Efterbehandling Misbrugscenter Herning

1. EfterbehandlingMisbrugscenter Herning Kirsten Mandøe stfkm@herning.dk Selskab for Misbrugspsykologi, Den 11. og 12. September 2008

2. Idémæssigt udgangspunkt • Det terapeutiske fokus ligger traditionelt på tilstandene. • Vi prøver at lægge fokus på de mere usikre overgangsfaser mellem tilstandene: • Misbruger • Ekser • ”Normal” • Systemet giver ofte god hjælp ved overgangen fra misbruger til ekser • Der findes kun ringe strategi og metode til overgangen fra ekser til normal

3. Opbygningen af efterbehandlingen • Hvilket behov så vi, når klienterne var færdige med ambulant primærbehandling eller kom hjem fra døgnbehandling? • Hvilke analyser og overvejelser gjorde vi os?

4. Overgange • Vi betragter forløbet for en misbruger som en bevægelse gennem 3 tilstande: • Misbruger • Ekser • ”Normal” • Altså 3 forskellige måde at eksistere på – at være i verden på • Dette betyder at der er ”overgange” forbundet med at komme fra en tilstand til en anden

5. Ekser – ”normal” • I efterbehandlingen ligger fokus på overgangen mellem at være ekser og at være ”normal” • Skal man integreres i samfundet, skal man integreres i psyken

6. Og hvordan gør vi så det?De ydre krav • Alle skriver under på, at de efter afsluttet døgnbehandling vil deltage i et efterbehandlingesforløn på mindst 3 måneder • Altså – siger de ja til behandling, så er efterbehandlingen en integreret del • Er der mulighed for det, starter de i efterbehandlingsgruppen 5-6 gange inden udskrivning • De skal have et sted at bo • De skal have eller være i gang med at søge arbejde eller have planer om eller være i gang med et uddannelsesforløb • Her skal ventetiden være så kort som muligt. Har de for megen tid og for lidt opmærksomhed på deres formål, går de automatisk ind i de gamle relationsformer – og tilbagefald er en stor risiko

7. Behandlingens rammer • Der er gruppemøde hver onsdag kl.17.30 -20.30 • Individuelle samtaler efter behov hos behandlerne eller psykologen • Der er en pædagog, en socialrådgiver og en psykolog knyttet til efterbehandlingen – alle som behandlere

8. Hvad laver vi i gruppen - og hvad laver vi ikke ? • Vi beskæftiger os ikke meget med tilbagefald • Er der en, der gennem længere tid har stoftrang får han individuelle samtaler • Her har vi et fast Gorski program liggende. • Ved alvorligere tilbagefald sker der en overdragelse til primær ambulant behandling

9. En helt almindelig aften i gruppen • Lidt mad og frugt pga. tidspunktet • Siden sidst • Fokuspunkter: Hver især har valgt et bestemt område, som de har svært ved. Det er hvad Kohut kalder ”den optimale frustration”. Ikke for let og ikke for svært. Og det skal have relevans for deres livsførelse. • Kontaktøvelse • Farvel: Hver især nævner 2 positive ting fra aftenen

10. Gruppens funktion • Deltagerne bad os om ikke at komme med for mange opgaver • Deltagerne havde selv så meget at berette at de helst så, at vi blot hjalp med fastholdelse og uddybende spørgsmål Det betragter vi som en væsentlig del af selvstændiggørelse og integration • Eksempler på gensidig støtte • Daglige situationer: laver sund mad sammen • Kontakt: går i byen sammen og besøger hinanden • Pressede situationer: hjælper hinanden ved eksaminer

11. Hvad siger deltagerne selv? • Et fristed, hvor det er muligt at drøfte alt det, de har brug for (udveksling) • Rart at være der. Her bliver de forstået, for alle har erfaringer med misbrug og at komme ud af det • De oplever gruppen som et sted, der er livgivende, meningsfuld og tillidsfuld • altså et sted hvor de både giver og får på en affektiv reguleret måde Det er hvad man indenfor teorier om affektregulering forstår som helende

12. Hvad betyder det? • Det betyder faktisk at selve gruppen er det sted, hvor de lærer at regulere følelser og fortællinger • Enhver form for misbrugsadfærd eller gammel adfærd i form af kropssprog og ordforråd bliver venligt, men bestemt kommenteret og bearbejdet i gruppen

13. Definition på relationsform • Relationsformen kan ses som en udvekslingsform, hvor den voksnes udveksling med barnet kan passe mere eller mindre empatisk til barnets behov for interaktiv affektregulering

14. Klienterne • Klienter i efterbehandlingen er kendetegnet ved at have en vis portion vilje at sætte ind for at få et mere normalt liv • De er begyndt at kunne og turde vise tillid til systemet - dvs. til hinanden og til behandlerne

15. Hvilke terapeutiske temaer er hyppige • Vold i hjemmet • Mobning • Vold i hjemmet og mobning • Kontaktløse familier - ”tavse”, sprogfattige” familier

16. Symptombillede • For klienter med svære problemer indenfor disse områder kan selvrapporteringen være vanskelig, idet hukommelse og relationer er løsrevet fra hinanden • Handling er adskilt fra kroppens fornemmelser. Sprog og tænkning kan være adskilt fra følelser At huske kan være for farligt ! • Fremgang i behandlingen registreres ved, at de fra gang til gang er i stand til at arbejdet med det aftalte - enten konkrete handlinger eller styrket opmærksomhed

17. Komponenter i behandlingen • Sikring af klientens fysiske, sociale og økonomiske situation. Klientens tillid til terapeuten • Der arbejdes med at ”containe” • Udbygning, opbygning og anvendelse af selvregulerende færdigheder og strategier. • Den sociale støtte og regulering, som de kan få fra andre og den omsorg og regulering de kan forsyne sig selv med. Det er vekselvirkningen mellem disse to reguleringsaspekter, der er så vigtig i en mere normal hverdag • Arbejde med at rumme flere opgaver samtidigt

18. Komponenter i behandlingen- især ved vold i familien • Reflektionsgrad • Æterisk opmærksomhed afprøves • Det terapeutiske forløb gennemgåes • Historien fortælles gentagne gange, inden den bearbejdes kropsligt

19. Komponenter i behandlingen - især ved de forladte, relations- og kontaktsvage • Her er der i langt højere grad tale om at være den voksne – vejviseren. Den der tror på, at livet for klienten sagtens kan tage sig anderledes ud • Meget kontant omkring handlinger. ”Jo, du kan godt”. • Her er fokus på relationsarbejde og kontakt • Mere direkte mht. at hjælpe igennem systemet – kommunen, job, papirer o.lign. • Kendetegnet ved følelsesmæssige meget små udsving. Har ikke lært at føler og mærke: Behov for indre og ydre afklaring

20. Institutionens kontakt og opfølgning • Alle, der af en eller anden grund udebliver, bliver kontaktet • Er de i hvad de selv kalder mentalt tilbagefald, intensiveres samtalerne og opfølgningen på konstruktiv adfærd

21. Forudsætning for at starte et længere individuelt forløb • Beslutning om, at der skal arbejdes. • Struktur i hverdagen • Struktur på hjemmet. (Man vender ikke hjem til kaos efter en dybere terapi). • Relationerne til omverden skal være rimeligt stabile og ikke for konfliktfyldte. Eksempler • Max • Claus • Rene • Kevin • Michael

22. Balancegang • Man skal ikke undgå terapeutisk materiale, selvom det kan se voldsom ud at gå i gang med det • Man skal ikke gå for tidligt og ikke for hurtigt i gang med at udforske de voldsomme historier, da en re-traumatisering kan risikere at starte • Tillid opbygges gennem tid og betyder først og fremmest at terapeuten ikke svigter, når klienten har det sværest i gennemgangen af sit liv. Vi er midt i overgangen mellem to tilstande: ekser –normal Der svigter man ikke!

23. Tegn på færdigbehandling • Ustabilt fremmøde • Sikre på sig selv – nu vil jeg finde en kæreste • Er i stand til at rumme og håndtere flere samtidige problemstillinger Hilsen fra Steen, Winnie, Kirsten

24. StatistikJanuar 2005 – September 2008