Hvad er en gruppe? Om Boybandpigerne som Neotribalt fællesskab.

1. Betoningen af, at fællesskabers primære funktion er fællesskabet – solidariteten At Gruppen ikke kun eksisterer i modsætning til verden, dvs. som en måde at forholde sig til verden, men også som et ”aflukke”, Altså: grupperne er ikke samlet om en opgave – men om et fællesskab, hvor tilhørsforholdet er en nødvendig del af dette. Den socialontologiske påstand (s. 142, note 48); at mennesker erkender sig selv via fællesskaber, samværet med andre som en tilbagetrækning fra verden, ikke ind i sig selv, men ind i gruppen og socialiteten.  Kan dette siges altid at være gruppers formål? Findes der ”undtagelser”? Hvad er en gruppe? Om Boybandpigerne som Neotribalt fællesskab.

2. Gruppen ikke er et middel til at opnå noget andet (primært, i hvert fald), men er i sig selv selve målet At skelne mellem det rationelle Sociale og den emotionelle Socialitet Bemærk at man ofte ser grupper som fællesskaber omkring opgaver – eks. Skinhøjs ”Forbrødningsritualer” og ”overgangsriter”  Hvad er ”formålet” da?: Socialiteten – fællesskabet En skelnen mellem ”det sociale”, der er rationelt, betydningsfuldt og diskursivt, og ”socialiteten”, som er overfladen og skiftende; …men som altså er det, der gør gruppen relevant og varig, samt det der egentlig holder gruppen sammen. Rationalitet og emotionalitet

3. Den ”æstetiske kommunikation” i gruppen har ikke som hovedformål at holde sammen på gruppen, men er måden man er sammen på i gruppen Pointeringen af gruppens kommunikation og handlinger som en måde også at holde gruppens fællesskab ”hemmeligt”; Fanger både det problematiske i grupper (magtspil, hierarki og ”sparken-nedad”), men også at gruppens medlemmer samtidig efterstræber fællesskabet …kan også belyse ”lysskyheden” hos ”almindelige” mennesker, eksempelvis når forskere vil undersøge deres liv. Den ”Æstetiske kommunikation” og medlemmernes aktiviteter i og udenfor gruppen

4. Der kan også ”skrues op og ned” for den æstetiske kommunikation, eks. når der skal manifesteres internt eller når man vil undgå indblanding udefra. Valg og individuelle udmærkelser inden for gruppen er måder at positionere sig/markere sig i forhold til andre medlemmer af gruppen Bemærk også, at boybandpigernes fællesskab jo ikke er ”kulturelt acceptabelt”, dvs. det er ikke god smag i kulturen; fællesskabet skal bevares og beskyttes  fordi det betyder noget for deltagerne! Der skal også være mulighed for, trods hemmelighed og samfundets foragt, at omgås inden for gruppen og, ikke mindst, at positionere sig internt i gruppen, eks. som bedre eller mindre god fan

5. Grupperne eller Neotriberne forholder sig til det omgivende samfund, men gør det ved at håndtere eller omformulere de givne diskurser – eks. når pigerne forholder sig til den romantiske kærlighedsdiskurs. Bemærk: Diskurser er ”rationelle” – man forholder sig til dem rationelt – modsat fællesskabets emotionelle tiltrækning Dvs. ikke blot en strukturel subjektivering via kulturelle diskurser  kan neotriben siges at ”beskytte”, eller om ikke andet, give mulighed for at forholde sig til og nuancere den givne diskurs? Men: Finder pigerne en anden, alternativ position? Og er det overhovedet meningen?  ”værdilader” man da ikke gruppen, ved at give den en anden funktion; er konstruktionen af kønsidentiteten blot noget, der finder sted på baggrund af socialiteten? En sidegevinst? Neotriben og det omgivende Samfund (og andre samfund i samfundet?)

6. Hvorfor al overfladen (udseende osv.)? Dette ”sentiment” foragtes af pigerne ud fra rationelle betragtninger, men ”varmer” som socialitet (se s. 99) – er samtidig også en ”tom metafor”, hvori anden betydning (eks. indre kvaliteter osv.) kan ligges i (samme side). Jo større identificering medlemmerne imellem, jo større mulighed for frirum (s. 115); Maffesoli: Fordi det rationelle valg (dvs. dybde, mening, udlevelse af kulturel diskurs) ikke er ligeså umiddelbart som Socialiteten  jf. den socialontologiske påstand. kunne man forestille sig, at det gruppemæssige hierarki spiller ind her? At nye medlemmer skal ”underkaste” sig den overdrevne identifikation, for at opnå det ”frirum” for intragruppe handlen, som ”højtplacerede medlemmer” allerede har? Overflade og dybde

7. En anden identitetsforståelse: Gruppetilhørsforhold er ikke en udadvendt identitet (dvs. i forhold til samfundet), men en indadvendt identitet – en markering ift. andre medlemmer af gruppen Kunne markeringerne og graden af ”i-forhold-til-omverden-”forholdelse være anderledes ved en decideret subkulturel gruppering, eks. en gruppe står uden for den kulturelle ”mainstream”, og ikke inden i den, som eks. boybandpigerne gør? Identitet i neotriben og for det enkelte gruppemedlem

8. Kan en persons neotribale tilhørsforhold blive problematisk for personens muligheder i den ”almindelige” verden? Vel en meget vigtig problematik, især psykologisk, idet manøvrering mellem neotribe og omgivende samfund (der vel til dels også kan indeholde andre deltagelsesformer) vel er noget af et menneskeligt og kulturelt vilkår – og som de fleste jo egentlig også klarer – Personen står vel her med nogle reelle problemer, nemlig mellem at skulle honorere gruppens krav, samt at skulle tilgodese egne muligheder i verden? Eks. s. 109; at pigerne jo også søger anerkendelse blandt klassekammerater: Men anerkendelse er vel også ledsaget af ændrede handlemuligheder – og i andre sammenhænge end skoleklassen, kan neotribalt tilhørsforhold (med dertilhørende Socialitet) vel godt komme i et modsætningsforhold til ens sociale handling?

9. [?Spørgsmål?] • Socialiteten og fællesskabet som ”samfundets elementære form” - Opgaver eller fællesskab? - Neotriben som fællesskab indadtil og ikke i kraft af ydre påvirkning • Subjekters bevægelser i og mellem fællesskaber – hvordan ift. Neotriberne? • Kan en persons neotribale tilhørsforhold blive problematisk for personens muligheder i den ”almindelige” verden? • Subjekters mulighed for overhoved at vælge – fjerner socialiteten i neotribens fællesskab individuelle valg? • Det gruppemæssige hierarki: At nye medlemmer skal ”underkaste” sig den overdrevne identifikation, for at opnå det ”frirum” for intragruppe handlen, som ”højtplacerede medlemmer” allerede har? • Er konstruktionen af kønsidentiteten blot noget, der finder sted på baggrund af socialiteten? Og: Kan pigerne en anden, alternativ position? Og er det overhovedet meningen? • Kunne markeringerne og graden af ”i-forhold-til-omverden-”forholdelse være anderledes ved en decideret subkulturel gruppering, eks. en gruppe står uden for den kulturelle ”mainstream”, og ikke inden i den, som eks. boybandpigerne gør? • ”Samfundsromantik” – er der en længsel efter et ”organisk samfund” m hierakier og traditioner, der giver individer værdier at forholde os til? En ”ophøjelse” af neotribernes og fællesskabernes irrationalitet, gruppepres og lukkethed? • Er Tribalisme som ”samfundsorden” et argument for multikulturalisme eller en kritik af demokrati?