HD AUC 2009 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen

1. HD AUC 2009Ekstern økonomirapporteringJohnny V. Jensen Ekstern regnskabsaflæggelse og overordnede referenceramme

2. Disposition • Indledning • Årsrapporten • Regulering og lovgivning • Teori • Begrebsrammen

3. Ekstern økonomirapportering • Data om underviser • Johnny V. Jensen • Statsautoriseret revisor • Nielsen & Christensen • Telefon arbejde: 0045 98 18 33 33 • E-mail: jvj@n-c.dk

4. Ekstern økonomirapportering REGNSKABSPRODUCENT REGNSKABSBRUGER

5. Krav til regnskabet Forståelig Relevant Pålidelig Sammenlignelig Ekstern økonomirapportering

6. Regnskabets overordnede formål: Prognose Fordeling Kontrol Ekstern økonomirapportering

7. Hvem udarbejdes regnskaberne for ? Virksomhedens interessegrupper og deres mål Offentliggørelse af regnskabsoplysning Hvem ? Hvordan ? Ekstern økonomirapportering

8. Koalitionsmodellen Ejere (investorer) Långivere Ledelse Leverandører Kunder Medarbejdere Offentlige myndigheder Det eksterne miljø

9. Ledelsesberetning Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pantsætninger, eventualaktiver/-forpligtelser og sikkerhedsstillelser Pengestrømsopgørelse Noter (Koncernregnskab) Årsrapportens bestanddele

10. Overordnede krav til indhold Ledelsesberetning Pålidelig redegørelse Væsentlig usikkerhed Usædvanlige forhold Forventet udvikling Revisionspåtegning Forbehold ? Supplerende oplysninger Årsrapportens bestanddele

11. Overordnede krav til indhold Anvendt regnskabspraksis Principper for indregning og måling Behandling af de enkelte poster i res.opg. og balance Ændring i anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Arts eller funktionsopdelt Balancen Konto- eller beretningsform Årsrapportens bestanddele

12. Overordnede krav til indhold Pantsætninger m.v. og noter Eventualaktiver/-forpligtelser/pantsætninger/sikkerhedsstillelser Lovpligtigte noter Pengestrømsopgørelsen Direkte- og indirekte metode Likviditet fra driften, investeringer og finansiering Koncernregnskab Behandling af interne transaktioner Indregning af datterselskaber/ass. selskaber Årsrapportens bestanddele

13. Regnskabslovgivning m.m. • Bogføringsloven • Årsregnskabsloven (ÅRL) • Danske regnskabsvejledninger (RV) • Internationale regnskabsvejledninger (IFRS´er og IAS´er) • Lovgivning i øvrigt • Selskabslovene (A/S og ApS) • Lov om erhvervsdrivende virksomheder

14. Hvem påvirker regnskabspraksis Folketinget og EU – regnskabslovgivning Organer i den private sektor – udstedere af vejledninger Den akademiske verden – forskning og uddannelse Ledelsen – regnskabsproducenterne Revisor/revisorprofessionen – revisionsydelsen Ejere og långivere m.fl. – regnskabsbrugerne (koalitionsmodellen) Regnskabsregulering

15. Regnskabskontrollen – kun IFRS ? NEJ ! Generelle budskaber til revisorer fra fondsrådet/E&S Flere afsagte afgørelser vedr. bestemmelser i ÅRL Disse gælder alle, inkl. Ikke-børsnoterede, som følger ÅRL E&S, skal som følge af bortfaldet af revisionspligten for små B-virksomheder, iværksætte en mere systematisk undersøgelse I første omgang af B-virksomheder Kontrol af børsnoterede virksomheder må over tid forventes at ”smitte” af på øvrige regnskabsklasser Tendensen er der allerede Regnskabsregulering

16. Udviklingen i regnskabslovgivning Oprindelige love Ændringer i lovene Tilpasning til praksis / standarder Internationale regnskabsstandarder Regnskabsregulering

17. Dansk ctr. international regnskabsregulering Forskelle mellem IFRS og ÅRL IFRS ÅRL 2001 2004-2009

18. Formålet med international regnskabsharmonisering EU-direktiver/standarder: 4. og 7. direktiv IASB(International Accounting Standards Board) IAS´er IFRS´er SIC´er IFRIC´er FASB(Financial Accounting Standards Board) US-GAAP Regnskabsregulering i EU og USA

19. Skal der ske regulering af regnskabsaflæggelse ? Argumenter for markedsløsning Ejernes interesse at give oplysninger Konkurrencen om ressourceallokering medfører at relevante oplysninger gives Private mulighed for køb af informationer Kan ikke måle om regulering er optimal Regulering medfører overproduktion af regnskabsinformation Regnskabsregulering

20. Skal der ske regulering af regnskabsaflæggelse ? Argumenter for regulering Virksomheden er monopoludbyder af regnskabsinformation Risiko for at virksomheden tilbageholder information Offentlig gode Fordelingspolitiske og etiske hensyn Regnskabsregulering

21. Formålet med regnskabsvejledninger Udfylde lovgivningens generelle regler (ramme) Udfylde områder som loven ikke dækker Forklare og fortolke forholder, hvor loven er upræcis Regnskabsstandarder

22. Forord til regnskabsvejledninger Nr. 1 – Årsrapporten, dens formål og indhold Nr. 3 – Ekstraordinære poster, fundamentale fejl samt ændringer i regnskabsmæssige skøn og i anvendt regnskabspraksis Nr. 4 – Begivenheder efter balancedagen Nr. 6 – Entreprisekontrakter Nr. 7 – Forskning og udvikling Nr. 8 – Varebeholdninger Nr. 9 – Valutaomregning Nr. 10 – Materielle anlægsaktiver Nr. 11 – Pengestrømsopgørelsen Nr. 12 – Ledelsens årsberetning Danske regnskabsvejledninger

23. Nr. 13 – Nærtstående parter Nr. 14 – Indkomstskatter Nr. 15 – Finansielle instrumenter Nr. 16 – Investeringsejendomme Nr. 17 – Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver Nr. 18 – Virksomhedssammenslutninger Nr. 19 – Egne kapitalandele Nr. 20 – Aktiebaseret vederlæggelse med egne aktier Nr. 21 – Leasing Nr. 22 – Indtægter Regnskabsvejledning for mindre virksomheder Danske regnskabsvejledninger

24. Præstationsorienterede Formueorienterede Regnskabsteorier

25. Præstationsorienterede Fokuserer på indtjeningen Måler et historisk begivenhedsforløb Periodisering Matching-princippet Balanceposter har sekundær betydning Usynlige aktiver Købte vs. internt oparbejdede immaterielle anlægsaktiver Regnskabstekniske aktiver og forpligtelser Historiske kostpriser som måleattribut Regnskabsteorier

26. Formueorienterede Udgangspunkt i værdien af aktiver og forpligtelser Overskud = fremgang i nettoaktiver eller egenkapital fra primo til ultimo Fremadrettet fokus Regnskabstekniske aktiver og forpligtelser er ikke tilladt Anvender markedsværdi/kapitalværdi Regnskabsteorier

27. Hovedvægten lægges på værdiansættelsen i balancen og anser den økonomiske teoris overskuds- og kapitalbegreber som det ideal regnskabsaflæggelsen i praksis bør stræbe hen imod Kapitalværdi Økonomisk overskud Intern rente Indre værdi (regnskabsmæssig) – kapitalværdi Usynlige aktiver Køb/salg situationer Regnskabsteorier – ex ante

28. Indtjenings- og kapitalforhold beskrives på grundlag af et realiseret (historisk) handlingsforløb Historiske kostpriser Periodisering Matching-princippet Regnskabsteorier – ex post

29. Regnskabsmodeller Det dobbelte bogholderis bogholderi Overskudsmodeller (resultatopgørelse eller balance det primære ?) Andre regnskabsmodeller Periodiserings- og vurderingspricipper Resultatopgørelsen – indtægter, vareforbrug, afskrivninger mm. Balancen - varelager, anlægsaktiver mm. Regnskabsteoriens problemkredse

30. Offentliggørelsesprincipper Hvad skal offentliggøres og i hvilken form Målsætning Hvad er målsætningen for den eksterne rapportering Regnskabsteoriens problemkredse

31. Grundlæggende principper Regnskabsmæssig entitet Penge som fælles måleenhed Going concern Periodisering Objektivitet Neutralitet Kontinuitetsprincippet Væsentlighedsprincippet Traditionelleregnskabsmodel

32. Formål med en begrebsramme (conceptual framework) Vejlede lovgivere og standardsættere Danne referenceramme for forhold, der ikke er reguleret af lovgivning eller standarder Forøge sammenligneligheden Modvirke enkeltpersoners særinteresser Reducere analyseomkostninger Forøge forståelse og tillid hos regnskabsbrugerne Begrebsrammen

33. Begrebsrammen Brugernes informationsbehov Målsætning Niveau 1 Kvalitetskrav Niveau 2 Definition af elementer Målesystemer Niveau 3 Indregning og måling Niveau 4 Klassifikation Niveau 5 Grundlæggende forudsætninger

34. Niveau 1 - Brugernes informationsbehov Heterogene behov Shareholder Value Stakeholder Value – ÅRL § 12 Prognose Kontrol Fordeling Begrebsrammen

35. Niveau 2 – Kvalitetskrav Retvisende billede – ÅRL § 11 Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed Forståelighed Begrebsrammen

36. Niveau 3 – Definitioner ÅRL, Del C AKTIVER: Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden FORPLIGTELSER: Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele INDTÆGTER: Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigning i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejerne OMKOSTNINGER: Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller udbytte til ejere. Begrebsrammen

37. Niveau 4 – Indregning og måling Indregningskriterier Sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde eller fragå virksomheden Posten skal kunne måles pålideligt til kostpris eller værdi Måleattributter Salgsværdi Nettorealisationsværdi Kaptialværdi Genanskaffelsesværdi Historisk kostpris Amortiseret kostpris Genindvindingsværdi Begrebsrammen

38. Niveau 5 – Klassifikation Relevante kriterier/egenskaber til afdækning af regnskabsbrugers informationsbehov Transaktioner og begivenheder skal klassificeres så der dannes homogene klasser ÅRL - § 13 – grundlæggende forudsætninger Klarhed Substans Fuldstændighed Væsentlighed Going concern Neutralitet Periodisering Konsistens Bruttoprincippet Kontinuitet Begrebsrammen

39. Regnskabsbrugers informationsbehov Omkostningsvariabilitet Stykomkostningernes artspecifikation Kapacitetsomkostninger (kalkulatoriske(ikke-kalkulatoriske) En-periodiske kapacitetsomkostningers reversibilitet En-periodiske kapacitetsomkostningers karakter af operativt-taktiske-strategiske omkostninger Regnskabsposter med realøkonomisk indhold og regnskabsposter forårsaget af ændringer i forudsætninger Klassifikation efter beskrivelsens sikkerhed Primære / sekundære aktiviteter Ordinære / ekstraordinære aktiviteter Normative regnskabsmodeller til beskrivelse af indtjening

40. Regnskabsbrugers informationsbehov Rangordning efter likviditet Funktionsmæssig sammenhæng aktiviteten Normative regnskabsmodeller til beskrivelse af investering og finansiering