Fagdidaktik i Danmark: Udvikling og tendenser, potentiale og problemer

1. Fagdidaktik i Danmark: Udvikling og tendenser, potentiale og problemer NoFa 2, 13-15. maj 2009 Frede V. Nielsen DPU, Aarhus Universitet Email: fvn@dpu.dk

2. Historisk: Før og efter 2000 Før 2000: • Fagdidaktik i forskning og uddannelse stort set koncentreret på Danmarks Lærerhøjskole (DLH) og lærerseminarierne. • Anvendelsesorienteret mod folkeskolen og læreruddannelse. ”Seminariefaglighed” = didaktisk orienteret faglighed. • Fagdidaktik organiseret i overensstemmelse med skolens fagkreds. • 1960-2000: Udvikling fra almendidaktik til (også) fagdidaktik, og fra addition (fag + didaktik) til højere grad af integration (fagdidaktik). Men … • Teoretisk basis i kontinental didaktiktradition.

3. Historisk: Før og efter 2000 Efter 2000: • Alle universiteter med en alsidig fagprofil har etableret fagdidaktisk forskning og uddannelse, men forskelligt. • Lærerseminarierne nu del af professionshøjskoler. ”University College”. • Lærerseminariernes monopol på (folkeskole)læreruddannelse under nedbrydning. • Opdeling i en fagligt orienteret og en pædagogisk orienteret institutionskultur under opblødning (?). • Fagdidaktikkens omfang øget. Måske også dens forskellighed. • Øget indflydelse fra anglo-amerikansk curriculumtradition.

4. Hovedtendenser i institutionslandskabet • Universiteter: Syddansk Universitet (SDU), Aarhus Universitet (AU), herunder DPU, Københavns Universitet (KU), Roskilde Universitet (RUC), Aalborg Universitet (AAU). • Professionshøjskoler, UC, med læreruddannelse. • Nationale videncentre.

5. Fagdidaktik: SDU • Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier (IFPR). • Historisk rod i DIG: Dansk Institut for Gymnasiepædagogik. • Forskningsprogrammet ”Fag og Didaktik”. • Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik. • Center for Universitetspædagogik. • Orienteret mod gymnasiet og gymnasiets fagprofil. • Masteruddannelse i gymnasiepædagogik. • Hovedinstitution for gymnasiepædagogikum.

6. Fagdidaktik: AU (Pædagogisk hovedområde: DPU) • DPU pædagogisk fakultet på AU. • Historisk rod i DLH (Danmarks Lærerhøjskole). • Institut for Didaktik. • Forskningsenheder i specifikke fags didaktik. • Forskningsprogram i fagdidaktik under etablering. • Orienteret mod folkeskolen, men ikke udelukkende. • Kandidatuddannelse (hovedfag, D-niveau) i didaktik med særligt henblik på dansk, matematik, musikpædagogik, materiel kultur. Evt. flere forgreninger i fremtiden. • Forskerskole i uddannelsesforskning.

7. Fagdidaktik: AU (faglige hovedområder) • Naturfag: Center for Naturfagenes Didaktik (Steno Instituttet). Det fagdidaktisk mest udfoldede af centrene. • Humaniora og teologi: Center for Undervisningsudvikling • Samfundsfag: Center for Læring og Uddannelse. • Handelshøjskolen: Læringsstilenheden. • Virksomheden som en hovedtendens rettet mod universitetets egen uddannelse og undervisning (universitetspædagogik) og til dels gymnasiet. • Uddannelse: Kursusvirksomhed. • Hovedtendens: Fagligt orienteret institutionskultur.

8. Fagdidaktik: KU • Institut for Naturfagenes Didaktik (siden 2007). Ret omfattende virksomhed. Fagligt orienteret mod matematik og naturfag. Institutionelt rettet mod universitetsuddannelse og gymnasieundervisning, til dels også læreruddannelse og fagområdets didaktik generelt. • Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Også fagdidaktisk orienteret virksomhed, herunder rettet mod gymnasiet. • FUKU. Forskerskole i uddannelsesforskning (siden 2007). • Forum for Fagdidaktik og Universitetspædagogik (siden 2007) på initiativ af KU’s Uddannelsesstrategiske Råd.

9. Fagdidaktik: RUC • Institut for Matematik og Fysik samt deres funktioner i Undervisning, Forskning og Anvendelse. • Orienteret mod videregående uddannelse og gymnasiet, men også generel fagdidaktik. • RUC som generelt optaget af uddannelsesspørgsmål relateret til faglige opdelinger og fagligt samvirke. • Forskerskole. • Uddannelse: Basisuddannelse og overbygnings-/kandidatuddannelse med fagdidaktiske islæt.

10. Fagdidaktik: AAU • Institut for Læring, Uddannelse og Filosofi. Tværgående i forhold til de faglige hovedområder humaniora, teknik- og naturfag, samfundsfag. • Center for Uddannelsesforskning. • Ex med specifik fagdidaktisk orientering: Forskergruppen i matematik- og naturvidenskabslæring (8 ansatte incl. ph.d. studerende).

11. Fagdidaktik: Professionshøjskoler/UC • Endnu ikke regulære forskningsinstitutioner, men udvikling i den retning (jf. de norske højskoler). • Fagdidaktik: Vægt på udviklingsvirksomhed i relation til læreruddannelse og folkeskolen. • Uddannelse: læreruddannelse som den mest fagdidaktisk orienterede. • Fagdidaktik som omdrejningspunkt i læreruddannelsens liniefag. • Satsningsområder til dels placeret i videncentre med samarbejde med universiteter.

12. Videncentre • Nationalt Videncenter for Læsning. • Nationalt Videncenter for Læremidler. • Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik. • Nationalt Videncenter for Anvendt Naturfagsdidaktik. • Samarbejde mellem flere professionshøjskoler og med universiteter.

13. Overordnede tendenser i institutionslandskabet • Broget billede. Stor diversitet. • Stærk vækst efter 2000. Noget også lukket ned. • Fagligt orienteret fagdidaktik på faglige institutioner. Toneangivende fag: Naturfag og matematik. Orientering mod videregående uddannelse og delvis gymnasiet. • Pædagogisk orienteret (fag)didaktik på pædagogiske institutioner. Toneangivende fag: Bredt rettet mod folkeskole og/eller gymnasium. • Etablering af egentlige forskningsprogrammer i fagdidaktik. • Etablering af udviklingsorienterede videncentre.

14. Det fagdidaktiske landskab i faglig-pædagogisk perspektiv Spændingsfelter • mellem fag og pædagogik (addition vs. integration), • mellem teori og praksis, • mellem forskning og anvendelse, • mellem fagdidaktik forstået som et fags formidlingsdimension (metodeorienteret) og fagdidaktik forstået som basalt kundskabsområde ligeberettiget med fagvidenskaben og med fagdidaktisk grundforskning, • mellem specifikke fags didaktik og muligheden af en almen/generel fagdidaktik.

15. (Fag)didaktik som ”kundskabsområde” / disciplin? • ”Didaktik ist nicht gleich Didaktik!” (Wilh. H. Peterssen i Lehrbuch Allgemeine Didaktik). • Fagdidaktik er ikke bare fagdidaktik.

16. Fagdidaktik i et dobbelt spændingsfelt Praksis Fag Pædagogik Teori

17. Fagdidaktik som relationsfelt mellem fag og pædagogikNB: Fagsyn 1, 2 og 3 griber ind i hinanden, dvs. de er interrelaterede, især [(1 <-> 2) < - > 3] NATURA: den ”virkelighed” som kunsten evt. udtrykker/afspejler (vores ydre og indre virkelighed) Relationen implicerer FAGSYN (1): Kunstsyn, kunstfilosofi, æstetik. Musiksyn ARS: (Fænomen, aktivitet): den kunst-virkelighed som erkendelse og dannelse rettes mod. NB: Kunsten selv om ”natur”, ”virkelighed” = genstand, fænomen Relationen implicerer FAGSYN (2): Videnskabssyn, kunstvidenskab. SCIENTIA: det fagunivers som retter sig mod denne virkelighed og konstituerer disciplineret forståelse heraf. Relationen implicerer FAGSYN (3): Didaktikopfattelse, pædagogik DIDACTICA: den didaktik som baserer sig på dette fagunivers

18. Faglige væsentlighedskriterier: Kriterier for bestemmelse af et fags kernefaglighed ud fra forskellige institutionelle perspektiver BASISFAGLIG VÆSENTLIGHED - videnskabsfag • kunstfag • håndværksfag UDDANNELSESFAGLIG VÆSENTLIGHED - Læreruddannelse - på lærerseminarium - på universitet - på faglig højskole (fx musikkonservatorium) • Faglig uddannelse (fx musikeruddannelse) - Anden faglig uddannelse (fx musikforsker, musikbibliotekar) (ALMENT) UNDERVISNINGSFAGLIG VÆSENTLIGHED - Skolefaget - i folkeskole, grundskole - i gymnasium, videregående skole - Fritidsundervisningsfaget • - i musikskole, i idrætsforening • - på MGK (konservatorieforberedende kursus), i talentskole LÆRERPROFESSIONEN, ”LÆRERFAGLIG” VÆSENTLIGHED • i folkeskolen, grundskolen • (i gymnasiet) • (i musikskolen)