1 / 53

Kært barn har mange navn

FRIVILLIGT ARBEJDE Mulighederne for og nødvendigheden af at inddrage frivillige i arbejdet med at styrke sundhed og trivsel Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet. Kært barn har mange navn. = =.

Download Presentation

Kært barn har mange navn

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. FRIVILLIGT ARBEJDEMulighederne for og nødvendigheden af at inddrage frivillige i arbejdet med at styrke sundhed og trivselBjarne Ibsen Professor og forskningslederCenter for forskning i Idræt, Sundhed og CivilsamfundSyddansk Universitet

  2. Kært barn har mange navn • = • =

  3. Store politiske forventninger til det frivillige arbejde

  4. Kommunaldirektørers forventninger til det frivillige arbejde Momentum: Undersøgelse blandt kommunaldirektører. 2012.

  5. Foreningers og politikeres holdning til foreningers inddragelse i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver

  6. SANDT eller FALSK? • Danmark er ”foreningernes land”! • Foreningerne ”skranter”! • Det frivillige arbejde er i tilbagegang!

  7. SANDT eller FALSK? • Danmark er ”foreningernes land”! FALSK • Foreningerne ”skranter”! FALSK • Det frivillige arbejde er i tilbagegang! FALSK

  8. Det frivillige arbejdes værdi

  9. Bidrage til øget velfærd (i bred forstand) • Tilføre ’billige’ ressourcer • Bidrage med alternative løsninger • Et frivilligt engagement giver større sundhed • Fremme et mangfoldigt / pluralistisk samfund • Ex. friskoler, folkeoplysning, patientforeninger • Løsninger tilpasses gruppers forskellige muligheder og værdier • Fremme demokratiet • Interessevaretagelse (repræsentere gruppers interesser og værdier) • Medborgerskab: Myndiggørelse af den enkelte og fællesskabet • Social kapital og tillid

  10. En uundværlig ressource 110.041 / 3,1 pct. 169.500 / 4,7 pct. Det frivillige arbejdes omfang i Danmark (omregnet til ’fuldtidsansatte’ / pct. af erhvervsaktive)

  11. Et folkeligt styre • Folkestyre • Befolkningens deltagelse i ’det store demokrati’ • Deltagelse i Folketingsvalg, kommunalvalg mv. • Deltagelse i partiforeninger • Anden form for politisk deltagelse • Folkeligt styre • Demokratisk organisering af fælles interesser og opgaver, som løses bedre i fællesskab end hver for sig • Aktiviteter eller opgaver, der varetages i selv-styrende frivillige grupper og foreninger • Tilgodeser forskellighed og dermed også mangfoldighed

  12. Den erfaringsbaserede videns nødvendighed • Erfaringsbaseret viden erstattes i stigende grad af faglig / videnskabelig viden i mange af livets anliggender • Nye professioner udvikles og trænger sig ind på samfundsområder, der tidligere var erfaringsbaserede

  13. ForeningsDanmark

  14. Kultur, idræt, fritid og undervisning • Lokalhistoriske foreninger • Sangkor og musikforeninger • Amatørteater • Etniske kulturforeninger • Idræts- og motionsforeninger • Folkedans og anden dans • Børne- og ungdomskorps • Hobbyforeninger • Jagtforeninger • Kolonihaveforeninger • Rotary, Lions Club ol. • Aftenskoler / oplysningsforbund • Husflidsforeninger • Husholdningsforeninger • Foredragsforeninger mv. • Skoleforeninger (støtteforening • SELVEJENDE INSTITUTIONER • Museer, historiske samlinger • Idrætshaller og – faciliteter • Fritidsklubber og -institutioner

  15. Social og sundhed • Afholdsforeninger • Patientforeninger og sygdoms- • bekæmpende foreninger • Foreninger for handicappede • Misbrugsforeninger • Bloddonorer • Pensionistforeninger og ældre- • organisationer • Foreninger for udsatte grupper • Besøgstjeneste • Selvhjælpsforeninger • Foreninger til støtte for social • institutioner • Foreninger for hjemløse • SELVEJENDE INSTITUTIONER • Børnehaver • Plejehjem • Sociale institutioner

  16. ’Budskaber’ • Lokale vælgerforeninger • Øvrige politiske foreninger • religiøse foreninger • Foreninger for civile rettigheder, • menneskerettigheder mv. • Foreninger for forebyggelse af • kriminalitet • Juridisk rådgiverforening • Miljøforeninger • Naturforeninger • Naturfredningsforeninger • Dyreværnsforeninger • Dyrebeskyttelse

  17. Lokalsamfund • Boligforeninger • Grundejerforeninger • Sogneforeninger • Lejerforeninger • Ejerlejlighedsforeninger • Antenneforeninger • Vindmølleforeninger • Genbrugsforeninger • SELVEJENDE INSTITUTIONER • Forsamlingshuse • Vindmøllelaug • Andre ’selvejende’ lokale • institutioner

  18. Arbejde • Håndværkerforeninger • Handelsstandsforeninger • Landboforeninger • Turistforeninger • Brancheforeninger • Professionsforeninger • Fagforeninger • Arbejdsgiverforeninger

  19. Foreningerne på Fyn – pct. fordeling på samfundsområder Folke- oplysnings- området Frivilligt socialt arbejde Lokalsamfund Kampen for og om værdierne N = 5765 Fagligt arbejde, branche. og profession Pct.

  20. Hvor mange arbejder frivilligt?

  21. Vækst i frivilligt arbejde • Vækst i deltagelsen i frivilligt arbejde blandt • de unge og • de ældre • Stagnation blandt de midaldrende • Seneste undersøgelse viser lavest deltagelse hos 30 – 39 årige Kilde: Torpe 2011 (i Gundelach: Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981

  22. Verdens bedste i ’frivillighed’??

  23. Blandt de bedste i ’frivillighed’ – hver uge

  24. Hvad arbejder de frivillige for? Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år (2004) N = 3134 Pct.

  25. Andel der har udført frivilligt arbejde på for-skellige områder, opdelt på aldersgrupper (pct) 2004 Kilde: Koch-Nielsen et al. 2005

  26. Forskellige former for civilsamfund

  27. Forandringer i det civile samfund

  28. Hvad får folk til at engagere sig i frivilligt arbejde?

  29. Konteksten skaber et frivilligt engagement • Vi engagerer os frivilligt i sammenhænge og situationer, hvor det er meningsfuldt for os • Det handler derfor om at skabe sådanne ’kontekster’ samt ’tillade’ og ’forvente’ et civilt engagement

  30. Tre incitamenter til frivilligt arbejde • ”Nødvendighed” (Nytte-incitamenter) • ”Mening” (Normative incitamenter) • ”Lyst” (Social-rekreative incitamenter)

  31. Først ’oplives’ så ’opfordres’ • Den første betingelse for at blive frivillig er ’interesse for’ eller ’engagement i’ aktiviteten eller sagen • Man skal være ’berørt’, det skal betyde noget • Dernæst skal man ’opfordres’ • Man bliver ved som frivillig fordi det • giver ansvar og opleves ’meningsfuldt’ • giver identitet og selvudvikling • er forbundet med noget socialt og er sjovt • giver indflydelse og indblik

  32. Frivilligt arbejde på forebyggelsesområdet

  33. Tre grunde til at inddrage det civile samfund i forebyggelse og sundhedsfremme • ’Billig’ ressource • Har erfaringen med – og organisationerne til - fysisk aktivitet og andre forebyggende aktiviteter • En antagelse om, at en ændring af livsstilen sker bedst i det civile samfund (med en stærk social kapital)

  34. ”STAT” Ikke-profit Formel Profit Uformel BEHANDLING Offentlig Privat Den frivillige sektor Den kommercielle sektor Den uformelle sektor ”MARKED” ”FÆLLESSKAB”

  35. ”STAT” Ikke-profit Formel Profit Uformel FOREBYGGELSE Den offentligesektor Offentlig Privat Den frivillige sektor Den kommercielle sektor Den uformelle sektor ”MARKED” ”FÆLLESSKAB”

  36. Almen forebyggelse • Foregår der hvor vi lever – i hverdagslivet: • I hjemmet • På arbejdspladsen • I skolen • I lokalsamfundet • I fritidslivet • Kvalificere den enkelte og fællesskabet til ’forebyggende arbejde’ • Bidrage til alternative løsninger • Bidrage til at sundhed ikke bliver et ’ekspert-anliggende’

  37. Mange foreninger tilbyder forebyggende sundhedsfremmende aktiviteter! • Patientforeninger • Livsstilsklubber, helse-foreninger mv. • Foreninger som tilbyder alment forebyggende trim, motion, fitness, mv. (aerobic, spinning, styrketræning, mv.) • Foreninger der tilbyder aktiviteter for grupper med særlige sundhedsproblemer (tykke børn, svag ryg, fysisk inaktive voksne, dårligt hjerte, mv.) • Foreninger som samarbejder med det offentlige om sundhedsfremme (partnerskab), bl.a. • Motion og kost på recept • Fysisk aktivitet for inaktive børn

  38. Frivilligt arbejde i ’behandlingen’ • Foregår typisk på dertil indrettede ’institutioner’ (sygehuse, lægepraksis, sundhedscentre mv.) • Normalt vil frivilligt arbejde ikke komme på tale inden for ’behandling’ • Områder hvor frivillige er en ’nødvendighed’: • Akut hjælp (fx førstehjælp og livredning) • ’Omsorg’ før og efter indlæggelse • ’erfaringsbaseret viden’ er vigtigere end ’formel viden’ • Rationel anvendelse af begrænsede faglige ressourcer

  39. Pro et contra

  40. Kritiske holdninger til frivilligt arbejde • De frivillige skal bare kompensere for besparelser! • De frivillige skubber ansatte ud! • De frivillige forringer fagligheden!

  41. Positive holdninger til frivilligt arbejde • Frivilligt arbejde er en nødvendighed • De offentlige og faglige ressourcer må bruges hvor de gør mest gavn • Sundhed, social hjælp mv. kan ikke overlades til ’eksperterne’ alene • Frivilligt arbejde er central side af et demokrati • Varetage befolkningsgruppers interesser (Folkestyre) • Involverer borgerne i af opgaver af fælles interesse (’Folkeligt styre’) • Modvirke eksperters monopolisering af samfundsområder • Frivillige bidrager med noget andet end de professionelle • Erfaringsbaseret viden samt personligt engagement

  42. Hvordan fremme frivilligt arbejde i lokalsamfund?

  43. Fem ’metoder’ til at fremme frivilligt arbejde (??) • ’Små’ lokalsamfund • ’Kampagner’ • ’Projekter’ • ’Partnerskaber’ • Gode rammevilkår • Ændret ansvarsfordeling

  44. 1. ’Små’ lokalsamfund • Jo større lokalsamfundet, organisationen eller foreningen er, jo stærkere gælder ’free rider’ princippet • Skab mindre enhed i lokalsamfundet • Geografisk • Emnemæssigt

  45. 2. ’Kampagner’ og oplysning • Oplysningskampagne • Oprettelse af frivilligheds-portal • Oplysning om frivilligt arbejde på møder (fx forældremøder i daginstitutioner og skoler) • Formidle mulighederne for frivilligt arbejde til tilflyttere, ledige mv. • Markedsføring af foreninger, opgaver for frivillige mv.

  46. 3. ’Projekter’ Engagere frivillige i lokale projekter, institutioner mv. fx • Lektiehjælp i skolerne • Buskørsel for ældrecenter • Frivillige madguider • Frivillige motionsvenner • Landsbyens ’forskønnelse’ (oprydning, naturpleje mv.)

  47. 4. Partnerskaber • Engagere de lokale foreninger i nye opgaver • Motion for fysisk inaktive ældre i idrætsforeninger • ’Besøgsvenner’ i pensionistforeninger • ’Naturpleje’ i grundejerforeninger, naturfredningsforeninger, Høslætforeninger ol. • Fremme dannelsen af nye foreninger på områder, hvor der mangler, fx • Ældre i bevægelse • Livsstilsklubber

  48. 5. Gode rammer • Let adgang til at benytte offentlige lokaler (men måske også ’private’ lokaler og arealer) • Kommunal støtte og tydeligere regler derfor • Lokal koordinering • Netværk • Differentierede støtteordninger

More Related