Vingsted 2013

1. Vingsted 2013

2. CE- mærkningaf bærende/blivende bygge og anlægskomponenter udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014 DS/EN 1090 -1-2-3 KRAV DS/EN ISO 3834 EXC klasse1 -2- 3 - 4 Q-Håndbog Fabrik Produktions kontrol FPC 3834-43834-3 3834-2 Implementering i virksomhed Certificering notificeret organ

3. CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014 Fortolkningsproblemer og udfordringer ved indførelse af EN 1090 serien • Hvem er omfattet af CE mærkningen iht. EN 1090-1. • Hvad skal CE mærkes efter EN 1090-1. • Underleverandører er de omfattet af EN 1090 serien. • Omfang af kontrol skemaer. • Sporbarhed på materialer. • Hvilke WPQR kan anvendes i forhold til EXC klasserne , samt gyldighedsområderne for disse. • Hvor meget NDT skal der udføres. • Hvilke krav er der til svejsekoordination i forhold til EXC klasserne.

4. CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014 Hvem er omfattet af CE mærkningen. • EU lande og EØS. • Producent og leverandør. • Alle bærende/blivende bygge og anlægskomponenter udført i stål og aluminium iht. BR 10 og EN 1090. • Svejste og ikke svejste komponenter.

5. CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014 Hvad skal CE- mærkes Eksempler på bygværker eller dele af bygværker i stål: • Bærende dele til stålkonstruktioner • Stålrammer og spær • Søjler og varige understøtninger • Terrasser og altaner • Altangange og gangbroer • Reposer og ramper • Stålmaster (antenner) • Lejdere, trapper og gelændere • Beslag og udvekslinger • Carporte, cykelskure og halvtage • Store vejskilteportaler • Kranbaner fæstet til bygningen f.eks. portalkraner

6. CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014 Skal alle smedevirksomheder som udfører stål/alu komponenter underlagt BR 10 kunne CE mærke deres produkter ? JA !! Når der udføres svejsearbejde.

7. CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014 Skal alle smedevirksomheder som udfører stål/alu komponenter underlagt BR 10 kunne CE mærke deres produkter ? NEJ! Men alle virksomheder skal leve op til kravene i EN 1090.

8. Underleverandørarbejde til stålkonstruktioner.Krav til underleverandører – underleverandørarbejde og afgrænsning heraf i relation til CE-mærkning: • Som stålproducerende virksomhed til byggeriet, certificeret for udførelse af CE-mærkning, er det muligt og lovligt at anvende og modtage underleverancer fra en fast underleverandør som ikke er godkendt til CE-mærkning. • Underleverandøren må ikke markedsfører sig med fremstilling af stålkonstruktioner iht. Bygningsreglementet. • Underleverancen skal dog være en del af en byggevare som producentenbygger videre på i forbindelse med færdiggørelsen af byggevaren, som producenten så afslutningsvis CE-mærker. • Producenten har det fulde ansvar for den færdige byggevare, og dermed • også for underleverandøren og leverancer fra underleverandøren som indgår • i den færdige byggevare.

9. Underleverandørarbejde til stålkonstruktioner.Krav til underleverandører – underleverandørarbejde og afgrænsning heraf i relation til CE-mærkning: Muligheder og begrænsninger for underleverandører: • Må leverer delkomponenter til byggeriet, som producenten efter færdigbygning • CE-mærker • Må markedsføre sig med fremstilling af stålkonstruktioner • Må markedsfører sig med en implementeret kvalitetsstyring og at fremstilling • af stålkonstruktioner udføres iht. DS/EN 1090-2 • Må ikke markedsfører sig med fremstilling og salg af stålkonstruktioner • iht. Byggevareforordningen • Må ikke fremstille færdige komponenter til CE-mærkning af en producent • Må ikke CE-mærke komponenter og delkomponenter

10. Underleverandørarbejde til stålkonstruktioner.Krav til underleverandører – underleverandørarbejde og afgrænsning heraf i relation til CE-mærkning: • Eksempler på underleverandørarbejde: Leverance/produktion:Underleverandør: • Skæring af plader skærecentre mv. • Afkortning af stangprofiler, H-bjælker mv. grossister, SMV • Lokning og boring af huller grossister, SMV • Bukning og valsning grossister, specialister, SMV • Overfladebehandling Specialister • Varmebehandling Specialister • NDT Specialister • Montagearbejder SMV

11. Svejsekoordination

12. Svejsekoordination

13. Svejsekoordination

14. Eksempler på typiske opgaver for svejsekoordinatoren • Ledelse Nye projekter – rådgivning – information og vejledning • Q-afdeling Medvirke til at udvikle og vedligeholde Q-systemet • CE-mærkning Involveret i certificeringsprocessen af ISO 1090 og ISO 3834 • Implementering Sikre kravgrundlagets effektivitet i virksomheden • Kravgrundlag Rådgivning ved gennemgang af krav og teknisk evaluering • Produktion Deltage i produktionsplanlægningsprocessen • Svejseplan Deltage i udarbejdelse af svejseplanen – 13 hovedpunkter • Svejseprocedurer Planlægning, udfærdigelse, styring af WPQR og WPS • Svejsecertifikater Styring, opdatering, certifikatfornyelser og nyerhvervelser • Arbejdsinstruktion Instruere samt iværksætte udarbejdelse af instruktioner • Udførelse Sikre inspektion før/under og efter svejsning • Styring Sikre overholdelse af kontrolprocedurer og kontrolplaner • Afvigelser Registrerer og samle op på fejl og afvigelser • Underleverancer Godkende, samarbejde og følge op på underleverandører • Reklamationer Håndterer og udfærdige rapporter - opfølgning • Levering Samling af dokumentation: f.eks. kontrolplaner, opmålinger, certifikater, varmebehandling, NDT, maling. CE-mærkning. DS/EN ISO 14731 ”Svejsekoordination – opgaver og ansvarsforhold” – Anneks B 19 hovedopgaver og 58 underpunkter

15. Svejsekoordinatorens kvalifikationer • DS/EN 1090-2: • Er afhængig af udførelsesklasse, EXC-klasse, som er afhængig af: • Konsekvensklasse, CC1 – CC2 – CC3 • Anvendelseskategori, SC1 – SC2 • Produktionskategori, PC1 – PC2 • Stålgruppe • S235 – S355 • S420 – S700 • Godstykkelsesområde • t 25 mm • 25 mm t 50 mm • t 50 mmm • Kombinationen af ovenstående giver i alt 51muligheder/krav til svejsekoordination, som er defineret i 3 grupperinger:DS/EN ISO 14731 : • Grundlæggende teknisk kundskab (IWS) – (NS) • Specifik teknisk kundskab (IWT) – (NS) • Omfattende teknisk kundskab (IWE)

16. Case En underleverandøren mangler svejseprocedurespecifikationer som dækker for et svejsearbejde som skal udføres for en producent. Underleverandøren låner derfor passende svejseprocedurespecifikationer af producenten. Er dette lovligt? Skal producenten involvere sig yderligere i produktionen hos underleverandøren og i så fald hvor meget og hvor?

17. Debat – hvad med skolerne? 1. Hvor er vi! 2. Forventninger! 3. Hvor skal vi hen! 4. Hvordan når vi målet!

18. 1. Hvor er vi! • Hvordan skal erhvervsskoler og uddannelsesinstitutioner, som udbyder uddannelse med tilknytning til fremstilling af stålkonstruktioner, forholde sig til kvalitetsstyring og DS/EN 1090-1 til 3?

19. 2. Forventninger! Forventer virksomhederne – vores kunder – at vi arbejder og uddanner personale iht. de samme krav som virksomhederne er underlagt, DS/EN ISO3834- og DS/EN 1090- serien?

20. 3. Hvor skal vi hen! • Er det en rimeligt forventning, at uddannelsessteder og undervisere har kendskab og viden om de krav som de stål- og aluminiumproducerende virksomheder skal imødekomme? • På hvilket niveau skal underviserene være?

21. 4. Hvordan når vi målet! • Hvordan opnår uddannelsesstederne fremadrettet en viden, kompetence og status, som medfører at de opfattes som såvel en kompetent sparringspartner, som en foretrukken kursusudbyder indenfor stål og aluminium?