Skelfastlæggelse

1. Skelfastlæggelse Kursusoversigt Første kursusgang • lovgrundlaget for ejendomsdannelsen • arbejdsfunktionen • informationskilderne Litt.: MS, s. 1-4, Skelafsætning, s. 2-57 Anden kursusgang Slides og litte-ratur findes på adressen: http://www.plan.aau.dk/~lr/ link: Lærebøger og kompendier • formodningsregler • dias Litt.: Skelkonstatering, s. 57-69 Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

2. Skelfastlæggelse Kursusoversigt Tredje kursusgang • skelkonstateringen • anvendelse af måloplysninger Litt.: Skelkonstatering, s. 69-76 Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

3. Skelfastlæggelse Kursusoversigt Fjerde og femte kursusgang • skelafmærkning • kravene til den matrikulære måling • eksempler • fastlæggelse af nye skel • partsmedvirken Litt.: MS, s. 4-30 Sjette kursusgang • den matrikulære måling i praksis (Bent Hulegaard) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

4. Skelfastlæggelse Lovgrundlaget Stk. 1. Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse. • Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende land-inspektører med be-skikkelse (LL § 4 og UL § 13) Stk. 1. Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udar-bejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at §§ 18-20 og 25-27 er overholdt. • Det omfatter også afsætning (fastlæg-gelse) af skel (UL § 13) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

5. Skelfastlæggelse Lovgrundlaget (UL § 34) Hovedbud § 34 En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætnin-gen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i følgende til-fælde: 1) Skelafsætningen sker som led i en ejendomsberigtigelse. 2) Ved skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Det påhviler land-inspektøren at indberette fejlen til matrikel-myndigheden. • matriklens skel skal afsættes, men kun • hvis det svarer til ejendomsgrænsen • og ikke, hvis regi-sterdata har fejl/u-nøjagtigheder Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

6. Skelfastlæggelse Ved skelafsætningen • skal ejendomsgrænsen fastlægges • medmindre andet specifikt aftales/præciseres • er grænsen ændret • må skellet ikke afmærkes, hvis grænsen ikke registreres • den ændrede grænse kan ikke vises som skel på kort, rids eller planer • men nok som fysisk hegn (hæk m.v.) • gælder altid, f.eks. også ved bygningsafsætning (hvis det æn-drede skel af afgørende for byggeriets lovlighed)

7. afstanden mellem bygning og hegn> 2.5 meter< 2.5 meter nybygning Skelfastlæggelse Skelfastlæggelse - nødvendig? I forbindelse med en bygningsafsætning konstateres det, at ejendomsgrænsen i marken afviger fra matriklens grænse Skal det ændrede skel registreres? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

8. Skelfastlæggelse Parternes oplysninger *) • et ”must” hvis uoverensstemmelse/tvivl • ikke kun for at få oplysning om • baggrunden • alder • og beliggenhed • men også for at få afklaret, om der er enighed om beliggen-heden en af grænserne *) Denne dimension kan vi ikke håndtere i projektet - drøft i stedet problemet med vejlederen! Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

9. Skelfastlæggelse Matrikulære basismateriale Primære informationskilder • matrikelkortet (KMS) - skal I selv downloade • måloplysninger (KMS) - udleveres • fikspunktskitser (KMS) - findes i mappe i rum 60 a/Valdemar Sekundære informationskilder • vurderingsoplysninger (indhentes senere over nettet) • tingbogsoplysninger (indhentes senere over nettet) • topografiske kort (skal I selv downloade) • tekniske kort (skal I selv downloade) • luftfotos (skal I selv downloade) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

10. 7a 5b 9b 5a 5c Skelfastlæggelse Matrikulære skel er dels Udskiftningsskel (de færreste) • stammer fra tiden omkring år 1800 dels Udstykningsskel • som er opstået efterfølgende i forbin-delse med matrikulære forandringer Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

11. Skelfastlæggelse Det digitale matrikelkort • er fremstillet på grundlag af analoge kort (med varierende - ofte ringe nøjagtighed) • ved en kombination af digitalisering og konstruktion (på grundlag af foreliggende mål) • udskiftningsskel (oprindelige skel mellem forskellige stamnumre) ikke målsat • ældre veje anført med standardbredde (omregnede alenmål) • tvivlsom relativ nøjagtighed - rimelig absolut nøjagtighed. Kortkoordinater kan ikke bruges til skelfastlæggelse • er et juridisk kortværk, der viser de registrerede forhold • de faktiske ejendomsgrænser kan afvige som følge af aftale, hævd eller naturlige ændringer Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

12. Skelfastlæggelse Duller på det digitale matrikelkort Skelpunkter, der er markeret med dulle (kredse), er indlagt i kortet på grundlag af koordinater • enten systemkoordinater • eller efter digitalisering af målebladet de har altså stor nøjagtighed Punkter uden kredse er indlagt på grundlag af det tidligere analoge kort i forhold til kredsede punkter. • Der kan udmærket være måloplysninger til disse punkter (som altså bare ikke har været anvendt ved konverteringen) • Nøjagtigheden i disse punkter varierer - og kan være ringe Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

13. Skelfastlæggelse Duller på det digitale matrikelkort Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

14. Skelfastlæggelse Måleblade Der har altid været krav om indmåling af nye eller ændrede skel. • Direkte mål til nærliggende terrængenstande eller lokale net • Systemkoordinater Målingen har til formål at sikre data til skelpunkterne, hvilket sker ved Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

15. Skelfastlæggelse Måloplysninger • Før 1937 på udstykningskort • efter 1949 på måleblade • 1937 - 49 på udstykningskort/måleblade • vejmålinger er altid på måleblade Målangivelsen • Før 1910 mål angivet i alen • Efter 1912 mål angivet i meter • 1910 - 12 mål angivet i alen eller meter Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

16. Skelfastlæggelse Måleblade Målingen findes anført som: • dimensionsmål eller målsat i forhold til andre skel - typisk på udstykningskortet • ortogonal måling - typisk på selvstændigt måleblad • EDM - koordinatliste Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

17. Skelfastlæggelse Måleblad - dimensionsmåling Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

18. Skelfastlæggelse Måleblad - ortogonalmåling Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

19. Skelfastlæggelse Måleblad - EDM Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

20. Skelfastlæggelse Skelafmærkning • Før 1937: krav om ”tydelige og varige mærker” • 1937 - 49: • skelsten (natursten) ovenpå en (omvendt) flaske eller et drænrør • betonblokke eller armerede betonpæle • profiljern eller jernrør (min. 70 cm) • doler (hedeegne) • træpæle (eg, lærk, imprg. træ) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

21. Skelfastlæggelse Skelafmærkning • 1949 - 76: natursten, doler og profiljern udgår, anv. af træ-pæle begrænses. • Gældende: se VMA afsnit 17.2.2. • I praksis anvendes jernrør og små betonpæle (store beton-pæle ved veje) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

22. Skelfastlæggelse Fikspunkter Har med GPS i nogen grad mistet deres betydning, men de har fortsat betydning i forbindelse med skelafsætning • hvad enten de benyttes til at beregne systemkoordinater • eller til skelafsætning Der findes to slags fikspunkter: • GI-punkter: 001-010 og 801-1000 (overordnede) • MV- punkter: 011-800 og 1001-5000 (etableret af landinspektører) - er typisk af beton 3-leddet nummerering: 61-08-033 - de to første markerer op-målingsdistriktet, det sidste punktets nummer, også anført på matrikelkortet Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

23. Skelfastlæggelse Fikspunkter Af hensyn til genfinding/genafsætning er fikspunkter anført på en fikspunktskitse • hvorpå der er anført mål til faste terrængenstande • eller til visermærker Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

24. Skelfastlæggelse Afsætningsgrundlaget Andre informationer • tidligere - ikke registrerede - målinger (målebøger) • kort og rids • og navnlig flyfotos kan have interesse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

25. uoverensstemmelsen fjernes i sin fulde udstrækning for hele skellet mod den berørte ejendom ejendomsgrænse i marken ikke krav om, at uoverens-stemmelsen vurderes x x x x 5b 1 2 Skelfastlæggelse Skelkonstatering i forbindelse med matrikulære arbejder skal foretages indenfor en rimelig afstand på grundlag af en konkret vurdering af forholdene. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

26. Skelfastlæggelse Formålet med skelfastlæggelsen • Fastlægge ejendomsgrænserne i marken (kommer ikke ikke nødvendigvis til udtryk ved afmærkning) • Registrere ejendomsgrænserne i matriklen vedrørende nye og ændrede skel (i form af mål) - omfatter også registrering af ændrede (bedre) mål til eksisterende skel Registrering forudsætter • at der findes mål til skellet, ligesom • der ved registrering af nye/ændrede skel skal foreligge skel-erklæring Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

27. Skelfastlæggelse Skelfastlæggelse(definition, jf. VMA afsn. 7.1 ~ skelafsætning) • Fastlægge ejendomsgrænserne i marken ved afmærkning (med autoriserede mærker) og/eller ved indmåling • Konstatering af, at en ejendomsgrænse i marken svarer til de registrerede oplysninger om skellets beliggenhed (altså også uden at der afmærkes/indmåles) Får betydning • for hvem, der skal udføre arbejdet (lsp’ere med besikkelse) • og for partsinddragelsen Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

28. Skelfastlæggelse Naboskel - formodningsregler Udgangspunktet for hegning er princippet om ”halvt hegn”, som allerede kendes fra landskabslovene, og som er fasthold i senere lovgivning. • Formodningen er derfor, at skellet ligger i midten af fælles-hegn • gælder også vandløb - skellet ligger i midtstrømslinjen Men i en række tilfælde er hegn placeret ensidigt • Hegn mod hovedgårde og fredskove etableret før udskiftnin-gen eller før 1794 • Egne hegn (grund mod landbrugsjord og læhegn) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

29. Skelfastlæggelse Ejerlavsdige Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

30. Skelfastlæggelse Formodningsregler HL § 2. Egne hegn må ikke påføre naboen større ulemper end fælleshegn. Som følge heraf må egne hegn ikke have større højde end fælleshegn med et tillæg svarende til af-standen fra hegnet til skel-linien, dog må frugtplantagers egne hegn mod syd og vest have et tillæg svarende til 1½ gang afstanden fra hegnet til skellinien. …. • fælleshegn - midte • egne hegn - ensidigt - NB: mulighed for hævd • hegn mod offentlig vej - en-sidigt (?) • hegn mod ældre hovedgårde og skove - ensidigt (?) • hegn mod kirkegårde - dige eller fortovs yderside Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

31. Skelfastlæggelse Skovdige – Oksholm Skov Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

32. Skelfastlæggelse Hovedgårdsdige Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

33. Skelfastlæggelse Særlige hegnsforhold I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet • jernbanehegn sat med forsiden (af stolper) i skel • hegn mod veje er ofte ikke placeret således, at hegnet helt står på egen grund (jf. HL § 11) - men i skellet • skellet mod udskilt vej og jernbane ligger fast (hævdsregel suspenderet) • skellet i kanaler og større vandløb følger ikke nødvendigvis midtstrømslinjen, som markerer skellet i naturlige vandløb Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

34. Skelfastlæggelse Hegn mod vej § 11. Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som er åben for almindelig færdsel eller udlagt til brug for flere særskilt matrikulerede og i særligt eje værende ejendomme, skal rejses helt på egen grund og levende hegn plantes i en sådan afstand fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan holdes inden for skellinien. Hegnets højde fastsættes om fornødent af hegnsynet under hensyntagen til bestemmelser-ne i § 10, stk. 3 og § 6. Grundejeren kan ikke over for det offentlige eller vejejeren stille krav om deltagelse i udgiften eller arbejdet ved hegnets rejsning. Stk. 2. .. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

35. Skelfastlæggelse Særlige hegnsforhold I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet • kirkegårde (u-den for diget kan der være et ”fortorv” - der typisk fremstår som et grus- eller græsareal) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

36. Skelfastlæggelse Eget hegn Ofte om-kring hel-årsgrunde mod dyr-kede area-ler Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

37. ejendomsgrænse land højeste daglige vandstand (flod) strandbred middelvandstand havstok laveste dagl. vandst. (ebbe) forstrand lavest mulige vandstand søterritoriet Skelfastlæggelse Ejendomsgrænsen mod vandarealer (VMA afsn. 7.3.3.) Søterritoriet Tidevand ved Grenå: ca. 30 cm Korsør: ca. 15 cm Ærø: < 10 cm Aabenraa: få cm Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

38. hdv: ejendomsgrænsen Skelfastlæggelse Grænsen mod søterritoriet land forstranden havstokken strandbred Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

39. Søen tilhører bredejerne, delt efter midtlinjeprincippet (VL § 19, stk. 1) 7a 9f 13c Skelfastlæggelse Ejendomsgrænsen mod søer § 19, stk. 1 Arealer, som frem-kommer ved sænkning af vand-standen i en sø eller ved tilvækst, tilhører ejerne af de tilstødende ejendomme, således at enhver af disse ejer det areal, der ligger vedkommende ejendom nærmest. Umatrikulerede søer NB! søgrænsen er ikke ejendomsgrænse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

40. søgrænse enggræsser/tørbundsplanter matriklens skel er ejendomsgrænse - medmindre der er vundet hævd siv tagrør m.v. Skelfastlæggelse Ejendomsgrænsen mod søer Matrikulerede søer - er i særskilt eje • søen uforandret: søgrænsen i marken • søgrænsen forandret: matriklens skel Ejendomsgrænsen ligger fast VL § 19, stk. 2 Ejes søen ikke af ejerne af de tilstødende ejendomme, tilhører de arealer, der fremkommer ved sænkning af vandstanden eller ved tilvækst inden for søens grænser, dennes ejer. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

41. 13b 11c 7m afsnøret meander følger midtstrømslinjen Skelfastlæggelse Nærhedsprincippet fastlægger den linje, der medfører, at arealerne på hver side af linjen ligger nærmere én ejendom en nogen anden ejendom - eller anderledes udtrykt: arealerne tilhører ejerne af de tilstøden-de ejendomme, således at enhver af disse ejer det areal, der lig-ger vedkommende ejendom nærmest (VL § 19, stk. 1). • Mod søterritoriet • I vandløb Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

42. Skelfastlæggelse Skel mod/i vandløb – labil grænse (Nørreå) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

43. opfyldtbassin Skelfastlæggelse Nærhedsprincippet gælder kun naturlig tilvækst, hvorfor ejen-domsretten til menneske-skabte landdannelser afhænger af de omstæn-digheder, hvorved de er skabt. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

44. Skelfastlæggelse Hvorfor fastlægge skellene? Som grundlag for projektarbejdet ønsker vi: • et datagrundlag (skelpunktskoordinater) til ejendomsgrænserne (som ikke nødvendigvis svarer til de matrikulære grænser) Er der overensstemmelse mellem de faktiske og de matrikulære grænser, kan skelpunktsdata tilvejebringes på grundlag af måle-bladet - hvis transformationsgrundlaget er i orden - målebladet skal have den fornødne nøjagtighed Derfor unødvendigt at afsætte/afmærke/indmåle sådanne skel Når skellene er fastlagt, har vi etableret udgangspositionen for den matrikulære sag. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

45. Skelfastlæggelse Årsager til uoverensstemmelser mellem matriklens registrering og forholdene i marken: • uberettiget råden (kan betinge hævd) (1) • uberigtigede overdragelser (2) • naturlige ændringer (labile grænser) (3) • fejl/unøjagtigheder (4) Det kan være vanskeligt at afgøre, om en uoverensstemmelse skyldes (4), eller at skellet er forandret. Matriklens skel skal som udgangspunkt fastholdes, dog ikke • hvis grænsen i marken er ejendomsgrænse (1), (3) og (4) • hvis grænsen i marken ønskes fastholdt (1) og (2) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

46. Skelfastlæggelse Når der er signifikant uoverensstemmelse mellem forholdene i marken og registeroplysningerne, er det væsentlig at vurdere • skellets art og alder • kvaliteten af matriklens oplysninger • forholdene i marken • skelmærkers art og placering • hegns art, placering og fysiske alder • besiddelsesforhold • uoverensstemmelsens årsag (aftale, råden eller naturens kræfter) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

47. Skelfastlæggelse Hegnet står ikke i skel, men skellet ligger inden for hegnets fysiske grænser • udstykningen 31 år gammel • hæk plantet umiddelbart efter første salg hæk Er det midten af hækken eller matriklens skel, der er ejendomsgrænse? 9 be 9 bd Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

48. hæk 9 be 9 bd Skelfastlæggelse Hegnet står ikke i skel, men skellet ligger inden for hegnets fysiske grænser • udstykningen 31 år gammel • hæk plantet umiddelbart efter første salg Er det midten af hækken eller matriklens skel, der er ejendomsgrænse? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

49. Hækken er oprin-delig plantet mellem skelmærkerne j Skelfastlæggelse Eksempel Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling 5 m 5 n Er det målene eller mærket, der repræ-senterer skellet? 5 t 5 s Hvordan rettes uoverensstemmelsen? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

50. Skelfastlæggelse Hvad repræsenterer skellet? Uoverensstemmelse mellem: i marken skal mål holdes? - grænser og mål/afm. (ja) x o j o x - mål og afm./grænser nej j x o o x Hvis uoverensstemmelse skal parterne indrages.Problemet i ovennævnte tilfælde er, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er ”den registrerede grænse” Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj