Mindfulness og mental sundhed

1. Mindfulness og mental sundhed Karen Wistoft lektor ph.d. Institut for uddannelse og pædagogik (DPU)

2. Artiklens udgangspunkt Hvorvidt kan mindfulness være svar på, hvordan man kan fremme et mentalt sundt liv? Er mindfulness-metoder alene egnede til at imødegå særlige livsstilsmæssige udfordringer fx stress, depression, håbløshed, magtesløshed… Eller kan praktiseringen af mindfulness få betydning for menneskers muligheder for at forandre deres liv i en mentalt sundhedsfremmende retning?

3. Formålet • Afklare på hvilken måde mindfulnessudfordrer etablerede sundhedspædagogiske forståelser af mental sundhed • Beskrive, hvad vi kan forvente, at mindfulness kan bidrage med ift. mental sundhedsfremme • hvad enten man tænker bredt i menneskers muligheder for læring og personlig udvikling, der fremmer deres egen og andres mentale sundhed • eller man tænker mere snævert i det enkelte menneskes mentale helbredsmuligheder

4. A. Mental sundhed • Tre perspektiver på mental sundhed, der præger den sundhedspædagogiske arena: • WHO’s definition af mental sundhed: selvrealisering og produktiv tilpasning • Den salutogenetiske idé: coping-og mestringsstrategier– hvad holder folk raske og friske (godt helbred) selv under svære livsbetingelser (Antonovsky) • ’Well-being’ perspektivet – fokus på menneskers potentiale i forhold til at lykkes (Haidt; Nussbaum). • Alle hviler på en grundlæggende forestilling om, at menneskets mental sundhed kan fremmes ved at udnytte dets handlepotentialitet.

5. B. Historisk afsæt: W. James (1902) • William James’ banebrydende empiriske studier af religiøse erfaringer • The Varieties of ReligiousExperience – A study in human nature(James,1902) • Det ’følelsesfulde temperament’ og det ’åndelige ophav’ er vejen til meditative og religiøse erfaringer, der baner vejen for en sundere liv • Følelsesfuldhed og erfaringer med transcendens bliver analytiske redskaber og nye videnskabelige fremstillingsformer • ’Healthy-mindedness’ eller ’mind-cure’

6. C. Mindfulness’ bidrag til mental sundhed Tre (nutidige) eksempler Fænomenologiske betydningselementer: hvordan det giver mening for folk, der praktiserer mindfulness-meditation (Mace, 2008) Værdigrundlaget i et bestemt mindfulness-træningsprogram (Shapiro, Schwartz, & Bonner, 1998) Grundtræk i en bestemt klinisk psykologisk model for sundhed og velvære, der er koblet til mindfulness (Cloninger, 2004) Illustration af nogle styrende principperne for mindfulness– citater fra forskellige ’mindfulness-guruer’ En række karakteristika og dokumenterede effekter af nutidige buddhistisk psykologisk eller meditativt inspirerede praktiseringer af mindfulness.

7. Erkendelsesteoretisk brud Mindfulness repræsenterer et skift fra handling til oplevelse Og ikke kun et skift i forhold til kendsgerninger men også i forhold til transcendens Mindfulnessåbner for mental sundhedsfremme, der inkluderer oplevelser, der transcenderer egen handling, dvs. noget, der i princippet ligger uden for den empiriske erfaring, noget man måske ikke helt forstår…

8. Kan det lade sig gøre at forholde sigikke-dømmende? Er det muligt at gå forudsætningsløst til verden? Al oplevelse er baseret på tidligere oplevelser, som udgør den meningshorisont, oplevelsen indgår i - man kan ikke opleve uden allerede erkendte oplevelser eller ’mentale domme’ Men med mindfulness skal man tilsyneladende acceptere det, man oplever, uden at dømme – i hvert fald kun ud fra noget, der svarer til accept…? Er der blot tale om moralske domme, som man ikke må foretage, fx intolerance, racisme eller foragt …?  Mennesket kan ikke gå forudsætningsløst til verden, men kan muligvis træne sig selv i at acceptere de fleste oplevelser!

9. Konkluderende pointe • Når man er handlingsorienteret som i den etablerede sundhedspædagogik, tager ens mening farve af fremtiden – med blik for succes’er og fiaskoer fra fortiden • Med handlingspotentialitet flytter man sig ud i fremtiden! • Når man er oplevelsesorienteret som i mindfulness, sættes fortid og fremtid ud af drift, og væren i nuet bliver det centrale • Hvis man virkelig orienterer sig ud fra oplevelse, får nuet så megen fylde, at man orienterer sin mening ud fra ’evighedens synsvinkel’.