Demokrati i ungdomsskolen - et historisk vue

1. Demokrati i ungdomsskolen - et historisk vue Formåls§ Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indholdsamt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. (Kursiv er seneste tilføjelse – ca. 2001) Ungdomsskoleforeningen

2. Motiver i 1942 ”Oprettelse af ungdomsskolen var et led i en politik, hvor det gjaldt om at værne og beskytte egne værdier mod mere totalitære ideologiers (nazisme og fascisme) indtrængen i landet” Citat: Preben Michaelsen, Århus Universitet, 1976 FOLKEOPLYSNING! Ungdomsskoleforeningen

3. Folkeoplysning- forsøg på definition • Folkeoplysningen har sit ideologiske udspring fra blandt andet N.F.S. Grundtvig, der igennem meget af sit virke - ikke mindst ved inspirationen til oprettelsen af folkehøjskolerne - søgte at oplyse den almindelige dansker, så denne kunne blive en vidende og aktiv deltager i samfundet. • I dag fastholder folkeoplysningen sine rødder som demokratiskabende og sammenhængsskabende kraft i samfundet. De nutidige udbydere af folkeoplysning tilbyder mulighed for fordybelse og udvikling af kompetencer, der ikke nødvendigvis tilgodeses i det formelle uddannelsessystem. Kilde: Wipekedia Ungdomsskoleforeningen

4. Formelt i loven § 7 – ungdomsskolebestyrelse – elevdeltagelse § 9 – ret til elevråd – men ikke pligt Ungdomsskoleforeningen

5. Landsplan • 70’erne: Forsøg på politisk landsorganisationer, tidens ånd • 80’erne: Graverforeningen - US-centret • 90’erne: Weekendkurser for nye unge bestyrelsesmedlemmer • Sammen med bl.a. Kolding Ungdomsskole Nord • Lovgivning • Møder • Argumentation • Præsentationsteknik Ungdomsskoleforeningen

6. Slut-90’erne 1997 – Ungdomspolitik på dagsordenen SR-regeringens 10 punkter – 1998-2000 – Forsøg med ungdomskommuner - indflydelse – ansvar - medborger Ungdomsskoleforeningen

7. Youth Power • Udviklingsprogram 1999-2000 • 12 ungdomsskoler – 14 projekter • Voksne og UNGE • Nye dialog- og indflydelsesformer • Reflekterende teams • Historiefortælling • Cafémetoder • Anderkendende interview • Demokrati – uden formel repræsentation og formalia Ungdomsskoleforeningen

8. DUSK-net Danske UngdomsSKoleelevers Netværk • ca. år 2000 • Youth Power • Ungdomsskoleråd med DEO/FLO – nej tak • 2 elever fra 14 amter • 3 årlige samlinger • Forsøg på DUF-midler • Lokalafdelinger fik initiativstøtte til afgrænsede projekter • Elevrådspakke • Fast tovholdergruppe Ungdomsskoleforeningen

9. DUSK-net – nye ordning • Fra 2007-08 • Fri tilmelding – dem der vil være med, er med • 60 – 140 deltagere pr. samling • 3 (uafhængige) samlinger – rød tråd • Kurser i demokrati-værktøjer • Flexibel tovholder og ungeledesagergruppe Kritikpunkter: • Savner progression • Mere konkret indflydelse Ungdomsskoleforeningen

10. Sæson 2010-11 • Værtsskoler havde fællesmøde med deltagelse af unge • Stærk rød tråd (LnD) • Værktøjer til empowerment • Kritikpunkter: • Stærk tovholder • Kræver commitment over lang tid Ungdomsskoleforeningen

11. Fremover??? DEMOKRATINETVÆRK HVAD KAN/VIL I? Ungdomsskoleforeningen