Centrale kurver

1. Centrale kurver • Sidste år udarbejdede jeg dette slideshow • Nu har jeg justeret det til de mest centrale kurver for jer – men det er med de engelsk kurver, men teksten skulle forklare det hele

2. Allokativ efficiens, fig. 1 Hvornår er et marked efficient (optimalt)? Det er det, når markedet er Pareto optimalt. En sådan situation opstår, hvis ingen kan stilles bedre uden at stille andre ringere. Dette er opfyldt når producent (2) og forbruger overskud (1) er maksimeret Markedet for fuldkommen konkurrence opfylder disse betingelser = allokativ efficient.

3. Udbuds-efterspørgselskurver • Hvorfor ser udbuds- og efterspørgselskurven ud som de gør? • Høj pris – stort udbud – lav efterspørgsel • Lav pris – lille udbud – stor efterspørgsel • Hvorfor buer udbudskurven opad? Det bliver dyrere og dyrere at producere end ekstra enhed. • Hvor buer efterspørgselskurven opad? Fordi man er villig til at give mere for varen, hvis den er knap…

4. Fire konkurrenceformer 1. Fuldkommen konkurrence 2. Monopol 3. Monopolistisk 4. Oligopol • (Glem duopol, delvist monopol osv.) • De fire skal I til gengæld huske… • Konkurrenceformerne gennemgås nu én for én

5. 1.Fuldkommen konkurrence- på kort og lang sigt Fuldkommen konkurrence antagelser: • Produktet er homogent • Forbrugerne har fuld information om markedet • At virksomheden produktion udgør en beskeden del af det samlede udbud inden for branchen • Alle virksomheder er pristagere • Fri adgang (entry) og afgang (exit) fra branchen

6. 1.Fuldkommen/perfekt konkurrence • Hvorfor reelt ikke forekommende i virkeligheden? Fordi antagelserne er så restriktive – det et teoretisk marked – det man også kalder en idealtype (en model) • Hvad kan man så bruge modellen til? (’Demand and supply analysis helps us understand all markets’, p. 52). Et argument for, at udbud og efterspørgsel har en indflydelse på priserne.

7. 3 forskellige virksomheders ligevægt under fuldkommen konkurrence Fig. 2 Tab Ingen profit SRATC £ per unit £ per unit MC MC SRATC E E p1 p2 SARVC 0 q1 Output q2 Output 0 [i] [ii] Profit MC SRATC £ per unit E p3 q3 0 Output [iii]

8. 1. Virksomhed under perfekt konkurrence • Hovedkurven er her: ii • Ideen er at de marginale omkostninger falder i starten (kapitalapparatet skal udnyttes), men derefter stiger de marginale omkostninger • Ved fuldkommen konkurrence fastlægges produktionen for industrien som helhed, hvor MC = SRATC. Hvis produktionen øges yderligere, stiger de gennemsnitlige omkostninger, og prisen kan ikke dække omkostningerne

9. Short-run and Long-run Equilibrium of a Firm in Perfect Competition Fig 3 SRATC0 Kortsigts ligevægt MC0 £ per unit p0 MC Langsigts ligevægt c0 SRATC LRAC p 0 q0 q

10. 1. Virksomhedens ligevægt på lang sigt • q0, p0 er kortsigts ligevægt • Hvis virksomheden kan indføre ny teknologi eller effektivisere (’a larger plant’ (p.150) = et større produktionsapparat), vil man gøre det på længere sigt • Det fører til, at såvel MC som ATC falder, og virksomheden og industrien kan derfor producere mere til en lavere pris • q*, p* langsigtsligevægten

11. 1. Long-run Industry Supply Curves, p. 151, fig. 4 D1 D1 S0 D0 S0 D0 E1 Konstante priser på langt sigt Price E2 E1 p0 LRS E0 E2 p0 Svagt stigende priser på langt sigt Price E0 LRS p0 = p2 q1 q2 q1 q2 D1 S0 (ii) Quantity (i) Quantity D0 E1 Svagt faldende priser på langt sigt E0 p0 Price E2 p0 LRS (iii) q1 q2 Quantity

12. 1. Langsigtede udbudskurver for en industri • Det er også væsentligt at skelne mellem det korte og det lange sigt for et erhverv • På lang sigt kan udbudskurven for et erhverv antage forskellige former • Det afhænger af – hvad vi ikke kan se af kurverne – hvordan prisen på industriens inputs (løn og rå- og hjælpestoffer) udvikler sig på længere sigt

13. 1. Langsigtede udbudskurver for en industri • Med en vandret kurve – horisontal – taler vi om en industri med konstante omkostninger – også på lang sigt • LRS kurvens form bestemmer, hvor ligevægten bliver på længere sigt – efter at der har været en ændring i efterspørgslen • Og så til slide 18

14. 2. Monopol - Deadweight loss- fig. 5 (8.6 i bog) 1+2 = deadweight loss Fuldkommen konkurrence: 1+5+6 = forbrugeroverskud 2+7 = producentoverskud Monopol: Forbrugeroverskud: 1 = tabes da mængden ikke produceres 6 = tabes idet prisen øges til Pm Producentoverskud: 2 = tabes da mængden ikke produceres 6 = vindes, tages fra forbrugeren Tab = 1+2 = deadweight loss = den allokative inefficiens

15. 2. Monopol (fortsat) • Hvorfor produktion, hvor MC = MR ved monopol? • før det punkt stiger omsætningen mere end de marginale omkostninger stiger. Efter det punkt omvendt • Lavere produktion og højere pris end ved Q0 = fuldkommen konkurrence = større produktion og lavere pris

16. 2. Monopol (fortsat) • Hvorfor ingen udbudskurve ved monopol? • Fordi der kun er en udbyder – udbudskurven bliver omkostningskurve • Hvorfor allokativ inefficiens ved monopol? • Fordi samfundet mister areal 1 og 2 – forsvinder i den blå luft = effektivitetstab

17. 3 1 2 2. A Price-discriminating Monopolist, p. 168, Fig. 6 D Price MR pm pd S = MC 0 qm qd qc Quantity

18. 2. En prisdiskriminerende monopolist • Der har været eksamensopgaver i det her • Pointen er simpel: at monopolisten kan have to sæt af priser. Som SAS der har billige og dyre billetter alt efter tidspunktet • Den ene pris vil være den samme som i den normale monopolsituationen

19. 2.En prisdiskriminerende monopolist • Den anden pris vil være lavere • Det vil føre til en produktion, der er qd – qm større end i den rene monopolsituation, der sælges til prisen pd • Dødvægtstabet reduceres fra 1+2+3 til kun 3

20. 3. Firmaets ligevægt på kort sigt under monopolistisk konkurrence • I har haft problemer med at skelne mellem monopolistisk og monopol • (Gen)læs mine noter til lektion 7 • Det er ikke det samme – monopolistisk skal læses som monopol-agtigt på kort sigt

21. 3. Firmaets ligevægt på kort sigt under monopolistisk konkurrence • Ved at differentiere et produkt – gøre det lidt anderledes end konkurrenterne – kan der etableres midlertidige monopolprofitter: på kort sigt produktion ved MC = MR. Prisen er højere end omkostningerne (ATC) = profit => konkurrenter trækkes til • På kort sigt som et monopol: sætter selv en pris og ser så hvad der sker med efterspørgslen og produktionen mindre end ved fuldkommen konkurrence

22. 3. Monopolistisk konkurrence Teoriens vigtigste antagelser: Mange producenter på markedet, men: • Produktvariation: Hvert firma producerer sit eget særlige produkt (mærkevare). Har en aftagende efterspørgselskurve (dvs. at en lavere pris fører til en øget efterspørgsel), og produktet er meget priselastisk (flad kurve), fordi der er nære substitutter. • Prisvariation: Firmaet foretager sine beslutninger vedr. pris og mængde uafhængigt af sine konkurrenter og derfor baseret på egne (og ikke andres) efterspørgsels- og omkostningskurver.

23. [i] Firmaets ligevægt på kort sigt under Monopolistisk konkur- rence, p. 186, fig. 7 MC £ per unit ATC Es ps D MR qs Output [I]. Short-run equilibrium

24. [ii] Langsigtsligevægt for en virksomhed under monopolistisk k. Fig. 8 MC £ per unit ATC EL pL pc D MR qL qc Output [ii]. Long-run equilibrium

25. 3. Monopolistisk konkurrence for en virksomhed • På længere sigt = øget konkurrence = efterspørgselskurven mere stejl (prisen skal sænkes mere for at øge efterspørgslen) • Den tidligere monopolagtige virksomhed skal nu dele efterspørgslen med andre => • Den rene profit konkurreres væk • Producerer nu, hvor de totale omkostninger lige dækkes ind (ATC = pris).

26. 3. Monopolistisk konkurrence i virkeligheden? • Det fører til, at den producerer mindre end før og langt mindre end ved fuldkommen konkurrence (qc): => ’excess capacity’ – overskudskapacitet svarende til qc - ql • Mange mærkevarer i praksis • Men produceres oftest af oligopoler => • Monopolistisk konkurrence sjælden i praksis • Eksemplet med restauranter, fordi der er mange leverandører, som søger at blive en ’mærkevare’ (ingen oligopoler)

27. 4. Hvad kendetegner oligopolistisk konkurrence? • Oligopol: et marked, der domineres af nogle få konkurrerende virksomheder. Kan også i praksis rumme en række små virksomheder, men dem ser vi bort fra i teorien • at man tager højde for den måde, som ens nærmeste konkurrenter agerer på (vel egentlig også det lægmand forstår ved ’konkurrence’) -> påvirker sine egne omgivelse og gætter på de andres adfærd ->’strategisk’ (kalkuleret) adfærd

28. 4.Hvad kendetegner oligopolistisk konkurrence? • priserne er administrerede = fastsat af oligopolerne delvist uafhængig af udbud/efterspørgsel • produkterne er differentierede • den typiske markedsform i virkeligheden

29. En fagforening og mange arbejdsgivere (fig. 10) S D E1 x Real løn w1 E0 w0 q1 q0 q2 Arbejdsudbud

30. Fagforeningen som monopol • I modellen antages det, at fagforeningen har monopol på at udbyde arbejdskraft, medens der er mange efterspørgere (arbejdsgivere) => • Lønnen kan sættes højere end ligevægtslønnen => • Relativt højere løn, hvilket fører til, at et større udbud af arbejdskraft er villig til at arbejde. Koombineret med en lavere efterspørgsel => arbejdsløshed (frivillig – de kunne bare sænke lønnen)

31. Effektivitetstabet (fig. 11) Grøn = statens skatteprovenue Reduktionen i forbrugerover skud: rød plus skatten der betales af forbrugeren (en del af det grønne) Reduktion i producentover-skud: grå + en del af det grønne (p0 –p2) Rød + grå = dødvægtstab ved indførelse af stykafgiften => allokativineffektiv S1 S Pris Tax E1 p1 p0 E0 p2 D q1 q0 0 Mængde

32. Effektivitetstab ved en afgiftspålæggelse • En enhedsskat i en fuldkommen konkurrence industri vil: • føre til en højere pris, men ikke svarende til afgiftsstigningen (afgift p1-p2, men prisen stiger kun p1-p0) => • At forbrugerne og producenterne deler effektivitetstabet ved afgiften = reduceret forbruger og producentoverskud • På længere sigt stiger prisen svarende til afgiftsforhøjelsen = kun forbrugertab (fremgår ikke af figur)

33. Effektivitetstab ved en afgiftspålæggelse • Man bliver let forvirret (!), hvis man vil have figuren til at sige noget om hvordan det konkret sker i virkeligheden – der er ingen tid og rækkefølge – man hopper fra Eo til E1 og kan så konstatere det skete på slide 32 • Bogen beskriver processen således: afgift op => pris op => efterspørgslen falder => produktionen falder og dermed også udbuddet = forskydning af S til S1

34. Effektivitetstab ved en afgiftspålæggelse • Oversat til figuren: udbyder opdager, at de med afgift kun kan afsætte, hvad der svarer q1. Omkostningerne per styk er her billigere end i situationen uden afgift. Afgiften pålægges den lavere stykpris => prisen stiger mindre end, hvis pålagt ved q0. • Udbuddet indskrænkes, så det passer til efterspørgslen ved den højere pris

35. Makro: 45 graders modellen, fig. 1 Når ΔY > ΔA => Multipl. > 1

36. 45 graders modellen • Efterspørgslen kan reguleres ved at: • Forskyde efterspørgselskurven • Sker når man reducerer/øger efterspørgslen med et givet beløb • Ved at vippe efterspørgselskurven • Sker når man ændrer på skattesatser (parametre) • Y = ax + b : a = en sats = en konstant ; b +/- b1 = parallelforskydning

37. 45 graders modellen kan bruges til: Modellen illustrerer multiplikatoren, fordi: • ΔY > ΔA – den umiddelbare forøgelse af efterspørgsel ganges (multipliceres) med en faktor større end én • Og effekten af en efterspørgselsfremmende politik • Efterspørgselskomponenter: C, I, X og G, og den økonomiske politik kan søge at påvirke dem alle og derved flytte AE

38. B E1 I Effekten på investeringerne, fig. 3 (figur 21.4) MD MS1 ID MS0 E0 i0 A i0 Den korte retne Den korte rente i1 i1 0 0 M0 M1 I0 I1 Quantity of Money Investment expenditure (i). Pengeefterspørgsel og - udbud (ii). Investeringsfunktionen

39. Investeringsfunktionen • Pengeefterspørgslen antages at være renteelastisk => lavere rente => øget efterspørgsel efter penge => øget udbud af penge • Den lavere rente fører til en øgede investeringer (ifølge økonomisk teori = denne model)

40. IS-kurven, fig. 4 IS = forskellige kombinationsmuligheder af nationalindkomst og rente der repræsenterer ligevægt på varemarkedet. Når den planlagte efterspørgsel = BNP, så eksisterer der ligevægt. I den simple lukkede økonomi uden offentlig sektor gælder, at I = S I en åben økonomi med offentlig sektor gælder, at (S+T+IM) = (I+G+X) Jo højere rente, jo lavere investering, jo lavere samlet efterspørgsel IS kurvens hældning er afhængig af bl.a. investeringernes renteelasticitet samt multiplikatorens størrelse Beliggenheden af IS kurven afgøres af den eksogene del af den samlede efterspørgsel

41. LM-kurven, fig. 5

42. LM • L = pengeefterspørgslen – M = pengeudbudet. Dvs. LM kurven er ligevægten på pengemarkedet (L = M) ved forskelle niveauer af rente og produktion • Jo højere indkomst, jo større pengeefterspørgsel for at gennemføre flere transaktioner

43. LM • Hældningen på LM-kurven er bestemt af pengeefterspørgslens renteelasticitet • Beliggenheden afgøres af pengeudbuddet. Ændres pengeudbuddet forskydes LM-kurven • Konstant pengemængde = fast LM-kurve

44. Rente LM IS Y IS/LM, fig. 6 Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden gælder, at der er samtidig ligevægt på begge markeder.

45. Om ISLM • Ved at forskyde IS kurven – flytter man på efterspørgslen i økonomien – en øget efterspørgsel flytter IS til højre => øget produktion og omvendt • Ved at ændre på renten påvirkes ligevægten på pengemarkedet. En lavere rente fører til øget efterspørgsel efter og udbud af penge = flytning af LM til højre

46. Om ISLM • Effekten på priserne af en øget efterspørgsel sker ved at koble AD/AS til… (ingen priser i ISLM – der antages implicit konstante priser, hvis ikke AD/AS kobles til).

47. Skift i valutakurs som følge af skift i udbud og efterspørgsel, fig. 7 Kronen Styrkes S1 S0 e0 = 0,13 euro/kr E3 Prisen på kroner målt euro – e1 E2 E1 e’0 E0 e0 Kronen svækkes D1 D0 Mængden af kroner 0

48. Skift i valutakurs • Kursen mellem euro og kroner kan påvirkes ved at ændre på udbuddet og efterspørgslen af kroner ift. euro • Det kan gøres direkte: • Ved at bruge penge fra valutakassen til at støtteopkøbe kroner (øge efterspørgslen). Eller omvendt trykke flere penge for at tilfredsstille en højere efterspørgsel efter kroner = større valutakasse

49. Skift i valutakurs • Gøres indirekte ved at ændre på den korte rente eller ved at øge eller mindske valutakassen i Nationalbanken • Forestil jer et marked, hvor man bytter kroner for dollar – hvis der pludselig er flere danskere, der vil have euro => prisen på euro ift. kroner stiger = depreciering = euroen bliver dyrere = kronen bliver billigere målt i euro

50. Monetary Policy With Fixed Exchange Rates and Perfect Capital Mobility Fig 8 LM0 LM1 1 2 i Interest Rate IS Y Real GDP