Denne præsentation

1. Denne præsentation • I første del udlægges en tentativ teoretiske udformning af et generelt og abstrakt mediebegreb, der kan indfange perceptionsmedier, reproduktionsmedier og teknologiske kommunikationsmedier. Denne teoretiske redegørelse præsenterer muligheden for at iagttage såvel det sociale mikroplan som det sociale makroplan ud fra et medie perspektiv. • I næste del beskrives det sociale makroplan ved at analysere socioevolutionen som en proces hvor nye medier øger den sociale kapacitet til at håndtere kompleksitet i tid og rum. • Slutteligt vælges det sociale mikroplansperspektiv ved at bruge den skitserede medieteori i forhold til en analyse af nyhedsgrupper. • Herefter nogle overordnede betragtninger.

2. Medieteori og sociale systemer • Hvad er medier? • Et medie er noget man kan skabe en form i. • Perceptionsmedier. • Reproduktionsmedier. • Tekniske kommunikationsmedier.

3. Perceptionsmedier • Ifølge Fritz Heider er et medie en løs kobling af elementer. • Et objekt lader sig perciperer som en figur på en baggrund som en distinktion mellem et medieplan og et tingsplan. • Luhmann abstraherer differencen mellem ‘medie’ og ‘ting’ ved at erstatte begrebet ‘ting’ med George Spencer Browns begreb om ‘form’.

4. George Spencer Brown: Form • F = M  UM. • Brown giver et eksempel på at drage en distinktion ved at tegne en cirkel på en plan flade: I operationen kommer cirklen til syne som indersiden (det indikerede), samt ydersiden (det ikke indikerede, resten af verden), samt enheden mellem de to sider – nemlig differencen.

5. Mening • Mening = AktualitetPotentialitet • Formen kondensering:  =  • Mediet består altid af en potentielle koblinger mellem aktualitet og potentialitet • Formen består altid af en aktuel kobling af aktuel og potentiel • Meningsgrænsen emergerer som et resultat af systemets historie hvor selektioner altid er foretaget

6. Geografisk rum Meningssystemer sociale systemer Biologisk system Psykisk system Kommunikation Liv Bevidsthed Opsummering af teorien Fx Oralt sprog sætningmorfemfonemlyd Perceptionsmedier Tekniske medier Reproduktionsmedier

7. Geografisk rum Meningssystemer sociale systemer Biologisk system Psykisk system Kommunikation Liv Bevidsthed Nye medier og socioevolutionen • Individet i en fast kobling til samfundet. • Oralt sprog og segmentær differentiering. Perceptionsmedier Tekniske medier Reproduktionsmedier

8. Geografisk rum Meningssystemer sociale systemer Biologisk system Psykisk system Kommunikation Liv Bevidsthed Nye medier og socioevolutionen • Skrift og stratifikatorisk differentiering af samfundet • Individet stadig i en fast kobling Perceptionsmedier Tekniske medier Reproduktionsmedier

9. Geografisk rum Meningssystemer sociale systemer Biologisk system Psykisk system Kommunikation Liv Bevidsthed Nye medier og socioevolutionen • Print and the functionary differentiation of society. • Individuals are in a loose coupling to society Perceptionsmedier Tekniske medier Reproduktionsmedier

10. Geografisk rum Meningssystemer sociale systemer Biologisk system Psykisk system Kommunikation Liv Bevidsthed Nye medier og socioevolutionen • Trykke: kæmpe videnseksplosion, men via diversifikation fx lande overfor lande, familien over for omverdenen, manden over for kvinden, de forskellige vidensverdner overfor hinanden etc. • Elektroniske medier: kæmpe videnseksplosion især om diversifikation  krav om ligestilling, men MM • Hvor trykken har et bias der gav mange socialisationsstadier, en meget formel front stage og en meget privat backstage – Eksponerer TV vores backstage og gjorde hermed vores front stage mindre formel og elektroniske medier forsager også en sammensmeltning af stadier i socialisation. Perceptionsmedier Tekniske medier Reproduktionsmedier

11. Geografisk rum Meningssystemer sociale systemer Biologisk system Psykisk system Kommunikation Liv Bevidsthed Nye medier og socioevolutionen • Computeren som medie: semantik syntaks alfabet • Mediematrixen, restrukturering, refunktionalisering • Et system, Remediering, effect loops - løskobling • Parallelt rum, der koloniseres, eller løskobles • Interaktivitet, medie for tovejs kommunikation også Perceptionsmedier Tekniske medier Reproduktionsmedier

12. Tale + skrift + Trykken + elektroniske medier + digitale medier. Tekniske medier Samfund Kommunikation Voksende kompleksitet • Det sociale er som medier blevet mere og mere komplekst med større og større potentialitet for social formdannelse.

13. News er en form i samfundet uddifferentieret af den teknologi der afkobler den fra anden kommunikation. Og af hvad der er kondenseret som kultur efter afkoblingen. Kvantitative normer og netiketten (the netiquette). NewsSamfundet

14. Den enkelte nyhedsgruppe kan ses som en form i mediet News, dels uddifferentieret af teknologien og dels af den enkelte gruppes meningsgrænse. Emne, tema. Bifurkation. Fundatsen, FAQ. Nyhedsgrupper News

15. Den enkelte kommunikation kan ses som en form i den enkelte gruppe set som medie, reproducerende eller modificerende meningsgrænsen. At reproducerer meningsgrænsen som den er er at gentage, aktualisere hvad der allerede er kondenseret før og derved konfirmere dette. At negere et meningsforslag er at annullere dette og derved skabe hukommelse om hvad der ikke er en del af systemet. Nye ting og sager der relaterer sig til gruppens emne emergerer i systemets omverden og gruppen må producere nye semantikker for at cope med denne dynamik. Kommunikationnyhedsgruppe

16. Nyhedsgruppen er mediet: De potentielle koblinger af aktualitet og potentialitet Processens struktur Omverden Nyhedsgruppe Iteration af kommunikation KommunikationNyhedsgruppe NewsSamfundOmverden • De aktuelle kommunika-tionsbidrager formen: De aktuelle koblinger af aktualitet og potentialitet • Strukturens proces System omverden Kondenserede former annullerede former

17. Definitioner på Medie • McLuhan: Mediet er meddelelsen. • Meyrowitz: “the term media of communication refers to all channels and means through which information is transmitted among people except direct, face-to-face modes of communication” • Thompson: mediet er symbolske formers materielle substratum. • Brügger: “The substratum is part of the medium on, or in, which the material content is placed”. • Luhmann: et medie er en løs kobling af elementer og former er en fast kobling, af et medies løst koblede elementer.

18. Definitioner på medie • medier genereres altid fra elementer der altid allerede er formet • I kommunikation er elementerne allerede højkomplekse • Et medie er noget man kan skabe en form i: mediet udgøres selv af elementer der kan iagttages som former, men som kan kombineres på en så fleksibel måde at de kan udgøre substansen for selv at danne former. • Nogle medier giver basis for reentry fx kommunikation (NB) Refleksivitet, fx at tale om at tale, refleksivitet kræver sprog – her skabes der former i mediet der referere til, strukturerer mediet selv, kondensering, hver gang der siges noget, trykkes noget ind i mediet der ændret dette (en forskel der ved en senere lejlighed giver en forskel). • Dets elementer er allerede højkomplekse, de er enheden af, sammensatte former fra andre medier: meddelelse den handling der meddeler informationen, fx en lyd, en del af et sprog, Information er selektion ud af en vifte. • NB: kommunikation er reproduktionsmedie der via reentry har uddifferentieret sig fx funktionssystemer

19. Konklusion • Mediet er meddelelsen i den forstand at et medie altid medierer andre medier, men når vi inkluderer formbegrebet betyder det: • At mediering er baseret på mening (at skelne mellem aktuelt og potentielt) • Kondensering • At et medie kan være mere eller mindre løst koblet (fx WWW der er ved at blive løskoblet, eller talen der før skriften formentligt var ret fastkoblet). • Ergo: et medie skal altid forstås i forhold til konteksten: det sociale, bevidstheden, mediematrixen mm.

20. Computeren som medie • WWW er ikke noget system • Det er et medie, men det er et medie hvis elementer (semantik syntaks alfabet) kan bruges til at forme alle kendte semantiske regimer med. • Ikke bare noget MM, men kan være hvis dets elementer bruges til at forme massemedie meddelelser i • Ikke bare kunst, interaktion eller teknik • TV, telefon og interaktion kan være former i dette medie, og disse former er selv medier

21. Computeren et medie • 0er og 1er er selv former, men samtidig elementer i computerens funktionelle arkitektur • Altså en arkitektur der er baseret på symboler, algoritmer og semantikker i forskellige lag. • Lag på lag af form/medie: algoritmer for algoritmer for algoritmer, der fastlægger forskellige funktionelle semantiske niveauer baseret på 0er og 1er • Potentialet virker enormt, men semantikker hviler på det sociale og vil kun blive potentiale for aktualisering i koevolution med det sociale der løskobler mediet – og som i det hele taget kun får sit scope for kompleksitet via sin strukturelle kobling til kommunikations medier.

22. Ude fra • I medieteorien er der ingen forklaring på samspillet mellem mikro og makroplanet, kun en teknisk forklaring: et nyt medie  sociale mikro forandringer. • Og intet abstrakt begreb om hvad et medie er • Der mangler også muligheden for at udlægge det sociale som som struktur virker som medie for formdannelse, som potentialitet for aktualisering. • Luhmann har på sin side berøringsangst med korrelationer mellem kommunikationsteknologi og sociale ændringer.

23. Fundats: dk.fritid.dyr Udveksling af oplevelser og erfaringer med kæledyr. Eksempler på relevante emner i gruppen: - spørgsmål ang. pleje af et kæledyr - diverse råd til folk, som planlægger, at deres hund/kat skal have hvalpe/killinger - hvilken hunderace er velegnet som familiehund - hvordan skal jeg fodre min pythonslange Altså en nyhedsgruppe, hvor alle mulige spørgsmål/fortællinger/råd vedr. ens kæledyr kan tages op. dk.fritid.dyr

24. dk.fritid.dyr • Hejsa alle sammen. • Jeg har en ørkenrotte (han) der er 2 1/2 år gammel. Han har fået et sår på • maven som der er gået betændelse i. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre... Jeg • har ingen anelse om hvad det vil koste at få den behandlet af en dyrlæge, og • om der kan gøres noget ved det. - Eller om det er bedst at aflive den, og • hvad det vil koste. Folk siger til mig at jeg bare selv kan slå den ihjel, • da det ser slemt ud, men det kan jeg ikke. • Er der nogen der har nogle ideer om hvad det vil koste at få en dyrlæge til • at kigge på ham. • Mhv Mette

25. dk.fritid.dyr • Kommer an på hvor du bor osv. • Min dyrlæge tager mindre i konsultation for smådyr end hun gør for hunde og • katte. Såret skal sikkert bare behandles med antibiotika som ikke er • voldsomt dyrt. • Du kan IKKE selv slå din ørkenrotte ihjel, det må du ikke medmindre du er • uddannet til det, desuden vil det også være meget smertefuldt for det lille • kræ at blive "kværket" af sin egen "moar"! (Dernæst går det under • dyremishandling, men det er en anden ting.) • - Jane

26. dk.fritid.dyr • man skal ikke have et dyr hvis man ikke vil betale prisen -- • Hvis dyret er sygt skal det til dyrlæge, og hvad det koster må man tage med, ellers skal man ikke have dyr -- • Slitagen på lejligheden er nok ikke meget større, når man har dyr end når man har børn (…) jeg kan da se at barnet der boede her før også har slidt på dørkarme osv -- • Nå, bor du også et sted, hvor havens fugle er blevet skræmt væk af naboens børn?? -- • Jeg ville med glæde spænde dig godt fast og dumpe dig i havnen!!!!

27. dk.fritid.dyr • du har helt ret i at disse ting (…) nøjleordene ligger netop i motion og stimulation samt aktivering af hunden…. Og motion alene kan ikke gøre det hundene skal også have lov til at bruge hjernen --- • The border of meaning: We are them there have the right atitude to animals /differentiated from/ them who have not. • Men disse indlæg provokerede også mig stærk, idet jeg kom til at tænke på, at de fleste for det første ikke havde nogen relevans for trådens indehaver, og for det andet med tanke for mange børns mistrivsel her i landet, at mange hunde bliver behandlet bedre end disse. Selvfølgelig har det ikke noget med dyr at gøre, men det tricker jo åbenbart mig

28. dk.fritid.dyr • Hvis du går op til din læge, er jeg sikker på, at du kan få både Fontex og en henvisning til en god psykiater. Guderne skal vide, at du har brug for det. - og med en patient som dig, vil psykiateren ikke behøve andre - det er vist stof i dig til at han kunne skrive en bog. Selv, så jeg dig hellere i en spændetrøje. Dorte Cats know what we feel. They don't care, but they know --- • Jeg tænker også på nye skribenter i gruppen, der risikerer at tro at det han siger er sandt - For ellers ville han ligge i mit killfilter nu! • Efter den måde Hans argumenter i tråden om fyrværkeri på hundeng'en, er han bare en troll

29. Symbolically generalised communication media • Skema over SGK: • Funktionssystem medie kode • økonomi: penge, betaling ikke betaling • politik: magt position opposition • retssystem: ret lovlig  ulovlig • videnskab: sandhed sandt  falsk • intimitet: kærlighed elsker elsker ikke • kunst: kunst Kunst ikke kunst • massemedier: nyheder information ikke information • religion: tro transcendens  immanens • uddannelse: dannelse god eksamen dårlig • pædagogik: barnet gavnlig  skadelig for barnet • teknik: effektivitet effektiv ineffektiv