1 / 22

Vækst Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 16.11.2010

Vækst Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 16.11.2010. Carl-Johan Dalgaard. Opdraget Forskningsudgifter og vækst Uddannelse og vækst Skatter og vækst Offentlige udgifter og vækst (herunder dynamiske effekter af G) Ulighed og vækst Humlebien. Agenda Hvor forskningen er henne på området?

wyman
Download Presentation

Vækst Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 16.11.2010

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. VækstArbejderbevægelsens Erhvervsråd16.11.2010 Carl-Johan Dalgaard

  2. Opdraget • Forskningsudgifter og vækst • Uddannelse og vækst • Skatter og vækst • Offentlige udgifter og vækst (herunder dynamiske effekter af G) • Ulighed og vækst • Humlebien

  3. Agenda • Hvor forskningen er henne på området? • Umiddelbare vækstkilder: Uddannelse • Dybere vækstkilder: Ulighed • Om humlebien (hvorfor er Danmark rigt?)

  4. Y/L K H A Inv. Rater Offentlige goder Skatter Ulighed Åbenhed Demografisk transition (timing) Geografi Institutioner Kultur

  5. Y/L K H A Inv. Rater Offentlige goder Skatter Ulighed Åbenhed Demografisk transition (timing) Geografi Institutioner Kultur

  6. Y/L K H A Inv. Rater Offentlige goder Skatter Ulighed Åbenhed Demografisk transition (timing) Geografi Institutioner Kultur

  7. Humankapital Iboende Evner Formel skolegang: Kvalitet, Kvantitet, type Læring på jobbet Normer, værdier: Arbejdsomhed, vedholdenhed/motivation, pålidelighed etc Alder 65 8 20

  8. Humankapital Iboende Evner Formel skolegang: Kvalitet, Kvantitet, type Læring på jobbet Normer, værdier: Arbejdsomhed, vedholdenhed/motivation, pålidelighed etc Alder 65 8 20

  9. Ad A) Kvantitet • Lang debat om der overhovedet er et positivt makroafkast på uddannelse. Svigtende empiriske resultater; Prichett (2001, WBER), Krueger/Lindahl (2001, JEL) • Mere eller mindre på plads nu: • Data, • Specifikation

  10. Humankapital: Hvorfor er det vigtigt?

  11. h=0.14 f=0.1 Cohen & Soto, 2007, JOEG.

  12. Indirekte effekter af uddannelse (adoption) er kvantitativt vigtigere end den direkte (Mincer) effekt. +1 år y stiger med 10%; a stiger med 25%. • ”Makroafkastet” på 1 års uddannelse er tæt på mikro (10%). Tyder på nul externaliteter (Lucas-style); Acemoglu/Angrist (2001, NBERMA); Ciccone/Perri (2005, ReStat). • Ikke den eneste måde uddannelse er gavnligt. Overvældende evidens for effekten af uddannelse på regeringsførelse og institutionel kvalitet (Glaeser et al, 2004, JOEG). Sociale afkast > private.

  13. Ad B) Kvaliteten af uddannelse • Det klassiske bidrag er nok Hanushek og Kimko (2000, AER). • Anvendte test scores som mål for kvaliteten af uddannelse. • Kun ganske få lande; fokus på science & technology scores alene. • Nyere studier af Hanuskek og Woessmann (2010..) fokuserer på OECD • landende (anvender Cohen og Soto 2010, udvidet med helt nye • Barro/Lee (2010) data)

  14. Svarer også ca til mikro Dalgaard & Strulik, 2010.

  15. Uddannelseskvalitet såvel som IQ (opvæksts betingelser, ernæring, sygdom) har tilsyneladende en betydelig effekt • I DK: Næsten al fokus på kvantitet af uddannelse; men der ér et trade-off med kvalitet. • Forbehold: På kvantitetssiden er der rimelig sikker viden om kausalitet. Ligger mere tungt med kvalitet (og IQ)

  16. Ad C) Type • Ubegribelig lidt viden; fx ”bedre at uddanne naturvidenskabelige kandidater end humanister?” • Interessant hypotese (Krueger og Perri, 03;04): Generalister vs specialister. Årsagen til divergens mellem Europa og USA.

  17. Ulighed. En meget gammel idé, at ulighed er skidt for vækst og velfærd: • “No society can surely be flourishing and happy, of which the far greater • part of the members are poor and miserable.” • Adam Smith, The Wealth of Nations, p. 79, 1776. • Senere dog debat. fx Kaldor, 1956, RES: Ulighed er godt (for kapitalakkumulation). • I 1990’erne: Mere nuanceret (fx Galor og Zeira, 1993, RES), ulighed er skidt (fx Persson og Tabellini, 1994, AER). Senere i 90’erne/begyndelsen af 00’erne: Empirisk debat (fx Barro, 2000, JOEG); ulighed er (måske) godt i rige lande, men dårligt i fattige. Gennemgående OLS.

  18. Bedste bud på kausal effekt: Easterly (2001, JOEG; 2007, JDE). Anvender geografiske instrumenter. • Finder: Rigere middelklasse øger indkomst per capita, leder til stærkere institutionel infrastruktur, stimulerer uddannelse. • Økonomisk signifikans? +10% øget ulighed (eller 0.1 på GINI skalaen) sænker BNP per capita (langt sigt) med 70%. (Easterly, 2007, JDE, Tabel 5)

  19. Lidt om humlebien. Hvorfor er Danmark rigt? • En teori (Dalgaard, 2010): • Danmark er – bort set fra Singaporre – den mest kystvendte nation i verden. • Af den grund (og et par andre geografiske karakteristika) blev Danmark en Handelsnation • Høj handelsintensitet (historisk) driver afkastet på uddannelse op • Tidlig adoption af almen uddannelse (specielt 1814) • Afsæt til vækst (industrielle revolution) 1890’erne; adoption (intensiv margin: uddannelse)

  20. Service i alt: 45% • I dag: 70%. Offentlig sektor (5% i 1910) • Uddannelse, Sundhed • Service gjorde DK rigt

More Related