90 likes | 198 Views
Gryde med filter og taphane. - Selvgjort er som regel velgjort. Indkøb. Gryden er en 15 liters aluminiumsgryde fra Bilka til 99 kr. Kuglehane med gevind, kobberrør, ”O” ringe og fitting er fra Bygma. Samlet værdi: ca. 80 kr. Detaljer. Kobberrøret er 12 mm i diameter og ca. 40 cm
E N D
Gryde med filter og taphane - Selvgjort er som regel velgjort
Indkøb Gryden er en 15 liters aluminiumsgryde fra Bilka til 99 kr. Kuglehane med gevind, kobberrør, ”O” ringe og fitting er fra Bygma. Samlet værdi: ca. 80 kr.
Detaljer Kobberrøret er 12 mm i diameter og ca. 40 cm langt. ”O” ringene sidder let stramt på hanens gevingstykke og yder god tæthed. Indvendig diameter er tilpas til kobberrørets ydre diameter.
Hullet Når hullet skal laves finder man den passende højde for hanen. Hanen skal helst være ca. 5 cm over bunden så der plads til at gryden står ordentligt når den skal på komfuret. Enden af hanen presses nu hårdt mod det sted hvor hullet skal være. Drej hanen rundt for at lave et mærke i aluminiumet. Har man ikke et stort bor kan man gøre som her og lave små huller hele vejen rundt hvor man lavede mærket med hanen. OBS! Vær sikker på at bore hullerne INDEN for stregen da hanen ellers ikke vil passe og der vil blive stor risiko for utæthed. Hellere skulle file mere til sidst end at skulle købe en ny gryde.
Hullet - fortsat Efter at hullet er boret op er det fornuftigt at file det HELT rundt og sikre sig at hanens ende kan presses i uden at skulle bankes i med vold og magt. Fjern evt. grater fra hullets kant (også på indersiden). Graterne vil uden tvivl skære ”O” ringene i stykker og forsage utæthed.
Hanen Prøv herefter at sætte hanen på for at se om hullet er passende og om den holder tæt. Placer en ”O” ring på hver side af hanen. Den første skal man sætte på inden man sætter hanen på gryden. Den anden kommer til at sidde på hanen på indersiden af gryden. Skru nu fittingen på og lad være med at stramme den for hårdt da ”O” ringene ellers vil blive presset ud til siderne og mindske tætheden. Fyld herefter gryden helt op med vand. Prøv først med koldt eller varmt vand fra hanen. Prøver man først med kogende vand er der risiko for kogte fødder hvis gryden er læk. Klarer den testen er den klar til at blive testet med kogt vand.
Kobberrøret/filtret Nu kommer tiden til at lave filtret. Filtret er en 12 mm kobberrør (eller hvad der nu passer til hanens indvendige diameter). Mål grydens indvendige diameter og skær kobberrøret i den længde plus 6 - 8 cm ekstra. Sæt røret ind i gryden, gennem hullet du har skåret og prøv herefter om du kan sætte hanen på. Går hanen ikke helt i bund skærer man bare det manglende antal cm/mm af røret. Røret skulle helst ikke kunne kører frem og tilbage. Klem evt. enden af røret sammen så der ikke kan komme maltrester og humlerester med i den færdige urt.
Kobberrøret/filtret - fortsat Kobberrøret ”afmonteres” og nu er det tid til at lave filtret. Der er ganske simpelt. Du kan enten vælge at skære riller eller bore huller. Hvis du vælger at skære riller i røret skal du skære rillerne med ca. 1 cm mellemrum. Her skal du skære røret halvt igennem. På den måde er røret ikke helt svækket for brud og urten kan løbe frit igennem. Vælger du at bore huller skal der være ca. 1 – 1½ cm mellemrum. Hullerne borer du af 4 ad gangen. Altså man borer bare hele vejen igennem røret 2 steder med 1 – 1½ cm mellemrum. Efter at filtret er skåret/boret færdig er det en god ide, igen at fjerne graterne da disse evt. kan knække af og komme med i brygget.
Slutord Til sidst er der at sige at dette kun er guidelines til fremstillingen af en gryde med hjemmelavet filter og taphane. Der kan sagtens b(r)ygges videre på ideen. Man kunne evt. også lave et lille ”hus” af fint trådnet i stål der kommer til at ligge over kobberrøret. Dette kan hjælpe med til at holde kanalerne fri i røret. Kun fantasien sætter grænser. Lige som ved brygningen. Og et lille tip: Placer noget alu folie under gryden ved hanen (som vist nederste billede til højre) da denne ellers vil blive meget varm og ”O” ringene evt. vil smelte. Håber dette lille diasshow har været til nytte. God fornøjelse med projektet. Højt skum!