1 / 41

Sundhed menneske og samfund

Sundhed menneske og samfund. Fattigdom på kanten af Lolland-Falster Lise Landgren. Social ulighed i sundhed og indsats på tværs af forvaltninger. Social ulighed Den sociale gradient Socialt udsat Udfordringer ved at samarbejde strukturel forebyggelse på tværs af forvaltninger.

cleo
Download Presentation

Sundhed menneske og samfund

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Sundhed menneske og samfund Fattigdom på kanten af Lolland-Falster Lise Landgren

  2. Social ulighed i sundhed og indsats på tværs af forvaltninger • Social ulighed • Den sociale gradient • Socialt udsat • Udfordringer ved at samarbejde strukturel forebyggelse på tværs af forvaltninger

  3. Social ulighed i sundhed • Forskelle med hensyn til sundhed mellem sociale grupper der potentielt kan undgås og opfattes som politisk og ideologisk uacceptable

  4. Social ulighed i sundhed, to perspektiver: • der er en markant gradient i helbredsniveau i forhold til social position: sygdomsbyrden falder jævnt med stigende uddannelse og indkomst • der er en række socialt udsatte grupper med tung sygdomsbyrde; sygdom er både årsag til og resultat af udsathed

  5. Den sociale gradient

  6. Hvor vi bor (og tjener), afgør vores helbred • Middellevetiden på Nørrebro i København er som i Vietnam (71 år) • Middellevetiden i Nakskov er som i Mexico (74 år) • Middellevetiden i hele Danmark er som i USA (77,5 år) • Middellevetiden i Søllerød kommune er som i Sverige (81 år)

  7. Sociale forskelle i brugen af sundhedsvæsnet Personer, der er socialt dårligt stillet har, sammenlignet med højere socialgrupper: • lavere deltagelse i forebyggende tilbud fx børneundersøgelser og fødselsforberedelse • samme sundhedsplejerskedækning • flere skadestuekontakter • flere kontakter til praktiserende læge • færre til privatpraktiserende speciallæge • lavere brug af tandlæge

  8. Handlemuligheder • Sociale forskelle i helbredsrisici • KRAM • Fys. nedslidning • Stress • Miljøpåvirkninger • Ulykkesrisici • Sociale forskelle i sundhed og sygdom • Dødelighed • Selvvurderet helbred • Langvarig sygdom • Trivsel • Sociale forskelle i levevilkår • Indkomst • Formue • Uddannelse • Socialt netværk • Boligstandard • Etc.

  9. Handlemuligheder • Sociale forskelle i levevilkår • Indkomst • Formue • Uddannelse • Socialt netværk • Boligstandard • Etc. • Sociale forskelle i helbredsrisici • KRAM • Fys. nedslidning • Stress • Miljøpåvirkninger • Ulykkesrisici • Sociale forskelle i sundhed og sygdom • Dødelighed • Selvvurderet helbred • Langvarig sygdom • Trivsel Udjævning af levevilkår

  10. Handlemuligheder • Sociale forskelle i levevilkår • Indkomst • Formue • Uddannelse • Socialt netværk • Boligstandard • Etc. • Sociale forskelle i helbredsrisici • KRAM • Fys. nedslidning • Stress • Miljøpåvirkninger • Ulykkesrisici • Sociale forskelle i sundhed og sygdom • Dødelighed • Selvvurderet helbred • Langvarig sygdom • Trivsel Udjævning af ---------------- Kompenserende tiltag ---------------- levevilkår Forebyggelse Behandling

  11. Indsatser i fht. gradienten • Hvilke målgrupper og arenaer kan man arbejde med? • Førskolebørn - sundhedsplejen, dagpasning • Skolebørn - skole, foreninger • Unge - uddannelsessteder, foreninger • Voksne i arbejde - arbejdspladser • Voksne uden arbejde - social/beskæftigelsesforvaltning • Ældre – lokalcentre, ældrepleje • Alle – boligområder Behov for målrettede tilbud såvel som strukturelle indsatser. Der vil være behov for at arbejde på tværs af forvaltningerne.

  12. Socialt udsatte

  13. Sundhed blandt udsatte borgere

  14. Risikoadfærd – udsatte borgere

  15. Risikoadfærd – udsatte borgere

  16. Hvad koster 20 cigaretter daglig 1 pakke cigaretter = 37 kr. 37 kr. a 30 dage = 1.110 kr. 37 kr. a 365 dage = 13.505 kr. En rygers liv: 20 cigaretter fra 18 – 75 år 13.505 kr. x med 57 = 760.785,00 kr. Man skal tjene 1.620.600,00 kr.

  17. Hvad koster 4 øl daglig 4 øl daglig a 5.00 kr.= 20,00kr. 20 kr. a 30 dage= 600,00kr. 20 kr. a 365 dage= 7.300,00kr. 16 – 75 år = 59 år 59 år x 7.300= 430.000,00kr. En alkoholiker med respekt for sig selv drikker for 100 kr. om dagen 100x365x59= 2.153.500,00kr.

  18. Risikoadfærd – udsatte borgere

  19. Risikoadfærd – udsatte borgere

  20. Risikofaktorer – udsatte borgere

  21. Risikofaktorer – udsatte borgere

  22. Motivationen til at leve sundere er der, men de har svært ved at omsætte det i praksis • Hvis ikke man giver særlig støtte til udsatte grupper øges den sociale ulighed i sundhed • Situationen ville have været helt anderledes, hvis motivationen ikke var til stede • Også behov for strukturelle indsatser til udsatte.

  23. Strukturelle indsatser og tilbud

  24. Strukturel forebyggelse • Projekt om strukturel forebyggelse på tværs af kommunale forvaltninger • Gennemgang af sektorlovgivning mhp. identificering af områder med potentiale for strukturel forebyggelse • Litteraturgennemgang om tværsektoriel og strukturel forebyggelse. • Casebesøg i 9 kommuner mhp. at afdække erfaringer og muligheder/barrierer for tværsektoriel og strukturel forebyggelse.

  25. Hvorfor skal sundhed og forebyggelse være multisektorielt? • Sundhed skabes alle andre steder end i sundhedsvæsnet. • Den demografiske udvikling giver i sig selv grund til at tænke sundhed ind hvor det er muligt. • Udvikling i antallet af overvægtige, fysisk inaktive mv. • §119: Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. ! Det er en nødvendighed, det er ikke omkostningstungt, ansvarlige ledere må handle ! Langsigtet planlægning, ledelsesmæssig udfordring, kultur-udfordring.

  26. Begreber – Strukturel forebyggelse Definition: Forebyggelse, der gennem lovgivning, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmende rammer. Kommunal kontekst Forebyggelse, der gennem rammer, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmende rammer § 17 udvalg: Sundhedspolitisk koordinations udvalg

  27. Begreber – Strukturel forebyggelse Forskellige dimensioner i strukturel forebyggelse:

  28. Begreber – tværfaglig forebyggelse Definition: Forebyggelse, der udføres af aktører fra flere administrative sektorer eller fra både den primære og sekundære sundhedssektor. ”Health in All Policies” definerer det som: ”…coordinated action that explicitly aims to improve people’s health or influence determinants of health […] The term multisectoral action has been used to refer to health action carried out simultaneously by a number os sectors within and outside the health system…”

  29. Muligheder for sundhed på tværs

  30. Kommunale erfaringer • Der er stor interesse for at arbejde med strukturel forebyggelse og for at arbejde på tværs af sektorer. • Stort set alle kommuner har udviklet sundhedspolitikker, som kan danne udgangspunkt for samarbejder. • Der bliver gennemført rigtig meget sundhedsfremmearbejde – også på tværs af sektorer – på det operationelle niveau.

  31. Hvad er udfordringerne? • Organisatorisk parathed • Styringsmæssige udfordringer • Ansvar for indsatserne • Kompetencer blandt medarbejdere

  32. Udfordringer for organisatorisk parathed • Litteraturstudie peger på at følgende parametre er centrale for et velfungerende tværsektorielt samarbejde: • Det opfattes som en nødvendighed • Der er et ”åbent vindue” for indsatsen som understøttes organisatorisk, økonomisk og politisk • Der er de nødvendige ressourcer • Der er en klar opgave- og ansvarsfordeling • Fælles forståelse af forpligtende mål og ambitioner Mange steder er det på det organisatoriske plan vanskeligt at finde en model, hvor det tværgående samarbejde indgår i det kommunale hierarki, på en måde der tager højde for den eksisterende fordeling af roller.

  33. Hvordan sikres organisatorisk parathed • Sikre at sundhedspolitikker er præcise og målbare • Udarbejde sektorspecifikke handleplaner og sikre monitorering og opfølgning. Her kan kommunale sundhedsprofiler være et rigtig godt udgangspunkt. • Sikre at der er viden til rådighed om hvad der virker, og at der er redskaber der kan anvendes. • Koordination mellem sektorer er banal men væsentlig og ofte svær – er der gode eksempler og modeller?

  34. Styringsmæssige udfordringer

  35. Hvordan styrkes styringen • Ledelsesudfordringer: sikring af at der er sammenhæng mellem politiker, strategier og handlinger. • Behov for at binde politik og ildsjæle sammen i fælles og tværgående handleplaner for den samlede indsats. • Alternativt vil indsatserne være tilfældige og ufokuserede, ligesom det vil være vanskeligt at følge op på indsatserne på det strategiske niveau.

  36. Udfordringer vedr. ansvarsfordeling • Ved en multisektoriel tilgang ligger ansvaret for at integrere sundhedsindsatser i de enkelte forvaltningsområder, ideelt set hos disse. • Sundhedsafdelingen vil dog ofte skulle indtage en katalyserende og faciliterende rolle.

  37. Hvordan sikres decentralt ansvar • Ledelsesmæssig og politisk opbakning • Sundhedsafdelingernes roller kan være forskellige, eks: • Sundhedsafdelingen som igangsætter og gennemfører. • Sundhedsafdelingen som facilitator. • Sundhedsafdelingen som faglig ressource – når initiativet kommer fra en anden sektor. • Sundhedsafdelingen har derudover – fsva strukturelle indsatser - opgaven med at udvikle politiker og monitorere på de enkelte forvaltningers indsatser.

  38. Kompetencer • Nødvendigt at se på kompetencer, når sundhedsfremmende og forebyggende indsatser tænkes ind i driften i andre sektorer. • Det kan bl.a. sikres gennem: • At etablere tværfaglige teams, hvor folk fra sundhedsafdelingen/sundhedsprofessionelle arbejder i andre forvaltninger. • Gennem kompetenceudvikling i de enkelte forvaltninger, hvor de får redskaber og viden om hvor de eventuelt skal sende borgere hen. • Ved at de enkelte forvaltningsområder selv ansætter sundhedsprofessionelle. • Men der er også behov for at se på de hvordan sundhedsprofessionelle kan kompetenceudvikles til at give sparring til andre forvaltningsområder, eks. udviklingen af lokalplaner mv.

  39. Opsamlende • Der er stor og stigende interesse for at tænke sundhed ind i andre sektorer. • Der sker allerede rigtig meget på det operationelle niveau, og kommunerne har sundhedspolitikker. • Det er en nødvendighed at arbejde med strukturel forebyggelse, og det vil ofte ikke være omkostningstungt. • Behov for at binde styringsniveauer sammen, og udarbejde præcise og målbare sundhedspolitikker og handleplaner. • Arbejde mod at hver enkelt forvaltning ser det som en af deres kerneopgaver at arbejde med sundhed – der skal bl.a. være faglig og/eller politisk begrundelse. • Sikre kompetencer på tværs af sektorer.

  40. SPØRGSMÅL

  41. FARVEL & TAK FOR DENNE GANG

More Related