CASTILLO MORALES KONCEPT

1. CASTILLO MORALESKONCEPT Dorthe Toft Petersen Fysio - og Castillo Morales terapeut. Regionsmøde for fysio – og ergoterapeuter d. 10/3 2008

2. HVEM ER Castillo Morales? • Speciallæge i Neurologisk Rehabilitering og administrator på et rehabiliteringscenter i Cordoba i Argentina. • Udviklet siden 1970 og Castillo har givet sin viden videre i mange lande, specielt i Tyskland og Norge. • Tilknyttet det medicinske fakultet i München som forsker og behandlende læge samt underviser. • Bobath og Voita og det mere specielle element oralmotoriske vanskeligheder, som hænger sammen med resten af kroppen.

3. Hvordan konceptet kom til Danmark. • Tandlæge Pia Svendsen • 1997 introducerede CM konceptet på Panum instituttet • Ergoterapeut Inge Krugermeier • Kursus 2003 • Argentina 2005 • Kursus 2005 • Visionskursus 2005 • Foreningen ACM 2003 ca. 60 medlemmer

4. ACM i Danmark. • Ca. 60 terapeuter uddannet i Danmark. • Tandlæger, talepædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter. • Oralmotoriske teams i Danmark f.eks. også i Slagelse under tale - høre og syn. • Udarbejdet folder i bestyrelsen for ACM. • Nyt kursus i 2008 under University College Sjælland med et modul til 9 ect. point. Allerede 30 tilmeldte inden kursus er opslået. • Netværksgrupper i de nye regioner.

5. Castillo Morales koncept. • Neuromotorisk kropsterapi • Orofacial regulationsterapi • Palatina-plader (ganeplader)

6. Hvem kan behandles: • Børn og voksne med medfødt eller erhvervet hjerneskade. • Personer med afvigelser indenfor den neurologiske, sensoriske og psykiske udvikling. • For tidlig fødte børn • Børn der sondemades • Børn med forsinket udvikling • Genetiske syndromer og hypotoni • Mundmotoriske vanskeligheder • Facialis parese • Coma pt.

7. Grundlag: • Naturvidenskabeligt grundlag: • Filosofi • Pædagogik - kommunikation • Neurofysiologi (livmoderen) • Funktionel anatomi Brodiers skema – en ubalance et sted i kroppen, vil altid føre til en kompensation et andet sted i kroppen. • Antropologi (Latinamerikansk socialantropologi) Sydamerikanske indianer som bærer deres børn på kroppen. Hvad gør vi i vores kultur.

8. Målet med konceptet: • Målet er at udvikle de muligheder et menneske med handicap har med henblik på at opnå selvstændighed og livskvalitet. Udgangspunktet er, at målet kun kan nås ved en helhedsorienteret og tværfaglig indsats.

10. MANUELLE TEKNIKKER. • Kontakt, berøring • Pression. • Strygning. • Traktion. • Vibration. Element for at vække sovende receptorer og for at sænke eller øge tonus.

11. Neuroplasticitet i CNS. • Plasticitet i centralnervesystemet gør det muligt at påvirke neurologiske afvigelser ved hjælp af perifer stimulation. • Perifere receptorer i det afferente nervesystem påvirkes ved manuelle teknikker. • Alle påvirkninger samles og fører til CNS. • Raske nervefibre i det efferente nervesystem aktiveres og der kommer et motorisk muskelsvar.

12. FUNKTIONEL ANALYSE. • Hvad kan barnet? • Hvilke skader har barnet? • Neurologi: Hvilke områder i CNS er skadet? Hvilken betydning har skaderne for perifere afferente og efferente nerver. • Anatomi: Hvordan påvirker de neurologiske skader musklerne? Hvordan er muskeltonus i de enkelte muskler? Er der hypotoni, hypertoni eller dystoni? • Fysiologi: Hvordan kommer skaderne til udtryk under funktion?

13. BEHANDLING, NEURO-MOTORISK KROPSTERAPI. • Muskulær terapi,modellering for at normalisere muskeltonus og forbedre afvigende muskelfunktion. • Motorisk ro(Calmar Motora) en vigtig forudsætning for at indgå i et samarbejde imellem terapeuten og barnet og til en bedre interaktion. Det giver barnet en dybere vejrtrækning og ro. • Modellering af fødder, ben, hænder, arme, hofter, truncus. • Modellering af scapulae(skulderblade), deltoidea(overarmsmuskler) og pectoralis(brystmuskler). • Modellering af nakke, hoved og hals. • Stimulation af respirationen. • Stimulation af diagonale muskelkæder.. Arbejder med muskelkæder, der skal arbejde samen. • Stimulation af motoriske zoner i kroppen til rulning, havfruestilling og lateral rejsningsreaktion. Skabe neurologisk baning så sensibilitet og muskeltonus afstemmes

14. BEHANDLING, neuromotorisk kropsterapi. • Formål: • Regulering af kropsholdning mod vertikalisering. • Dette fører til forbedret hoved- og kropsholdning op imod tyngden. Betydning for respiration, kommunikation, spisning, synet, hørelsen, indre organer, frigiver energi til at bevæge hænder, ben og fødder og stemmen og forbedret underkæbe holdning. • Strategi: • Arbejde mod ligevægt i muskler med modsatrettede kræfter • Arbejde med skrå, asymmetriske, funktionelle stillinger mod vertikalisering af kroppen i siddende eller stående stilling. • Livet kan kun opleves i vertikal stilling gennem kontakt og kommunikation.

15. . FUNKTIONEL ANALYSE • Foretages af tværfagligt ekspertteam. • Kommunikation-interaktion:Kommunikationskoder. • Motivation-nysgerrighed:Kognition og perception. • Motorik:Bevægelsesstrategier og muskeltonus. • Individuel,spontan aktivitet:Kvalitet og kvantitet. • Leg:Funktionsniveau.

16. Behandling af det orofacialekompleks. • Neuro-motorisk kropsterapi: Først modellering og stimulation af specielt fødder og hænder. • Orofacial reguleringsterapi: Manuel præparation og stimulation af det orofaciale kompleks for at afstemme sensibilitet og muskelspænding i ansigt, mund og svælg. • Stimulationsapparatur: Stimulationshjælpemidler og stimulationsplader for at regulere tungens bevægelser, stimulere til læbelukke og for at aktivere synkefunktionen.

17. FORM AFHÆNGER AF FUNKTION f.eks. Down syndrom.

18. FORM AFHÆNGER AF FUNKTION f.eks. CP

19. STIMULATIONSHJÆLPE-MIDLER. • Typer af stimulationshjælpemidler: • Sugekop, gummisut, gummiske, mundskærm. • Indikation: • Dårligt mund – og læbelukke, problemer med det intraorale tryk, dårlig sutte- og synkefunktion samt mundånding. • Problemer med at få tungen opad og bagud. • Behandling: • Stimulation af mundlukkere, stimulation af læber, stimulation af kinder, stimulation til næseåndning, stimulation af mundbund til synkning.

20. Formål med stimulationshjælpemidler: • Forbedret mund-og læbelukke. • Mulighed for øget intraoralt tryk. • Forbedret sutte- og synkefunktion, mindre savlen. • Forbedret funktion af buccinatormekanismen. • Bedret mulighed for at placere maden mellem tænderne så tygning bliver mulig. • Forbedring af tungens position opad og bagud.

21. Stimulationshjælpemidler • Mund- og læbelukke: • Sugekop. • Tungen opad og bagud til sutning og synkning: • Omvendt gummisut. Omvendt gummiske. Der dannes vacum • mellem sut eller ske og tungeryg. • Anvendes 3-4 gange dagligt i højst 10 minutter.

25. Hvad har det medført at ny viden og nye tiltag i min hverdag. • Ikke kun i tidsbegrænsede træningsøvelser – men i alle daglige aktiviteter. • Afpasse familiens samlede ressourcer og behov. • At funktionelle asymmetriske bevægemønstre er grundlag for aktive og viljebestemte funktioner. • Hænder og fødder har stor plads i herakiet og det største antal receptorer. • Når barnet ikke kan rulle og roterer med kroppen, kan de heller ikke lateraliserer tunge og kæbe. • En siddestillings betydning • At turde gå i gang med det mundmotoriske område og prøve at analysere spise/drikke funktionen samt sondeernæringen. • Forberedelse inden spisning – lugt, spytsekretion, mavesafter, rengøring af munden, synet. • Det tværfaglige samarbejde. • Sonde ernæret pige i børnehaven.