1 / 40

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn. Grovfoderseminar 2005. V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden. Tidlig høst og ensilering af korn. Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30%. Gulmodent byg, som er klar til crimpning (valsning) og ensilering. Afgrøder.

adler
Download Presentation

Crimpning og ensilering af korn

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Crimpning og ensilering af korn Grovfoderseminar 2005 V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  2. Tidlig høst og ensilering af korn Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30% Gulmodent byg, som er klar til crimpning (valsning) og ensilering S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  3. Afgrøder • Byg – hvede – triticale – havre • Ærter – hestebønne – lupin • Blandingsafgrøder • Majs S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  4. Tidlig høst og ensilering af korn • Større selvforsyning – 100 % sporbarhed • Må anvendes af økologer • Klar til opfodring direkte fra silo efter 4 uger • Skal ensileres og dækkes omhyggeligt - køres sammen • Udgifter til ensileringsmiddel og plastik S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  5. Tidlig høst/ensilering giver nogle fordele • Tidlig høst – mulighed for bedre udlæg • Kan så næste afgrøde tidligere • Mindre afhængighed af vejret • Høst ved maksimal indhold af næringsstoffer • Mindre marktab – højere tørstofudbytte pr. ha • Ingen tørringsomkostninger eller dyr lagerleje • Passer godt i udfodringssystem med grovfoder S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  6. Høst af korn med højt vandindhold Giver ikke særlige problemer – men: • Ved vandindhold på 30-40 % fylder kornet 40-50 % mere end almindeligt tørt korn • Der skal køres langsommere med mejetærsker • Det våde korn skal ikke stå i tanken om natten, og snegle og elevatorer tømmes • Aks og strå skal være tørt på overfladen S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  7. Crimpere 5, 10, 15 og 30 ton pr. time Med elevator Samt som pølsemaskine til siloposer S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  8. Ensileringsmiddel og vand kan tilsættes i crimperen S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  9. Crimpet byg før ensilering S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  10. Kornet køres sammen i siloen S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  11. Vejledende dosering for ensileringsmiddel Korn • Vandindhold 35-40 % 3 liter pr. ton • Vandindhold 30-35 % 4 liter pr. ton • Vandindhold 25-30 % 5 liter pr. ton Ærter, hestebønner og lupiner • Vandindhold 25-35 % 6 liter pr. ton Dosering kan eventuelt øges med 1 liter i de øverste 5-10 cm af siloen S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  12. Ensileringsmidler til crimpning fra Kemira GrowHow AIV Green til økologiske landbrug • 60 % Myresyre • 20 % Propionsyre • 8 % Eddikesyre Dosering 3–6 liter pr. tons afhængig af vandprocent S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  13. Ensileringsmidler til crimpning fra Kemira GrowHow AIV Pro til konventionelle landbrug • 43,5 % Myresyre • 9 % Propionsyre • 2,2 % Benzoesyre • 30,3 % Ammoniumformiat Dosering 3–6 liter pr. tons afhængig af vandprocent S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  14. Engelske forsøg med ensileringsmidler til crimpet hvede Adesogan et al., 2003 S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  15. Ensileringsmidler ved ensilering af hvede A Lactobacillus Fermentum Kontrol B Leuconostoc Mesenterorides C Lactibacillus Buchneri Crimpstore (AIV Pro) Udetemperatur Adesogan et al., 2003 S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  16. Finske ensileringsforsøg S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  17. Finske ensileringsforsøg S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  18. Temperaturudvikling i crimpet korn – podet S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  19. EnsileringstabObservation ved FarmTest • Kan holdes på under 5 % ved god ensilering • Bedste stabilitet v. udtagning med ensileringsmiddel S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  20. Analyser af ensileret hvede 2004(4 hvede, 1 triticale) S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  21. Kvalitet af hvede S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  22. Analyser af ensileret byg og havre 2004 S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  23. Kvalitet af byg og havre S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  24. Havre med vandindhold på 20 % kan ikke ensileres S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  25. Erfaringer med crimpning 2004 • Ca. 25.000 ton crimpet i 2004 • For tørt => problemer med komprimering og holdbarhed • For vådt => problem med høst og komprimering • Svært at tilsætte meget vand i crimper • Crimper stor kapacitet – små vandslanger • De fleste har anvendt ensileringsmiddel • Modent vådt korn kan også crimpes • Skal være et passende forbrug (endeflade) • Pas på rotter & mus S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  26. Crimpet korn er meget kompakt i siloen Mørkfarvning er iltning i overfladen S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  27. Ensileret korn er et tiltalende foder S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  28. Stivelsesnedbrydelighed Nedbrydn. Kornart Vand, % Findeling Ensileret/ dampvalset Høj Formalet Hvede Byg Havre Majs Milo Knækket/ valset Lav Tørt korn Hel korn S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  29. Nedbrydningsprofiler for crimpet hvede og byg S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  30. Finske fodringsforsøg med crimpet korn TMR rationens sammensætning, % af tørstof (Jaakkola et al. 2003) S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  31. Ikke signifikant forskellig EKM-ydelse for tør eller crimpet byg i finske forsøg Barley intake: - 6.3 kg DM/d (Trial 1) - 6.0 (Trial 2) - 5.1 (Trial 3) Jaakkola et al., 2003 S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  32. Vitamin E in dried and high-moisture barley Valaja et al., 1999 S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  33. BygPris ved forskellig høst og opbevaring S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  34. Crimpet kornUdbytte og omkostninger S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  35. Pris på håndtering af crimpet korn S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  36. Brugerne fremhæver en række fordele ved crimpet korn • Det forlænger høstsæsonen for mejetærskeren • Ingen tørringsomkostninger og meget lavt svind • Ingen investeringer i anlæg til tørring eller lagring af korn • Frøukrudtspuljen reduceres, hvis frø fra ukrudt medtages i ensilagen • Tidlig høst øger mulighederne for mekanisk bekæmpelse af rodukrudt, hvilket er interessant i et økologisk sædskifte • Udlægget får bedre vilkår ved tidlig høst • Mindre støv i staldene • Godt foder S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  37. Crimpet kontra tørt korn • Samme tørstof- og proteinudbytte • Mejetærskerens kapacitet lidt lavere • Kornet fylder 40-50 % mere • Komprimeres til ca. 700 kg tørstof pr. m3 i siloen • Risiko for ensileringstab – skal dækkes omhyggeligt • Udgifter til ensileringsmiddel og plastik • Sparer tørringsomkostninger • Crimpet korn har ikke bedre foderværdi end tørt korn S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  38. Afslutning • Teknisk velfungerende system • Tidlig høst • Benyt et propionsyreholdigt konserveringsmiddel • Kræver omhyggelig ensilering og tilsætning af ensileringsmiddel • Alternativ til ludbehandling – der ikke må anvendes af økologer • Afvej fordele og ulemper på den enkelte bedrift • Især interessant på økologiske bedrifter S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  39. Ærter, hestebønner og lupiner i renbestand • Ofte begrænset forbrug • Vanskeligere at ensilere • Tørres eller propionssyrekonserveres S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

  40. Tak for opmærksomheden S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Jens Møller.ppt

More Related