Lektor , ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning

1. Udvikling af arbejdsmiljøet gennem forandringer, fokus og stemning Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus UniversitetBusiness and Social Sciences AU Herning

3. Oplægget i 4 fixpoints • Hvad er vi udfordret af og hvorfor er forandring og udvikling så svært? • Stemning og hvad det betyder for arbejdsglæde og -miljø • Vi skal være bedre til at fokusere på den forandring og udvikling vil gerne vil have til at ske. • Implementering gennem neuro-leadership Opmærksomhed på opmærksomhed? Og meget mere….

4. Fix-point 1: Hvad er I og arbejdsmiljøet/glæden udfordret af? • Må jeggætte?

5. Kunne det være ting som: • Forandringer – og mange af dem….. • Sygdom/stress • Kvalitetskrav, mål, dokumentation • Innovation tiltag • Nye love og regler • Kurser, møder, tid til forandring og nye tiltag etc. etc………+ plus en filosofi om at noget må kunne rationaliseres……

6. Velfærdssamfundets næste fase – mandag morgen februar 2013 • Velfærdsdanmarkvil de næste 10 årkommetil at opleveforandringer, der tåler sammenligning med de historiske sociale reformer fra 1930’erne. • En ny velfærdsmodel kommer til at bygge på langt større inddragelse af borgerne, private virksomheder og civilsamfundet. Men ogsåpå en stramøkonomiskstyring og sværeprioriteringer.

7. Velfærdssamfundets næste fase – mandag morgen februar 2013 • Somvelfærdssamfundeterskruetsammeni dag, vil en nyfødt dansk pige i snit modtage 1,6 million kr. mere fra det offentlige i form af overførsler og offentlige velfærdsydelser,end hun kommer til at bidrage med via skatter og afgifter gennem sit liv. • En nyfødt dreng vil omvendt bidrage med 0,6 millioner kr. mere, end han vil modtage. • Bundlinjener et underskudpå en halv million kr. pr. danskerregnet over et heltlivsforløb.

8. Et utal af reformer – og der er flere på vej • Kommunalreformen var bare en ud af mange – der er grund til at tro at det vil fortsætte med forstærket kraft • Struktur, budget, globalisering, kvalitets, skatte, arbejdsmarkeds, kontanthjælp ……. I kan selv fortsætte rækken • Hjælper det – løser det vores udfordringer?

9. Hvordan gennemfører vi så disse reformer og hvilken “tænkning” ligger der bag?

10. Accounting Finance Udvikling i et klassisk paradigme HR Strategy Vækst som en betingelse Nytte maksimering R & D Marketing Adam Smith (1723-1790). The wealth of nations. Starter moderne økonomisk teori Manufacturing Communication Konkurrencen – tallene lyver ikke! Quality Change Knowledge Leadership

11. Hver femte dansker i den arbejdsdygtige alder har psykiske problemer • Det koster samfundet 45 milliarder om året • Det nedslående faktum fremgår af en ny OECD-rapport Dr.dk/nyheder/indland 12.3.13

12. Forandringshastighed • Der er forskere der mener at mængden af ændringer vi har været underlagt de sidste 50 år er STØRRE en den mængde af ændringer vi har gennemgået i resten af menneskets historie Chris MacDonald

13. Verden er på flere måder i ubalance • Sorg og uro bliver nu til diagnoser! (Kristelig Dagblad 25.maj 2013) • Danskere på medicin 36.000 ADHD medicin, 599.000 kolesterol nedsættende, 461.000 på antidepressiver – 3 medicinske område = ca. 1.1 mill. danskere på varig medicin (ADHD-foreningens blad Feb. 2013) • For første gang nogen sinde kan den nye generation i USA forventet at leve kortere end den tidligere generation (Wayne Dyer) • Krige, kriser, konflikter, klima, stress, terror, dårlige fødevarer etc. = mange ubalancer – og listen kan nemt forsættes • At vi fortsætter denne udvikling er mangel på oplysning (fordi vi alle taber på denne måde)

14. IncreaseAwareness Vi er nød til at forhøje opmærksomheden – ellers forandrer vi ikke noget

15. Vi har enormt brug for at videreudvikle vore mindset

16. Forandring og udvikling • Uden mennesker lider overlast? • Er det utopi – eller er det en god vision?

17. MEN - hvorfor er det så svært at lave forandringer der holder? ?

18. De fleste forandringsforsøg – mislykkes! • Personlig udvikling, ledelse og organisationsudvikling er vanskelig – og ofte mislykkes projekterne • Kotter 70 % (20 % og 10 %) • Drejer 90 % af alle strategiprojekter • MEN HVORFOR ER FEJLPROCENTEN SÅ HØJ?

19. Vi oplever en meget lille del af virkeligheden • Fakta (Tor Nørretranders, Mærk Verden 1991) siger: • Hvert sekund modtager hjerne 11 millioner impulser via cellerne i alle sanserne • Via koncentreret opmærksomhed kan mennesket opfange 40 impulser pr/sek • Almindelig koncentration 16 impulser pr/sek • Det svarer til 1/700.000 del!!!! • Men vi tror vi opfanger tæt på 100 %!!!! Og det samme som de andre i forandringsprocessen.. • Vi ser og reagerer forskelligt – og det er helt almindeligt (jubel, skepsis, tvivl, angst, nye ideer)

20. Det automatiserede system – vore vaner • Biologisk princip om at bruge mindst mulig energi – derfor kører vi på vanerne • OG VANERNE KØRER OS! • 95 % af vores tænkning er ubevidst • Det kræver virkelig meget energi at ændre tingene og det kræver at vi fokuserer på det nye det er vanskeligt – derfor skynder vi os tilbage til vanerne • Fredens K. & Prehn A. ”Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring” Gyldendal Business 2009

21. Den ældre dame fra Ikast – og hjernens ide om at spare på energien for at kunne forfølge overlevelsesstrategi nr. 1, når der er behov for det

22. Hest og rytter!Hvem er stærkest og hvem er klogest?Det limbiske system (vanen - vi gør som vi plejer) og neocortex (viljen/ideen – vi ønsker noget andet)

23. How are habits formed: Modeling habit formation in the real world • To investigate the process of habit formation in everyday life, 96 volunteers chose an eating, drinking or activity behaviourto carry out daily in the same context (for example ‘after breakfast’) • The time it took participants to reach 95% of their asymptote of automaticity ranged from18 to 254 days; indicating considerable variation in how long it takes people to reach their limit of automaticity and highlighting that it can take a very long time. 18+254/2 = 136 dage = 4,5 måned PHILLIPPA LALLY*, CORNELIA H. M. VAN JAARSVELD, HENRY W. W. POTTS AND JANE WARDLE European Journal of Social Psychology Eur. J. Soc. Psychol. 40, 998–1009 (2010) Published online 16 July 2009 in Wiley Online Library

24. Hvordan kommer vi ind bagved det automatiserede system?

25. Increase awareness – ogsåkaldtsuperlæringDeter mere rytter og mindrehest • Alpha Technique - Classical Superlearning Music for optimum accelerated learning • Meditation • Relaxation & Super Learning via Floatation in a Float Tank • The Jose Silva Method as a tool for Superlearning • Relaxation through Breathing • Rapid-Alpha using Light and Sound Machines - Brainwave Synchronizers • Alpha Technique - Before sleep

26. Beta bølger12 – 30 Hz • Alfa bølger 8 – 12 Hz • Theta bølger3 – 8 Hz • Delta bølger 0,5 – 3 Hz

27. FIXPOINT NR. 1 - OPSAMLING Hvad er udfordringerne udtryk for?Hvad betyder hesten og rytteren og de 4,5 måned for vores udvikling?Eller?

28. Fix-point 2 Vi er forbundne og stemning styrer energi, lyst og motivation – og det smitter meget mere end influenza!

29. Hafdan Rasmussen ABC børnerim

30. Vi mennesker er forbundne – vi kan kun vinde sammen • Vi mennesker har empati – dvs. vi kan mærke andres smerte, glæde, fryd og sorg. (+ stemninger) • Derfor nytter det ikke noget kun at tænke på sig selv – fordi sådan som de andre har det - påvirker mig. • Hvis man kun tænker på de andre svigter man sig selv - og så svigter man også de andre fordi de kan mærke ens smerte • Alle får det bedre når du har det godt – du får det bedre når andre har det godt ”kilde: Tor Nørretranders ”Vær Nær”.

31. Spejlneuronerne • Rizzolatti og hans forskerteam i Parma 1996 med aber i laboratorium • Egen cellegruppe reagerer når vi ser andre bruge den tilsvarende cellegruppe • Vi spejler os i det de andre gør • Vi får signaler fra de nervebaner der efterligner den pågældende følelse i vores egen krop – dermed sker smitten • På MIT (Massachusetts Institute of Technology) argumenteres for at vi sender mellem 2000 og 4000 mikrobeskeder om dagen via kropssprog, mimik og intonation mv. ”Social Intelligens” Daniel Goleman Borgens Forlag 2006

32. Kropssprog og følelser • ”Micromessaging” små subtile beskeder der kommunikeres uden ord mellem mennesker. • Men disse beskeder ligger oftest uden for det bevidste og sproglige plan. Derfor er det svært at arbejde med! • Mikro beskederne opfanges i amygdala – som lynhurtigt uddrager den følelsesmæssige betydning af beskederne • Fredens K. & Prehn A. ”Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring” Gyldendal Business 2009

33. Vi er som stemmegafler der udsender energi og påvirker omgivelserne/hinanden! (Bruce Lipton)

34. Gode vibrationer Bruce Lipton foredrag oktober 2012

35. Dårlige vibrationer Bruce Lipton foredrag oktober 2012

36. Et netværk med 1020 venner.Gul er de mest glade, blå de mindst gladeKvinder (cirkel). Mænd (firkant)Christakis NA & Fowler JH (2009). Connected. Little, Brown. New York

37. FIXPOINT NR. 2 - OPSAMLING Hvad betyder Benny og Børge for vores udvikling?Er der opmærksomhed på mikro beskeder og energibølger - og udnytter vi den energi der er?Eller?

38. FIX Point 3 Det du fokuserer på får du mere af……valget er dit Fokus og mental energi OG hvordan vi styrker udviklingen

39. Men først et lille klip – fra Assens!!!!!

40. Hvor sætter du dit fokus?Og hvordan er samspillet med omverden? Positiv (vind) Hippocampus Glæde, tilfredshed. Styr på tingene. Tilføjende læring. Passiv Aktive Frygt, vrede, bedrøvelse, afsky. Amygdala Negativ (tab) Fredens K. & Prehn A. ”Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring” Gyldendal Business 2009

41. Det du fokuserer på får du mere af……valget er dit • Hjernens formbarhed gør at det er vigtigt at lægge mærke til hvad vi fokuserer på fordi former vore framing/opfattelse • Det du giver opmærksomhed, giver du også energi – og det du giver energi vokser! (lytte til en dryppende vandhane – pludselig lyder det højere – men det er blot perceptionen der snyder) • Hjerneforsker J.M. Schwartz siger det meget tydeligt: • Hvor end vi retter vores hjernes opmærksomhed hen, så er det der, vi skaber og styrker hjerneforbindelser. Hvis vi retter opmærksomheden hen på positive/negative ting, er det de forbindelser, der skabes og styrkes. • Vi ved at ca. 125 milliarder hjerneceller forbinder sig til hinanden via synapser og at der skabes ca. 1 million nye forbindelser hvert sekund.

42. Hvor sætter du dit fokus? Positiv (vind) Hippocampus Glæde, tilfredshed. Styr på tingene. Tilføjende læring. Passiv Aktive Frygt, vrede, bedrøvelse, afsky. Amygdala Negativ (tab) Fredens K. & Prehn A. ”Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring” Gyldendal Business 2009

43. Homo Sapiens – og vores tendens til bekymring…..

44. Homo sapiens – det tænkende menneskeSe wikipediahttp://da.wikipedia.org/wiki/Menneske • Senere omkring 200,000 år siden udvikledes anatomisk moderne Homo sapiens i Afrika • Det antages at menneskearten er et resultat af en udvikling i hvilken tobenethed og øget intelligens og dermed størrelsen af hjernen, især frontallappen • Vor store hjerne har sat os i stand til at forudsige vores handlingers konsekvenser og planlægge vores handlinger. • Bekymring – bekymring – vi overlevede på det – men er det lige så nødvendig i dag?

45. Fokus aktiverer – amygdala og/eller hippocampus! • Hjernen producerer nye nerveceller hver dag hele livet. • I hippocampus produceres der hver dag 1000 nye celler – men det kan forhøjes helt op til 2000 nye nerveceller hver dag • Hvis vi overholder nogle få spilleregler (5) • Bevæge os fordi når vi bevæger os (motion) dannes en vækstfaktor der fremmer celledelingen i hippocampus • Spise rigtigt kost (hjernerigtig kost) • Beskæftige os med det der gør os glade fordi glæde er en stærk befordre for at lære noget • Sove – i den dybe fase i søvnen opbygger vi hukommelsen – vi konsoliderer hukommelsen • Meditation fremmer udviklingen i hippocampus • Fredens K. & Prehn A. ”Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring” Gyldendal Business 2009

46. FIXPOINT NR. 3 - OPSAMLING Hvad har vi fokus på?Vi bestemmer selv – men hesten tager over hvis vi ikke er opmærksommeEller?

47. FIX Point 4 Men det skal jo også meget gerne implementeres!Det kan godt lade sig gøre…..

48. Neuroleadership tilgangen • Neuroleadership er studiet af ledelse gennem linsen af ​​neuro-videnskab og udforsker centrale elementer i ledelse, herunder: (a) selvbevidsthed (at forhøje selvbevidstheden) (b) bevidsthed om andre, (forhøje bevidstheden om andre) (c) indsigt (nye indsigter og ideer) (d) beslutningsprocessen, og (e) at have en positiv indflydelse på forandring og udvikling • Neuroleadership Institute. [Internet] New South Wales (Australia): NeuroLeadership Institute Pty Ltd; 2010. [cited 2010 03 17]. Available from: http://www.neuroleadership.org

49. The neuroleader Laurie Ellington | Paul McFadden 2012 • The new leader has a growth vs. fixed mindset, values transparency, and is adaptive and resilient – able to engage multiple generations in innovative thinking and problem solving. • This leader doesn’t try to change others, they change themselves. Neuroleaders are conscious that the groundwork vital to accessing human potential and expanding talent in any organization or system is self-expansion. • The facilitation of positive change in an organization, family system, or community starts with personal change – personal, deliberate change in the human brain.

50. 2 forskellige kredsløb I hjernen dominerer når vi står overfor nye ting • Helt generelt prøver vi (hjernen) at minimere frygt og maksimere beløning (Gordon 2009) • Aktivering af frygt systemet (kredsløbet) – resulterer i tilbagetrækning, de-engagering og selv-beskyttende • Aktivering af belønningssytemet – nye indsigter, engagerende og udviklende processer startes