Beskatning Afskrivninger Kjeld Tyllesen PEØ, CBS

1. Erhvervsøkonomi / ManagerialEconomics Beskatning Afskrivninger Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

2. Det er formålet med denne gennemgang, at vi for ”Afskrivninger” vil se på Grundlag for afskrivninger Metoder Den likviditetsmæssige påvirkning af kalkuler Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

3. Når vi fremstiller produkter og serviceydelser, benytter vi som input hertil en række materielle og immaterielle produktionsfaktorer rettigheder og værdier, som vi kalder aktiver Aktiver kan defineres som de fysiske aktiver og immaterielle rettigheder og værdier, hvis anvendelse også vil tjene som grundlag for at generere indtjening til ejeren i den næste kalkule-periode Så populært sagt kan vi altså anvende disse produktionsfaktorer i flere kalkuleperioder, så disse aktivers indtjeningsmæssige potentiale er altså ikke udtømt ved udløbet af den kalkule-periode, i hvilken de er anskaffet Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

4. Et sådant aktiv kan være Fysisk, eks. Bygninger, biler, maskiner, kontorinventar, IT-udstyr, grunde Immaterielt Patenter, varemærker, transfersummen for en sportsstjerne, goodwill Vi fokuserer her på aktiver, der anvendes erhvervsmæssigt. Det vil altså betyde, at det økonomiske afkast, som kommer ud af at anvende aktivet, vil blive genstand for indkomstmæssig beskatning Det er som grundlæggende antagelse accepteret, at når et aktiv anvendes, bliver det som en følge heraf også som oftest mindre værd Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

5. F.eks. bliver fysiske aktiver slidt af brug, og de kan også blive teknisk og/eller økonomisk forældede Mange immaterielle aktiver har således en begrænset levetid Patenters maksimale levetid er lovreguleret, Det samme kan gælde varemærker, som heller ikke i sig selv er garanteret et evigt liv, Transfersummen for en sportsstjerne gælder kun en begrænset periode, hvorefter han/hun er fri på markedet Goodwill har også en begrænset levetid Grundstykker udsættes derimod ikke for slid – med mindre det er en grusgrav! Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

6. Så når anvendelsen af et aktiv resulterer i en indtægt, som indgår i en kalkule, skal den af anvendelsen følgende værdiforringelse også indgå i den samme kalkule Kun derved får man et fuldstændigt overblik og resultat af at gennemføre et givet handlingsalternativ Så selve aktivet og dets værdiforringelse medtages i en kalkule ved beregning af K0 ved først at inkludere - anskaffelsen af aktivet på tidspunkt(erne) for udbetaling og dernæst - indbetaling(erne) ved salg af det brugte aktiv (= scrapværdien) i kalkulen Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

7. Forskellen mellem anskaffelsespris og netto scrapværdi ved udløbet af kalkulen udtrykker den stedfundne værdiforringelse Denne værdiforringelse kaldes afskrivninger t = N Så ∑ Afskrivningert = Anskaffelsessum0 – Netto-scrapværdiN t = 0 Hvor t = 0 = kalkulens start Hvor t = N = kalkulens slut Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

8. Det kan illustreres således Netto scrapværdi 0 6 4 3 5 1 2 Tid t = N ∑ Afskrivningert = netto værditab t = 0 Anskaffelsespris Det skal understreges, at Afskrivningerne ikke er udtryk for likvide udbetalinger, men et i praksis skønnet omkostningsforløb Hvis den periodevise værdiforringelse – udtrykt i form af afskrivninger – vedrører dit private aktiv (hus, bil, støvsuger etc.), er det kun dit eget problem Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

9. Men her fokuserer vi på erhvervsmæssige aktiver Og afskrivninger er udtryk for omkostninger, der er medgået til at frembringe den erhvervsmæssige indtægt, og afskrivningerne kan derfor i den enkelte periode fratrækkes i den erhvervsmæssige indtægt, på linje med de øvrige omkostninger, hvis afholdelse har til formål at indbringe en erhvervsmæssig indtægt Så for hver indkomstperiode trækkes de beregnede afskrivninger derfor fra det skattemæssige resultat af den erhvervsmæssige aktivitet Da skattevæsenet, for at sikre skatteprovenuet, ønsker at have tæt kontrol med beregning af afskrivninger – og dermed med fradraget i den skattepligtige indkomst – har de fastsat stramme regler for beregning heraf Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

10. Og fordi de skattemæssige afskrivninger således nedsætter skattebetalingen, påvirkes hermed det likviditetsmæssige resultat af den kalkule, hvori indbetalingen fra det pågældende afskrivningsberettigede aktiv indgår Og det betyder således, at det er ikke afskrivningerne i sig selv, men kun den likvide påvirkning af skattebetalingen, der skal indgå i kalkulen – og som gør det relevant overhovedet at inddrage de skattemæssige afskrivninger i kalkulen I vores kalkuler medtager vi jo kun likvide betalingsstrømme, og her har regnskabsmæssige afskrivninger i sig selv derfor intet at gøre, da de ikke udtrykker eller påvirker en likviditetsstrøm! Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

11. De er derimod udtryk for et forsøg på at fordele værdiforringelsen af aktivet i overensstemmelse med den korrekte regnskabsmæssige periodisering Derimod er de eneste likvide bevægelser, der har sit udgangspunkt i afskrivninger, dem der kommer fra de skattemæssige afskrivninger Dermed er ∆ Skattebetalingt = - s * Afskrivningsbeløbt hvor s = skatte% Når man foretager skattemæssige afskrivninger, påvirker dette altså organisationens betaling af skat – og det er denne ”∆Skattebetaling”, som skal medtages i kalkulen, altså ”Skattebetaling = f(Afskrivninger)” Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

12. Man kan som anført foran ikke selv frit fordele den totale værdiforringelse af de erhvervsmæssige aktiver på de enkelte skatteår. Derimod fastsætter Skattelovgivningen meget præcise regler med relativt få frihedsgrader for beregninger heraf I skattelovgivningen – og dermed i selvangivelsen - er der flere forskellige typer af aktiver, for hvilke der gælder forskelle i afskrivningsmetoder, procenter m.v. Fremstillingen er her ud over baseret på følgende grundlæggende forudsætninger: Aktiver som benyttes erhvervsmæssigt, kan afskrives og dermed nedbringe skattebetalingen Alle skattemæssige gevinster eller tab ved salg af egne aktiver skal beskattes (+/-) Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

13. Den likviditetsmæssige effekt af de skattemæssige afskrivninger – altså ”∆Skattebetaling” eller ”Skat = f(Afskrivninger)” - indtræder på det samme tidspunkt, som de skattemæssige afskrivninger bliver indført i kalkulen Hvis der er et skattemæssigt underskud, får vi straks udbetalt den skattemæssige værdi heraf fra skattevæsenet Der er kun 1 indkomstgruppe, så alle indtægter og omkostninger beskattes med den samme skatteprocent For nemheds skyld anvender vi overalt en beskatningsprocent på 25, så s = skattesats = 0,25 Ovenstående forudsætninger er ikke nødvendigvis helt realistiske og kan selvfølgelig justeres til de faktiske forhold Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

14. Der er i Skattelovgivningen 2 primære fremgangsmåder for beregning af afskrivninger, nemlig 1. lineære metode 2. saldometoden Begge metoder tager sit udgangspunkt i aktivets anskaffelsessum, incl. omkostninger til transport, montering m.v. Ad 1: Lineære metode Der afskrives hvert år en fast afskrivnings% af aktivets skattemæssige anskaffelsesværdi, som består af Købspris + Montering m.v. Vi ser på et aktiv med en Anskaffelsesværdi på kr. 1.000, på grundlag af hvilket et givet projekt er etableret Vi vælger først en lineær afskrivningsperiode på f.eks. 5 år, og hermed bliver den årlige lineære afskrivningsprocent på 100% / 5 år = 20% pr. år Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

15. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 Bogført værdi primo Afskrivninger Bogført værdi ult. 1.000 -200 800 800 -200 600 600 -200 400 400 -200 200 200 -200 0 0 0 0 Ved en skatte% på 25 bliver den skattemæssige, likvide værdi af afskrivningerne hvert år = 200 * 0,25 = 50: Likviditets-effekt +50 +50 +50 +50 +50 0 Bemærk, at der for alle perioder tilsammen ikke kan afskrives et større beløb end den skattemæssige anskaffelsesværdi Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

16. Men afskrivninger kan også omkostningsføres i hver periode efter 2. Saldometoden Her er idéen, at der i hver periode omkostningsføres en fast % af den bogføringsmæssige værdi (= saldo) ved periodens begyndelse Typisk anvendes en afskrivningsprocent, ”a”, på 30, men det kan selvfølgelig variere efter typen af afskrivningsberettiget aktiv m.v. Her anvender vi 30%, og idet ”a” = 0,30 får vi således => År 1 År 2 År 3 Bogført værdi primo 1.000 700 490 - = * 0,3 = * 0,3 = -300 -210 Afskrivninger O.s.v. Bogført værdi ult. 700 490 * (1 – 0,3) = * (1 – 0,3) = Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

17. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 *(1–0,3) *(1-0,3) *(1-0,3) *(1-0,3) *(1-0,3) Bogført værdi primo 1.000 700 490 343 240,1 168,07 Afskrivninger -300 -210 -147 -102,9 -72,03 -50,42 Bogført værdi ult. 700 490 343 240,1 168,07 117,65 Ved en skatte% på 25 bliver den likvide værdi af de skattemæssige afskrivninger = Afskr. * s Det bliver her: = 50,42 * 0,25 = 102,9 * 0,25 = 210 * 0,25 Likviditet, saldoafskr. +75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 +12,61 = 300 * 0,25 = 147 * 0,25 = 72,03 * 0,25 Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

18. 3. Sammenligning Når vi sammenligner udviklingen i årlige afskrivninger og i bogførte værdier, får vi År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 Afskrivninger/periode: I alt: 1.000 Lineære afskrivn. -200 -200 -200 -200 -200 0 Saldometoden -300 -210 147 -102,9 -72,03 -50,42 I alt: 882,35 Bogført værdi primo: Lineære afskrivn. 1.000 800 600 400 200 0 Saldometoden 1.000 700 490 343 240,1 168,07 Bogført værdi ultimo: Lineære afskrivn. 800 600 400 200 0 0 Saldometoden 700 490 343 240,1 168,07 117,65 Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

19. 3. Sammenligning År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 Likviditet, Afskrivn., I alt: 250 Lineært +50 +50 +50 +50 +50 0 Saldometoden+75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 12,61 I alt: 220,59 ”K0 af afskriv.” År 1 - 5: Lineært:K0= 202,29 kr. - og rEfter skat = 7,5% Diff.: 25,70 Saldometoden:K0= 176,59 kr. - og rEfter skat = 7,5% ”K0 af afskriv.” År 1 - 6: Lineært:K0= 202,29 kr. - og rEfter skat = 7,5% Diff.: 17,53 Saldometoden:K0= 184,76 kr. - og rEfter skat = 7,5% Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

20. 4. Hvad nu, hvis aktivet sælges? Ja, skattemæssigt skal gevinst/tab så underkastes beskatning For eksemplets skyld forudsættes det, at maskinens netto-scrapværdi ult. år 6 er 180 kr. Rent kalkule-teknisk indregnes ovennævnte netto-scrapværdi i kalkulens likviditet ult. år 6 uanset om den rent faktisk sælges eller ej A. Lineære metode Den bogførte værdi ultimo udviklede sig således, jf. foran: År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 Bogført værdi ultimo: 800 600 400 200 0 0 Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

21. I de forløbne 6 år har vi i alt afskrevet kr. 1.000, som vi over årene har fratrukket vores skattepligtige resultat og dermed nedsat skattebetalingen Men når aktivet kan sælges for 180 kr. ult. år 6, har vi afskrevet for meget, for vi kan jo ikke afskrive og fratrække et større beløb i selvangivelsen, end aktivet reelt har tabt i værdi Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

22. B. Saldometoden Den bogførte værdi ultimo udviklede sig således, jf. foran: Bogført værdi ultimo: År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 Saldometoden 700 490 343 240,1 168,07 117,65 I de forløbne 6 år har vi i alt afskrevet kr. 882,35, som vi over årene har fratrukket vores skattepligtige resultat og dermed nedsat skattebetalingen Men når aktivet kan sælges for 180 kr. ult. år har vi afskrevet for meget Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

23. Så nu skal der i år 6 ske følgende regulering: Lineært Saldo Netto salgspris 180,00 180,00 Bogført værdi ult. år 6 0,00 117,65 Skattepligtig gevinst 180,00 62,35 Skattebetaling = 180 * s = 62,35 * s = 180 * 0,25 = 45 62,35 * 0,25 = 15,59 Netto-likviditetseffekten heraf bliver Lineært Saldo Netto salgspris 180,00 180,00 Skat - 45,00 - 15,59 Netto likviditet +135,00 +164,41 Og incl. scrapværdien vil likviditets-forløbet så se således ud: Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

24. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 Likviditet, Afskrivn., I alt: 385 Lineært +50 +50 +50 +50 +50 + 135 Saldometoden+75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 177,02 I alt: 385,00 (= 12,61 + 164,41) Og det gælder at rEfterskat = rFør skat * (1 + s) = 10% * (1 – 0,25) = 7,5% Lad os opsummere: K0, Efter skat, efter lineære afskrivninger 289,77 +1,52 K0, Efter skat, efter saldo afskrivninger 291,29 Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

25. Så derfor vil jeg blot sige ”tak for nu.” Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS