1 / 46

Kognitiv semantik & Uendelighed

Kognitiv semantik & Uendelighed. Peter Kaspersen. Et par definitioner. Metode og sag er uafhængige af hinanden. Kognitiv metode kan bruges på alle emner. Uendelighed kan undersøges med flere metoder. Kognition er kropsbunden mental aktivitet. Grundspørgsmålet i kognitive semantiske metoder.

chava
Download Presentation

Kognitiv semantik & Uendelighed

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Kognitiv semantik &Uendelighed Peter Kaspersen

  2. Et par definitioner

  3. Metode og sag er uafhængige af hinanden Kognitiv metode kan bruges på alle emner Uendelighed kan undersøges med flere metoder

  4. Kognition er kropsbunden mental aktivitet

  5. Grundspørgsmålet i kognitive semantiske metoder HVORDAN SKABER OG FINDER MAN MENINGEN MED NOGET?

  6. Hvilken læringsteori ligger bag dette forløb? • Er der ikke tale om en afhumanisering af humaniora • + • en snakkende opblødning af matematik og naturfag?

  7. Kognitiv og social læring

  8. Sociokulturelle læringsteorier • Vygotsky: læring sker socialt og internaliseres bagefter • Socialkonstruktionisme: al mening skabes gennem diskursive positioneringer, dvs. gennem sproget • Organisatorisk læring • Socialsemiotik, medieøkologi: mediernes form bestemmer meningsdannelsen

  9. Kognitionsforskningens tre generationer • 0. Piagets teori om ekvilibrium og erkendelsens stadier. • 1. 1960-1980. Hjernen som en computer. Informationsbehandling. Kunstig intelligens. • 2. 1980ff. Hjernen som en kreativitetsmaskine og et fortolkningsorgan. Kognition er indlejret i kroppen. Hjernen er plastisk, både kaotisk og hierarkisk. • 3. 1990ff. Den sociale og emotionelle hjerne. • Nærmer vi os en fælles læringsteori?

  10. Den kognitive semantiks grundbegreber Ni typer af skemaer og operationer

  11. Den kognitive semantiks tre vigtigste opdagelser George Lakoff • Sindet er kropsbaseret • De fleste kognitive aktiviteter er ubevidste • Abstrakte begreber konstrueres og forstås oftest vha. konkrete metaforer der hviler på erfaringer der har deres grundlag i det senso-motoriske system.

  12. Kognitive skematyper og operationer 1) Billedskema 2) Projicering og 3) Blending 4) Begrebsmetafor 5) Script, 6) Prototype og 7) Scenarie 8) Tekstverden og 9) Litteraturens verden

  13. Det psykologiske grundlag for billedskemaer FIGUR/GRUND (Edgar Rubin 1915).

  14. Awareness test • http://www.youtube.com/watch?v=Ahg6qcgoay4&feature=related

  15. Hvad er et billedskema? • En kropslig, førsproglig, dynamisk erfaringsstruktur som kan danne grundlag for metaforiske projiceringer eller mappings. • Kan manifesteres i alle modaliteter/repræsentationsformer: verbalsprog, kropssprog, billeder, diagrammer, musik, dans, formler, grafer osv. osv.

  16. Billedskemaer i ”på” ”Maleriet hænger på væggen” Ved-siden-af-skema Kontakt-skema Understøttelses-skema ”Skeen ligger på bordet” Over-skema Kontakt-skema Understøttelses-skema

  17. Container-skemaets struktur • Et indre • Et ydre • En grænse

  18. ”Bilen står i garagen” • Container-skema • Containerens indre (ikke det ydre, eller selve grænsen) er profileret • Der er et figur/grund-forhold mellem bilen (figur) og garagen (grund).

  19. BevægelsesskemaetKilde-vej-mål-skemaet • En figur der bevæger sig • En kilde, startpunktet • Figurens intenderede mål • Vejen fra kilde til mål • Den aktuelle bevægelse • Figurens position på et givet tidspunkt • Figurens retning på et givet tidspunkt • Figurens endelige position på sluttidspunktet • Mulige udvidelser: hastigheden, sporet af den tilbagelagte bevægelse, forhindringer, kræfter, yderligere figurer osv.

  20. Billedskemaer i matematik

  21. Projicering og blend

  22. Blend på forskellige niveauer

  23. Begrebsmetafor: SUCCES ER EN VEJ FREM

  24. Kilde-vej-målskemaet indbygget i en begrebs-metafor Regeringens vækststrategi

  25. Begrebsmetaforer • KÆRLIGHED ER VARME: ”jeg tænder på hende” • BETYDNING ER STØRRELSE: ”denne sag har stor betydning” • LIGHED ER NÆRHED: ”de to hold ligger tæt på hinanden i spillestil” • VANSKELIGHED ER BYRDE: ”jeg føler mig tynget af situationen”.

  26. MORAL ER RENHED

  27. Script = Typisk hændelsesforløb • Prototype = Persontype • Scenarie = Typisk sted, miljø

  28. Scripts og prototyper • Han er ikke mere end lige begyndt på sin morgenmad, før en ung kvinde slår sig ned på stolen ved siden af ham. Med munden halvt skjult bag den ene hånd og med en tøvende tyrkisk-bayersk accent spørger hun, om han kunne have lyst til at gå i seng med hende for penge. • (John le Carré: Absolutte venner. Forum 2003)

  29. - og det tilhørende scenarie • Fra den blok hvor de bor – en slidt kasse af gammelt beton og udvendige ledninger – går mand og dreng tværs over en stor, ubebygget grund hen til et busstoppested, der er dækket af graffiti. Meget af det er grove skældsord. Blokken er, hvad man nu om dage kalder en etnisk landsby…. • (John le Carré 2003)

  30. Tekstens verden og dens modstykke: erfaringsverden

  31. Litteraturens verden

  32. Neurovidenskab og kunstEric Kandel • ”Læring forekommer når et faktisk resultat afviger fra det forventede resultat” (Kandel 2012:427). • Kunstens berettigelse ligger først og fremmest i at den pr definition fremkalder uventede resultater, giver overraskelser.

  33. En anden måde at stille det op på Tre typer af operationer

  34. Kognitive funktioner • Topologiske funktioner: at fastlægge noget i tid og sted • Metonymiske funktioner: at skære det overflødige væk i ét område og slutte sig (inferens) til manglende information ved at udfylde tomme pladser • Metaforiske funktioner: at overføre mening fra ét område til et andet

  35. Andersen som topolog • H.C. Andersens første eventyr indledes tit med et solidt topologisk arbejde: en omhyggelig beskrivelse af en lokalitet ”omtrent en Miil fra Bogense”. Stedets historie fortælles, og ”et Nonnekloster rundtomkring omgivet med Voldgrave” placeres i landskabet. Herefter placeres en lille sø: ”Omkrandset af Skoven laae den lille Indsøe”. (H.C. Andersen: Dødningen, et fyenskFolke-Eventyr(1830).

  36. Helle Helle som topolog Jeg brugte Vanløse-huset som ”kulisse”, fordi huset passede til historien. Eller måske var det omvendt. Ja, jeg tror faktisk, at jeg valgte huset først, og at det valg tilførte novellen en hel masse. Når en enlig kvinde bor i et hus med toilet og bad uden strøm i kælderen og firma-kontorer i stueetagen (som derfor ligger øde hen hver aften og weekend) er der grobund for uhygge, hvis det ringer på døren. (Interview af Johs. Fibiger med Helle Helle 2003 om novellen Fasaner 1996)

  37. Metonymi og inferering Man tænker metonymisk når man sparer detaljer væk - Og når man sætter dem ind igen

  38. Andersen som metonymiker • Den stakkels Johannes var så bedrøvet, for hans fader var meget syg og kunne ikke leve. Der var slet ingen uden de to i den lille stue; lampen på bordet var ved at brænde ud, og det var ganske sildigt på aftenen (H.C. Andersen. Rejsekammeraten (1835).

  39. De hænger fra hovedet En morgen stod jeg så op og tænkte: Nu må jeg skære helt ind til benet

  40. Helle Helle som metonymiker • Det ringer på, og nede foran døren står en mand, der præsenterer sig som Richard. Hans tøj er vådt, det har regnet i flere timer, en opblødt avis ligger i rendestenen.

  41. Kognitive analyser er kreativitetsanalyser • Metaforens utroskab. Hele tiden skaber billedernes bevægelser nye forbindelser, vi er ikke i kontrol, vi er vidner til vores egen deltagelse i det løb, kroppen trækkes igennem. Ingenting helligt, noget hidtil tilsyneladende fremmed føres sammen og forbindes indefra. Sådan forbinder sproget hele tiden kar, men det uden at alting derved løber sammen og bare bliver ét. Metaforer og metonymier, kædernes, bevægelsernes organiske måder. Måske er der netop her en mulighed for at tale om verden på en måde der ikke ødelægger den. (Josefine Klougart: Verden er en uredt seng. Politikens kronik 26.12.2012).

  42. Hvad er et ’Hyperloop’? • Elon Musk, som tidligere har opfundet forskellige elektroniske tjenester, bl.a. PayPal, har foreslået en ny type højhastighedsbane. Han kalder den ’Hyperloop’ og beskriver den som et blend af et Concorde fly, en railgun, som er en elektrisk kanon der virker som følge af vekselvirkningen mellem et elektrisk ledende projektil og et magnetfelt der genereres af de skinner projektilet bevæger sig ad, og et air hockey table, som er et bord man kan spille en slags bordhockey på med næsten ingen friktion.

  43. Elon MusksHyperloop: Blendets udvikling

  44. To slags analysebegreber Tekstanalytiske begreber Kognitive begreber Mentale skemaer Kulturelle skemaer Hjerneaktivitet Komposition Synsvinkel Tema Stil Fortolkning Perspektivering

  45. Hvad skal vi med alle de irriterende begreber? • Teaching that leads to learning uses explanation and analyses that break down material into its analytic bits and juxtaposes diverse Discourses and their practices to each other. Such teaching develops meta-knowledge. While many ”liberal” approaches to education look down on this mode of teaching, I do not; I have already said that I believe that meta-knowledge can be a form of power and liberation (Gee 2003:145).

  46. Litteraturdidaktisk refleksion • Hvorfor: Undervisningens mål er at eleverne udvikler analytisk-kreativ litterær kompetence, en form for æstetisk læring, og metakompetence • Hvad: Alle tekster, mest gode + elevernes egne tekster • Hvordan: Abduktiv didaktik: vekslen mellem deduktiv begrebslæring + induktiv erfaringslæring

More Related