450 likes | 532 Views
”RELIGIØSITETENS RATIONALITET” FORUM FOR EKSISTENTIEL PSYKOLOGI OG TERAPI ONSDAG D. 22. APRIL, 2009 JAKOB SKOV KNUDSEN, CAND. PSYCH. HVAD ER MIN PÅSTÅND? HVOR VIL JEG HAVE JER HEN?.
E N D
”RELIGIØSITETENS RATIONALITET” FORUM FOR EKSISTENTIEL PSYKOLOGI OG TERAPI ONSDAG D. 22. APRIL, 2009 JAKOB SKOV KNUDSEN, CAND. PSYCH.
HVAD ER MIN PÅSTÅND? HVOR VIL JEG HAVE JER HEN?
JEG VIL I LØBET AF DE NÆSTE TO TIMER LØBE STORMLØB PÅ VORES FÆLLES ETABLEREDE BILLEDE AF, HVAD VIRKELIGHEDEN ER.
JEG VIL HÆVDE, AT VIRKELIGHEDEN ER NOGET HELT ANDET OG LANGT MERE KOMPLEKST END VI TIL DAGLIGT FORESTILLER OS
JEG VIL HÆVDE AT NÅR VI INDPLACERER OS I DENNE LANGT MERE KOMPLEKSE VIRKELIGHED, SÅ BLIVER DET TILTAGENDE SVÆRERE - JA LIGEFREMT ABSURD - AT HÆVDE, AT DER IKKE SKULLE VÆRE PLADS TIL ET RELIGIØST ELEMENT I VORES LIV.
JEG VIL YDERMERE ARGUMENTERE FOR, AT EN UDELUKKELSE AF TROS-ELEMENTET FRA VORES LIV, MEDFØRER EN ENORM BEGRÆNSNING I VORES LIVSUDFOLDELSES-MULIGHEDER.
JA, ENDDA AT TROEN ER EN ABSOLUT NØDVENDIGHED FOR AT KUNNE LEVE OG OVERLEVE - ISÆR NÅR MAN STÅR OVERFOR ALVORLIGE PROBLEMER.
JEG VIL DERIMOD IKKE TALE FOR AT FREMHÆVE NOGEN SÆRLIGE RELIGIONER, ELLER FOR AT MAN SKAL SUSPENDERE SIN KRITISKE SANS, NÅR DET KOMMER TIL RELIGIØSITET
TVÆRTIMOD BYGGER JEG MIN FORSTÅELSE AF TRO PÅ EN FULDSTÆNDIG BORTSEEN FRA ALMINDELIGE ELLER GÆNGSE MÅDER AT PRAKTISERE SIN RELIGIØSITET PÅ
BATESON: ”Det der er svært, er for jer at stå hvor jeg er, og for mig at sidde hvor I er og se på mig her, mig overfor en masse personer der ude, lyttende, følende sig frem hele tiden for at forstå det jeg siger, mens jeg føler mig frem hele tiden, når jeg siger disse ting. Når man kigger på det fra sådan et fugleperspektiv, så begynder det at ligne en dans af ideer der udvikler sig, følende sig frem, vævende sig ind og ud af hinanden i en fortsat proces, der involverer både jer og mig...”� (Bateson, 1991, s. 278)
POINTEN ER, AT DER FOREGÅR LANGT MERE MELLEM OS HELE TIDEN, END VI GÅR RUNDT OG TÆNKER PÅ
DER ER ET ENORMT MYLDER AF LIV, SOM FOREGÅR UNDER VORES ALMINDELIGE BEVIDSTE REGISTRERENS GRÆNSE.
BATESON: "Det er erkendelsesteoretisk unøjagtigt at sige " du ser mig". Det man ser er et billede af mig, skabt af processer, man er helt ubevidst om. Det ville naturligvis være noget vrøvl at sige, at "man" skaber disse billeder. Man har næsten ingen kontrol over deres tilblivelse. (Og hvis man havde den slags kontrol, ville ens tiltro til de billeder, som opfattelsesevnen fremstiller for ens indre øje, være stærkt forringet.)”
”Derfor laver vi alle - mine åndelige processer laver for mig - dette smukke mønster. Pletter af grønt og brunt, sort og hvidt, mens jeg gårgennem skoven. Men jeg kan ikke udforske den skabende proces ved at se ind i mig selv. Jeg ved, hvorhen jeg retter mit blik, og jeg er bevidst om opfattelsens resultat, men jeg ved intet om den mellemliggende proces, der har formet billederne.” (Bateson, 1990, s. 100f)
SÅ VI SKAL HELLER IKKE GLEMME, AT VORES SANSEAPPARAT SLET IKKE ER GEARET TIL VISE OS VERDEN SOM ”DEN ER” - MEN KUN SOM VI HAR BRUG FOR AT SE DEN.
DYBEST SET ANER VI IKKE MEGET OM VIRKELIGHEDEN - KUN HVORDAN DEN OPTRÆDER FOR OS
WILLIAM JAMES: “Vi er som fisk der svømmer i et hav af mening, bundet ovenfra af et større element, men ude af stand til at trække vejret der eller at træde ind i det. Vi fårilt fra det, vi støder på det, nu her og nu der, og hver gang vender vi tilbage til vores liv med en en ny kurs og med ny energi. De abstrakte ideer som luften beståraf er uundværlige for livet, men umulige at trække ind selv, og kun spillende en aktiv rolle som omdirigerende for vores liv.” (James, 1955, s. 90)
SÅ HVORDAN KAN VI AFVISE AT DER FINDES ”NOGET” - EN INSTANS, DER ER OVERINDIVIDUEL, SOM HAR INTENTIONER OG MULIGHED FOR AT HANDLE?
VI KAN KUN, HVIS VI LISTER OS TÆT PÅ OG STILLER OS PÅ TÆER, LIGE AKKURAT FÅ ET GLIMT AF DET I FARTEN
MEN VI KAN SE AT DER UD AF ”INGENTING”� KAN OPSTÅFÆNOMENER MED INTENTIONER OG HANDLEMULIGHEDER. OG VI KAN SE AT DET ER “UFORKLARLIGT”
UD AF INGENTING PÅMANGE NIVEAUER OPSTÅR DER MØNSTRE, DER FUNGERER SOM SELVREGULERENDE SYSTEMER, DER OVERORDNET SET INTENDERER NOGET, OG SOM KAN ”HANDLE” ELLER SOM SKABER NOGET�
BATESON: �Grundliggende er tanken at ideer er inter-afhængige, at ideer har liv og at de dør. De ideer, der dør, gør det fordi de ikke passer med de andre. Det er en slags kompliceret, levende, kæmpende, samvirkende samling ligesom hvad man kunne finde på en bjergside med de træer, forskellige planter og dyr, der lever der – kort sagt en økologi.” (Bateson, 1991, s. 265)
DER FINDES ET PARALLELT SYSTEM AF LIV, DER ER OPTAGET AF AT UDVEKSLE, DANSE, VÆRE I ELLER UDE AF TAKT, SOM VI IKKE ER, OG IKKE KAN VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ - DET ER FOR SUBTILT OG HURTIGT, DET DER FOREGÅR
I DETTE SYSTEM BLIVER SELVET BARE ET MULIGT UDGANGSPUNKT FOR FORKLARING BLANDT EN RÆKKE ANDRE. SELVET MISTER SIN FORRANG SOM FORKLARINGSKILDE
BATESON: “�Selvet er en falsk tingsliggørelse af fejlagtigt adskilte dele i et langt større felt af interafhængige processer.” (Bateson, 1972, s. 331)
LIVET OVERSKRIDER VORES INDIVIDUELLE KROPPES GRÆNSER, DET FLYDER FRIT UD OG IND AF OS UANSET VI OPFATTER AT VI STOPPER VED VORES HUD. SELVET HAR EN FORKÆRLIGHED FOR AT SÆTTE SIG SELV I CENTRUM
SELVETS SANDHED SKYGGER FOR ANDRE SANDHEDER SOM I DISKUSSIONEN MELLEM MANDEN OG KONEN OM HVEM DER STARTEDE
VED KONCERTER, NATUR-OPLEVELSER OG SPORTS-BEGIVENHEDER HVOR SELVETS OPLEVELSE AF SIG SELV TRÆDER I BAGGRUNDEN FOR EN OPLEVELSE AF AT ”VÆRE EN DEL AF NOGET STØRRE”
MARKEDET TRAFIK REKLAMER SOLNEDGANGE
"Det, der indtil nu er blevet sagt, kan ses som argumenter eller indicier for, at der eksisterer meget store åndelige systemer, systemer af økologisk størrelse og større endnu, inden for hvilke det enkelte menneskes åndelighed er et undersystem. Disse store, åndelige systemer er blandt andet karakteristiske ved, at der er lagt begrænsninger på overførslen af information mellem enkeltdelene. Faktisk kan vi slutte fra den omstændighed, at en vis information ikke må nå frem til visse områder i store, organiserede systemer, [...] til påstanden om, at der eksisterer en helhed, hvis integritet ville være truet af uhensigtsmæssig kommunikation.”
NON-KOMMUNIKATION ER ET BEGREB BATESON INDFØRER, OG HAN HENVISER BLA TIL AT HVIS DEN ENE HJERNEHALVDEL FANDT UD AF HVAD DEN ANDEN LAVEDE VILLE DE BRUGE EN DEL KAPACITET PÅ AT PRØVE AT HÆMME HINANDEN
”Men en ting er at påstå, at dette er nødvendigt og ikke overraskende, noget ganske andet er at gå videre til omend uklart at ytre sig om, hvad slags ånd en så udstrakt organisation kan være. Hvilke egenskaber kan sådanne ånder forventes at besidde? Er de måske den slags ting, mennesker har kaldt guder?” (Bateson, 1990, s. 141)
”Har det udstrakte, organiserede system en fri vilje? Har denne "Gud" humor? Kan Gud være svigefuld? Begå fejltagelser? Kan Gud lide af åndelig sygdom? Kan en sådan Gud opfatte skønhed? Eller grimhed? Hvilke hændelser eller omstændigheder kan påvirke denne Guds sanseorganer? Er der overhovedet sanseorganer i sådan et system? Og har det tærskelværdier? Og agtpågivenhed? Kan en sådan Gud begå fejltagelser? Lide skuffelser? Og endelig, har Gud bevidsthed?”� (Bateson, 1990, s. 142)
DER FINDES NOGET DER ER VÆRD AT HOLDE HELLIGT – OG DER ER I FØLGE BATESON GOD EVOLUTIONSMÆSSIG MENING I AT GØRE DET
Det religiøse henviser til noget reelt eksisterende • Det religiøse er et legitimt forsøg på at begribe verden i al dens kompleksitet • Derfor er det religiøse baseret på taknemmelighed – det er på samme tid en gave og en opgave • Det religiøse er – dybest set – en helhjertet respekt og ærbødighed overfor livet, som fårkonkrete konsekvenser for den måde man lever sit liv på.
Kilder: Bateson, G.: Steps to an Ecology of Mind, 1972, University of Chicago Press Bateson, G og Bateson M. C.: Hvor engle ej tør træde, 1990, Rosinante Bateson, G.: A Sacred Unity, 1991, HarpersCollinsPublishers, New York James, W: Pragmatism and four essays from The Meaning of Truth, 1955, Meridian Books, New York