Konference om fravær og frafald i de gymnasiale uddannelser

1. Konference om fravær og frafald i de gymnasiale uddannelser VUC Vejle, 5. november 2009 Pointer, dilemmaer og udfordringer Arnt Louw Vestergaard (arl@dpu.dk) Center for Ungdomsforskning (www.cefu.dk) Danmarks Pædagogiske universitetsskole, Aarhus Universitet www.cefu.dk

2. Program: • 1. De unge og uddannelse • 2. Fag – relevans og mening • 3. Læring – og læringsbetingelser • 4. Den implicitte elev • 5. Det sociale element • 6. Overgangsproblematikker

3. 1. De unge og uddannelse Budskabet de unge er flasket op med lyder: Du kan blive lige hvad du vil? Men du har også ansvaret for at blive lige hvad du vil og dermed ansvaret for eventuel fiasko, hvis du ikke bliver lige, hvad du vil. Uddannelsesvalget ligger som en næsten berusende åbenhed og som en skæbnesvanger byrde. En nuancering af dette budskab kunne lyde således: De unge er sat til at retfærdiggøre deres valg, ud fra forestillingen om at der er frit valg på alle hylder. I realiteten er mulighedsfeltet ret begrænset. Her kan det være en befrielse nogle gange at få valgt, og så gå efter det.

4. 1. De unge og uddannelse De krævende unge: ”Min mor har altid lært mig, at jeg ikke skal tænke over jobmuligheder og penge – og at jeg skal gøre, hvad jeg vil. Det har jeg også indtryk af, at det er det, der skaber ’det hele mennesker’ et eller andet sted” Elev, ingeniøruddannelsen Unges tanker om frafald: ”Jeg kan ikke stoppe jo, for så har jeg givet op teknisk set. Hvis jeg stopper her, så har jeg ikke noget at falde tilbage til, der hvor jeg kommer fra. Så ender jeg højst sandsynligt i de forkerte baner. Så lige meget hvor svært det er, så kigger jeg rundt omkring mig og tænker du kan ikke give op, ikke når du er gået i gang i hvert fald.” (hhx, dreng)

5. 2. Fag – relevans og mening Rie, en 2. års hhx elev fortæller om anvendeligheden ved hhx: Det er et sted som handler meget om økonomi og hvordan du starter en virksomhed op og hvordan du lærer de forskellige ting, øh, hvad man skal tage højde for når det er du skal starte ny virksomhed op. Så har jeg sagt, at man bliver forberedt til den virkelige verden, altså når du er færdig med hhx, så kan du en masse viden om diverse ting og så lære man en masse modeller man kan bruge. Allan, en 2. års hhx elev om matematik: Som der også blev sagt i klassen her den anden dag, så synes jeg også, man mangler lidt at få at vide, hvad det egentlig er, vi kan bruge det til. For en eksponentiel funktion – jeg har jo ingen anelse om, hvad fanden jeg skal bruge det til, og det er jo også med til at få det til at være lidt kedeligt, for hvad fanden skal jeg egentlig bruge det til? Maria, en 2. års hhx elev om hendes oplevelse af danskfaget: Jeg kan slet ikke se hvad jeg skal bruge det til altså overhovedet. Hvorfor det er interessant for mig? Jeg kunne sagtens gå igennem uden at vide altså hvem Steen Steensens Blicher er

6. 2. Fag – relevans og mening Når sproget i gymnasiet er fremmed Stx pige: Ja, hvis man for eksempel slår ordet ’godt’ op i en ordbog, så står der ’ good’, men man kan altså også bruge de og de ord. Og det er de ord, som vi skal bruge [...] De snakker et fremmed sprog nogle gange, synes jeg. Men så rækker jeg da også armen op, og siger ja og kan vi så lige få det på dansk. Altså, nogle gange skal det lige bringes ned fra det der universitetsniveau, ikke også.[...] Så siger hun så, det betyder det og det på dansk, og det ved vi ikke engang, hvad betyder. [...] Man får sikkert gode karakterer, hvis man kan fyre dem [de svære ord] af, sige dem korrekt og bruge dem i de rigtige sammenhænge. Men hvis man så ikke kan, så sidder man der, jamen det var et ord, jeg ikke havde behov for at lære. • universitetssprog = Socialisering? • Sprognorm; udvide ordforråd og formuleringsevne, opleves unødvendigt og kompliceret. • Sammenhæng mellem sprogbrug og karakter. • Vanskeliggør elevens betingelse for læring, bidrag i undervisningen. • Forstå og føle sig forstået, tendens til at tolke som faglig svag / doven.

7. 2. Fag – relevans og mening • Udfordringer: • Hvordan kan og skal undervisningen gøres relevant for eleverne? • Hvilke former for anvendelighed skal og kan undervisningen vurderes på baggrund af? • Hvordan synliggøre man anvendeligheden af alle fagene for eleverne? • Hvordan håndterer man elevernes afvisningsstrategi over for fag, de ’dømmer ude’? • Hvordan kan man sikre, at eleverne ser sammenhæng i deres uddannelse, også på tværs af fagene?

8. 3. Læring: Hvad skaber gode læringsbetingelser Rikke: Altså, samtidshistorie det kan jeg godt lide, men det er også meget det der med læreren Int.: Hvad mener du? Rikke: Øhh, altså, nu har jeg jo selv haft hende som klasselærer i tredje klasse og jeg synes hun er den bedste lærer jeg nogensinde har haft, rigtig sød og åben og taler sådan vores sprog og ikke sådan gammeldags, et eller andet der står og fortæller, prædiker agtigt. Int.: Hvad mener du med jeres sprog? Rikke: Altså det der med, at hun er sådan ungdommelig og med på moden og hun kender alle de her udtryk, som gør at vi synes, nej hun er sgu sjov at have altså. Samtidige så er det seriøst og vi kan selv få lov til at vælge emner efter vi har gennemgået pensum. Lige nu er vi i gang med sådan noget bandekriminalitet, og det er der jo mange af os som synes er helt vildt fedt fordi, det er også sådan noget man ved og man ser i virkeligheden ikk, i stedet for at det var noget der foregik i 1950’erne, som du aldrig har oplevet. Michel: Jeg tror også, at det Rikke mener, det er at hun taler ikke ned til os, nogle lærer de kan tale sådan, som om de har autoriteten og vi skal bare høre efter, hvor hun vil hellere høre hvad vi mener og så måske rette lidt på det, i stedet for selv at skulle udlægge en masse ting som vi bare skal høre efter. Int.: Gør hun noget specielt for at fange jeres interesse så? Michel: Hun spurgte jo os, hvad vi ville lære. Det var lidt mærkeligt synes jeg. Hun spurte os om, hvad vi ville lære som en sidste ting i vores pensum og der var det, at vi kom ind på det der bandekriminalitet Int.: Men gør det så noget i forhold til, hvordan i går til det projekt når, i selv har valgt det? Michel: Det forhøjer interessen kan man sige, når alle er med på den

9. 3. Læring: Hvad skaber gode læringsbetingelser 1. års elever om ansvar for egen læring: Jonathan: Men altså jeg synes, det er elevens eget ansvar hvis man gider at lære noget, men jeg synes også læreren skal være mere konsekvent. For der… vi har 4 drenge i klassen, der sidder ikke og laver noget… forstyrrer Signe: Ja forstyrrer, lige præcis! Jonathan: Så synes jeg læreren skal smide dem ud, så vi andre kan lære noget 2. års elev om ansvar for egen læring: Frederik: Altså folk snakker så meget om modenhed og man skal selv gøre det. Men altså et eller andet sted, så har skolen… altså selvfølgelig har de ikke det store at skulle have sagt, men altså eleverne skal sørge for at de selv lærer noget, men altså skolen bliver også nødt til at se, at alle elever sidder på facebook eller sidder og spiller tetrix eller de sidder og spiller counterstrike eller sådan noget fis over et net, de har lavet

10. 3. Læring: Hvad skaber gode læringsbetingelser Jakob: Jamen for mit vedkommende, jeg kan… Selvfølgelig er der nogen, der er mere deltagende end andre. Men det … for mit vedkommende, der er det som nat og dag, at nogle fag, der deltager jeg og andre fag, der deltager jeg overhovedet ikke. Men alt sammen handler om, at jeg har åbnet min computer. Og så lige meget hvilket fag jeg har, hvis jeg først har fået åbnet min computer og sidder og skriver på facebook eller et eller andet, jamen så har jeg simpelthen mistet den time. Sådan er det for mig i hvert fald. Hvis jeg aldrig åbner min computer, så er det næsten lige meget hvilket fag jeg har, så kan jeg ikke lade være med at følge lidt med. Int.: Men hvorfor er det så, at du åbner din computer? Jakob: Det er nok fordi det… jeg ved det ikke. Karen: Det er mere spændende. Int.: Men det du siger, er jo faktisk, at den faktisk er en hindring for din læring. Jakob: Ren og skær hindring, hvis jeg ikke havde den med, så ville jeg få meget mere ud af det, det er der ingen tvivl om, men det kunne også være jeg ville synes, det ville være så kedeligt, at jeg ville gå hjem og tænke det her gider jeg ikke længere. Så det ved jeg ikke, men jeg har ikke turde at lade være med at tage den med endnu.

11. 4. Den implicitte elev To dimensioner: en faglig og en social: Men altså en god gymnasieelev, det er vel en, der er god bogligt, og som fungerer godt socialt. Det betyder bare så meget. (stx-elev, 2 år) Jakob: Ja. Det er ikke fordi man behøver at lave alle sine lektier og være fuldstændig koncentreret. Jeg synes Emil er en god elev, det er en god elev at have i klassen, synes jeg. Karen: Men det der med at han også gerne vil have os andre op i det gear. Som vi så aldrig kommer. Jesper: Emil, han er bare sådan, nå ja, det er fint, det er fint vi kommer her og hjælper dig. Og jeg tror ikke, det er fordi Emil, som sådan er virkelig stærk i nogle fag, sådan virkelig wow-wow nu kører vi, men han er bare åben og klar til at klø på, om han så kan finde ud af det eller ej. Og det synes jeg også, det er også vigtigt. Jakob: Ja, en god elev, det er i virkeligheden bare gåpåmod det handler om. (hhx-elever, 1 år)

12. 4. Den implicitte elev Den tredje dimension – den strategiske elev: Jakob: Jeg synes altid det hjælper, når jeg sidder og bare får sagt et eller andet, spurgt, eller kommer med et forslag til et resultat, som måske slet ikke er rigtigt, men altså så får jeg da sagt noget, og tilkendegivet om… og finder hurtigt ud af om man kan det eller ikke kan det. Karen: Jeg har det også meget, at det mest bare er for lærerens skyld, hvis man gør det. Jeg er også meget sådan, at jeg bare følger med i timerne, men jeg siger ikke så meget. Og når man så gør det, så er det jo egentlig bare for læreren, for at de ligesom skal se, at man er der. Jakob: Det er min taktik, ræk hånden op fra starten, når du ved en smule, for så slipper man for at blive spurgt, når man ikke ved det! (hhx-elever, 1. år)

13. 5. Det sociale element Klassens sociale relationer • ”Det holder mig oppe. Hvis jeg ikke havde den [klassen, red.], så var jeg gået helt under og om – så havde jeg nok ikke gået her. Der er en god atmosfære. Alle snakker og hjælper. Vi har et godt sammenhold. Har man problemer med hjemme-regning, så kommer de og hjælper. Det siger lærerne også. Det betyder meget. Går man i en klasse man ikke kan lide, så kan man ikke lide at komme i skole.” (htx, pige) • Gennemførsel – lysten til at komme, at høre til • Læringsmiljø – deltagelse, netværk, fokus • Sociale grupperinger – tilfældige?, lukkede/åbne • Lektiehjælp – vigtigste ressource, gensidige krav

14. 5. Det sociale element Det faglige tiltrækker – det sociale fastholder Int.: Nu nævner du i forhold til det sociale, og det var jo også noget, som I meget snakkede om i starten, som værende noget, der er vigtigt i forhold til hvis man går i gang med en hhx. Hvad tænker du? Jonas: Man skal have det sociale oppe at køre før man kan blive her i tre år, fordi det er vigtigt, når man er færdig og man har en pause, at så kan man lige hygge sig lidt i stedet for at skulle sidde og stene på en computer eller sådan noget, for så bliver det virkelig kedeligt. Så det er helt klart essensen af at forblive på en skole, det er også at man hygger sig også Kenneth: Ja men jeg kan ikke… altså jeg fungerer, når det fungerer socialt, ellers så er det ikke… det er så vigtigt for mig, at det sociale fungerer, for at jeg sådan kan føle mig tilpas og jeg kan være afslappet og kan lære mere. (hhx-elever, 3 år)

15. 5. Det sociale element Nadja: Man snakker ikke sådan med lærerne på gymnasiet, så ville man få at vide: ’Jamen du er voksen nu’. Så lærerne er kun, når det gælder undervisning eller lektier. Der var en elevsamtale, men da kendte man ikke hinanden og det var 3 minutter, hvor jeg fik at vide: ’Det går meget godt, og du markerer fint i timerne’. De er ikke dårlige eller noget, de hilser og smiler, når man møder dem på gangen. Men man går ikke over og snakker, hvis der er problemer med nogle i klassen. Int: Har du stået i situationer, hvor du havde brug for at snakke med en lærer? Nadja: På et tidspunkt tænkte jeg på at snakke med min studievejleder, for vi kunne komme, hvis vi var stressede, eller noget, men den tanke droppede jeg hurtigt. Jeg gad pludselig ikke (pige, 1.g. stx)

16. 6. Overgangsproblematikker I hver overgang / start er der forøget risiko for at elever falde fra. Risikoen er større for gymnasiefremmede: Hhx dreng (1 år): Men det var en meget stor omvæltning. Jeg kommer ude fra Herlev, jeg har ikke nogle storebrødre, jeg anede ikke en dyt om det her. Det virkede som alle vidste mere end mig herude. De kaldte timerne moduler, og jeg vidste ikke engang hvad et modul var lige da de sagde det. Og nu skal I over til fællesmøde og alle vandrede bare helt naturligt derover og jeg anede ikke hvor det var. Risiko: Placere uddannelses-problemer hos den unge, når problemer også er rundt om den unge. Risiko: Tendens til at forskellige institutioner lukker sig om sig selv.

17. Udfordringer – fravær og frafald • At de forskellige institutioner, systemer og funktioner der er rundt omkring de unges (studie)liv bliver bedre til at arbejde sammen og lære af hinanden? • At skabe gode læringsbetingelser og give eleverne mulighed for at få succesoplevelser og fornemmelse af at høre til og blive inddraget og taget alvorligt. • At skabe gode muligheder for at eleverne kan tage med-ansvar for egen læring. • At ligge de pædagogiske og didaktiske rammer for hvornår og til hvad eleverne skal bruge og ikke bruge pc’ere i undervisningen? • At blive bevidst om hvilke elev-forudsætningerne læreren og læringen tager udgangspunkt i? Forventningsafstemning – tydelige rammer og tydelighed omkring forventninger og krav. • At skabe gode rammer for det sociale læringsmiljø - gode koblinger mellem det faglige og det sociale. • At understøtte eleverne i sårbare overgangsperioder – tydelighed i rammer og forventninger – handler også om at være konkret.