500 likes | 694 Views
Aktuelt om dyrkning af majs. Martin Mikkelsen. Disposition. Majs i 2005 Majsorter Høsttid Stubhøjde Kolbemajs (Fusarium i majs) (Dårlig vækst i majs). 2002. 2003. 2004. 2005. 2002. 2003. 2004. 2005. 71-90. 71-90. Sydjylland. Øerne.
E N D
Aktuelt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen
Disposition • Majs i 2005 • Majsorter • Høsttid • Stubhøjde • Kolbemajs • (Fusarium i majs) • (Dårlig vækst i majs)
2002 2003 2004 2005 2002 2003 2004 2005 71-90 71-90 Sydjylland Øerne Majsvarmeenheder 2002-200515. april – 15. oktober 3200 3000 2800 Majsvarmeenheder 2600 2400 2200 2005 2002 2003 2004 71-90 Nordjylland
15.05-15.10 15.05-15.09 15.05-15.10 15.05-15.09 15.05-15.10 15.05-15.09 Majsvarmeenheder 2005ved sen såning og tidlig frost 3000 2800 2600 Majsvarmeenheder 2400 2200 2000 15.04-15.10 15.04-15.10 15.04-15.10 Nordjylland Sydjylland Øerne
Kernefyldning og modenhed 2005 Middeltemperatur Jylland og Øerne 20 18 16 14 12 Blomstring 10 Middeltemperatur, grader C 8 6 4 2 0 Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Normal
Valg af majssort til helsæd • 30 pct. tørstof før midten af oktober Mere end 30 pct. græs i foderrationen: • Højt udbytte og høj foderværdi Mindre end 30 pct. græs i foderrationen: • Højt udbytte og høj FK NDF Vælg 2-3 sorter
Forskel: 5,48 % Fht. FK NDF Fht. udbytte af a.e. Majssorter til helsæd 2004 - 2005 Forholdstal 100 105 85 90 95 (22) Destiny (16) Treasure (7) Auxxel (6) Rosalie (5) Ravenna (2) Cerruti (0) Topper (0) Banguy 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 Kg tørstof pr. FE Kg tørstof pr. FE Oversigten, s. 350
Majssorter ”Staygreen index” % stivelse Staygreen index = x 100 % tørstof Højt index = Våd stængel, tidlig kolbeudvikling Lavt index = Tør stængel, sen kolbeudvikling
Staygreen Index 65 70 75 80 85 90 95 Destiny(22) ES Pride(19) Avenir(17) Eternity(17) Treasure(16) Vernal(14) Passat(13) Blixxem(10) Majsorter 2004-2005 - tidlige sorter
Majssorter 2004-2005 - sildige sorter Stay-green index 65 70 75 80 85 90 95 100 NKBuul(2) Apostrof(2) Tango(2) Cerruti(2) Adenzo(1) LG3196(1) Candir(1) PR39M48(0) Topper(0) Nescio(0) Banguy(0) ES Shorty(-3) Graphic(-4)
Majssorter til kolbemajs • Ingen sortsforsøg til kolbemajs • Brug sortsforsøgene til majshelsæd • Højt udbytte af stivelse • Nye lovende sorter: Anvil og Patrick
Majssorter til kolbemajs, 2004-2005 Destiny Eternity Treasure Kwiss Salgado NK Bull Cerruti 100 102 104 106 108 110 112 114 Forholdstal for udbyttet af stivelse ved helsædshøst
Høsttider i typer af majssorter • 4 forsøg 2002-2005 • Koldkærgård JB 7 • Avenir, Crescendo, Manatan, Banguy • 4 høst - 2 uger imellem hver høst
Høsttider i typer af majssorter • 2002 og 2003 • meget varmt • tørt – især 2002 • tidlig udvikling og tidlig høst • 2004 og 2005 • lidt varmere end 20 års gns. 1971-90 • sen høst • 2005: svidning af nattefrost 16.-18. sept. (1/3 -1/2 af bladene)
Høsttid Banguy 2002-2005 50 45 40 35 Pct. tørstof 30 25 20 24/8 6/9 20/9 4/10 18/10 1/11 15/11 Dato 2002 2003 2004 2005
Høsttid - konklusion tørstofindhold • < 32 pct. tørstof: +0,4 % pr. døgn i tidlige sorter +0,2 % pr. døgn i sildige sorter • >32 pct. tørstof +0,5 % pr. døgn i både tidlige og sildige sorter • +5 % i tørkeskadet majs
170 150 130 a.e. pr. ha 110 90 70 50 24/8 6/9 20/9 4/10 18/10 1/11 15/11 Dato 2002 2003 2004 2005 Høsttid Banguy 2002-2005
Høsttid - konklusion udbytte • < 30 pct. tørstof • op til 140-200 FE pr. ha pr. dag • >30 pct. tørstof • tidlig udvikling: op til 0-70 FE pr. ha. pr. dag • sen udvikling: stagnerende eller faldende udbytte • Middeldøgntemperaturer under 10 grader har bevirket faldende udbytte • Frostsvidning af en tredjedel af bladene har bevirket faldende udbytte på op til 70 FE pr. ha pr. dag
Høsttid - konklusion kg tørstof pr. FE • <30 pct. tørstof • stærkt faldende • >30 pct. tørstof • stagnerende eller svagt faldende • Frostsvidning: bremser udviklingen i kg ts. pr. FE
Høsttid - konklusion stivelse og sukker • Stivelse • steget meget indtil 30 pct. ts. • steget mindre efter 30 pct. tørstof • frost har bevirket brat stigning – derefter svagere stigning • Sukker • faldet meget indtil 30 pct. ts. • stagneret efter 30 pct. tørstof • lavt ved høje temperaturer • faldet ved middeldøgntemperaturer under 10 grader • faldet efter frost • Sukker + stivelse • er steget 5-13 procentenheder på 6 uger – mest ved tidlig udvikling
Høsttid - konklusion pct. NDF og FK NDF • Pct. NDF • faldet stærkt indtil 30 pct. ts. • stagneret eller faldet svagt efter 30 pct. ts. • brat fald efter frost – derefter stagneret på højt niveau • FK NDF • uændret i 6 ugers høstperiode • Niveauet højest med varm og tør august • Niveauet lavest med kølig/solfattig juli/august
Høsttid - konklusion udbytte af stivelse • stiger stærkt indtil 30 pct. tørstof • stiger svagere indtil knap 40 pct. tørstof • frost bevirket brat stigning – derefter stagneret eller svagt stigende
Høsttid - samlet konklusion • 29-33 pct. tørstof • 29-30 ved et højt stivelsesniveau i rationen • 30-33 ved et lavere stivelsesniveau i rationen • Høst inden middeldøgntemperaturen kommer under 10 grader C • Frostskadet majs (1/3-1/2 af bladene svedne): • Høst ved 28-30 pct. tørstof • indholdet af tørstof er steget, uden at kvaliteten har ændret sig • Høst inden en længere periode med regn
Stubhøjde i majs 1993 og 1997 • 19 undersøgelser • 9 sorter • hele afgrøden med 20 cm stub • nederste stængelstykker á 20 cm • Foderværdi • 1993: træstof • 1997: in vitro
Stubhøjde i majs 28 26 24 22 20 Pct. tørstof 18 16 14 12 10 0-20 20-40 40-60/80 cm stængelstykke målt fra jordoverfladen Fronica (22% ts.) 1993 Husar (38% ts.) 1997 Sonia (31% ts.) 1993 Banguy (33% ts) 1997 Aviso (27% ts.) 1993
Stubhøjde i majs 45 40 35 Pct. træstof i tørstof 30 25 20 0-20 20-40 40-60/80 cm stængelstykke målt fra jordoverfladen Husar (38% ts.) 1997 Fronica (22% ts.) 1993 Sonia (31% ts.) 1993 Banguy (33% ts) 1997 Aviso (27% ts.) 1993
Stubhøjde i majs 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 Kg tørstof pr. FE 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0-20 20-40 40-60/80 Stængelstykke målt fra jordoverfladen Fronica (22% ts.) 1993 Husar (38% ts.) 1997 Sonia (31% ts.) 1993 Banguy (33% ts) 1997 Aviso (27% ts.) 1993
Stubhøjde - konklusion - stængeldele • % tørstof lavest i nederste stængeldele • % træstof ens i stængeldele • % træstof stigende med udviklingen • foderværdi ens i stængelstykker • foderværdi aftagende med udviklingen
Stubhøjde i majs40 contra 20 cm stub 10 9 8 7 6 Ændring i pct. tørstof 5 4 3 2 1 0 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub 1993 1997
Stubhøjde i majs 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 Kg ts. pr. FE i stængel- stykket 20-40 cm 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub 1993 1997
Stubhøjde i majs 40 cm contra 20 cm stub Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 0 -0,01 -0,02 -0,03 -0,04 -0,05 Ændring i kg tørstof pr. FE -0,06 -0,07 -0,08 -0,09 -0,10 1993 1997
Stubhøjde i majs40 cm stub contra 20 cm stub 16 y = 0,0239x2- 2,1191x + 48,944 14 12 10 8 Pct. udb.tab af a.e. 6 4 2 0 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub 1993 1997
Stubhøjde majs - konklusion 40 contra 20 cm stub • +2 pct. tørstof ved 25-30 pct. tørstof i majsen • Minus 0,02-0,03 kg tørstof pr. FE ved hhv. 25 og 30 pct. tørstof i majsen • Minus 11, 7 og 4 pct. a.e. ved hhv. 25, 30 og 35 pct. tørstof
Stubhøjde i majs 120 110 100 90 Intern pris, øre pr. FE 80 70 60 0 20 40 60 80 Stubhøjde, cm Majs 30 pct. ts Majs 25 pct. ts.
Stubhøjde majs Kan være aktuel i veludviklede afgrøder hvis • nok grovfoder, • nok strukturfoder i rationen, • intern pris på majsen er lavere end på foder, som majsen skubber ud af rationen (forudsat uændret mælkeydelse).
Kolbemajs • Kolber med svøbblade høstet med et plukkebord monteret på en finsnitter • 50 pct. tørstof i kolben • 80-85 pct. af udbyttet af FE til majshelsæd • 45 pct. af udbyttet af grønt til majshelsæd • 35 pct. større høstkapacitet • 4 mm snitlængde, crackes effektivt • Ensileringsmiddel med virkning mod svampe • Stor omhyggelighed ved ensilering
Kolbemajs • Foderværdi som valset byg • Måske lidt bedre sammensætning til kvæg?? • mere NDF af en rimelig kvalitet • mindre stivelse • højere AAT • Høj selvforsyningsgrad med hjemmeavlet foder • Prismæssigt på niveau med indkøbt valset byg • Flexibel afgrøde • Alternativ: majshelsæd høstet med en højere stub
Majs til kolbemajs 90 85 80 75 70 Pct. udbytte af a.e. ved kolbehøst i fht. helsæd 65 60 55 50 45 40 36 38 40 42 44 46 48 50 52 Pct. tørstof i kolbemasse
Majs stubhøjde 120 Kolbemajs 110 100 X 90 Intern pris, øre pr. FE 80 70 60 0 20 40 60 80 Stubhøjde, cm Majs 30 pct. ts