Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

1. Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk

2. Om præsentationen • Hvad er en national klinisk retningslinje (NKR) og hvordan kan den bidrage til bedre beslutninger? • Hvad er de foreløbige erfaringer fra arbejdet med at udarbejde de første 16 NKR? • Perspektiverne for fysioterapeuterne

3. Hvad er en national klinisk retningslinje (NKR)? Finansloven 2011: Udarbejdelse af 50 NKR i perioden 2012-2015 Kriterier: Sygdomsbyrde, ressourceforbrug, store variationer i praksis, politisk prioritet, ny risikobetonet teknologi, mulige indikationsskred. Beslutningsstøtte til klinikere Ca. 10 nedslagspunkter i patientforløbet, hvor evidensen gennemgås systematisk Et supplement og input til landsdækkende, regionale og kommunale retningslinjer Tværfaglige og evt. tværsektorielle

4. Hvad er en national klinisk retningslinje (NKR)? Systematisk udarbejdede – stram projekt- og metodestyring, metodehåndbog, GRADE, stramme tidsplaner Evidensens kvalitet og anbefalingens styrke fremgår eksplicit Fuldtekstversion og quick guide Under et års produktionstid Hvad er en national klinisk retningslinje ikke: Ikke en lærebog – baseret på (få) spørgsmål og svar (anbefalinger) Ikke en forløbsbeskrivelse – kun nedslagspunkter Ikke en løsning på organisatoriske udfordringer – f.eks. ikke en visitationsretningslinje

5. Nationale kliniske retningslinjer er beslutningsstøtte - ikke lovgivning

7. Organisatorisk set-up • Styregruppe • Nationalt udvalg • Arbejdsgrupper omkring metodevalg m.m. • En arbejds- og referencegruppe for hver NKR • Sekretariatsbetjening af hver NKR: • Projektleder og sekretær • Formand (intern eller ekstern) • Fagkonsulent • Metodekonsulent

8. Metodemæssigt set-up • Formulering af 10 fokuserede spørgsmål (PICOs) • Systematisk litteratursøgning, herunder efter eksisterende guidelines • Kvalitetsvurdering af guidelines og studier • Sammenfatning af evidensen og formulering af anbefalinger ved hjælp af GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation) • Offentlighøring

9. GRADEGrading of RecommendationsAssessment, Development and Evaluation • Et systematisk redskab til at: • Fokusere klinisk relevante problemstillinger v. PICOs • Vurdere kvaliteten af sundhedsvidenskabelig evidens • Komme fra evidens til anbefalinger • Metoden indebærer: • Eksplicitte kriterier for op- og nedgradering af evidensen • Transparens i processen fra evidens til anbefaling • En klar adskillelse mellem kvaliteten af evidensen og styrken af anbefalingen

10. ”God praksis” anbefaling når der mangler evidens God praksis bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje Kan være for eller imod en intervention Anvendes når der ikke foreligger evidens

11. 2013 Publicerede NKR • Diabetiske fodsår • Hjerterehabilitering • Aldersbetinget grå stær • Udvalgte skulderlidelser Efterår 2014 ADHD voksne Analinkontinens Dystoci Håndledsnære underarmsbrud Generaliserede smerter i bevægeapparatet 2014 • ADHD – børn og unge • PCOS • Hjernemetastaser • Bipolar lidelse • Blodtransfusion • KOL rehabilitering

12. + 15 flere NKR senest medio 2016 Ultimo 2015 Medio 2015 • Alkoholmisbrug I • Øredræn • Nakkesmerter • Fjernelse af livmoderen • Bulimi, unge • Kompliceret skizofreni • Høfeber • Personlighedsforstyrrelser • Astma hos børn og unge • TP 2 diabetes -rehabilitering • Senfølger efter brystkræft • Epilepsi • Rehabilitering, spiseforstyrrelser • Unipolar depression • Lændesmerter • Fjernelse af mandler • Alkoholmisbrug II • Urininkontinens hos kvinder • Antibiotika v. tandlægebehandling • Synkebesvær NKR i pipeline

13. Hvad er de foreløbige erfaringer fra arbejdet med at udarbejde de første 16 NKR?

14. Krav om kort tidshorisont og stor produktion – men kun lønmidler til eksterne konsulenter • Høje forventninger og mange interessenter • Initialt behov for at udvikle metode og retningslinjer samtidigt

15. Udfordringer

16. Foreløbige erfaringer Stort arbejde at vurdere evidensen og kræver uddannelse Nødvendigt at afgrænse retningslinjerne Svært at være pragmatiske med metoden, da systematik og konsistens på tværs ligger implicit i tilgangen Evidensen er ofte af lavere kvalitet end ønsket

17. Foreløbige erfaringer (forts.) Vigtigt at holde tungen lige i munden, når man skal fra evidens til anbefalinger Vigtigt at formidle implikationen af svage (betingede) anbefalinger Bistand fra metodekonsulent er central - Uvildig sparringsparter som kan give modspil i forhold til: Litteraturudvælgelse Afgrænsning af retningslinjen Evidensvurderingen Hvordan man kommer fra evidens til anbefaling

18. Implementering og monitorering Maj 2014 Notat om effekten af implementeringstiltag Online implementeringsværktøjskasse April - september 2014 Kortlægning af anvendelse af og ønsker til nationale kliniske retningslinjer i regioner, kommuner og praksis – med fokus på implementering, IT-understøttelse og monitoreringsmuligheder Pilotafprøvning af MagicApp (forfatterværktøj og online formidlingsplatform)

19. Perspektiverne for fysioterapeuterne

20. Perspektiver for fysioterapeuterne • Næsten halvdelen af de publicerede eller igangværende NKR har (haft) fysioterapeuter i arbejdsgruppen • Arbejdsgruppemedlemmer uddannes i GRADE m.m. – input til forskning og evidensbaserede interventioner • Fokus på tværfaglige retningslinjer – fysioterapi i forhold til andre interventioner • Input (indhold og metode) til egne monofaglige retningslinjer • Metodehåndbog og værktøjskasse til at understøtte implementering af kliniske retningslinjer