Beskatning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS

1. Erhvervsøkonomi / ManagerialEconomics Beskatning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

2. Det er formålet med denne gennemgang at redegøre for den kvantitative konsekvens, som indførelsen af beskatning vil få for - Erhvervsmæssigt anvendte Investerings- og Finansieringsmodeller - Og dermed også på kalkulationsrentefoden - Private ikke-erhvervsmæssige aktiviteter Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

3. Først fokuserer vi på erhvervsmæssig aktivitet Det vil medføre, at når den økonomiske aktivitet, på hvilken vi anvender vores investerings- og finansieringsmodeller, er erhvervsmæssig, er den dermed undergivet skattepligt Skattevæsenet skriver, at ”SKAT anser en virksomhed for at være erhvervsmæssig, når den drives for egen regning og risiko med det formål at få et overskud” Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

4. Skat skriver videre, at ”Det betyder ikke, at din virksomhed kun anses for erhvervsmæssig, hvis du har et overskud, men at den skal være tilrettelagt og drevet på en sådan måde, at den kan forventes at blive rentabel” Når forudsætningerne for erhvervsmæssig aktivitet er opfyldt, udarbejdes det for hvert regnskabsår en selvangivelse Denne skal bruges af skattevæsenet til at opgøre det skattetilsvar, der er resultatet af de erhvervsmæssige aktiviteter En selvangivelse er en opgørelse, der for den erhvervsmæssige aktivitet og ved anvendelse af skattevæsenets egne regler omfatter en => Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

5. 1. Indkomstopgørelse, der for en periode på typisk 1 år i hovedposter består af Omsætning (løbende indtægter) +/- Gevinst/tab ved salg af erhvervsmæssige aktiver - Omkostninger - Afskrivninger - Renter = Skattemæssigt resultat 2. Og en Balance, der på tidspunktet for udløbet af ovenstående indkomstopgørelse består af erhvervsmæssige Aktiver (hvad vi ejer) - Passiver; gæld (hvad vi skylder væk) = Egenkapital; som forskellen mellem ovenstående Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

6. I skattelovgivningen kan den totale selvangivelse være opdelt i grupper af indkomst- og omkostningsarter, der beskattes forskelligt I praksis er det officielle regnskab udgangspunktet for at udarbejde selvangivelsen Udgangspunktet for begge opgørelsesmetoder er Bogføringslovens bestemmelser, hvor grundlaget for registrering er et bilag Et bilag er en ekstern skriftligdokumentation for transaktionens gennemførelse Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

7. Bilaget er en skriftlig dokumentation fra 3. mand og viser køber og sælger af ydelsen, dato, antal, beskrivelse af vare/ydelse, værdi, moms m.v. Bilaget viser således ”business costs” og indgår dermed i det regnskabsmæssige resultat, ”Business profit” (husk Salvatore) Det officielle regnskab er udarbejdet efter regler og vejledning, der er fastsat i Årsregnskabsloven Nationale vejledning og standarder Internationalevejledninger og standarder Sædvaner, kotumer, god og redelig skik og adfærd Diverse love og bestemmelser Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

8. I ovenstående er der i udarbejdelsen af regnskabet plads til en række skøn og vurderinger Selvangivelsen er udarbejdet ved anvendelse af skattelovgivningens bestemmelser, der i forhold til regnskabslovgivningen indeholder mere håndfaste regler og bestemmelser og med meget mindre plads til skøn og vurderinger Så det regnskabsmæssige og det skattemæssige resultat vil som oftest IKKE være det samme Reglerne for opgørelse er som anført ovenfor forskellige (Årsregnskabslov m.v. contra Skattelovgivning) Indtægterne – omsætningen - fra den daglige erhvervsmæssige aktivitet i de 2 opgørelser er som oftest de samme Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

9. I den skattemæssige opgørelse kan gevinst eller tab fra afhændelse af erhvervsmæssige aktiver medtages direkte i selvangivelsen – eller modregnes i saldoen for de andre aktiver. Dermed bliver gevinst/tab ved salget først beskattet senere. Det svarer til et rentefrit lån fra skattevæsenet. I den regnskabsmæssige opgørelse vil man derimod medtage gevinst eller tab ved afhændelse af erhvervsmæssige aktiver i periodens indkomstopgørelse Og omkostningerne vil som oftest også være forskellige i den regnskabsmæssige og i den skattemæssige opgørelse Udgangspunktet er i begge tilfælde, at alle de omkostninger, der er medgået til at erhverve indkomsten – uanset om den giver overskud eller ej – skal medregnes Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

10. Men der vil være forskel på beregning af afskrivninger, og skattemæssigt må du f.eks. ikke trække alle udgifter til repræsentation, middage m.v. fra, når du opgør det skattemæssige resultat af årets erhvervsmæssige aktivitet Det må du imidlertid i en række tilfælde godt gøre i det officielle årsregnskab Lad os nu være lidt mere praktiske: Den følgende gennemgang her vil være af principiel karakter og har ikke til formål at gennemgå konkret skattelovgivning Her skal vi altså ikke have fat i lovparagraffer, bekendtgørelser og tilsvarende Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

11. Fremstillingen er baseret på følgende grundlæggende forudsætninger: Alle indtægter, erhvervsmæssige omkostninger samt regnskabsmæssig gevinst eller tab ved salg af egne aktiver skal beskattes (+/-) Alle transaktioner – indtægter, omkostninger, renter, køb og salg af aktiver - foregår kontant. Denne forudsætning kan selvfølgelig justeres til de faktiske forhold Ind- og udbetalingerne bliver skattepligtige på betalingstidspunktet Den likviditetsmæssige effekt af beskatningen indtræder samtidig med de ind- og udbetalinger, som bliver beskattet Denne forudsætning er ikke særlig realistisk og vil derfor senere blive tilpasset virkeligheden Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

12. Vi fokuserer på likviditetseffekten af beskatningen, og det er kun den, der gør det relevant at beskæftige sig med emnet Hvis der er et skattemæssigt underskud, får vi altså straks udbetalt den skattemæssige værdi heraf fra skattevæsenet Der er kun 1 indkomstgruppe, så alle indtægter og omkostninger beskattes altså med den samme skatteprocent For nemheds skyld anvender vi overalt en beskatningsprocent på 25, så s = skattefaktor = 0,25 Aktiver, som benyttes erhvervsmæssigt, kan afskrives og dermed nedbringe skattebetalingen Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

13. Så ud fra foranstående kan vi udlede, at IndtægterEfter skat = IndtægterFør skat * (1 – s) Og med s = 0,25 bliver IndtægterEfter skat = IndtægterFør skat * (1 – 0,25) Og som nævnt foran er udgangspunktet, at alle indtægter modtages kontant, og skattepligten indtræffer på betalingstidspunktet og så skal der betales skat i det samme øjeblik, som man modtager den indbetaling, der kommer fra Indtægten Og når der gælder omkostninger: Også her handles der kontant, skattepligten indtræder på betalingstidspunktet, og så bliver skatten af den enkelte udbetaling refunderet af skattevæsenet i det samme øjeblik, som man foretager den udbetaling, der er afledt af omkostningen Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

14. OmkostningerEfter skat = OmkostningerFør skat * (1 – 0,25) Renteindtægter og renteomkostninger er også undergivet fuld skattepligt, som indtræder på betalingstidspunktet så RenteindtægtEfter skat = RenteindtægtFør skat * (1 – s) Og med s = 0,25 bliver RenteindtægtEfter skat = RenteindtægtFør skat * (1 – 0,25) RenteomkostningEfter skat = RenteomkostningFør skat * (1 – s) Og når s = 0,25 er RenteomkostningEfter skat = RenteomkostningFør skat * (1 – 0,25) Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

15. I fortsættelse af ovenstående forudsættes det, at renteindtægter og –omkostninger ind- og udbetales kontant, så indkomstskatten skal betales straks, og skattebeløbet – her 25% - af den enkelte renteudbetaling refunderes af skattevæsenet i det samme øjeblik, som man betaler renteomkostningen Vi opbygger nu et illustrativt eksempel I eksemplet vil vi fokusere på den likviditetsmæssige effekt af hvert enkelt tiltag, for hermed kan vi måle og spore den kontante marginale effekt heraf Afslutningsvis vil der blive vist en alternativ opgørelsesmetode, som er baseret på en direkte opgørelse af den skattepligtige indkomst Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

16. Vi investerer primo År 1 i et anlæg til kr. 1.000, der kan generere følgende ind- og udbetalingsstrømme i et projekt: År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000 Omkostninger: Materialer -250 -400 -450 -520 -575 -760 Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900 Administration -150 -170 -200 -220 -260 -300 Omkostninger i alt -700 -1.000 -1.150 -1.340 -1.560 -1.960 __________________________________________________ Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040 Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040 ================================================== Idet ovenstående poster alle forudsættes at blive betalt (+/-) kontant, får vi med rFør skat = 10% for ”Netto resultat”, at K0 = 1.764,46 kr. Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

17. Nu gennemføres der en kontant beskatning på 25% af alle indtægter og omkostninger, der i sig selv betales kontant ”begge veje”, altså ”ind og ud” Nu bliver rEfter skat = rFør skat * (1 – s), hvilket her bliver til, at rEfter skat = 10% * (1 – 0,25) = 7,5% Med rEfter skat = 7,5% kommer beregningerne nu til at se således ud: Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

18. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000 Omkostninger: Materialer -250 -400 -450 -520 -575 -760 Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900 Administration -150 -170 -200 -220 -260 -300 Omkostninger i alt -700 -1.000 -1.150 -1.340 -1.560 -1.960 __________________________________________________ Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040 Skat -75 -125 -150 -190 -210 -260 __________________________________________________ Likvidt resultat 225 375 450 570 630 780 ================================================== Ved kontante betalinger får vi for ”Likvidt resultat”, at K0 = 1.267,09 kr. – og rEfter skat = 7,5% Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

19. Så med indførelsen af skattebetalingen forringes K0,Før skat-værdien af investeringen altså med kr. 497,37 (= 1.764,46 – 1.267,09) Og nu afskrives det indkøbte aktiv. Som eksempel vælger vi at afskrive efter saldo-metoden med 30% pr. periode Endvidere sælges aktivet ved udløbet af det 6. år kontant for kr. 180 Det vil marginalt set give følgende likvide påvirkning af kalkulens hidtidige likviditetsstrøm (for beregninger, se evt. filmen ”Beskatning – Afskrivninger”): Likviditet, saldoafskr. +75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 12,61 som herefter indsættes i kalkulen, således: Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

20. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000 Omkostninger: Materialer -250 -400 -450 -520 -575 -760 Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900 Administration -150 -170 -200 -220 -260 -300 Omkostninger i alt -700 -1.000 -1.150 -1.340 -1.560 -1.960 ________________________________________________________ Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040 Netto salgspris 180 Skat af Netto resultat -75 -125 -150 -190 -210 -260 Likviditet, saldoafskr. +75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 12,61 Salg, skat, af gevinst -15,59 ________________________________________________________ Likvidt resultat efter saldoafskr.300 427,5 486,75 595,73 648,01 792,61 957,02 ======================================================== Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

21. Og det gælder stadig, at rEfterskat = 7,5% Og nu stiger K0, Efter skat med kr. 291,29 til: K0, Efter skat = 1.558,39 kr. Nu gør vi kalkulen endnu mere realistisk, idet skattebetalingerne først forfalder til betaling 1 år efter, således => Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

22. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000 Omkostninger: Materialer -250 -400 -450 -520 -575 -760 Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900 Administration -150 -170 -200 -220 -260 -300 ______ Omkostninger i alt -700 -1.000 -1.150 -1.340 -1.560 -1.960 _________________________________________________________ Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040 Netto salgspris 180 Skattebetaling forfalder 1 år efter Skat af Netto resultat -75 -125 -150 - 190 -210 -260 Likviditet, saldoafskr.+75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 +12,61 Salg, skat af gevinst -15,59 __________________________________________________________ Likvidt resultat efter saldoafskr.300 500 527,5 646,75 675,73 1.028,01 -262,98 ========================================================== Og nu stiger K0, Efter skat med kr. 40,53 til: K0, Efter skat = 1.598,92 kr. Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

23. Den her anvendte metode har hele vejen fokuseret på den likvide effekt af det enkelte tiltag. På den måde gik vi trinvis frem og kunne studere marginale effekter og ændringer i forhold til tidligere Som tidligere anført kan man lave de samme beregninger – og nogle vil endda sige, at det er hurtigere – ved - direkte at udregne den skattepligtige indkomst, - heraf beregne den betalbare skat - og så placere den korrekt likviditetsmæssigt, til betaling f.eks. straks eller om 1 år Det netop gennemgående eksempel med - kontant betaling af indtægter og omkostninger - saldoafskrivninger, - salg ultimo år 6 af anlægget for kr. 180 - 1 års forsinkelse af skattebetalingen vil derefter med denne metode blive udregnet således: => Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

24. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000 Omkostninger: Materialer -250 -400 -450 -520 -575 -760 Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900 Administration -150 -170 -200 -220 -260 -300 ______ Omkostninger i alt -700 -1.000 -1.150 -1.340 -1.560 -1.960 _________________________________________________________ Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040 = 180 – 117,65 Skattemæssig gevinst, frasalg 62,35 Afskr., Saldometode -300 -210 -147 -102,9 -72,03 -50,42 __________________________________________________________ Skattepligtigt res. 0 290 453 657,1 767,97 1.051,91 Skat (Skat.pl. Res. * 25%) 0 -72,5 -113,25 -164,27 -191,99 -262,98 Skatt(Skat.pl.Res.t-1*25%) 00 -72,5 -113,25 -164,27 -191,99 -262,98 LIKVIDITET: 300 500 527,5 646,75 675,73 1.028,01 -262,98 ========================================================== = 1.040 + 180 – 191,99 Skattebetaling udskydes 1 år => Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

25. Som det ses, bliver det likvide resultat (heldigvis) det samme, nemlig År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 Likvidt resultat300 500 527,5 646,75 675,73 1.028,01 -262,98 Og udregningerne af betalbar skat bliver (heldigvis) også ens, således: År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 Nr. 1: Likviditets-/marginalmetoden: Skat af Netto resultat før afskr. -75 -125 -150 - 190 -210 -260 Likviditet, saldoafskr.+75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 +12,61 Salg, skat af gevinst -15,59 __________________________________________________________ Skat i alt 00 -72,5 -113,25 -164,27 -191,99 -262,98 ========================================================== Nr. 2: Direkte: Skat i alt00 -72,5 -113,25 -164,27 -191,99 -262,98 ========================================================== Så resultaterne er ens, det stemmer – og er altså 2 forskellige metoder til at nå det samme resultat! Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

26. Lad os opsummere: K0, Før skat, før afskrivninger 1.764,46 -497,37 K0, Efter skat, før afskrivninger 1.267,09 +291,29 K0, Efter skat, efter saldo afskrivninger og Fra-salg 1.558,38 +40,54 K0, Efter skat, skat betales efter 1 år 1.598,92 Og det gælder stadig, at rEfterskat = 7,5% Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

27. Det var den skattemæssige behandling af en investering og det der af følgende likviditetsforløb Lad os nu se på Finansiering Alle renteindtægter og omkostninger skal medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indtægt i selvangivelsen Derfor først lidt fra tidligere: RenteindtægtEfter skat = RenteindtægtFør skat * (1 – s) Og med s = 0,25 bliver RenteindtægtEfter skat = RenteindtægtFør skat * (1 – 0,25) RenteomkostningEfter skat = RenteomkostningFør skat * (1 – s) Og når s = 0,25 er RenteomkostningEfter skat = RenteomkostningFør skat * (1 – 0,25) Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

28. Endvidere bliver rEfter skat = rFør skat * (1 – s), hvilket her bliver til, at rEfter skat = 10% * (1 – 0,25) = 7,5% Det vil altså betyde, at i ALLE renteformler (se evt. filmen ”Renteformler”) skal ”r” erstattes med ”(1 - s) * r” Som eksempler bliver (1 + rEfterskat)N => (1 + (1 – s) * rFør skat)N Når skatteprocenten er 25 => s = 0,25og rFør skat = 10% får man her (1 + rEfter skat)N=> (1 + (1 - 0,25) * rFør skat )N => (1 + 0,75rFør skat)N = 1,075N og (1 + rEfter skat)N – 1 rEfter skat =>(1 +0,75rFør skat)N – 1 0,75rFør skat =(1 +0,075)N – 1 0,075 Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

29. Vi ser på følgende eksempel på et annuitetslån: rFør skat = 10% rEffektiv = 5% rEfter skat = 7,5% rEfffektiv = 3,75% Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

30. Hvis der ud over renter også betales administrationsbidrag eller lignende til långiver, er dette også fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst Men Afdrag er ikke fradragsberettigede på selvangivelsen!! Det betyder så igen, at ved Afdragsfrie lån, også kaldet Stående lån, er der skattemæssig fradragsret for HELE ydelsen, da der jo netop kun betales renter og evt. administrationsbidrag, men intet afdrag – ud over i den allersidste periode Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

31. Og til sidst lidt om personlig, ikke-erhvervsmæssig skattepligt Den personlige selvangivelse kan i store træk se cirka således ud: + Løn (A-indkomst) Lad os bare nøjes med at konkludere 2 ting: 1. Det er yderst kompliceret 2. Og vi gør ikke mere ved det her! + Honorarer (B-indkomst) + Kapitalafkast fra firmaordningen + Gaver + Udbytte fra selskaber, særskilt beskatning 27% => + Arv (særskilt og lempelig beskatning) - Arbejdsmarkedsbidrag (AMBI), 8% af A-indkomst - Transport til/fra lønnet arbejde ud over en vis minimumsgrænse - Renter (særskilt beskatning, nedsættes over tid fra ca. 33% til 25%) - Fagforening (max. beløb for fradrag) - Betaling til arbejdsløshedsforsikring - Bidrag til velgørende foreninger Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

32. Så derfor vil jeg blot sige ”tak for nu.” Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS