Genrer og andre tekstarter

Genrer og andre tekstarter Ole Togeby Nordisk institut Aarhus Universitet A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Plan • I. Talehandlinger, tekstarter og genrer (historisk) • II. Form og funktion (sociologisk) • III.Emne, omsagn, udsigelse, konneksion (sprogligt) • IV.Funktion og kvalitet (kognitivt) • V. Tekstartdidaktik A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Talehandlinger – tekster - værker I • Der må sprogligt, sociologisk, historisk og kognitivt skelnes mellem • talehandlinger, • arter af institutionelle tekster og • litterære værkers genrer. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Hvad er tekstarter? • Typer af tekstfunktioner der udføres ved typer af tekstformer. • Typer af (i historien udkrystalliserede) tekstfunktioner (i samfundets institutioner), der udføres ved (valg af) fremstillingsformer (for udsigelse af emner og omsagn i konnekse udsagn) i tekster. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Typer af ytringer: talegenrer? A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Hvad er en tekst? Er en tekst det samme som en ytring, dvs. defineret ved skift i afsender? Normalt vil man ikke kalde den sidste ytring en tekst, men en replik eller tale-handling – eller måske to? A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Talehandlinger, tekstarter og genrer Situationalitet: det at befinde sig i en kommunikationssituation med universalprag-matiske normer for hvordan man gør ting med ord. Funktionalitet: hensigtsmæssighed i retorisk situation med et påtrængende problem, et handlingsmægtigt publikum og historiske vilkår. Kvalitet: egenskaber ved en tekst der giver læserne underholdning, kvalitative oplevel-ser, og grundlag for livstydning og refleksion. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Simple og sammensatte talegenrer A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Simple genrer transformeres og indgår i sammensatte genrer A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Handlingstyper, omsagnstyper og fremstillingsformer A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Dialektisk forhold mellem indre form og ydre funktion II • II. En genre virker når teksten ved sin fremstillingsform i situationen har institutionel funktion. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Den retoriske situation • En retorisk situation er en situation med et påtrængende problem, et publikum og retoriske vilkår. • påtrængende problem: et problem som kan løses af afsenderen gennem udsendelsen af en tekst, • publikum = modtagere som hvis de påvirkes af teksten, kan formidle løsningen på problemet, • retoriske vilkår = de roller og institutionelle betingelser der råder i situationen, og de ressourcer afsenderen har til rådighed. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Tælle-som-makanisme • I sproglig kommunikation får individuel sproglig fysisk form social funktion ved hjælp af tælle-som-mekanismen som forløber i tidssekvenser. • X tæller som Y i konteksten K A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Tekster i kontekster • Tekster (med emner, fremstillingsformer, og komposition) skaber og opretholder samfundsmæssige institutioner ved at tælle som autoriserede tekstarter i dem. • En eksposition om aktuelle historiske emner tæller som en nyhedsartikel i et dagblad. • En kommentar om et generisk emne tæller som en reklame for en vare på markedet • En ”litterær artikel” tæller som en eksamensopgave i gymnasiet. • En bog hvorudenpå der står ”Roman” tæller som en roman i den litterære offentlighed. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Sproglige kategorier III III. Fremstillingsformer bestemmes ved stil, emne, omsagn, udsigelse og konneksionsrelation A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Typer af tekstfunktioner der udføres ved typer af tekstformer • Typer af (i historien udkrystalliserede) tekstfunktioner (i samfundets institutioner), der udføres ved (valg af) fremstillingsformer (for udsigelse af emner og omsagn i konnekse udsagn) i tekster. • Tekstfunktionerne kan forudsætte symmetrisk eller komplementær magt og viden: • Informere, diskutere, forhandle, regulere, underholde • Fremstillingsformer (stil, emner, omsagn, konneksion) kan være: • eksposition (beretning, beskrivelse, redegørelse), argumentation, kommentar, instruktion • Stil kan være • implicit-eksplicit, personlig-upersonlig, specifik-almen • Emner kan være defineret som: • deiktiske, historiske, fiktive eller generiske • Omsagn kan være: • Objektive (konstative), subjektive (evaluative) eller normative (deontiske) • Udsigelse kan være: • udsigelse af en monolog, visning af en dialog, fortælling om en handling • Konneksionsrelationer kan være: • Ekspositionelle, narrative, argumentative, instruktive A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Fremstillingsformer Fremstillingsformer er konfigurationen af de valgte varianter af stil, emner, omsagn, konneksion : A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Teksters funktionalitet og værkers kvalitet IV • IV. Institutionelle tekster skal have en vellykket funktion, og litterære tekster skal give kvalitative oplevelser og livstydning. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Tekstartdidaktik V • V. Tekstartdidaktik kræver en autentisk retorisk situation, dvs. et påtrængende problem, et publikum og retoriske vilkår. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Besvarelsen, som fik 12, er skrevet af Thøger Seidenfaden, og blev bragt som en kronik i Politiken 21. juni 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Susan Mose: Ligheder og forskelle A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Susan Mose: Hvad skal den skriftlige prøve i faget dansk? • Ap må ikke ende med at blive lutter elocutio og kunst for kunstens skyld. • Det skriftlige arbejde i gymasiets fag dansk og samfundesfag har til formål at gøre eleverne til myndige borgere der kan deltage i det demokratiske samfunds processer i skrift (og tale). A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Susan Mose:Typiske formuleringer i de 3 genrer A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

OT: Klodsen passer ikke ind i puttekassen • Misforhold mellem form og funktion • ”Den litterært og almenkulturelt interesserede læser” er ikke tilstede • Funktionsperspektivet negligeres • Kvalitetsperspektivet er enerådende A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

OT: Tekstartdidaktik • V. Tekstartdidaktik kræver en retorisk situation, dvs. et påtrængende problem, et publikum og retoriske vilkår. • påtrængende problem: et problem som kan løses af afsenderen gennem udsendelsen af en tekst, • publikum = modtagere som hvis de påvirkes af teksten, kan formidle løsningen på problemet, • retoriske vilkår = de roller og institutionelle betingelser der råder i situationen, og de ressourcer afsenderen har til rådighed. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

OT: Didaktiske genrer • Timereferater der som tekstart har mange adressater: • Feed back til læreren om hvad eleverne har fået ud af timen • Rapport til de fraværende om hvad der skete i timen • Referat og arkiv for alle til en senere eksamen. • Bogreferater som oplæg til diskussion i undervisningen. • Der er reelle og krævende modtagere som ikke har anden adgang til bogen • Eksamensopgaver hvor eksaminanden skal omarbejde dårlige institutionelle tekster til bedre i den samme situation. • Eleven optræder som konsulent for den oprindelige autentiske afsender • Elever kommenterer skriftligt hinandens skriftlige arbejder. • Både emnet og den skriftlige kommentar stiller autentiske krav til genren. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Genrer og andre tekstarter • I. Der må (sprogligt, sociologisk, historisk og kognitivt) skelnes mellem 1. talehandlinger, 2. arter af institutionelle tekster og 3. litterære værkers genrer. • II. En genre virker når teksten ved sin fremstillingsform i situationen har institutionel funktion. • III. Fremstillingsformer bestemmes ved stil, emne, omsagn, udsigelse og konneksionsrelation. • IV. Institutionelle tekster skal have en vellykket funktion, og litterære tekster skal give kvalitative oplevelser og livstydning. • V. Tekstartdidaktik kræver en autentisk retorisk situation, dvs. et påtrængende problem, et publikum og retoriske vilkår. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut

Genrer og andre tekstarter