Skolereformen

1. Skolereformen Overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordrer alle elever, så de bliver så dygtig, de kan • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Tillid til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis

2. Nationale mål • Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år • Andelen med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. • Elevernes trivsel skal øges

3. Hverdagen • Ny mødetid skoledagen starter klokken 8.00 • Indskolingen har 30 timer om ugen inkl. lektiecafe • Mellemtrinnet har 33 timer om ugen inkl. lektiecafe

4. Skema indskolingen

5. Skema 3. klasse

6. Skema 4.-5. klasse

7. Skema for 6. klasse

8. Nye fag • Engelsk i 1. og 2. klasse • Tysk / Fransk i 5. og 6. klasse • Madkundskab • Håndværk og design • Natur og teknologi • Understøttende undervisning • Motion og bevægelse

9. Motion og bevægelse Alle klasser skal have 5 x 45 minutters motion og bevægelse om ugen inkl. idræts- og svømmeundervisningen På Byvangskolen betyder det, at følgende motionstimer skal indregnes i hverdagen: Indskoling: 3 x 45 3.,4.,5. årgang: 2 x 45 6. årgang: 1 x 45

10. Læringsmål • Læringsmål bliver en vigtig grundsten i den nye skole, der skal være mål inden for flere områder. • Fag • Trivsel • Dannelse

11. Inklusion • På Byvangskolen oprettes to nye tilbud ”Kompasset” et for indskolingen og et for mellemtrinnet. • Til hvert tilbud knyttes to voksne. Der vil være åbent 2 lektioner hver dag. • Tilbuddet er for de elever, der af forskellige årsager har brug for en mindre enhed i hverdagen eller har brug for at arbejde med nogle sociale kompetencer.

12. Forældrenes rolle • David Paul Ausubel (Psykolog): • Den vigtigste enkeltstående faktor for læring er, hvad barnet ved i forvejen.

13. Faktorer der relaterer sig til hjemmet Mest betydningsfuld er forældrenes engagement, og om de kan give deres barn en positiv attitude til det at lære. Betydningen af at anstrenge sig og følelsen af at være et lærende individ har generelt større indflydelse end høj intelligens. Høje forventninger til barnets formåen. Det ser ud til, at forældrene helst skal anvende de samme begreber som skolen, (læringens sprog) så der opstår en genkendelighed for børnene, når forældrene engagerer sig i deres læring.