Centrale kurver

1. Centrale kurver • I det følgende finder i de mest centrale kurver, som det er godt at kunne udenad før eksamen. I et særskilt word dokument er der en liste over disse kurver med henvisning til sider i bogen. • 11 mikro-kurver 1-11 • 13 makro-kurver

2. Allokativ efficiens, fig. 1 Hvornår er et marked efficient (optimalt)? Det er det, når markedet er Pareto optimalt. En sådan situation opstår, hvis ingen kan stilles bedre uden at stille andre ringere. Dette er opfyldt når producent (2) og forbruger overskud (1) er maksimeret Markedet for fuldkommen konkurrence opfylder disse betingelser = allokativ efficient.

3. Udbuds-efterspørgselskurver • Hvorfor ser udbuds- og efterspørgselskurven ud som de gør? • Høj pris – stort udbud – lav efterspørgsel • Lav pris – lille udbud – stor efterspørgsel • Hvorfor buer udbudskurven opad? Det bliver dyrere og dyrere at producere end ekstra enhed. • Hvor buer efterspørgselskurven opad? Fordi man er villig til at give mere for varen, hvis den er knap…

4. 3 forskellige virksomheders ligevægt under fuldkommen konkurrence Fig. 2 SRATC £ per unit £ per unit MC MC SRATC E E p1 p2 SARVC 0 q1 Output q2 Output 0 [i] [ii] MC SRATC £ per unit E p3 q3 0 Output [iii]

5. Virksomhed under perfekt konkurrence • Hovedkurven er her: ii • Ideen er at de marginale omkostninger falder i starten (kapitalapparatet skal udnyttes), men derefter stiger de marginale omkostninger • Ved fuldkommen konkurrence fastlægges produktionen for den enkelte virksomhed, hvor MC = SRATC. Hvis produktionen øges yderligere, stiger de gennemsnitlige omkostninger, og prisen kan ikke dække omkostningerne

6. Short-run and Long-run Equilibrium of a Firm in Perfect Competition Fig 3 SRATC0 MC0 £ per unit p0 MC c0 SRATC LRAC p 0 q0 q

7. Virksomhedens ligevægt på lang sigt • Ideen i denne kurve er,at på lang sigt kan man indføre ny teknologi eller effektivisere • Det fører til, at såvel MC som ATC falder, og virksomheden kan derfor producere mere til en lavere pris • Og her skelnes med en kort sigts og lang sigts ligevægt

8. Long-run Industry Supply Curves, p. 151, fig. 4 D1 D1 S0 D0 S0 D0 E1 Price E2 E1 p0 LRS E0 E2 p0 Price E0 LRS p0 = p2 q1 q2 q1 q2 D1 S0 (ii) Quantity (i) Quantity D0 E1 E0 p0 Price E2 p0 LRS (iii) q1 q2 Quantity

9. Langsigtede udbudskurver for en industri • Det er væsentligt at skelne mellem det korte og det lange sigt for et erhverv • På lang sigt kan udbudskurven for et erhverv antage forskellige former • Det afhænger af – hvad vi ikke kan se af kurverne – hvordan prisen på industriens inputs (løn og rå- og hjælpestoffer) udvikler sig på længere sigt • Med en vandret kurve – horisontal – taler vi om en industri med konstante omkostninger – også på lang sigt • LRS kurvens form bestemmer, hvor ligevægten bliver på længere sigt – efter at der har været en ændring i efterspørgslen

10. Monopol - Deadweight loss- fig. 5 (8.6 i bog) 1+2 = deadweight loss Fuldkommen konkurrence: 1+5+6 = forbrugeroverskud 2+7 = producentoverskud Monopol: Forbrugeroverskud: 1 = tabes da mængden ikke produceres 6 = tabes idet prisen øges til Pm Producentoverskud: 2 = tabes da mængden ikke produceres 6 = vindes, tages fra forbrugeren Tab = 1+2 = deadweight loss = den allokative inefficiens

11. Monopol (fortsat) • Hvorfor produktion hvor MC = MR ved monopol? • Det er optimalt for monopolisten at producere i dette punkt, fordi før det punkt stiger omsætningen mere end de marginale omkostninger stiger. • Under fuldkommen konkurrence produceres der mere – her vil produktion øges indtil det punkt, hvor de marginale omkostninger svarer til prisen. • Konkurrencen presser altså virksomhederne til at have en større produktion og lavere priser, hvilket giver en lavere omsætning end under monopol

12. Monopol (fortsat) • Hvorfor ingen udbudskurve ved monopol? • Fordi der kun er en udbyder – udbudskurven bliver omkostningskurve • Hvorfor allokativ inefficiens ved monopol? • Fordi samfundet mister areal 1 og 2 (der produceres mindre og til en højere pris end under fuldkommen konkurrence)

13. 3 1 2 A Price-discriminating Monopolist, p. 168, Fig. 6 D Price MR pm pd S = MC 0 qm qd qc Quantity

14. En prisdiskriminerende monopolist • Der har været eksamensopgaver i det her • Pointen er simpel: at monopolisten kan have to sæt af priser. Som SAS der har billige og dyre billetter alt efter tidspunktet • Den ene pris vil være den samme som i den normale monopolsituationen • Den anden pris vil være lavere • Det vil føre til en produktion, der er qd – qm større end i den rene monopolsituation, der sælges til prisen pd • Dødvægtstabet reduceres fra 1+2+3 til kun 3

15. [i] Firmaets ligevægt på kort sigt under Monopolistisk konkur- rence, p. 186, fig. 7 MC £ per unit ATC Es ps D MR qs Output [I]. Short-run equilibrium

16. Firmaets ligevægt på kort sigt under monopolistisk konkurrence • I har haft problemer med at skelne mellem monopolistisk og monopol • (Gen)læs mine noter til lektion 7 • Det er ikke det samme – monopolistisk skal læses om monopol-agtigt • Ved at differentiere et produkt – gøre det lidt anderledes end konkurrenterne – kan der etableres midlertidige monopolprofitter: prisen er højere end MC = ATC – trækker konkurrenter til • Sætter selv en pris og ser så hvad der sker med efterspørgslen

17. [ii] Langsigtsligevægt for en virksomhed under monopolistisk k. Fig. 8 MC £ per unit ATC EL pL pc D MR qL qc Output [ii]. Long-run equilibrium

18. Monopolistisk konkurrence for en virksomhed • Den øgede konkurrence gør på lang sigt efterspørgselskurven mere stejl • Den tidligere ’monopol’virksomhed skal nu dele efterspørgslen med andre, og efterspørgslen efter dens produkter • Den rene profit er konkurreret væk • Det fører til at den producerer mindre end før • Og den her ’excess capacity’ – overskudskapacitet svarende til Qc - QL

19. Hvad kendetegner oligopolistisk konkurrence? • få, men konkurrerende firmaer • den typiske markedsform i virkeligheden • at man tager højde for den måde, som ens nærmeste konkurrenter agerer på (vel egentlig også det man som lægmand forstår ved ’konkurrence’) -> påvirker sine egne omgivelse og gætter på de andres adfærd -> det man kalder ’strategisk’ (kalkuleret) adfærd

20. Hvad kendetegner oligopolistisk konkurrence? • der er mindst to typer af oligopolistiske industrier: • få virksomheder • mange virksomheder, men et par få, der dominerer (oligopolistisk adfærd) • priserne er administrerede (hvad vil det sige?) • produkter er differentierede • den typiske markedsform i virkeligheden • Illustreres ved spilteori (ingen kurve for oligopoler)

21. Spilteori og oligopoler • Man kan opstille forskellige spil for et duopol (eller en udbryder og en samlet flok) – som bogen eller ikke behandler • Men grundvalget er: samarbejde eller konkurrence – samarbejde kan være en stiltiende aftale • Formelt samarbejde forbudt = karteldannelse => konkurrencelovgivning • Men en stiltiende aftale om at producere halvdelen giver størst samlet profit til virksomheder • Ved konkurrence vil begge søge at erobre en større del af markedet => • Overproduktion => begge får mindre i profit

22. Figur 9: : Samarbejde eller konkurrere – og Nash-Ligevægten (9.2 I bog) Nash ligevægten (hvorfor?)

23. En fagforening og mange arbejdsgivere (fig. 10) S D E1 x Real løn w1 E0 w0 q1 q0 q2 Arbejdsudbud

24. Fagforeningen som monopol • I modellen antages det, at fagforeningen har monopol på at udbyde arbejdskraft, medens der er mange efterspørgere (arbejdsgivere) => • Lønnen kan sættes højere end ligevægtslønnen => • Relativt højere løn, hvilket fører til, at et større udbud af arbejdskraft er villig til at arbejde. Koombineret med en lavere efterspørgsel => arbejdsløshed (frivillig – de kunne bare sænke lønnen)

25. Effektivitetstabet (fig. 11) Grøn = statens skatteprovenue Rød = reduktionen i forbrugerover-skud Grå = Reduktion i producentover-skud Rød + grå = dødvægtstab ved indførelse af stykafgiften => allokativ ineffektiv S1 S Pris Tax E1 p1 p0 E0 p2 D q1 q0 0 Mængde

26. Effektivitetstab ved en afgiftspålæggelse • En enhedsskat i en fuldkommen konkurrence industri vil: • Føre til en højere pris, men ikke svarende til afgiftsstigningen (afgift p1-p2, men prisen stiger p1-p0) • Reduceret forbruger og producentoverskud • Oligopolistisk konkurrence?

27. Makro: 45 graders modellen, fig. 1 Når delta Y > delta A => Multipl. > 1

28. 45 graders modellen • Efterspørgslen kan reguleres ved at: • Forskyde efterspørgselskurven • Sker når man reducerer/øger efterspørgslen med et givet beløb • Ved at vippe efterspørgselskurven • Sker når man ændrer på skattesatser • Y = ax + b : a = en sats ; b +/- b1 = parallelforskydning

29. Output Gap Output Gap Recessions- og inflationært gab, fig. 2 (19.1 i bog) SRAS SRAS E0 E0 Price Level Price Level AD AD Y0 Y1 Y* Real GDP Y* Real GDP [i]. A Recessionary Output Gap [ii]. An Inflationary Output Gap Hvor stor er ledigheden i Y* (Ymax/Ypot)?

30. Inflationært gab • Fokuser på det • Når produktionen er større end Y max (potential Y, ligevægtsproduktion, max. Beskæftigelse osv.) • En efterspørgselsfremmende politik vil føre til en højere produktion – midlertidigt – men endnu højere prisstigninger

31. B E1 I Effekten på investeringerne, fig. 3 (figur 21.4) MD MS1 ID MS0 E0 i0 A i0 Den korte retne Den korte rente i1 i1 0 0 M0 M1 I0 I1 Quantity of Money Investment expenditure (i). Pengeefterspørgsel og - udbud (ii). Investeringsfunktionen

32. Investeringsfunktionen • Pengeefterspørgslen antages at være renteelastisk => lavere rente => øget efterspørgsel efter penge => øget udbud af penge • Den lavere rente fører til en øgede investeringer (ifølge økonomisk teori = denne model)

33. IS-kurven, fig. 4 IS = forskellige kombinationsmuligheder af nationalindkomst og rente der repræsenterer ligevægt på varemarkedet. Når den planlagte efterspørgsel = BNP, så eksisterer der ligevægt. I den simple lukkede økonomi uden offentlig sektor gælder, at I = S I en åben økonomi med offentlig sektor gælder, at (S+T+IM) = (I+G+X) Jo højere rente, jo lavere investering, jo lavere samlet efterspørgsel IS kurvens hældning er afhængig af bl.a. investeringernes renteelasticitet samt multiplikatorens størrelse Beliggenheden af IS kurven afgøres af den eksogene del af den samlede efterspørgsel

34. LM-kurven, fig. 5

35. LM • L = pengeefterspørgslen – M = pengeudbudet. Dvs. LM kurven er ligevægten på pengemarkedet (L = M) ved forskelle niveauer af rente og produktion • Jo højere indkomst, jo større pengeefterspørgsel for at gennemføre flere transaktioner • Hældningen på LM-kurven er bestemt af pengeefterspørgslens renteelasticitet • Beliggenheden afgøres af pengeudbuddet. Ændres pengeudbuddet forskydes LM-kurven

36. Rente LM IS Y IS/LM, fig. 6 Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden gælder, at der er samtidig ligevægt på begge markeder. Hvordan illustrerer man en konstant pengemængde = pengeudbud v.hj.a. ISLM?

37. Om ISLM • Ved at skubbe på IS kurven – flytter man på efterspørgslen i økonomien – en øget efterspørgsel flytter IS til højre => øget produktion • Ved at ændre på renten påvirkes ligevægten på pengemarkedet. En lavere rente fører til øget efterspørgsel og udbud efter penge = flytning af LM til højre • Effekten på priserne af en øget efterspørgsel sker ved at koble AD/AS til…

38. Skift i valutakurs som følge af skift i udbud og efterspørgsel, fig. 7 Kronen Styrkes S1 S0 e0 = 0,13 euro/kr E3 Prisen på kroner målt euro – e1 E2 E1 e’0 E0 e0 Kronen svækkes D1 D0 Mængden af kroner 0

39. Skift i valutakurs • Kursen mellem euro og kroner kan påvirkes ved at ændre på udbuddet og efterspørgslen af kroner ift. euro • Det kan gøres direkte: • Ved at bruge penge fra valutakassen til at støtteopkøbe kroner (øge efterspørgslen). Eller omvendt trykke flere penge for at tilfredsstille en højere efterspørgsel efter kroner = større valutakasse • Gøres indirekte ved at ændre på den korte rente eller ved at øge eller mindske valutakassen i Nationalbanken • Forestil jer et marked, hvor man bytter kroner for dollar – hvis der pludselig er flere danskere, der vil have euro => prisen på euro ift. kroner stiger = depreciering = euroen bliver dyrere = kronen bliver billigere målt i euro

40. Monetary Policy With Fixed Exchange Rates and Perfect Capital Mobility Fig 8 LM0 LM1 1 2 i Interest Rate IS Y Real GDP

41. Rentesænkning med faste kurser • En lempelig pengepolitik fører til en lavere rente, hvilket fører til en øget pengeefterspørgsel, hvilket øger pengeudbuddet, hvilket flytter LM til højre => • At kapital flyttes ud af landet (capital outflow) => nedadgående pres på den faste valutakurs => At rente straks hæves igen • Plus: danske penge veksles til udenlandske => pengemængden mindskes => LM skydes til venstre igen (p. 525) • Nationalbanken kan hverken kontrollere renten eller pengemængden (endnu en grund…)

42. Fiscal Policy With Fixed Exchange Rates and Perfect Capital Mobility Fig 9 LM0 LM2 LM1 i BB Interest Rate IS1 IS2 IS0 Y Y1 Y2 GDP (i). IS/LM 0 SRAS1 LRAS SRAS0 P1 Price Level P0 AD1 AD0 (ii). AS/AD 0 GDP Y Y1 Y2

43. Monetary Policy with Floating Exchange Rates and Perfect Capital Mobility Fig 10 LM0 LM1 Interest Rate i BB (i). IS/LM IS1 IS0 0 Y GDP LRAS SRAS1 SRAS0 P1 P0 Price Level (ii). AS/AD AD1 AD0 0 Y1 GDP Y

44. Rentesænkning ved flydende valutakurs • Pengepolitikken er et centralt instrument i lande med flydende valutakurser • For det første kan man sænke og fastholde en lav rente => LM kurven skydes til højre • For det andet – og det fremgår ikke af denne figur – så medfører det en depreciering => øget eksport => IS kurven skydes også til højre

45. J-kurven, fig. 11

46. J-kurven • Ideen med J-kurven er simpel, og den er – i modsætning til de andre kurver - eftervist empirisk mange gange • Den øjeblikkelige effekt af en devaluering er en forværring af handelsbalancen, da import bliver dyrere • Efterhånden og især efter 1-2 år stiger eksporten (det afhænger af, hvor priselastisk eksporten er og eksportørernes strategi) => gradvis forbedring af handelsbalancen

47. A Phillips Curve, fig 12 20 15 Annual rate of change of money wages [%] 10 5 0 -5 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Unemployment [%]

48. Phillipskurven • Så nydelig ser kun modelkurven ud • Jo større overudbud af arbejdskraft = arbejdsløshed (reservearme), jo lavere lønstigninger og dermed også prisstigninger • Jo lavere ledighed, jo større forhandlingsstyrke pga. høj efterspørgsel efter arbejdskraft = lønstigninger • Hvor er NAIRU’en?

49. pd T q3 q2 Effekten af told og importbegrænsninger, fig. 13 (p. 621) D S 1 + 2 +4 = for- brugertab Price Nationale Virksomhe- der vinder 1 + 2 +3 1 4 2 pw 4 = told 3 q0 q1 0 Mængde

50. Effekten af told • Pw er verdensmarkedsprisen, der er givet udefra • Den kan man manipulere med inden for landets grænser ved at lægge en told på – hermed hæves prisen til Pd • Hvor få nationale producenter kunne producere rentabelt til verdensmarkedsprisen, der kan flere gøre det til den ’beskyttede’ – kunstigt forhøjede – pris = større national produktion, men mindre udbud = forbrugertab = • Importbegrænsning = kvoter eller frivillige handelsaftaler. Kan illustreres ved at læse kurven den anden vej…