”Aktiv læring – aktivt liv” , Sarpsborg, Norge, 18-19 oktober, 2012

1. ”Aktiv læring – aktivt liv”, Sarpsborg, Norge, 18-19 oktober, 2012

2. Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet ”Den tredje alder og livslang læring – forskellige iscenesættelser” Min involvering med emnet: Medstifter af ELOA (Education and Learning for Older Adults), et netværk under ESREA (European Society for Research in the Education of Adults) (www.esrea.org)

3. NVL/Nordisk Ministerråd: Older Workers Network - OWN Diskussioner og rapporter: - Rapport og pamflet - Active Learning and Ageing at Work, 2009 (red.: - Rapport om arbejdsmarkedets parters seniorpolitik i Norden: Social Partners: out with Early Exit – in with Lifelong Learning and Career Development, 2011 (begge på www.nordvux.net/) • - EU/Cedefop: bog om olderworkers’/seniorers livslange læring i tilknytning til arbejdslivet etc. (red.: Nyhan og Tikkanen) - globalt

4. OWN-gruppen • Tarja Tikkanen, Norge • Bernhardur Gudmundsson, Island • Susanna Paloniemi, Finland • Ulpukka Isopahkala-Bouret, Finland • Hanne Randle, Sverige • Jon Sandvik, Norge • Leif Emil Hansen, Danmark

5. Indledende personlige og idiosynkratiske statements og refleksioner over den offentlige diskurs om emnet • Debatten er diffus og stereotyp: hvornår taler vi om tilbagetrækningsalder og om at holde på ‘det grå guld’ på arbejdsmarkedet så længe som muligt? Hvornår taler vi om aktivt liv og læring i den tredje og fjerde alder? Og hvordan ser de konkurrerende diskurser ud (livslang kompetenceudvikling versus livsbred voksenlæring)??? – konkurrenceevne osv.

6. (fortsat) • Ønsker vi at fremme et ‘økonomisk’ eller et ‘humanistisk’ perspektiv på emnet? • Accepterer vi fremmedgørende diskurser? • Hvorfor skal vi altid se demografiske statistikker og kurver når vi diskuterer ‘ageing society’? (med højere uddannelsesniveau, ny teknologi og smart arbejdsorganisering og højere produktivitet kan færre folk sagtens forsørge flere end før!)

7. Er vi præcise nok i vores begreber? • Vi taler om ‘ageing’, men ikke præcist og specifikt: 45+, workers, seniorer; 60+, learners; 80+, fjerde alder osv. • Hvad hvis det eneste menneskene i disse forskellige kasser har tilfælles er deres alder? (i realiteten er det naturligvis en meget sammensat gruppe: økonomi, (sociokulturelt) køn, uddannelse, helbred, aktiviteter, værdier og livsstile m.m.m.)

8. De dominerende politiske diskurser er fjollede • Det meste af lovgivning og praksis er baseret på fortidens mønstre: mennesker 60+ ses som per definition svage, fattige og hjælpeløse (derfor fx fri bustransport, aldersbaseret) • MEN ‘ageing’ skifter som alt andet i hyper- moderniteten lynhurtigt form (fx har ca. 40% af pensionisterne i Danmark en årsindkomst højere end gennemsnittet – inkl. de unge i arbejde, naturligvis…)

9. The SKI generation (ved I hvad det er?) • I tidligere tider fandtes intet som barndom og ungdom; folk døde tidligt og oplevede derfor ikke den lange post-parentale, ‘empty nest’ alder - • som i dag synes at være det dominerende aspekt af voksnes biografier – og af vældig interesse for kommercialisering – vi, undskyld, de er en stor, økonomistærk og voksende forbrugergruppe (efterkrigsgenerationen, 60’erne…)

10. Kulturer i opbrud • Historiske epoker bliver kortere og kortere (samlere/jægere, landbrug, industri, videns/informationssamfundet – som efter min mening burde kaldes fordummelsessamfundet) – historien render hurtigere og hurtigere – lige som de fleste af os (medmindre vi er slynget helt ud af den samfundsmæssige centrifuge)

11. (Fortsat opbrud) • En 60-årig i dag er yngre end en 50-årig var for 40 år siden (hvis han tilhører ‘meritokratiet’/den brede middelklasse – hvis han er ufaglært landarbejder er han lige så udslidt som han altid har været)

12. Et andet syn på og en anden iscenesættelse af emnet? • Efter min opfattelse har vi brug for en langt mere differentieret, sofistikeret og dialektisk/nuanceret begrebssætning for virkelig at begribe kompleksiteten af dette emne (måske er simplificeringerne udtryk for en ubevidst aldersdiskrimination?) • Hvis vi ikke udvikler vores diskurs er der fare for at vi gentager de evindelige overfladiske og falske forståelser om og om igen • Vi har sandsynligvis brug for gruppens egen stemme – tænkemåder og politikker må udvikles bottom-up

13. Aktiv læring • Ved vi/I hvad læring er? (jeg gør ikke) • Formal, non-formal, informal – især sidstnævnte bruges hele tiden (Australien: ‘Men’s sheds’, fx) • Der er sandsynligvis ikke-deltagende ældre/voksne som lærer mere i hverdagslivet end nogle af dem, som deltager i (formel eller non-formel) uddannelse/undervisning

14. Aktiv læring (fortsat) • Det afgørende spørgsmål er om nysgerrighed, dispositionsret og selvstændighed er tilladt, nyder fremme og anerkendes i arbejdslivet, lokalsamfundene, familierne og i det nære, personlige liv

15. Ethos of OWNs discussions When it comes to the issue of older workers, we have wanted to: • Confront stigmatising stereotypes • Changing the mindsets about older learners • Identify ambivalences in policies and practices • Advocate for more choices and opportunities in work and learning – by: • Bringing forward the voice and initiative of older workers themselves

16. Common values Employability and opportunities for older workers should be based on Nordic values and traditions: • Principles of welfare state (universal or target group oriented? • Learner-centred adult education • Democracy and bottom up processes • Cooperation and social dialogue (tripartite) • Equality (genders, ethnicities, educational and cultural background etc.)

17. Distinctive Nordic ’patterns’ in adult education • High participation rate • High volume per capita • High public share in financing • High share of public providers • High share of personal interest education BUT: this does not go to the same extent for older workers, especially the low educated. More attention should be drawn to older workers as learners!

18. Conclusion and recommendations 1. Working life and industry The workplace is an important arena for learning. Most of the skills and the knowledge development take place at the workplace. Promoting learning – for older workers as well - is good business. • 2. Training-the-trainers Institutions providing learning opportunities must invest in the competence of the adult trainers in regards to learning and education of and for older workers and their special needs. • 3. Trade unions and social partners need to promote the change of the mindsets of working, learning and ageing by enhancing flexibility and diversity in learning and working in later life.

19. Recommendations (continued) • 4. Older workers themselves must take a more active role in this equation - in particular towards social partners and politicians – asking for support and legislation to promote their special needs to provide more choices. • 5. Media All stakeholders should provide media with good examples and inter-generational discussion on “active ageing” in its various dimensions and meanings. • 6. The Nordic Council should add momentum to the national governments’ work in making LLL a living reality to all, including the seniors. This work has particularly to do with opportunities and partnerships for continuing learning for older workers.