100 likes | 489 Views
Børne- og ungeprofiler i Fredericia Kommune. Baggrund – fremgangsmåde – anvendelse v/Charlotte Mikkelsen Strategisk udviklingskonsulent børne- og ungeområdet. Sundhedsstrategisk forum 9.9.2011. Udsagn fra børn og unge. Hvad fylder mest i dit liv lige nu? .
E N D
Børne- og ungeprofileri Fredericia Kommune Baggrund – fremgangsmåde – anvendelse v/Charlotte Mikkelsen Strategisk udviklingskonsulent børne- og ungeområdet Sundhedsstrategisk forum 9.9.2011
Udsagn fra børn og unge Hvad fylder mest i dit liv lige nu? Det, der fylder mest i øjeblikket, er mine venner. De er der altid for mig, og jeg har også verdens bedste veninde. Og mine forældre er det bedste i mit liv! Det bedste i mit liv, lige nu, er min familie, venner, sporten og skolen. Jeg er lidt ked af at mine forældre er skilt Min farmor Jeg har det ikke så godt for tiden. Det, der fylder mest i mit liv lige nu, er vennerne/ veninderne og skolen, da jeg snart skal til eksamen. Jeg tænker meget på min elskede og savnede mor pga. hun er død. Det fylder meget i mit hjerte og tanker. Fodbold, venner og drukfester Nogle piger fra min klasse bliver drillet. At min mor har alkoholproblemer Jeg synes jeg er for fed, men jeg prøver at gøre noget ved det.
Erfaringer med sundhedsprofiler 2007: Borgersundhedsprofil, hele kommunen: Hvordan har du det? ca. 2600 besvarelser. Bl.a. fordelt på bydele. 2008: Lokal sundhedsprofil i boligområde, 400 besvarelser, relateret til projektopstart af bydelssundhed I 2009: Børne- og ungeprofil, alle folkeskoler, specialklasser og specialskoler, tre privatskoler, ungdomsuddannelser, i mindre grad unge ikke i uddannelse 2010: Regional sundhedsprofil: Hvordan har du det? Ca. 1200 besvarelser. 2011: Lokal sundhedsprofil i boligområde, 200 besvarelser, relateret til projektopstart af bydelssundhed II
Børne- og ungeprofiler De overordnede temaer: Trivsel/livsglæde, sundhed og fritidsliv • Gennemført elektronisk i foråret 2009 • Samtlige folkeskoler og tre privatskoler samt ungdomsuddannelser • Specialskoler og specialklasser (særlig hensyntagen, fx mulighed for papirskemaer og ekstra tid) • 4.-6. klasse - 60 spørgsmål • 7.-10. klasse samt ungdomsuddannelser - 90 spørgsmål • I alt ca. 3800 besvarelser (svarprocent 91% børneprofilen, ungeprofilen 85%, 7.-10 kl. og 65% elever på ungdomsudd.) Undervisningstid afgørende for besvarelsesprocent.
Organisering • Besluttet og evalueret i Programstyregruppe for sundhed. Relevante fagchefer repræsenteret. • Projektgruppe: Repræsentanter fra Familie- og Børnesundhed, Klub, Skoleafdeling, Sundhedssekretariatet (projektleder) samt CeFU (Center for Ungdomsforskning). • Tæt kontakt til skolerne (Trivsels- og Sundhedsråd) og med kontaktperson på hver skole.
Produkt • Børneprofil 4. - 6. klasse (rapport) • Ungeprofil 7.klasse -ungdomsuddannelser (rapport) • Skolerapporter (4. - 10. klasse) - hvor skolernes egne tal sammenlignes med gennemsnittet: • Redskab for skolerne og skolernes sundhedsråd til at arbejde systematisk med sundhed. Mulighed for at udarbejde egne mål og strategier.
Et fælles værktøj Udviklet og gennemført tværsektorielt • Forankring af sundhedsopgaven sker i højere grad i fagafdelingerne/skolernes Trivsel- og sundhedsråd • Fået koblet til fagafdelingernes kerneopgaver • Nødvendigt med et bredt sigte – trivsel/sundhed
Eksempel på skoleoversigt Spørgsmål: Hvordan synes du, din sundhed er lige nu? Svar: Meget god, god
Sundhedsprofiler i Fredericia • Arbejde systematisk og lokalt med sundhedsopgaven • Dokumentationen har været dagsordenssættende og grundlag for politiske prioriteringer • Prioritering på tværs af fagafdelinger – giver grundlag for mere udvikling af aktiviteter på tværs • Egne data giver mulighed for specialanalyser i dialog med fagafdelinger og løbende analyser efter behov
Erfaringer fra Fredericia- Børne- og ungeområdet • Vigtigt med adgang og bearbejdning af data ned på lokalt niveau (delanalyser) • Vigtigt med et tværgående engagement – flere afdelinger skal være inddraget og medvirke i udarbejdelse af spørgeskema • Vigtigt med det brede sigte – ikke sundhed i snæver forstand, hvis sundhedsdata skal give mening ude i skolen • Vigtigt at formidle til forskellige faggrupper og skabe fælles reflektionsrum • Der skal være lokal organiseringer til at løfte efterfølgende prioriteringer og indsatser (Trivsels- og sundhedsråd) • Vigtigt at tænke i forskellige strategier og forskellige målgrupper. Sundhedsindsatser skal kobles til skolernes kerneopgaver (Fra 2012-13 har skolerne en årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse)