Envina vandløbsfagmøde 5. sep. 2013 Vandløbsrestaurering - Holstebro vandkraftsø

1. Envina vandløbsfagmøde 5. sep. 2013Vandløbsrestaurering - Holstebro vandkraftsø

2. De store spærringer ved vores sidste vandkraftværker, med udgangspunkt i planerne for etablering af en ny passage ved opstemningen for Holstebro Vandkraftværk v/Rasmus Bang, ALECTIA

3. De store spærringer – Forlægning af Storå forbi Holstebro Vandkraftsø Agenda Baggrund Problematik ved Holstebro Vandkraftsø Scenarier for vandløbsrestaurering ved Holstebro Vandkraftsø Konklusion

4. 1941. Etableringen af Holstebro Vandkraftværk. • 1989. Ierkendelse af, at opstemningen udgjorde en effektiv spærring for fiskenes vandringer, blev der i 1989 etableret et omløbsstryg. • 2007. Privat Byparkprojektskitse med andre forslag til brug af søen med bl.a. whitewaterbane, restaurant og nyt klubhus til roklubben. Dette sætter politisk fokus på den fremtidige anvendelse af søen. • 2009. Holstebro Kommune udarbejder skiteseprojekter for løsninger med omløbsstyg og bevarelse af søen. Skitseprojekterne er en del af en miljømilliardansøgning. De fik ikke tilsagn. • 2010. Danmarks Sportsfiskerforbund får udarbejdet en rapport der belyser et scenarie med tømning af søen. Rapport lavet af Rambøll. • 2012. Med udgangspunkt i kommunens forslag udarbejder ALECTIA • i 2012 en rapport. Fokus var: • Bevarelse af vandkraftsøen • Forbedre faunapassagen • Undersøge om omløb kan opfylde forventede krav om • kontinuitet fra EU • Økonomisk vurdering Baggrund

5. Problematik ved Holstebro Vandkraftsø Etableringen af Holstebro Vandkraftværk i 1941 var medvirkende årsag til, at bestanden af laks i Storå så godt som forsvandt. Søen har udviklet sig til et vigtig rekreativt element for borgerne i Holstebro.

6. Problematik ved Holstebro Vandkraftsø Eksisterende omløbsstryg fra 1989 virker ikke tilstrækkeligt.

7. Problematik vedHolstebro Vandkraftsø

8. Problematik ved Holstebro Vandkraftsø

9. Vandløbsrestaurering ved Holstebro Vandkraftsø Tømning af søen vs. Langt omløbsstyg

10. Tømning af søen • Fordele • En autentisk løsning. • En sikker overholdelse af kontinuitetskrav i vandplan • Holstebro Kommune får 6 km nyt laksevandløb • Ulemper • Søen som rekreativt element forsvinder • Modstand fra ”søborgere”, roklub og lokalpolitikere • Sedimenthåndtering og okkerbelastning • Sandsynligvis behov for ny vejbro

11. Langt omløbsstryg • Fordele • Søen bevares som rekreativt element. • En overholdelse af kontinuitetskrav i vandplan • Laksebestanden kan genrejses i 2/3 af vandløbssystemet opstrøms søen. • Lokalpolitisk opnåelig og i øvrigt ”spiselig” for de fleste interessenter • Ulemper • Kunstigt anlæg • Forventes dyrere end en tømning af søen • Vandkvalitet i søen uvis • Ikke 100% optimal løsning for fiskene

12. Langt omløbsstryg • Fordele • Søen bevares som rekreativt element. • En overholdelse af kontinuitetskrav i vandplan • Laksebestanden kan genrejses i 2/3 af vandløbssystemet opstrøms søen. • Lokalpolitisk opnåelig og i øvrigt ”spiselig” for de fleste interessenter • Ulemper • Kunstigt anlæg • Forventes dyrere end en tømning af søen • Vandkvalitet i søen uvis • Ikke 100% optimal løsning for fiskene

13. Holstebro Kommunes scenarier for Vandkraftsøen 1. Langt omløbsstryg med 0,3 promilles fald 2. Langt omløbsstryg med 0,8 promilles fald 3. Kort omløbsstryg med 4,5 promilles fald

14. Løsninger for Holstebro Vandkraftsø-Scenarie 1 og 2

15. Løsninger for Holstebro VandkraftsøScenarie 1, 2 og 3

16. Holstebro VandkraftsøScenarie 1+2-Omløbet • Der etableres et omløb med bundbredde på 15 m på den første del og 25 m nedstrøms. • Vandføringen i Storå svinger mellem 5-100m3/s. Det nye forløb designes, så det kan aflede Storås vandføring op til 15 m3/s. • Nedstrøm overløbskanten skal kan omløbet aflede 40 m3/s.

17. Holstebro VandkraftsøScenarie 1+2Første delstrækning – Overløbskant ind til søen • Vandføringer over 15 m3/s vil blive ledt ind i Holstebro Vandkraftsø via en overløbskant. • Overløbskanten er en 200 meter lang spunsvæg. • Der etableres sandfang opstrøms Tvis Møllevej.

18. Holstebro Vandkraftsø Scenarie 1+2Første delstrækning – Badesø og sandfang

19. Holstebro Vandkraftsø Scenarie 1+2 Sidste delstrækning – Overløbskant • Der etableres en overløbskant i søens sydvestlige del. • Den projekteres som et skarp overløb med topkote i 13,60 m DVR 90 svarende til søens driftsvandspejl. • Overløbskantener dimensioneret til at kunne lede op til 25 m3/s fra søen og ned i omløbet. • Ved større vandmængder vil frislusen aflede det ”overskydende” vand. På den måde sikres det, at der maksimalt løber 40 m3/s i omløbet.

20. Løsninger for Holstebro VandkraftsøScenarie 3. Kort omløbsstryg

21. Vest for ringvejen

22. Øst for ringvejen - Overløbskant Driftvandspejlet i vandkraftsøen er 13,61 m DVR 90. Dette vandspejl ligger 2-3 m over vandløbet bund ved overløbet.

23. Dige

24. Hvilket scenarie for omløbsstryg anbefales – Scenarie 2 med 0,8 promilles fald Der vil blive skabt en betydelig bedre kontinuitet i systemet ved både scenarie 1 og 2 end ved scenarie 3 da et fald på 4,5 promille lagt fra er optimalt og passage gennem søen forsat vil være et problem. Årsagen til at scenarie 2 anbefales fremfor scenarie 1 er, at denne løsning skaber en større vandløbskvalitet på den lange, øvre del af omløbet i kombination med et betydeligt mindre fald på den nedre del af omløbet. Samtidig mindskes risikoen for problemer, når op til 40.000 liter vand per sekund skal ledes ned igennem stryget.

26. Scenarier for vandløbsrestaurering ved Vandkrafsøen Konklusion:Både en tømning af søen og scenarie 2 vurderes at kunne opfylde krav til kontinuitet og kunne sikre en bestand af laks opstrøms i system.

27. Scenarier for vandløbsrestaurering ved Vandkrafsøen Konklusion:Pris for scenarie 2 med 3 km langt omløbsstryg: 48 mio. krEn tømning af søen vil ikke nå op på samme prisniveau, som scenarie 2. Prisforskellen vil sandsynligvis ligge i intervallet fra 10-30 millioner. Hvem betaler differencen ?

28. Håndtering af de store spærringerHvad er de forventede krav til kontinuitet? På nuværende tidspunkt er det ikke klarlagt, hvordan direktivets bestemmelser om passageforhold skal tolkes i forhold til vandkraftsøer. På denne baggrund udskydes indsatsen i forhold til forbedring af kontinuiteten ved vandkraftsøer, så den tidligst gennemføres i 2. planperiode (2015 - 2021), hvilket giver tid til teknisk afklaring og konsekvensvurdering og dialog samt afklaring i forhold til en EU-tolkning af begrebet ”kontinuitet” (ref. Vandplan 2010-2015 – Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4. Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011.). Vandplanen angiver i retningslinje nr. 23 at ” Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af ”naturlignende stryg” i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning”

29. Mens der afventes klarere krav fra EU kan kommunerne bliver tvunget til at tage action allerede nu. Vandkraftsøen Elproduktionen er midlertidig gået i stå da turbinen kræver en større renovering for ca. 1,5 mio. Dette har sat øget fokus på fremtiden for værket og vandkraftsøen allerede i denne planperiode. Tangeværket Udkast til Forslag til Lov om ophævelse af lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa (Tangeloven). 16. august 2013. Gudenaacentralenskoncession til at udnytte vandkraften i Gudenåen udløber den 8. januar 2014. Det er Miljøministeriets vurdering, at værket vil kunne fortsætte driften efter koncessionens ophør i medfør af de regler, der vil gælde herfor, således at ophævelsen af koncessionen ikke i sig selv vil have nogen praktisk betydning for værkets fremtid. Det er i den forbindelse Naturstyrelsens vurdering, at Gudenaacentralen som konsekvens af lovforslaget bør søge Viborg Kommune om tilladelse efter vandløbsloven og vandforsyningsloven, idet Tangeværket som anlæg hindrer vandets frie løb og indvinder vand. Der bliver ikke med dette lovforslag taget stilling til spørgsmålet om et omløbsstryg ved Tangeværket. Spørgsmålet om etablering af en faunapassage ved værket vil blive aktuelt i forbindelse med gennemførelse af EU's Vandrammedirektiv for anden planperiode 2015-2021.

30. De store spærringer – Dette er et bud på en løsning der tilgodeser både de samfundsmæssige interesser og krav til kontinuitet i vandløbet.

31. De store spærringer – Dette er et bud på en løsning der tilgodeser både de samfundsmæssige interesser og krav til kontinuitet i vandløbet. Tak for opmærksomheden Rasmus Bang rpba@alectia.com Mobil: 27618569