DN- skovtræf 2009

1. DN-skovtræf 2009 Fåborg Fjord Nora Skjernaa Hansen Fotograf Ole Malling

2. Velkommen • Program • Sang • Præsentationsrunde

3. Program lørdag 11.00-11.20 Velkomst ved Nora Skjernaa Hansen, DN’s sekretariat 11.20-13.00 Session 1: DN og skoven samt Livet i skovbrugerrådene 13.00-14.00 Frokost 14.00-15.30 Session 2: Gruppediskussioner om konkrete skovpolitiske problemstillinger og DN’s holdninger Kaffe og kage i grupperne 15.30-16.30 Session 3: Handling for fremtiden: Netværkssamarbejde om skovene 16.30-18.30 Skovtur til Pipstorn Skov (vi går fra hotellet, totallængde ca. 4 km) 18.30-20.30 Middag og aftenkaffe 20.30-? Frit socialt samvær

4. Septembers himmel 1. del • Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide, og lydt vi hører lærken slå som før ved forårstide. Den unge rug af mulden gror med grønne lyse klinger, men storken længst af lande for med sol på sine vinger. Der er en søndagsstille ro imellem træ'r og tage, en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage. Og koen rusker i sit græs med saften om sin mule, mens bonden kører hjem med læs der lyser solskinsgule.

5. Septembers himmel 2. del • At flyve som et forårsfrø for sommerblomst at blive er kun at visne for at dø, kan ingen frugt du give. Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte. • Hver stubbet mark, vi stirrer på, står brun og gul og gylden, og røn står rød og slåen blå, og purpursort står hylden. Og georginer spraglet gror blandt asters i vor have, så rig er årets sidste flor: oktobers offergave. De røde æbler løsner let fra træets trætte kviste, Snart lysner kronens bladenet, og hvert et løv må briste. Når aftensolen på sin flugt bag sorte grene svinder, om årets sidste røde frugt den tungt og mildt os minder.

6. DN og skovene Fotograf Ole Malling

7. DN engagerer sig i skovene • Hvorfor? • biodiversitet - halvdelen af rødlistede arter • friluftsliv - mest besøgte fritidstilbud • drikkevand - her sprøjtes stort set ikke • klima – lagring af kulstof og træ som vedvarende energi • bæredygtighed - her kan mange interesser kombineres • Hvem? • DN’s lokale aktive • Skovbrugerrådsrepræsentanterne • Forretningsudvalget & Naturfagligt Udvalg • Sekretariatet - Nora Skjernaa Hansen

8. Status:12 % skov,det mest temmelig ensformigt Fotograf Ole Malling

9. Knap halvdelen af skovarealet ejes af private 84 % af de private skovejere er landbrugere

10. CO2 binding i træer ved skovrejsning 2008-2012: 0.3 mio. t CO2/år ~2.3% af reduktion Skovrådet

11. Nuværende produktion af vedvarende energi 4. Træ er en miljøvenlig og fornybar ressource, og Danmark har en stor træ- og møbelindustri med en omsætning på ca. 40 milliarder kr./år Skovrådet

12. Skovenes betydning for biodiversiteten Siden 1850 er 155 arter, der er knyttet til skov forsvundet Dødt ved væsentligt for mange truede arter Rødlistede arter tilknyttet skov 1997 Kilde: Danmarks Statistik et al. 2002. Skovrådet

13. Skovenes betydning for friluftslivet • Mindst 75 mio. besøg i skovene om året af mere end 90 % af befolkningen. • Betalingsvillighedsstudier: • Danske skove: 128 DKK/voksen person pr. år (Dubgaard 1998) • 2-10 % husprisstigninger ved bynære skovrejsningsprojekter + skattestigninger. • Friluftsliv gavner sundheden. • Særlige muligheder for friluftsliv fremmer oplevelsesøkonomien. Skovrådet

14. Skovenes betydning for beskyttelsen af grundvandet • Skov udgør 20 pct af arealer med særlige drikkevandsinteresser • Pesticid- og kvælstof-udvaskning fra juletræer og pyntegrønt kunne mindskes yderligere via forskning og konsulentformidling • Næsten 1/3 af alle boringer er lukket eller på vej mod lukning siden 1991 • Vandpriser er stigende Skovrådet

15. Udfordringer og muligheder • Skovrejsning – hvor og hvordan • Klimatilpasning – robusthed og variation • Bioenergi – potentiale men med risici • Naturnær skovdrift – vejen frem? • Benyttelse vs beskyttelse

16. Det vil DN opnå – også i skovene • Mere natur - skovrejsning • Bedre natur – dødt ved, variation, vand • Sammenhængende natur • Adgang til naturen Fotograf Ole Malling

17. Mere variation i skovene –skovgræsning tilladt igen Fotograf Ole Malling

18. Gamle træer og dødt ved->bedre skovnatur Fotograf Ole Malling

19. Noget rod eller et plus for skoven? Fotograf Michael Stoltze

20. DN’s indflydelse • Skovrådet og skovpolitisk kommission • Skovbrugerråd • Påvirke skovejere (også kommuner og kirker) • Påvirke forskning • Sprede viden • Naturens vagthund - klagesager • Nationalt og lokalt lobbyarbejde Fotograf Ole Malling

21. Projekt Kram et træ

22. Sætter fokus på de store, gamle træer Naturværdier, gode historier og naturoplevelser Alle kan være med – sæt dit ynglingstræ på kortet Kram et træ

23. Livet i skovbrugerrådene • 19 lokale enheder af Skov- og Naturstyrelsen • 24 skovbrugerråd med interessenter • DN repræsenteret i alle • Udpeges typisk regionalt af samrådene • Ikke lovpligtigt

24. Sådan er det tænkt • Formålet med brugerrådene er den enkle, at de der bruger skoven også skal have indflydelse - ikke blot på friluftslivets muligheder, men også på driften af statsskovene. • Brugerrådene kan fremsætte forslag, spørgsmål og kritik. • Skov- og Naturstyrelsens enheder informerer brugerrådene om den daglige drift af skove og naturområder, og det er brugerrådets opgave at fungere som rådgivende forsamling for Skov- og Naturstyrelsen. Brugerrådet har dog ingen beslutningsmyndighed.

25. I praksis? • Emner der diskuteres? • Bliver der lyttet til forslag og kritik? • DN’s rolle? • Hvad har man brug for som repræsentant? Og hvad kan man bringe tilbage til DN? • Kontakt mellem DN-repræsentanter, jer imellem og med andre dele af DN?

26. Skovnetværk i DN? • Nu: Formelt set et netværk af DN’s repræsentanter i skovbrugerrådene • netværket er hvilende • Fremover: Et skovnetværk for alle interesserede DN-aktive? • med brugerrådsrep. som vigtige deltagere • sætte skovnatur højere på dagsordenen lokalt og centralt ved at inspirere og motivere • virker kun hvis deltagerne yder og nyder