Arbejderne i den Industrielle Revolution i England 1780-1850

1. Arbejderne i den Industrielle Revolution i England1780-1850

2. Indhold • De forskellige arbejdende klasser • Arbejdernes levevilkår • Økonomien • Arbejdsløshed • Den nye livsform • Arbejdsbevægelsen • De arbejdendes ideologi • Fysik delen (dampmaskinen)

3. De forskellige arbejdende klasser De arbejdende klasser blev også kaldt for de arbejdende fattige. Dette var nemlig det 18. århundredes betegnelse for en bred befolkning. Disse mennesker bestod af håndværkere, småmestre, handlende, landboere, byarbejdere og hjemmearbejdere. Mange var helt eller halvt selvstændige og ejede deres eget lille værksted med værktøj og materialer. Andre var som regel under en mester, men havde drøm om at blive selvstændig, og andre var lønarbejderne i byerne. Indhold

4. Arbejdernes levevilkår • Den industrielle revolution ødelagde den sociale orden og grupperne blev til den moderne arbejderklasse. • Arbejdernes levestandard under den Industrielle revolution er et omdiskuteret emne, i forbindelse med Englands industrialisering. • Arbejderne brugte ca. 50 – 75 % af deres indkomst til mad, og det var ofte hvedebrød der blev erstattet af billige kartofler. Udover hvede var der også havre og rug, priserne på brød var relativ høje, mens andre råvare priser, var lave. • Da kornloven blev ophævet, havde det ringe indflydelse på udviklingen på priserne. • Transport revolutionen efter den periodes slutning medførte lavere priser på fødevarer. Det var sjældent at der blev serveret kød i arbejderhjemmene, men når man fik det var det oftest svinekød, især bacon. Te begyndte at erstatte øl som hverdags drik, forbruget af smør voksede også. • Der blev ikke brugt så mange penge på tøj, sko og møbler, for det meste arvede man tøjet, ellers var det købt brugt. Hvis man blev syg, eller hvis familiemedlemmer døde kunne man få en voldsom gæld, som det var umuligt at komme ud af. Indhold

5. Ny livsform • Da lønarbejdet blev til, blev arbejdsløsheden et voksende problem. • Mange håndværkere og mestre blev til lønarbejdere, og det følte de som om de var kommet i en anden klasse. Deres håndværk blev erstattet af maskinen, og de måtte opgive deres frihed fordi de blev tvunget til at tage arbejde i fabrikkerne. Maskinen afskrækkede folk, fordi de var vant til noget mere naturligt, faktisk var fabrikssystemet hadet blandt befolkningen. Der var en meget hård arbejdsdisciplin på arbejdspladsen, der blev indført hårde arbejdsreglementer, så som bøder. Den lave løn havde også en indflydelse på arbejdsdisciplinen. Lønnen dækkede kun lige akkurat udgifterne til mad og andet, så folk blev nødt til at møde op for at tjene pengene. Indhold • Børne – og kvindearbejde var ikke en sjældenhed længere, det nye var at hvert familie medlem arbejdede med hvert sit arbejde uden for hjemmet, så familien mistede fællesskabet. I 1770 levede tre fjerdedele af den engelske befolkning af landbruget, og de boede alle sammen på landet, den kraftige befolkningsvækst medførte at folk flyttede ind til byerne.

6. Øknomien At økonomien udviklede sig ujævnt øgede arbejdernes usikkerhed. På et tidspunkt gik det så dårligt med økonomien at der kom en krise, efterfulgt af depressioner. Så kom der et Opsving og det menes at være pga. forespørgselen på den Engelske bomuld, at der var så store svingninger i økonomien. Svingninger havde følger for hele samfundet, det ramte især en Bred befolkning gennem løn og arbejdsløshed. Indhold

7. Arbejdsløshed Det var først da arbejde blev lønnet at der opstod et problem med arbejdsløshed. Det var næsten kun i byerne der var arbejdsløshed, men det ramte ikke alle. Kun meget sjældent kunne man finde arbejdsløshed på landet, og det skyldtes som regel dårlig høst. Dårlig høst gjorde også at brødpriserne steg drastisk i byerne. At der var arbejdsløshed og høje brødpriser, gjorde at der var mange uroligheder, som England er meget berømt for den dag i dag. Videre

8. Arbejdsløshed fortsat I det mere industrialiserede samfund kom der nye former for arbejdsløshed. Der var f.eks. 2 former for arbejdsløshed der opstod; Konjukturarbejdsløshed og Strukturarbejdsløshed. Førstnævnte betyder, at hvis der opstod kriser eller depressioner kunne arbejdsgiveren ofte finde på at afskedige store mængder af sine arbejdere. Sidstnævnte betyder at hvis ens arbejde blev for forældet i forhold til de nye tekniske vidundere, kunne man risikere at blive afskediget. Der opstod også struktur arbejdsløshed mellem jernarbejdere og kulsviere fordi deres arbejdspladser blev nedlagt og åbnet et andet sted. Arbejdskraften var slet ikke så mobil som den er i dag. Det gjorde at mange også arbejdede derhjemme. Det var f.eks. tekstil arbejdere som sagtens kunne sidde derhjemme ved deres væv. Dette gjorde at arbejderne ikke fik en helt så retfærdig pris for deres vare som de havde ret til, og det var med til at øge skellet mellem rig og fattig. Indhold

9. Arbejdsbevægelsen Arbejderne reagerede på den udvikling de var tilskuer til.På længere sigt var deres reaktioner begyndelsen på den moderne arbejdsbevægelse. Men det var resultatet af mange generationers indsats. For før 1850 var det ikke denne bevægelse ikke udviklet. De første generationer af industriarbejdere havde mindst lige så store problemer med at udvikle denne bevægelse, som arbejdsgiverne havde med at gennemføre arbejdsdisciplin. Det var ikke alle arbejdere der blev berørt lige meget og derfor var tidsforskellen i industrialiseringens meget forskellig. Tekstil arbejderne kom før landarbejderne osv. Mange af de traditionelle håndværkere klarede sig godt, antallet af minearbejdere og sømænd var stærkt voksende. De sociale bevægelser blandt de arbejdende kom og gik, ligesom den økonomiske udvikling. Arbejderne boede spredt, og derfor var det svært at samarbejde imellem dem, forskellen mellem folk skulle forsvinde. Den tidlige engelske arbejdsbevægelse har flere mislykkede forsøg på at skabe en fagbevægelse, det lykkedes først i 1960’erne. At arbejderne blev nødt til at kæmpe så meget gjorde at der blev et højt alkohol – og opium misbrug. Dette gjorde at det ikke var særlig tit at arbejdsbevægelsen fik nogle som helst opbakning. Det hændte dog at de fik opbakning igennem demonstrationer og underskrift indsamlinger. Disse protestformer var nye, især strejker og protest marcher. Indhold

10. De arbejdendes ideologi Liberalisme var en middelklassens ideologi, på det politiske område fulgte de længde de radikale liberalistiske reformer. Arbejderne støttede kampen mod de privilegerede, og de var enige med liberalister om at grunden til at de havde det så dårligt var fordi at skatten var så høj, og at der var korruption. Middelklassen fik valgret i 1832, og det gjorde at arbejderne kæmpede videre for deres valgret. Indhold

11. Dampmaskinen (Indhold) • Historien • Udviklingen • Skitse • Udstyr • Opgaven

12. Historie Heron af Aleksandria der levede i det 1. Århundrede e.kr. eksperimenterede med at udnytte damp, til forskellige formål. Det er først i 15-1600 tallet der sker noget spændende. England havde brug for en ny kraftmaskine til arbejderne. I middelalderen havde England allerede brugt det meste af sine træ-ressourcer, de brugte for meget og plantede for lidt. Der for begyndte man at anvende kul til opvarmning og madlavning. Der var stor efterspørgsel på kul, så de blev nødt til at grave dybere og dybere, for at finde noget. Der opstod imidlertid et problem, kulminerne havde nemlig en tendens til at blive oversvømmet med vand, og det var meget vanskeligt at holde minerne tørre ved hjælp af hestetrukne vandpumper. Der var altså alvorligt behov for en maskine, der kunne løse det problem. En englænder der hed Thomas Savery konstruerede i 1698 den 1. dampmaskine, der rent faktisk fungerede. Den viste sig dog at være en fiasko. I 1921 opfandt Thomas Newcomen en anden dampmaskine. Videre

13. Historie fortsat Øverst ses en kraftig vippebom, der i den ene ende er forbundet med vandpumpen, og i den anden ende med stemplet der bevæger sig op og ned i en cylinder. Den anden opfindelse, var en dobbeltvirkende dampmaskine, den var patenteret i 1781. Den gjorde det muligt at levere trækkraft i form af en roterende bevægelse, og ikke bare som en op- og ned bevægelse, som ved Newcomens 1. dampmaskine. Indhold videre

14. Patentens betydning for udviklingen Det patent som Watt og Roebuck fik har nok været den vigtigste nogensinde. Den sikrede rettighederne til dem alene, til at udnytte en række ikke særlig nøje specificerede Watt opfindelser. Desværre for Roebuck kom han ud i så store økonomiske problemer at han ikke var i stand til at give Watt megen støtte. I 1974 blev han tvunget til at give sin andel til en fabrik ved navn Matthew Boulton. Forskellige konkurrenter var rasende over at Watt i 1784 forlængede sin patentid. Bouton og Watt tjente mange penge på deres dampmaskine fabrikation, men patenten forhindrede at andre gode idéer kunne opstå. Man kan derfor diskutere om det i grunden ikke bremsede dampmaskinens udvikling.

15. Udstyr Et utal af dampventiler sørgede for, at dampen skiftevis kom til at virke ovenfra og nedenfra på stemplet, så hver stempelslag blev et kraftslag og ikke kun hvert andet. Forbindelsen mellem stempelstang og vippebom blev en mere hård forbindelse, der både kunne trykke og hive i vippebommen. I den modsatte ende af vippebommen sørgede et gear for at stemplets bevægelse blev som ønsket. Indhold

16. Opgave 2 side 140 Nr. 1) I første princip siger Watt at dampbeholderen hele tiden skal være ligeså varm som den tilførte damp. Den skal holdes varm ved at putte den i en kasse der leder varmen dårligt. Eller sørge for at vand eller andre stoffer, der er koldere end dampen, ikke kommer i berøring med denne. 2. Kondensatorene skal holdes lige så kolde som luften der er omkring den ved hjælp af vand eller andre stoffer. 3. Ved hjælp af pumper bliver luften der ikke kondenseres ved hjælp af kulden, trukket ud. 4. Hvis der ikke er nok koldt vand, kan trykket ændres så maskinen gør sit arbejde alligevel. 5. Når dampbeholderne drejes rundt, forsynes den med damp fra kedelen, og når dampen har gjort sit arbejde, ledes den ud i den fri luft eller gennem kondensatoren. 6. I nogle tilfælde kan man gøre brug af mindre afkøling, men det skal være nok til at afkøle vandet. 7. I stedet for at bruge vand til at gøre maskindele lufttætte kan der bruges olie, voks, harpiks, Kviksølv eller andre flydende metaller. Videre

17. Opgaver fortsat Nr. 2) Man kan godt sige, at det var meget uretfærdigt over for folk i andre firmaer, for patenten går på at ingen andre end Watt har lov til at arbejde med dampmaskinen, og det stopper udviklingen. Dette er på en måde ikke retfærdigt, for andre ville jo også gerne kunne tjene penge på deres ideer med dampmaskinen. På den anden side er det jo fint nok for det var jo Watts opfindelse. Nr. 3) Roebuck tilbød Boulton en stilling i hans firma, han købte sig ind og i 1774 gik Roebuck fallit. Det gjorde at Boulton overtog firmaet sammen med Watt. For at opnå det største udbytte ville Boulton bygge en fabrik nær kanalen, hvor at alle maskinerne kunne blive lavet 20% billigere end andre steder. For han ville godt fremstille maskiner til hele verden og ikke kun til de 3 grevskaber. Nr. 4) Vi får at vide at den kan pumpe 14 – 15 pumpeslag pr. minut, og vi får at vide at maskinen Driver en pumpe der er 14½ tomme i diameter, og den er i stand til at fungere helt ned til 360 fods dybde. Cylinderen har en diameter på 5 tommer og stempelslagets længde er 7 fod. På grundlag af disse tal er det ikke muligt at finde en effekt for Watts dampmaskine. Videre

18. Opgaver fortsat Nr. 5) Avisartiklen er skrevet ligesom i dag, måske med færre fysiske oplysninger. Men på en måde virker den også som en reklame, og det gør avisartikler endnu mere i dag. Indhold

19. Skitse Hjul Vægtlod Kedel Overskydende vand Fyr Stempel Ventil Indhold

20. Metoder Dampen er en form for varme energi og når stemplerne begynder at køre, bliver det omdannet til mekanisk energi, som man kan måle på. Der vil altid gå noget energi tabt og det der er tilbage er nyttevirkningen. Man kan finde ud at hvor meget den trækker ved at kikke på svingarmen.

21. Udstyr