Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Efterår 2010

1. Argumentationslære Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Efterår 2010

2. Syllogisme definition • Syllogisme er en logisk slutning, som består af to præmisser og en konklusion. • Et specifikt udsagn, et generelt accepteret udsagn, konklusion er den påstand, der kan udledes af de to præmisser • 1. præmis: Mor-lille kan ikke flyve • 2. præmis: En sten kan ikke flyve • Konklusion: Mor-lille er en sten

3. Enthymem • Enthymem: - en sandsynlig slutning fra præmisser, der baserer sig på mening/holdning, men som kan anfægtes

4. Logisk vs. praktisk • (Formel) Logisk argumentation: Søger at udlede sandheder vha. beviser • Praktisk/retorisk argumentation: Søger at vinde tilslutning vha. sandsynligheder og muligheder.

6. The Uses of Argument • En sammensmeltning af syllogisme og enthymem • Syllogismen er misvisende og ikke repræsentativ for argumentationspraksis i al almindelighed • Argumentationen må variere afhængigt af sammenhængen • Modellen er et analyseredskab

7. Praktisk og retorisk argumentation • At argumentere handler om at begrunde sine påstande • At argumentere retorisk handler om, at påstandene skal være overbevisende • Udfordringen: At finde de gode argumenter og at udvælge dem - Økologi og publikum: Er det et miljøbevidst publikum, et madglad publikum • Argumentationslæren er en del af retorikken

8. Hvad er et argument? • Et argument er en påstand ledsaget af en begrundelse • I praksis er det ikke nok bare at give begrundelse for sine påstande – man skal vælge sine begrundelser i forhold til den retoriske situation, man er i. • Topikken (vinkel, betragtning) kan hjælpe med at finde de rette argumenter

9. Eksempel på brug af tematisk topoi i forbindelse med at bo i bofællesskab • Gabrielsen og Christiansen: Talens magt, 2009, p. 52

10. Argumentationsmodel (Stephen Toulmin) • Et argument er en begrundet påstand • Belæg/Datum Påstand/Claim Hjemmel/Warrent

11. Argumentationsmodel – de tre faste elementer • Claim/Påstanden er det synspunkt, som afsender søger at få modtagers tilslutning til. Det overordnede element i argumentet. • Ofte ”Derfor…” • Datum/Belæg: Den information/begrundelse, som er en afgørende støtte for påstanden • Ofte ”Fordi…” • Warrent/Hjemmel: Forbinder påstand og belæg. Et generelt synspunkt, som skal deles og accepteres af både afsender og modtager, for at argumentet accepteres og godkendes. • Ofte ”Idet jeg antager, at …”

12. Eksempler • Jeg har ikke gjort det, jeg er Jeg skal frifindes anklaget for Er man ikke skyldig i anklagen, skal man frifindes • Fordi du er grim Jeg synes, du er dum • Alle, der er grimme, er dumme

13. Udvidet model

14. De tre frie elementer • Rygdækning (R): knytter sig direkte til H og inddrages i argumentet, når der rejses tvivl om hvorvidt H kan accepteres. Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i H? • Styrkemarkør (S): knytter sig til P og angiver i hvor høj grad, afsender vil stå inde for sin påstand. Hvor sikker er afsender på P? • Gendrivelse (G): knytter sig til S, idet afsender her kan specificere eventuelle forbehold og usikkerhedsmomenter, der er transporteret fra P til H. I hvilke tilfælde gælder P ikke?

15. Argumentationsmodellen - praksis ”Bent ved en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode” Påstand: Bent ved en masse om formidling Belæg: (fordi) Bent har haft Formidling og metode Hjemmel: [(eftersom) Personer, der har fulgt kurset formidling og metode, lærte en masse om disse emner]

16. Den udvidede model ”Med mindre hun sad og sov i timerne, ved Bent sikkert en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode - og se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset.” Belæg: (Fordi) Bent har haft Formidling og metode Påstand: Bentved en masse om formidling Styrkemarkør: sikkert Hjemmel: (eftersom) Personer, der har fulgt kurset i Formidling og metode, lærte en masse om disse emner Gendrivelse: (Medmindre) han sad og sov i timerne! Rygdækning: Se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset.

17. Dårlige argumenter • 1. Går efter personen frem for sagen • (eks. i amerikanske valgkampe) • 2. Argumenter udelukkende på følelser • (eks. Jeg synes, han skal være formand, for jeg har altid kunne lide ham) • 3. Svage generaliseringer (eks. Når nogen overtræder loven, skal de straffes. Derfor skal børn også straffes, når de overtræder loven)

18. Gendrivelse • Det er altid argumenter for det modsatte synspunkt – ellers ingen diskussion • Kend modpartens argumenter og brug den • Vær forberedt på modtagerens argumenter og foregrib dem i din egen argumentation Gendrivelse Vi er nødt til at begrænse vores energiforbrug af hensyn til miljøet - medmindre vi kan producere renere energi med et lavere CO2 • -

19. Gendrivelsesmetoder • Gendriv punkt for punkt • Afvis autoriteten • Opstil et dilemma • Benyt udelukkelsesmetoden • Afslør selvmodsigelser • Angrib argumentationsformen

20. Ad hominem argumentet • Vender argumentationen fra sag til person. • Derfor bliver • tilslutningen til personens • synspunkter afhængig af • indstillingen til personen selv

21. Argumenttyper • A) Kilde–argument • At begrunde en påstand via udsagn fra øjenvidner, der har overværet begivenheden • B) Mængde-argument • At begrunde en påstand ved at henvise til problemet i tal og % • C) Ekspert-argument • At begrunde en påstand via videnskabelige undersøgelser • D) Idol-argument • At begrunde den påstand ved at henvise til en kendt person • E) Moralsk/etisk-argument • At begrunde en påstand ved at appellere til modstanderens samvittighed og ansvarsfølelse over for sine medmennesker • F) Trussels-argument • At spille på modstanderens angst for egen sikkerhed eller samfundets sikkerhed, eks. naturkatastrofer

22. Hvad skaber gode argumenter? • Noget nyt (miljøargumenter) • Genkendelighed (Obama og hans hvide bedstemor) • Identifikation (Pia K-tricks) • Eksempler (kassedamen, den cyklende mor) • Konkretiseringer (Pia og Obama)

23. Lidt inspiration… En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock 05-04-05 Hvad er det de retoriske "figurer" gør ved os? Tag nu Anders Foghs og hans landsmødetale, der jo vendte opinionen til hans fordel. Her var hele batteriet: Anafor (at flere sætninger eller led efter hinanden begynder ens): "Status over 3 års regeringsarbejde. Status over kontante og klare resultater til gavn for den danske befolkning." Epifor (at flere sætninger eller led efter hinanden slutter ens): "Det var en positiv historie. En spændende historie. Og en lærerig historie." Epanastrofe (én sætning slutter med det samme som den næste begynder med): "I går gjorde jeg status. Status over 3 års regeringsarbejde." Antiteser (skarpe modsætninger, typisk mellem "dem" og "os"): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." "Når socialdemokraterne opdager et råderum, så bruger de det straks til større udgifter. Når vi opdager et råderum, så kan vi godt finde på at sætte skatterne ned." Bogstavrim (betonede stavelser begynder med samme konsonant): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." Assonans (betonede vokaler ligner hinanden): "... om den studerende tager sin uddannelse i Odense eller i Oxford ... " Trikolon ("tretrinsraket", dvs. remser med tre led): "Bedre til at oprette nye arbejdspladser. Bedre til atskabe nye produkter. Bedre til at få nye idéer." Rytmiske sætninger (betoningerne kommer med lige lange tidsmellemrum): "VILjen til forANdring, er VEJen til TRYGhed." Metaforer: "Vi skal være en frontløber. ... ... en palet af initiativer". Hvad er årsagskæden der gør at når nogen udtrykker sig sådan, køber vi deres produkt? Svar ønskes Kilde: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?id=67&messageid=15

24. Opsamling • Tænk kommunikationssituationen retorisk: • - afsender, modtager, kontekst, budskab etc. • Tænk modargumenter • Tænk logos, ethos og pathos • Tænk målgruppens forudsætninger