90 likes | 270 Views
Straf og forbrydelse i Renæssancens Ferrara (Efter Michael Nordberg). Norditaliensk bystat (med slægten Este som eneherskere 1250-1597) Højeste dømmende embede: il podesta (valgperiode 1 år) Forbrydelse –straf: Forbrydelse nøje defineret Straf nøje udmålt. Forbrydelse Bespottelse
E N D
Straf og forbrydelse i Renæssancens Ferrara(Efter Michael Nordberg) Norditaliensk bystat (med slægten Este som eneherskere 1250-1597) • Højeste dømmende embede: il podesta (valgperiode 1 år) • Forbrydelse –straf: • Forbrydelse nøje defineret • Straf nøje udmålt Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium
Forbrydelse Bespottelse Gud/Jomfru Maria Hertugen Drab/mord Drabsforsøg Ildspåsættelse/mordbrand Tyveri Værdi over 10 L Værdi under 10 L Indenfor familien/slægten Straf Bødestraf: 50/20 L Vilkårlig fastsat Halshugning + konfiskation Afhugning af højre hånd Hængning + brænding Korporlige straffe Hængning Øje stikkes ud Slægtning bestemme straf Ferrara Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium
Forbrydelse Incest Krænkeren offer Sodomi Voldtægt Samfundsånd:confontatore-trøster var medlemmer af lægmandsbroderskaber – trøste dømte og søge af få tilgivelse Straf Korporlig straf Hængning + brænding Efter situation Hængning/bødestraf Fængsel + bøde Ferrara Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium
Straf og forbrydelse • Henrettelser i Ferrara 1441-1510 • Tyveri 132 • Mord/drab 75 • Mord + tyveri 23 • Mordbrand 6 • Voldtægt 10 • Sodomi 8 • Incest 2 • Hekseri 1 • Falskmøntneri 19 • Diverse 12 • I alt 288 • Politiske forbrydelser 49 • Samlet henrettet 337 • Hvilke forhold i et samfund definerer hvad der opfattes som en forbrydelse? • Hvilke formål tjener straffen – hvorledes hænger forbrydelser og straf sammen? • Hvad kan vi tolke ud af et samfunds love, regler og retsafgørelser – var den tids mennesker mere uterlige end i senere perioder? Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium
Overordnede mål og begrundelse Viden om udviklingslinjer i Danmark og Europa (normer, værdier og magtforhold fra 1500-tallet til vor tid) Viden om samfundsstrukturer i Europa – hvad har været kriminaliseret? (ud fra bl.a. kilderne til love og retsafgørelser – kan vi det?) Analysere samspil: materielle forhold og mentalitet (religiøse, ideologiske, filosofiske retninger) Indsigt i styring af samfund via lov og ret (love, straf og adfærdsregulering i samfund gennem tiderne) Have kendskab til centrale begreber knyttet til forbrydelse og straf (straffeteorier, gengældelsesteorier, talionsprincippet, prævention, adfærdsregulering) Arbejde med forskelligartede materialer (erindringer, lov- og regelsæt, billeder, fremstillinger) Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium
Bud på undervisningsstrategi Vinkel • Den ultimative straf – dødsstraffen i dag set i historisk perspektiv • Dødsstraffen i dag – udenfor Europa - USA • Ole Kollerød i dansk Guldalder • Danmark og Ferrara i renæssancen • Samfundsudviklingen og ændringen af straffeteorier og praksis - hævn, præventiv foranstaltning (alment og individuelt) Tidsramme: • 10-15 lektioner Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium
Forløbets struktur Dødsstraffen i lande udenfor Europa i dag - USA Ole Kollerød i Guldalderens Danmark Forbrydelse og straf i renæssancens Danmark og Ferrara Samfundets retsnormer for forbrydelse og straf gennem tiderne Opsamling/perspektivering Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium
Opsamling/perspektivering • Kvalificerer denne tilgang til det historisk stof – forbrydelse og straf - elevernes måde bruge historien på i forhold til aktuelle problemstillinger? • Får eleven en mere nuanceret forståelse af, hvorfor visse handlinger har været stemplet som forbrydelse og blevet straffet - forskelligt gennem tiderne? Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium