Nutidens forskelligartede middelalderbrug

1. Nutidens forskelligartede middelalderbrug Hasseris Gymnasium 1. maj 2014 Torben Kjersgaard Nielsen, Aalborg Universitet

2. Middelalderen som negativ ’Andethed’ • Vilkårlig vold, tortur, umenneskelighed • ’Overdreven’ religiøsitet, magi, overtro • Seksualitets-forskrækkelse • - eller uhæmmet/perverteret seksualitet • Fastlåste normer, intolerance • Fjendebilleder, fantasier og fordomme

3. Quentin Tarantino, Pulp Fiction, 1994 Middelalderen som negativ ’Andethed’

4. Middelalderen som negativ ’Andethed’ Butch: You okay? Marsellus: Nah, man. I'm pretty fucking far from okay. Butch: What now? Marsellus: What now? Let me tell you what now. I'm gonna call a couple of hard, pipe-hitting niggas to go to work on the homes here with a pair of pliers and a blow torch. [to Zed] You hear me talking, hillbilly boy? I ain't through with you by a damn sight. I'm gonna get medieval on your ass. Butch: I meant, what now between me and you. Marsellus: Oh, that 'what now'. I tell you what now between me and you. There is no "me and you". Not no more.

5. Middelalderen som negativ ’Andethed’ • Lorenzo Valla (1406-57) og Lorenzo Ghiberti (1378-1455): ’Roms fald blev menneskehedens fald’ • Georg Horn (Leiden) & Christoph Cellarius (Halle) i 1600-tallet: antik, middelalder, nyere tid • Petrarca (1304-74) – mellemperiode uden egen ret, nedgang for menneskets skaberevner - en æstetisk skelnen: perioden var mørk (tenebra) • Leonardo Bruni (1369-1444) og Flavio Bondo (1388-1463) - Middelalderen som forskellig fra, men ikke ringere end, antikken

6. Middelalderen som negativ ’Andethed’ • Christoph Cellarius (1638-1707) • Historia universalis (slutn. af 17. årh.) • Middelalderen som - mørk - periode mellem antik og renæssance • Cellarius talte med ’videnskabelig’ universalhistorisk autoritet

7. Middelalderens negative ’Andethed’ Siden Cellarius har ’middel-alder’ som term konnoteret anderledeshed, negativitet, eksklusion ”From the first moments of its inception, ’medieval’ has been a term of denigration./…/ Both the ancient ’then’ and the contemporary ’now’ were thrown into stark relief by the darkness in between: a darkness of ignorance, decay, chaos, confusion, anarchy and unreason.” John Arnold, What is Medieval History?, 2008

8. Middelalderen som negativ ’Andethed’ Gættekonkurrence “En middelalderlig muslimsk kultur bliver aldrig lige så gyldig herhjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem på det stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen og Gedser og mellem Dueodde og Blåvandshuk. /…/” ”Der er stadig mange slag, der skal slåes. Et af de vigtigste handler om den konfrontation, vi oplever, når indvandrere fra muslimske lande nægter at anerkende dansk kultur og europæiske normer. Midt i vores eget land er der ved at udvikle sig parallelsamfund, hvor minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer og udemokratiske tankegange.”

9. Middelalderen som negativ ’Andethed’ “En middelalderlig muslimsk kultur bliver aldrig lige så gyldig her-hjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem på det stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen og Gedser og mellem Dueodde og Blåvandshuk. /…/Der er stadig mange slag, der skal slåes. Et af de vigtigste handler om den konfrontation, vi oplever, når indvandrere fra muslimske lande nægter at anerkende dansk kultur og europæiske normer. Midt i vores eget land er der ved at udvikle sig parallelsamfund, hvor minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer og udemokratiske tankegange.« Fra daværende kulturminister Brian Mikkelsens tale ved det Konservative Landsråd, 24.9.2005

10. Middelalderen som negativ ’Andethed’ Brian Mikkelsen adresserer middelalderen som en art ’klæbrig nutid’, som kun virkeligt oplyste kan slippe fri af …alle kulturer udvikler sig ligesom vores har gjort det: ’demokratiet’ bliver et endemål eurocentrisk, universalistisk, evolutionært historiesyn: Som middelalderens ’problem’ løstes med renæssance og oplysningstid Således skal islams ’problem’ løses gennem en reformation og en ny oplysningstid – Demokratierne i Vesten skal/kan hjælpe med at speede processen lidt op - G.W. Bush: ”this crusade, this war on terror, is going to take a while…”

11. Middelalderen som ’begyndelse’ • Nationens fødsel i middelalderen • Nationen som fortælling og mytologi • Nationalisme som næret i – myter om – perioden • - god middelalderforskning sætter ? ved disse forestillinger • Og peger måske på andre loyaliteter: Konge, kirke, slægt, individ etc.

12. Middelalderen som terroristisk ’længsel’? • Anders Bering Breivik • Morderens ’manifest’: • absolutte modsætninger mellem ’kulturer’ og ’civilisationer’ - trusler mod egen ’civilisation’ • Korstog, tempelherrer – historisk gennemgang m. brug af moderne korstogslitteratur • Morderens optræden, uniformering, hemmelige organisation og idealerne for dennes adfærd – forestillet middelalder • Middelalderen ses som ’ægte’, ’direkte’, ’tydelig’terror og drab som beskyttelse og opråb • Etisk forpligtelse som middelalderhistoriker?

13. Middelalderen som vigtig… ”Language is a key part of how individuals and groups function culturally, socially, politically and ideologically, and this makes it a proper subject of historical enquiry.” Marcus Bull, Thinking Medieval, 2005

14. Middelalderen som vigtig… Day, night, heat, sun, fire, rain, hunger thirst, eat , food, drink, water, tears, laughter, see, think, find, feel, hope, dream, live Disse ord er eksempler på anglosaksiske rester i moderne engelsk - fundamentale gloser, der udstyrer engelsktalende med ord til at udtrykke helt basale følelser, oplevelser og forståelser

15. Middelalderen som vigtig… • Anglo-saksiske sprog ændredes ved vikingernes ’indtog’ • De norrøne sprog influerede engelsk og gav fx ord som • Cut, die, dirt, egg, get, happy, hit, ill, knife, skin, sky, take, want, weak • Verbet ”at være” og de personlige pronominer (jeg, mig, mit…) er ret afgørende på næsten alle sprog • På engelsk stammer are, they, them og their fra de norrøne sprog

16. Middelalderen som vigtig… Med den normanniske erobring af England 1066 kom frankisk sprog til Sproget udviklede sig især med franske låneord til at betegne administrative, lovbestemte, organisatoriske elementer og embeder • Som fx: • Warranty • Guarantee • Warden • Guardian • Catch • Chase

17. Middelalderen som vigtig… Sprogets socialitet – eller klasseforhold: Swine/pork Ox/beef Calf/veau (veal) Sheep/mutton Deer/venison Fowl/poultry Grader af formalitet og ’finhed’ i sproget skyldes normannisk dominans Begin/commence Book/volume Pretty/beautiful Hearty/cordial Hide/conceal (Marcus Bull, Thinking Medieval, 2005) - Og så har jeg endda ikke sagt noget om latin…

18. Middelalderens kommercielle appeal Allehånde produkter kan historiseres – og i en kommerciel sammenhæng tæller middelalderen entydigt positivt Ægthed, kvalitet, håndværkstraditioner –enten genopdaget eller uforandret overleveret – er kvaliteter, der forbindes med det middelalderlige univers

19. Middelalderens kommercielle appeal

20. Middelalderens kommercielle appeal • Sundhed, salg, dansk eksport – og middelalder… • http://www.milkaforceofnature.dk/#/sub/internationalcampaign • Når man ikke lige gider selv at lave aftensmaden: • http://www.youtube.com/watch?v=b310e_byM6k Alt muligt… • http://www.medievalists.net/2013/06/11/top-ten-medieval-commercials/

21. Middelalderen - som ’påskud’? Computerspil: http://www.youtube.com/watch?v=cdStUg14io8 Rollespil og byfester https://www.facebook.com/middelalderfestival TV, Film, Romaner – Fantasy http://www.youtube.com/watch?v=xZY43QSx3Fk

22. Middelalderbrugens kropslighed Et muligt fællestræk for de mange middelalder-brugsformer – kunne være en voldsom interesse for kroppen Både som noget, der hører til i middelalderen (sex, vold, askese, sygdom, død, karnevalisme, mad/fester etc.) Og noget vi er underlagt i en nutidig omgang med middelalderen

23. Middelalderen som positiv ’Andethed’ • Middelalderens ’andethed’ er god at tænke med: • Perioden er langt væk – og tilpas tæt på; voldsomt anderledes – men ligner stadig noget vi synes vi kender… • En amorf mangfoldighed – middelalderen som mulighed • Mangfoldigheden og det grænseløse udtrykkes oftest gennem velkendte temaer i middelalderen • Grænserne mellem elementerne i temaerne sættes gerne helt anderledes • – hvilket rykker ved vante forestillinger om verdens indretning

24. Middelalderen som ’videnskabelighed’ • De mange brugsformer af middelalderen føder helt nye forskningsfelter • Medievalism: middelalder i post-middelalderlige sammenhænge (fx 1800-tallets gotiske romaner, etc.) • - har udviklet sig fra ’disciplin’ til ’videnskab’ • New Medievalism - Post-medievalism - m. fokus på fortidens virkning i nutiden, og nutidens fortolkningseffekter på fortiden… • En stærkt teori-baseret forskning – efter ’the cultural turn’ • (Neomediaevalism – IP-teori om nationstaten overfor transnationale org. i nutiden)

25. ”Brug middelalder – og tænk nyt!” Nye former for politik, religion og samfund? Nye forståelser af det ’post-humane’ - cyborgs, AI, implantater, kropsforbedringer, klimahåndtering m.m. Post-middelalder: løsrivelse fra humanistiske, modernistiske, positivistiske forgængere – muligheden af en ny tænkning? Bataille, Lacan, Derrida, Barthes, Bourdieu – brugte middelalderen som rambuk for ’tidsuafhængig’ tænkning

26. Middelalderen - som fremtid?