Mænd er altid stærke

3. Mænd er altid stærke • Egen baggrund • Kræftens Bekæmpelse • Mænds sygdom og sundhed • Men’s Health • Køn

4. Kræftens Bekæmpelse • Mandlige kræftpatienters oplevelser – undersøgelse i 1999 – 2000 • Kun hver 5. person der anvender KB’s tilbud er en mand • ’Mænd og Kræft’ – særlig gruppe under KB

5. Mænds sundhed og sygdom • dør tidligere end kvinder • højere forekomst af visse sygdomme • dør hyppigere p.gr.a. vold eller ulykker • højere selvmordsrate - men underbehandlet i.f.t psykiske problemer • mindre kontakt til sundhedssektoren

6. Men’s Health • Nyt forskningsområde • Dækker epidemiologiske, lægefaglige, psykologiske og sociokulturelle aspekter • Selskab for Mænds sundhed – SMSdk - sundhedsvæsenets kommunikation med mænd

7. ”Der er kønsforskelle i sygdom og sundhed. Kvinders og mænds adfærd er forskellig, når der drejer sig om kost, motion, rygning, lægebesøg og brug af sundhedssystemet i det hele taget. En effektiv sundhedsindsats må nødvendigvis bygge på viden om kvinders og mænds særlige behov og forskellige sundhedsadfærd. En øget opmærksomhed på køn og sundhed er et skridt i den rigtige retning. Vi skal have blik for kønsaspekterne for at kunne sikre en effektiv indsats” Daværende Minister for Ligestilling; Henriette Kjær ved Rigshospitalets symposium ’Mænds sygdom og sundhed’ Juni 2003

8. Køn • Køn og sundhed = kvinders sygdom og sundhed • Tidligere: mænd = standarden kvinder – måles i forhold til standarden

9. Problemformulering En diskussion af køn og maskulinitet, hvori oplevelsen af sundhed og sygdom og herunder kontakten til sundhedsvæsenet står i fokus. Projektet er baseret på data fra en mindre feltundersøgelse.

10. Feltet Samtale, diskussion og observation på flere steder: • Vej og Parkvæsen i Københavnsk forstad • Gartnerafdeling på større Københavnsk hospital • Onkologisk afdeling, Københavnsk hospital • Interviews med 2 cancerpatienter

12. En gartner fortæller: ”Vi snakker faktisk meget om det (sundhed og sund levevis) på arbejdspladsen, fordi der er nogen der er røget på røven, ikke. Nogen har fået sukkersyge og blodpropper også. Så det snakker vi om dagligt, med sund kost og… Det er ikke altid det hænger sammen, for det kan godt være til fastelavn, så er der pølser og brød, osv. og så bliver der svinet, ikke

13. Køn og maskulinitet Køn kan betragtes fra flere synsvinkler: • Biomedicinsk/naturvidenskabelig • Psykologisk • Antropologisk - RELATION

14. Sociologen R.W. Connell skriver: ”The key is to move from a focus on difference to a focus on relations. Gender is, above all, a matter of the social relations within which individuals and groups act” (Connell 2002:9) ”Nøglen er at bevæge sig fra et fokus på forskellighed, til et fokus på relationer. Køn er, frem for alt, et spørgsmål om sociale relationer, indenfor hvilke individer og grupper agerer”

15. ”Hele min generation af mænd, er vokset op med dominerende mødre og stærke kvinder omkring os, mens mændene har været mere eller mindre usynlige. Jeg er sikker på at mange mænd går rundt med en form for desperation, fordi vi er det overflødige køn. Kvinder behøver jo ikke engang en mand for at få børn og de kan forsørge sig selv. Så hvad skal de egentlig med mænd? Vi mænd er nødt til at genopfinde os selv og redefinere vores rolle, ligesom kvinderne gjorde det i 1970’erne. De har skrevet tonsvis af bøger om, hvordan man finder frem til sin sande identitet og hvordan man kan få et godt liv. Selvhjælpsbøger for mænd handler kun om, hvordan man tjener penge” Den islandske forfatter Michael Torfason (30 år)

16. Magt og hierarki (hegemoni) • Hegemoni = overherredømme • ’den regerende maskulinitet, personificeret i den heteroseksuelle, højtuddannede, euro-amerikanske mand, fra de højere sociale lag • Mænds magt over kvinder og mindre priviligerede mænd • Mænd udgør et flertal i samfundets top, men også dets bund

17. ’De privilegerede mænds magt, modsvares af de underprivilegerede mænds afmagt’ Sjørup 2004

19. Mænd er altid stærke • Simon Sjørup Simonsen, dansk filosof, PhD afhandling: • Isolationsdistancering • Overreaktionsfokusering • Autonomi

20. ”Jeg tænker på alle de ting de påstår KAN …… få en blodprop til at komme.. som æg og .. og. Normalt kan jeg godt æde flere æg ad gangen. Nu holder jeg mig til ét i stedet for to hver søndag, fordi at… Det påstår de hårdnakket (på hospitalet), sådan noget som æg og ost. Det er jeg ellers helt vild med og det er det jeg ikke må spise” Men så siger jeg.. det skal de sgu ikke bestemme. Ligesom de ikke skal bestemme om man må ryge eller ej. Det bestemmer jeg selv. Men nu har jeg ikke røget den sidste måneds tid. Det passede mig ikke at ryge i et stykke tid og så lader jeg være” Annelise: ”Vil det sige at du godt kunne finde på at ryge igen måske, når der er gået et stykke tid?” ”Ja, det kunne jeg godt ..hvis det passer mig. Hvis jeg har lyst til en smøg. Nu har jeg fornemmelsen at jeg selv styrer det. Så hvis jeg synes en dag, nu vil jeg ikke ryge, så lader jeg bare være.”

21. Når sygdom rammer • Fortælling i kronologisk orden • Søger orden, kontrol og styring over situationen

22. At tale om sygdom ”De sidder jo bare og fortæller røverhistorier og hu og hej, ikke. Det er jo sjældent man går hen og bliver personlig, så skal man jo kende personen rigtigt godt, ikke. Men selv når man gør det, så er det ligesom om, det kan man ikke snakke om. Man gør det i hvert fald ikke. Sådan noget gør voksne mænner ikke, du”

23. At tale om sygdom • En informant – taler med alle • Anden informant – så få som muligt – ønsker ikke ’ at krænge ud af sig selv’

24. Kontakten til sundhedssektoren • Kommunikationen – især med de mandlige læger er vanskelig • Marianne Mast – schweizisk filosof – - lægen kontrollerer situationen - patienten har en ’forbrugerindstilling’

25. Hvad kan man bruge det til? • Mænd ønsker overordnet kontrol og selvbestemmelse: - i deres sygdomssituation - i mødet med sundhedssektoren Hvem styrer konsultationen – den mandlige læge eller patienten? Skal patienten tale med sygeplejersken?