1 / 20

Hvad har forædlingen bidraget til af udbyttestigninger i korn

Hvad har forædlingen bidraget til af udbyttestigninger i korn. Lars Eriksen Sejet Planteforædling. Udbyttestigninger i hvede. Historisk udbyttefremgang i bl.a. Danmark Forædlings betinget udbyttefremgang i forskellige regioner af verden

brock
Download Presentation

Hvad har forædlingen bidraget til af udbyttestigninger i korn

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Hvad har forædlingen bidraget til af udbyttestigninger i korn Lars Eriksen Sejet Planteforædling

  2. Udbyttestigninger i hvede • Historisk udbyttefremgang i bl.a. Danmark • Forædlings betinget udbyttefremgang i forskellige regioner af verden • Vurdering af forædlings betinget udbyttefremgang for vinterhvede i Danmark fra 1980-2006, vha. resultater fra Landsforsøgene • Dyrkningsbetingelsernes indflydelse: • Svampesygdomme • Kvælstof

  3. Historisk udbyttefremgang Frankrig 1956 -1999 Udbyttestigning 126 kg/ha/år Brancourt-Hulmel et al., 2003. Crop Sci. 43, 37-45 England 1948 -1998 Udbyttestigning 110 kg/ha/år Austin, 1999. Crop Sci. 39, 1604-1610

  4. Udbyttefremgang i vinterhvede i DanmarkDanmarks statistik

  5. Forædlings betinget udbyttefremgang • Ofte henføres omkring halvdelen af de totale udbyttestigninger til sorternes forbedrede genetik og resten til forbedret kulturteknik (gødskning, sprøjtning etc.) • Udbyttefremgang som følge af forædling kan f.eks. måles ved: • Dyrkning af gamle og nye sorter i samtidige forsøg • Sammenligning af sortsforsøg over år vha. en fast målesort

  6. Forædlings betinget udbyttefremgang i hvedeEstimeret ved sammenligning af sorter i samtidige forsøg

  7. Gennem hele forrige århundrede er plantehøjden gradvist reduceret og høstindekset øget til nær det maksimalt mulige Fra 1900 op til begyndelsen af 80-erne var den totale biomasseproduktion (strå + kerne) ca. konstant, herefter sker en stigning Ændringer i sorternes morfologi og sammensætning sorter fra tre perioder blev sammenlignet i forsøg i 1997-99 (Shearman et al., 2005) Høstindeks = Kerneudbytte / total udbytte

  8. Sortsfordeling i vinterhvede i Danmark Kilde: Oversigten over Landsforsøgene 1980-2005 og Sortinfo

  9. Sorter i landsforsøg og arealet med vinterhvede Kilde: Oversigten over Landsforsøgene 1980-2005 og Sortinfo

  10. Udbytte af de højest ydende sorter i Landsforsøgene • Som mål for det genetiske potentiale, beregnes det gennemsnitlige udbytte over de højest ydende sorter i Landsforsøgene • For at opnå at en nogenlunde ensartet andel af sorterne i Lands-forsøgene indgår hvert år, er der valgt de 4 – 10 højest ydende sorter Kilde: Oversigten over Landsforsøgene 1980-2005 og Sortinfo

  11. Forædlings betinget udbyttefremgang i Danmark 1980-2006 Estimeret vha. udbytte af højest ydende sorter i Landsforsøg målt mod målesorter

  12. Forædlings betinget udbyttefremgang i Danmark 1980-2006Estimeret vha. udbytte af højest ydende sorter i Landsforsøg målt mod målesorter aSvarende til en fælles udbytteændring på 1,1 %/år Signifikansniveau: *** = P ≤ 0,1%, ** = P ≤ 1%.

  13. Septoria angreb og udbytter af højest ydende sorter i Landsforsøgene 1992-2006 Kilde: Tabelbilag til Oversigten over Landsforsøgene 1992-2006 og Sortinfo

  14. Septoria i Observationsparcellerne for de højest ydende sorter i Landsforsøgene Kilde: Sortinfo

  15. Kvælstof • Reducerede N normer medfører et pres på udbytter og proteinindhold • Vigtigt at fremtidige sorter er i stand til at samle meget N • Forædling for tidlig kraftig vækst af blade og rødder • Forædling for evne til at optage N efter blomstring • Identificering af sorter som er i stand opretholde et højt proteinindhold i forhold til udbytte

  16. Strålængde af højest ydende sorter i Landsforsøgene/ observationsparcellerne 1980-2006 målt mod målesorter *Justeret i forhold til Ritmo

  17. Protein og udbytteLandsforsøgene 2006 Kilde: Sortinfo

  18. Proteinindhold beregnet som afvigelse fra lineær regression af proteinindhold mod udbytte Sorterne er sorteret efter stigende udbytte fra venstre mod højre Værdier indenfor det grå område er ikke signifikant forskellige fra 0 Protein og udbytteLandsforsøgene 2006

  19. Højt ydende sorters oprindelse Kilde: Oversigten over Landsforsøgene 1980-2005 og Sortinfo

  20. Konklusioner • Den totale udbyttefremgang i hvede i Nordeuropa fra omkring 1950 andrager ca. 100 kg/ha/år • Omkring halvdelen af denne fremgang kan henføres til forbedringer i sorternes genetik • De danske Landsforsøg viser i perioden 1980 – 2006 en forædlings betinget udbyttefremgang på ca. 1,1 %/ha/år svarende til 80 – 100 kg/ha/år • I slutningen af perioden aftog fremgangen i de absolutte udbytter, formentlig pga. restriktioner i N tilførsel og nedsat fungicidforbrug kombineret med en betydelig forekomst af septoria • Restriktioner i tildelingen af N medfører at evnen til at optage og udnytte N er/bliver et vigtigt forædlingsmål i fremtiden • Fortsat udbyttestigning kræver øget biomasseproduktion, kombineret med en bedre N forsyning, vha. en mere effektiv N optagelse og udnyttelse i planten • I fremtiden forventes nye sorter at indhente ændringerne i dyrknings-betingelserne (både de politiske og de biologiske) og man vil igen se en fremgang i de absolutte udbytter

More Related