1 / 42

Vej- og stinetsplanlægning -del af kommuneplanlægningen

Vej- og stinetsplanlægning -del af kommuneplanlægningen. Tre net: Bilnet Cykelnet Busnet. Hvorfor vej- og stinetsplanlægningn Indput til kommuneplanlægning Indput til budgetlægning. Vej- og stinetsplanlægning . Tilgængelighed Fremkommelighed Kapacitet Overskuelighed Trafiksikkerhed

alexis-frye
Download Presentation

Vej- og stinetsplanlægning -del af kommuneplanlægningen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Vej- og stinetsplanlægning -del af kommuneplanlægningen • Tre net: • Bilnet • Cykelnet • Busnet

  2. Hvorfor vej- og stinetsplanlægningn Indput til kommuneplanlægning Indput til budgetlægning Vej- og stinetsplanlægning

  3. Tilgængelighed Fremkommelighed Kapacitet Overskuelighed Trafiksikkerhed Trafikale miljø Visuelle miljø Skoler Børnehaver Indkøb Kollektiv trafik Offentlig service Arbejdspladser Sportsaktiviteter Andre fritidsaktiviteter Osv. Krav til vejsystemet

  4. Tilgængelighed Fremkommelighed Kapacitet Overskuelighed Trafiksikkerhed Trafikale miljø Visuelle miljø Komme frem uden unødigt tidsspilde Hastighed Ingen forsinkelser Ingen trængsel Kan komme i konflikt med andre hensyn, såsom trafiksikkerhed og trafikmiljø men også tilgængelighed Krav til vejsystemet

  5. Tilgængelighed Fremkommelighed Kapacitet Overskuelighed Trafiksikkerhed Trafikale miljø Visuelle miljø Áfvikle dagens og morgendagens trafik Krav til vejsystemet

  6. Tilgængelighed Fremkommelighed Kapacitet Overskuelighed Trafiksikkerhed Trafikale miljø Visuelle miljø Let opfattelig Skiltning Undgår omvejskørsel Maskevidde i trafikvejnettet Sammenhæng med byens struktur Intelligent ruteplanlægning Krav til vejsystemet

  7. Tilgængelighed Fremkommelighed Kapacitet Overskuelighed Trafiksikkerhed Trafikale miljø Visuelle miljø Beskytte børn til og fra skole Adskillelse af biltrafik og cykel/gående Adskille hurtigt-kørende og langsomtkørende Hastigheds-klassificering Maskevidde Krav til vejsystemet

  8. Tilgængelighed Fremkommelighed Kapacitet Overskuelighed Trafiksikkerhed Trafikale miljø Visuelle miljø Trafikstøj Globale emmisionseffekter Lokale emmisionseffekter Adskille biltrafik fra andre trafikantgrupper, boligområder og andre opholdssteder Maskevidde Krav til vejsystemet

  9. Tilgængelighed Fremkommelighed Kapacitet Overskuelighed Trafiksikkerhed Trafikale miljø Visuelle miljø Hensyn til bebyggelse Følsomme arkitektonisk værdifulde områder Stor maskevidde i trafikvejnettet Krav til vejsystemet

  10. Hastighedens betydning • Sikkerhed

  11. Hastighedens betydning • Sikkerhed • Tryghed

  12. Hastighedens betydning • Sikkerhed • Tryghed • Barriereeffekt

  13. Hastighedens betydning • Sikkerhed • Tryghed • Barriereeffekt • Støj

  14. Vej- og stinetsplanlægning -del af kommuneplanlægningen • Der planlægges tre net: • Bilnet • Cykelnet • Busnet

  15. Funktionel klassificering Det eksisterende vejnet Det klassificerede vejnet Hvordan planlægges af vejnettet?

  16. Kommuneplanens trafiknet

  17. Hastighedsklassificering og afvisning af gennemfartstrafik

  18. Ønsket hastighed • Høj 60 - 70 • Middel 50 • Lav 30-40 • Meget lav 10-20 Funktion

  19. Ønsket hastighed • Trafikveje • Høj hastighedbenyttes kun undtagelsesvis. For nye veje er det en forudsætning, at nedenstående kriterier er opfyldt. På eksisterende veje bør hastighedsklasse Høj kun benyttes, hvis kriterierne er opfyldt i videst muligt omfang: • - Eventuel let trafik er adskilt fra biltrafikken med mindst en kantsten • - Behovet for kontakt på tværs af vejen er begrænset eller kan tilgodeses ude af niveau. • - Vejen er facadeløs eller med kun få udkørsler. • -- Der er anlagt midterrabat eller afmærket med dobbelt spærrelinie. • - Cykeltrafik krydser vejen ude af niveau eller i signalregulerede kryds. • - Der er ikke uregulerede firevejskryds. • - Venstresving kan kun finde sted i signalregulerede kryds eller rundkørsler. • - Venstresvingende i signalregulerede kryds sikres konfliktfri afvikling med enten separatregulering eller i det mindste regulering med grøn pil. • - I forbindelse med eventuelle busstoppesteder er der anlagt buslommer • - Der er standsningsforbud.

  20. Ønsket hastighed • Trafikveje - hastighedsklasse høj

  21. Ønsket hastighed • Trafikveje • Middel hastighed, der er identisk med den generelle hastighedsgrænse for byområder, benyttes normalt. Det kan i visse tilfælde blive nødvendigt at sikre overholdelsen af denne hastighed ved hjælp af forskellige former for fartdæmpende foranstaltninger. • Ved Middel hastighed bør fodgængere altid være adskilt fra kørebanen ved mindst en kantsten. Cykler bør normalt være adskilt fra kørebanen ved rabat eller kantsten, eller eventuelt en stribe, afhængigt af blandt andet antallet af biler og cykler.

  22. Ønsket hastighed Trafikveje Lav hastighed benyttes - hvor der er mange cyklister og ingen cykelsti, - hvor der er mange krydsende lette trafikanter, - ud for skoler, institutioner, butikker etc. eller - hvor oversigtsforholdene i øvrigt taler for det. Det vil ofte være nødvendigt at sikre overholdelsen af denne hastighed ved hjælp af forskellige former for fartdæmpende foranstaltninger

  23. Ønsket hastighed Lokalveje Middel hastighed benyttes kun undtagelsesvis, nemlig - hvor vejen er facadeløs eller med kun ganske få udkørsler, - hvor der kun er få lette trafikanter, eller i modsat fald er anlagt cykelsti og - hvor oversigtsforhold og vejudformning i øvrigt gør det acceptabelt

  24. Ønsket hastighed • Lokalveje • Lav hastighed benyttes normalt. Det kan i visse tilfælde blive nødvendigt at underbygge hastigheden med fartdæmpende foranstaltninger.

  25. Ønsket hastighed • Lokalveje • Meget lav hastighed benyttes • - hvor veje i overensstemmelse med færdselslovens § 40 udformes som opholds- og legeområder, • - i gågader og • - i særligt sårbare områder i øvrigt, fx på visse torve og pladser.

  26. Ønsket hastighed - Hastighedsklasseficering

  27. Ønsket hastighed - Fartdæmpning

  28. Udformning af fartdæmpning

  29. Områdestørrelse Maskevidde max 1000 m ????

  30. Lokalveje

  31. Stinetsplanlægning - separate stier- cykelstier langs veje og- hovedstiruter ad lokalveje.

  32. Krav til stisystemet

  33. Krav til stisystemet • Sikkerhed og tryghed

  34. Krav til stisystemet • Sikkerhed og tryghed • Tilgængelighed - skoler- børneinstitutioner i øvrigt- butikscentre - trafikterminaler - busstoppesteder - sportsanlæg - rekreative områder

  35. Krav til stisystemet • Sikkerhed og tryghed • Tilgængelighed • Fremkommelighed og direkte ruter

  36. Krav til stisystemet • Sikkerhed og tryghed • Tilgængelighed • Fremkommelighed og direkte ruter • Sammenhæng og overskuelighed

  37. Krav til stisystemet • Sikkerhed og tryghed • Tilgængelighed • Fremkommelighed og direkte ruter • Sammenhæng og overskuelighed • Oplevelser, klimaforhold og belysning

  38. Krav til stisystemet • Sikkerhed og tryghed • Tilgængelighed • Fremkommelighed og direkte ruter • Sammenhæng og overskuelighed • Oplevelser, klimaforhold og belysning • Drift og vedligeholdelse, herunder vintervedligeholdelse

  39. Opbygning af stisystemet Stinettet sammensættes af -separate stier-stier langs veje-hovedstiruter ad lokalveje-sikrede krydsninger med vejnettet-og for fodgængerne: gågader.

  40. Opbygning af stisystemet Trafikveje Stier

  41. Busnettet Stoppested

  42. De handicappedes trafiksystem Byens vej- og stinet er også for handicappede • Bevægelseshandicappede • Kørestolsbrugere • Gangbesværede • Synshandicappede • DS 105 ”Udearealer for alle” • Færdselsarealer for alle, Håndbog i tilgængelighed, December 2003

More Related