Aktuelt om dyrkning af majs

1. Aktuelt om dyrkning af majs Martin MikkelsenLandscentret Planteproduktion

2. Disposition • Klimaprognose og majs • Helsæd • Kolbemajs • Kernemajs

3. Nordjylland 3200 3000 2800 2600 Majsvarmeenheder 2400 +27 MVE pr. år 2200 2000 1995 2000 2005 2010 2015

4. Nordjylland 3200 3000 2800 2600 Majsvarmeenheder 2400 2200 2000 1995 2000 2005 2010 2015

5. Øerne 3400 3200 3000 Majsvarmeenheder 2800 2600 2400 2200 1995 2000 2005 2010 2015

6. Helsæd Sorter NorFor og majssorter Valg af sorter - udbytte eller FK NDF? Stubhøjde

7. Norfor og majssorter 2007

8. Norfor og majssorter 2007

9. NorFor og majssorter 2007

10. Norfor og majssorter 2007

11. NorFor og majssorter 2007 Stort set uændret rangering efter foderværdi udbytte Vurderer cellevægge højere Sorter med stor andel af NDF får en lidt højere foderværdi og et lidt højere udbytte Sorter med en lille andel af NDF (stor andel af stivelse) får en lidt lavere foderværdi og et lidt lavere udbytte

12. Sorter til helsæd 29-33 pct. tørstof inden midten af oktober Mere end 30 pct. græs i foderrationen: Højt udbytte Høj foderværdi Mindre end 30 pct. græs i foderrationen: Højt udbytte høj FK NDF eller Lav iNDF

13. Sorter til helsæd, 2006-2007 ( ) = antal dage tidligere end Banguy

14. FK NDF og udbytte i majssorter • Grovfoder er 100 pct. majs • 1 fht. FK NDF = 1 fht. Udbytte • Grovfoder er ½ majs + ½ græs • 1 fht. FK NDF = 0,5 fht. udbytte

15. Sorter til helsæd, 2006-2007 ( ) = antal dage tidligere end Banguy

16. Stubhøjde – 33 pct. tørstof i gns.4 forsøg, 4 sorter, 2006-2007

17. Stubhøjde - 33 pct. tørstof i gns. 4 forsøg, 4 sorter, 2006-2007

18. Stubhøjde – 33 pct. tørstof i gns.4 forsøg, 4 sorter, 2006-2007

19. Stubhøjde – 60 contra 20 cm 4 forsøg, 4 sorter P=0,03

20. Stubhøjde - 33 pct. tørstof i gns. 4 forsøg, 4 sorter, 2006-2007

21. Stubhøjde – 60 cm contra 20 cm4 forsøg, 4 sorter

22. Stubhøjde – foreløbig konklusion • Ingen signifikant forskel på Tresure, Rosalie, NK Bull og Banguy • 20 til 40 cm stub giver lille udbyttetab men stor effekt på foderværdien • 40 til 60 cm stub giver stort udbyttetab men tendens til mindre effekt på foderværdien • Effekten på udbyttet størst ved lavere tørstofprocenter • Effekten på foderværdien mindre afhængig af tørstofindholdet • Effekten på udbytte og foderværdi mindst ved stor plantehøjde

23. Kolbemajs Plantetal Høsttidspunkt Opbevaring Ensileringsmidler

24. Plantetal – høstet som majshelsæd15 forsøg 2001-2003

25. Plantetal i kernemajs1 forsøg 2007 i sorten Ecrin

26. Frø pr. ha til kolbemajs/kernemajs

27. Kolbemajs - høsttidspunkt18 prøver 2007

28. Kolbemajs – høsttidspunkt1 forsøg 2006

29. Kolbemajs – høsttidspunkt1 forsøg 2006

30. Høsttider – Crescendo4 forsøg 2002-2005 24/8 7/9 21/9 5/10 19/10 2/11 16/11

31. Kolbemajs høsttid • Så vidt muligt 52-57 pct. tørstof • En uge efter at middeldøgntemperaturen passerer under 10 grader • En uge efter at mere end halvdelen af bladene er svedet af frost • Sen høst øger risikoen for angreb af Fusarium

33. Kolbemajs - opbevaring *Inkl. indlægning og sammenkørsel samt læsning i baggeren/ballepresseren, ekskl. ensileringsmidd. ( ) = skøn

34. Kolbemajs ensileringsmidlerEksempler fra praksis, 2007 ()=Anbefalet dosering Kilde: Henning Pedersen, LandboMidt/Øst

35. Kolbemajs - ensileringsmidler • Generelt ikke nødvendig • Midler til kolbemajs skal • have vist en godkendt effekt på stabiliteten i DLG-gütezeichen • Indeholde propionsyre, propionat (f.eks. Majs Kofasil Liquid) og/eller • Benzoat/sorbat (f.eks. Majs Kofasil Liquid, Feedtech 22, Lactisil 200 NB)

36. Kolbemajs opbevaring • Snitflade: max. 1 m2 pr. FE pr. 100 køer • Tildækning • Tynd underlagsfolie • 1-2 dækfolier • Net, dæk • Silo: sække med småsten langs kanter • 2-3 rækker sække langs snitfladen • Jord over i markstak • Lodret snitflade • Trækkes lige ud - Nix løfte!

37. Kolbemajs opfodring • Der ryddes op for at undgå varmedannelse • Plastikken trækkes ned for snitfladen ved regnvejr

38. Kernemajs • Kernemajs contra korn • Opbevaring af kernemajs

39. Kernemajs contra korn

40. Høje udbytter i sorts- forsøgene til kernemajs i 2005-2006 *vandet 1 gang, tørkeskadet

41. Kernemajs til kvæg 1)Opbevaring og crimpning/formaling 2) Med vand 3)Inkl. ens.middel og pose 4)Med og uden forr. og afskr. af silo, ()=skøn

42. Crimpning af majs, eks. fra Sydjyll. Kilde: Ken Brink, Sønderjysk Landboforening

43. Kernemajs • Kernemajs fortrinsvis for svineproducenter • Opbevaring og håndtering stor betydning for økonomien • Gastætte siloer eller forhåndenværende plansiloer/betonplads billigst • Gastætte siloer skal være behandlet indvendig f.eks. glasemaljeret • Ensileringsmiddel anbefales ved opbevaring i siloposer, stakke eller plansiloer • Ensileringsmidler skal baseres på: • Dokumenteret effekt i DLG Gütezeichen • Konventionelt: propionsyre/propionat i kombination med benzoat, f.eks Majs Kofasil Liquid • Økologisk: Propionsyre

44. Forskel i restbeløb mellem forskellige majssystemer Byg: -15 hkg 0 23 34 14 Byg-15 hkg + 20kr. 0 30 47 24 Byg + 20 kr 0 -11 14 -13 20 cm stub + kolbemajs 20 cm stub 60 cm stub 20 cm stub + kernemajs Forskel i 1.000 kr./år +1% ydel. v. høj stub 0 -12 5 -18 Byg: -20 kr. 0 -13 -3 -23 Uændret m. ydelse 0 -44 5 -18 Kilde: GrovfoderNyt nr. 126, 6. sept. 2007

45. Konklusion Høj stub, kolbemajs og crimpet kernemajs kræver, at græsensilagen udgør 30% eller mere af grovfoderet Høj stub, kolbemajs eller crimpet kernemajs er økonomisk fordelagtigt ved gode forhold for dyrkning af majs i forhold til korn (op i mod dobbelt udbytte i majs i forhold til korn) Økonomien i en høj stub afhænger af en stigning i mælkeydelsen En ændring af kornprisen har mindre betydning for økonomien i alt. majsprodukter

46. Tak for opmærksomheden og GOD SÆSON!