150 likes | 251 Views
Gymnasierne Erhvervsskolerne Aars. Handelsgymnasiet Teknisk Gymnasium Rektor/uddannelseschef Gert Husum. AARS. Gymnasierne: hhx og htx. 400 elever fordelt på 5 spor – 3 hhx og 2 htx Vesthimmerland - et område præget af landbrug, håndværk, småindustri
E N D
GymnasierneErhvervsskolerne Aars Handelsgymnasiet Teknisk Gymnasium Rektor/uddannelseschef Gert Husum
Gymnasierne: hhx og htx • 400 elever fordelt på 5 spor – 3 hhx og 2 htx • Vesthimmerland - et område præget af landbrug, håndværk, småindustri • Lavt uddannelsesniveau – mange uden uddannelse – lav gymnasiefrekvens og mange gymnasiefremmede familier
Ungdomsstrategier • Tryghed”Sig hvad der forventes af mig – og støt mig”. At leve op til alles forventninger er centralt. • NærhedDet sociale miljø er centralt i forhold til uddannelsen - og for overhovedet at møde frem … • AutenticitetSkolen er rammen for egen selvstændige udfoldelse. Ikke nødvendigvis stor forståelse for andre strategier. • IntensitetIndividualister, der skaber mening i livet ved at definere og udvikle en egen faglighed. Ser evt. skolen som et redskab hertil.
1. år • Langsomt stigende fravær • Det sociale fællesskab har ingen interesse • Faglige problemer med skriftlige afleveringer og andre opgaver • Deltager nærmest under tvang i gruppearbejde og gider ikke samarbejde med andre.
Det tidligere ”standardforløb” • Eleven diskuteres på teammøde med beslutning om en samtale med kontaktlæreren • Eleven forbedrer sig ikke - nyt teammøde, ny samtale med indstilling til rektor/uddannelseschef om en skriftlig advarsel • Samtale med rektor/uddannelseschef skriftlig advarsel. • Stadig ingen forbedring - kontakt til forældre, ny samtale med aftale om forbedringer. Sidste advarsel • Stadig ingen forbedring – farvel og tak for denne gang
2. år • Oprykkes med betænkelighed pga. adfærd, selv om lærerne vurderer, at han er kvik • Hjemmet støtter ikke elevens valg af uddannelse og giver ingen opbakning • Eleven er i tvivl om, skolen er noget for ham, og synes selv, at skolen skal tage konsekvensen af fraværet og smide ham ud! • Eleven indstilles til den nyoprettede mentorordning • I starten ugentlige samtaler om indstilling til skolearbejde, herunder årsagerne til fraværet, sociale problemer, samarbejde med andre. Hvad vil eleven egentlig med sit liv og hvordan kan man opnå det. • Efter et par måneder skifter eleven attitude, begynder at deltage i samarbejdet, ser glad og tilfreds ud, er positivt indstillet til skolearbejdet og fraværet er meget reduceret
Ny organisering • Individuelle kontaktlærersamtaler • Studiekoordinator – udokumenteret fravær og manglende stud.akt. • Mentor til særlige behov • Psykolog – frit og anonymt
Studiekoordinator • Tjekker hver anden uge elevernes fravær på Lectio • Taler med elever, som har stigende fravær eller ændring i fraværsmønster • Samtalerne drejer sig om årsagerne til deres fravær samt om skolens holdning til fravær, dermed fås en mere personlig tilgang til fraværet. Stud.koord. opsamler viden om elevens forhold • Vi har samme sanktioner som tidligere, men kan fange eleverne tidligere i forløbet. • Vi iværksætter handlinger og sanktioner mere individuelt, og inden fraværet bliver skruen uden ende.
Andre tiltag • Screening og turbohold i 1.g- undgå nederlag og A- og B-hold Matematik, læsning, grammatik – egne lærere og lærere fra 10. klasse • Lektiecafé • ”Vinkeordning” får eleverne i skole • Samarbejde med kommunen – om fraværspolitikken i skolen
”Virker det?” • Frafaldet falder! • Fraværet – er stadig et problem, som skal løses i samarbejde med folkeskolen – men Lectio giver overblik til lærere og elever • Næsten alle ”frafaldne” vælger ny uddannelse – pga. en stærk satsning på gennemførselsvejledningen