Unge-Teamet

1. Unge-Teamet Venner? hvem er jeg? stoffer? CAND.PSYCH. MORTEN SOPHUS CLAUSEN

2. Unge-Teamet Brug af tegning sammen med den unge.

3. Unge-Teamet Stofedukation - at ”undervise” den unge i emner, der er relateret til den unges rusmiddelbrug

4. Unge-Teamet Hvorfor bruge tegning med de unge? # Ikke sprogbundet Mange af de unge har svært ved at formulere sig. De har svært ved at nuanceret deres sprog. De kan være ordfattige. Kan let opleve de kommer til kort overfor alle de velmenende voksne de har haft inde på livet, og som hele tiden vil snakke om tingene. # Flytter fokus lidt Tegningen bliver omdrejningspunkt for dialogen mellem den unge og pædagogen. For mange af de unge kan det være rart, at fokus bliver flyttet lidt væk fra dem. Det bliver mere ”ufarligt” at tale om, når fokus er på et stk. papir. Den unge og pædagogen taler med andre ord om ”det fælles tredje”.

5. Unge-Teamet Hvad kræver det? #At både den unge og pædagogen kan tænke kreativt/i billeder. # At pædagogen kan tegne ”tændstikmænd”, kasser, cirkler og pile. Hvad kræver det ikke? # At man er god til at tegne. Der findes ingen ”rigtige” eller ”forkerte” tegninger!

6. Unge-Teamet Hvem er de unge?

7. Unge-Teamet 2 grupper af unge # Velfungerende unge Main-stream unge # Sårbare unge - eller marginaliserede unge, udsatte unge, svage unge, antisociale unge

8. Unge-Teamet Faktorer der definerer ”main-stream” unges familier # Emotionelt støttende Lærer at forstå og håndtere både egne og andres følelser # Videns/kompetencemæssigt støttende Hjælper med lektier. Forældre lærer fra sig # Socialt støttende Hjælper i forhold til mobning i skolen – blandt venner # Opbyggende i forhold til selvværd/tillid Meninger, behov, følelser er legitime og vigtige

9. Unge-Teamet Faktorer der definerer ”main-stream” unges familier # Giver den unge oplevelse af betydningsfuldhed Jeg er vigtig – Jeg er elsket # Interesseret og kontrollerende Ved hvor den unge er Ved hvem den unge er sammen med # Servicerende Hjælper den unge med praktiske ting (privatchauffør m.m.) Aflaster den unge

10. Unge-Teamet Forventninger, krav eller pres # Forældre håber på den unges ”succes” Forældre og unge har i varierende grad ambitiøse uddannelsesplaner – men altid en plan # Krav om social synlighed og position Bedre at være ekstrovert end introvert # Krav om at kunne ”performe” Skal ”være” noget – ”kunne” noget. Gerne noget der gør mig unik ”Popstarssyndromet”

11. Unge-Teamet ”Main-stream” unge er: #Aktive # Deltagende # Vidende # Kritiske # Selvbevidste # Ikke autoritetstro

12. Unge-Teamet ”Main-stream” unge er også: # Usikre # Forvirret # Selvoptagede # Pressede og stressede # Overoptaget af social position/identitet # Bange for fremtiden

13. Unge-Teamet De sårbare unge – hvem er de? ”Rask””Syg” Den sårbare unge ligger i området mellem det ”sunde” og det ”syge” Der er ingen faste grænser Ikke målgruppe for ungdomspsykiatri Ikke velfungerende, deltagende og i udvikling Sårbar

14. Unge-Teamet Faktorer der definerer de sårbare unges familier # Dysfunktionel familiebaggrund Ofte manglende faderfigur – problem for især drengene Ofte ingen troværdig moderfigur – problem for især pigerne # Ringe forældrekontrol og interesse Ingen ved hvad jeg laver og hvem, jeg er sammen med # Ringe vidensmæssig støtte Dårlig eller ingen forberedelse på skolelivet

15. Unge-Teamet # Ringe social støtte Dårlig eller ingen støtte i forhold til problemer/mobning # Ringe støtte i etablering og vedligeholdelse af sociale relationer/venskaber Ingen eller få venskaber der strækker sig over flere år/hele livet # Ringe psykologisk støtte Ligeglad med mig – ikke elsket # Ringe støtte i fht. negative skemaer Jeg dur ikke til noget, gennemfører ikke noget, ved ikke noget # Ringe støtte i fht. affektregulering og anden emotionel bearbejdning Følelser i et vakuum. Følelser anerkendes ikke

16. Unge-Teamet # Dårlig kommunikation Vi snakker ikke sammen – vi råber # Diffuse magtrelationer De voksne tror de kan bestemme over mig # Misbrug Min mor drikker selv flere kartoner hvidvin hver dag # Vold Jeg bankede min far, fordi han bankede min mor

17. Unge-Teamet De sårbare unge: # Diffust selvbillede/identitetsproblemer # Kronisk tomhedsfølelse # Selvmedicinering # Misbrug opleves og beskrives som selvvalgt # Risiko for kriminalitet # Ingen/ringe tilknytning til alm. ungdomsaktiviteter

18. Unge-Teamet Gruppens betydning

19. Unge-Teamet Gruppens betydning for ”main-stream” unge # Nogen at sige ”hej” til Du har venner, du bliver genkendt. # Nogen at gøre noget med Fælles om et projekt, en aktivitet, en opgave. # Fortrolige # Gruppen bruges som spejl Den unge orienterer sig mod gruppen, men som individ.

20. Unge-Teamet Gruppens betydning for sårbare unge # Søger identitet i fællesskaber med andre unge i samme situation # Gruppen har en kompenserende funktion/skaber tilhørsforhold Vi” overfor eller modsat ”de andre”. Mine venner er min familie. Bange for at miste gruppen og dens kompenserende funktion. Man orienterer sig som gruppe – ikke som enkeltindivid. # Høj grad af respekt Hvis den unge overholder gruppens normer.

21. Unge-Teamet Gruppens betydning for sårbare unge (fortsat) # Problemfrit område Ingen spørger om de problemer de (måske) ved jeg har. Jeg kan være i fred uden at blive kritiseret. # Høj grad af forudsigelighed giver høj grad af tryghed Jeg ved hvad der skal ske: Hash, Playstation, video, Coca Cola. # Ingen almindelige kompetencekrav Så som aktiv i skole og fritid. # Kan honorere gruppens kompetencekrav God til at mixe, til at stole på, en der altid ”er der” for vennerne.

22. Unge-Teamet Hvilke stoffer appellerer til hvilke unge?

23. Unge-Teamet Hvilke stoffer appellerer til ”main-stream” unge? Tanker om mig selv og andre +++ (positive) Fremtid +++ (positive) Fortid +++ (positive) Familierelationer +++ (positive)

24. Unge-Teamet Hvilke stoffer appellerer til ”main-stream” unge? Det gør stoffer der giver den unge (endnu mere): - overskud, selvtillid, styr på tingene og gør den unge mere udadvendt. Hvad er det for stoffer? - de såkaldte ”hurtige” stoffer. ”Handelskole dope”. Dvs. amfetamin, ecstacy, kokain m.m.

25. Unge-Teamet Hvilke stoffer appellerer til de sårbare unge? Tanker om mig selv og andre --- (negative) Fremtid --- (negative) Fortid --- (negative) Familierelationer --- (negative)

26. Unge-Teamet Hvilke stoffer appellerer til de sårbare unge? Det gør stoffer der giver den unge: - ro, som dulmer, sløver og lægger låg på negative tanker og følelser. Hvad er det for stoffer? - Det vil ofte være hash der bliver brugt effektivt. Det kan også være rygeheroin, heroin, opium, opløsningsmidler, GHB (fantasy), PCP (englestøv) , alkohol og benzodiazepiner m.m.

27. Unge-Teamet Hvordan kan man tegne det for en ung? Når en sårbar ung ryger hash. Det går nok Tanker om mig selv og andre --- (negative) Fremtid --- (negative) Fortid --- (negative) Familierelationer --- (negative)

28. Unge-Teamet jj Hvordan kan man tegne det for en ung?Når en ”main-stream” unge ryger hash. Det hele bliver mærkeligt når jeg ryger hash. Rusen er underlig.Før var jeg mig selv og nu er jeg ikke. Tanker om mig selv og andre +++ (positive) Fremtid + + + (positive) Fortid +++ (positive) Familierelationer +++ (positive)

29. Unge-Teamet Hvordan snakke identitetsudvikling, misbrugsidentitet og misbrugsophør med den unge? Ved at tegne, selvfølgelig

30. Unge-Teamet Identitetsudvikling&misbrugsidentitet

31. Unge-Teamet Hvad er forskellen på et menneske og en kanin? En kanin lever bag sin næse. Den ved ikke hvor den kommer fra, hvem der er dens mor, at der er noget der hedder i går og i morgen. Den ved simpelthen ikke at den er en kanin. Dvs. den har ikke en identitet (selvopfattelse) som vi mennesker MORTEN SOPHUS CLAUSEN

32. Unge-Teamet Identitetsudvikling. # Identiteten udvikles og fastholdes i forholdet mellem at ”gøre noget” og refleksion. REFLEKSION AT GØRE NOGET MORTEN SOPHUS CLAUSEN

33. Unge-Teamet Identitetsudvikling. Peter 16 år Fodbold Forældre Søskende Skole Kammerater MORTEN SOPHUS CLAUSEN

34. Unge-Teamet Peter møder Jens der ryger hash hver dag. Hash Jens Den ”gamle” Jens Fodbold Forældre Skole Søskende Kammerater MORTEN SOPHUS CLAUSEN

35. Unge-Teamet Misbrug og identitetsudvikling Hash- Peter Hash- Jens God hash/dårlig hash Hvor har du købt det? PlayStation – Video Hvordan kom du hjem? Kriminalitet Den ”gamle” Peter Den ”gamle” Jens Hvad er du glad for? Hvad er du ked af? Hvad vil du med livet? MORTEN SOPHUS CLAUSEN

36. Unge-Teamet IdentitetsAFvikling • Eller udviklingen af en alternativ identitet og kompetence. GOD TIL AT MIXE EN GOD KAMMERAT SNYDER ALDRIG VENNERNE TIL AT STOLE PÅ HOLDER SAMMEN DELER ALT NÅR JEG HAR VENNER ER MIN FAMILIE LEVER HER & NU FÆRDIG MED 9. KL. GÅR PÅ HG HAR KÆRESTE SPILLER FODBOLD HAR INTERESSER FAMILIEN ER MIN FAMILIE FREMTIDEN ER VIGTIG MORTEN SOPHUS CLAUSEN

37. Unge-Teamet Kompetent i to verdener Nogle unge er psykologisk og socialt så kompetente, at de magter ”to verdener” sideløbende

38. Unge-Teamet Den parallelle identitet Misbrug, kriminalitet, misbrugende venner Familie, skole, venner, kæreste,fritids-aktiviteter, fritidsjob

39. Unge-Teamet Den negative spiral Psykiske og sociale problemer Isolation i misbrugskultur og udstødning Øget brug af rusmidler Brug af rusmidler Forværring af psykiske og sociale problemer Andre unge er så socialt og psykologisk belastet, at de løber en langt større risiko, når de eksperimenterer med rusmidler. Rusmidlerne starter en negativ spiral, og forværrer de problemer, man prøver at dulme.

40. Unge-Teamet Øvelse Gå sammen i 4-5 mandsgrupper. En af Jer er pædagog på Engen. En anden af Jer er Søren, der nu har været indskrevet på Engen i 2 mdr. Søren vil gerne snakke om hans brug af stoffer. Han har røget hash dagligt i godt 1 år nu. Resten af gruppen er observatører. Som pædagog skal du afprøve nogle af de tegninger, som I har fået vist i dag. Prøv at tegne/lave stofedukation for Søren om, hvad det er, der typisk sker med ens identitet, når man tager stoffer. ” Det gælder for mange unge, at ………” ” Der sker typisk det, at …….” Spørg først derefter specifikt til, hvordan det er for Søren. ” Kan du genkende noget af det jeg fortæller?” ”Hvordan ser det ud for dig?” Den der spiller Søren kan lade sig inspirere af en konkret ung, og spille Søren ud fra de fakta, der er på denne unge eller bruge sin fantasi frit. Der er afsat 20 min. til øvelsen. Derefter er der 10 minutters tilbagemelding fraobservatørerne.

41. Unge-Teamet Når man stopper med misbruget

42. Unge-Teamet Ophør med misbrug Ved ophør er Peter isoleret mellem tidligere misbrugsvenner og dem han gerne vil være en del af. Peter Dem Peter gerne vil være en del af Misbrugs-venner ”Fantom-identitet” Identitet Hash- Jens Per MORTEN SOPHUS CLAUSEN

43. Unge-Teamet Fantomidentitet og fantomsmerter-højrisikosituationer, trang og tilbagefald - #Misbrugsidentitetet er skåret væk. #Den gamle identitet er blevet slap. Skal genoptrænes. #Genoptræning tager tid. # Der er risiko for fantomsmerter. Dvs. stoftrang, højrisiko-situationer og tilbagefald. MORTEN SOPHUS CLAUSEN

44. Unge-Teamet Rusmiddelprofil af den unge

45. De forskellige rusmidler Hvilke rusmidler bruger du aktuelt? Hvilke rusmidler har du prøvet? Alkohol, hash, pot, skunk, amfetamin, esctasy, LSD, svampe, kokain, heroin, rygeheroin, lightergas, piller m.m. (Vedr. hash, pot og skunk: Hvordan indtager du det? Hvordan kan du bedst lide at indtage det?) Hvor gammel var du første gang du prøvede? Hvor ofte tog du rusmidlet? Hvor længe stod forbruget på? Hvor meget tog du? Hvilket rusmiddel foretrækker du? Hvad for nogle rusmidler har du prøvet indenfor de sidste 3 mdr.? Rusmiddelmønster - De rusmidler du har brugt indenfor de sidste 3 mdr., hvornår brugte du dem? Hver dag?, om morgen?, om aftenen?, inden du skal sove?, i weekender, til fester m.m.? Bruger du rusmidler når du er alene, eller er det altid sammen med venner? Hvor mange af dine venner bruger rusmidler og hvor tit gør de det? Synes du dit forbrug af rusmidler er steget eller faldet i den senere tid? Eller er dit forbrug det samme? Hvor mange penge tror du, at du har brugt på rusmidler de sidste 3 mdr.? Højrisikosituationer Hvornår er det nemmest at undvære rusmidlet? Hvornår er det sværest at undvære rusmidlet? Hvad er det typisk for situationer, hvor du tager rusmidler? (Bestemte steder, mennesker og/eller følelser). Mestring Når du bruger rusmidler, er det så noget du har besluttet dig for, eller er det bare noget der pludselig sker? Har du lavet regler for, hvornår det er Ok eller ikke Ok at bruge rusmidler? Hvordan får du typisk stoppet, når du først er begyndt? ( Undersøg om den unge bruger passive eller aktive stop metoder). Hvordan plejer du typisk at reagere, når du er i tilbagefald? Er der noget du tænker vi kan gøre for at hjælpe dig, hvis det skulle ske for dig igen? Rusmiddelprofil af den unge (1) Unge-teamet. Århus Amt.

46. Rusfunktion og forventninger Hvad bliver du bedre til når du er påvirket? Hvad bliver du dårligere til? Hvad er det gode ved rus? Hvad er det dårlige ved rus? Hvordan er forholdet mellem forventninger til rus og reel rus? Problemerkendelse Oplever du, at dit brug af rusmidler giver dig problemer? Er du bekymret for dit forbrug af rusmidler? Er der andre der er bekymret for dit forbrug af rusmidler? Parathed for ændring (motivation) Er du interesseret i at arbejde på at nedsætte eller stoppe dit forbrug af rusmidler? Hvad er det der gør, at du enten er interesseret i eller ikke interesseret i at nedsætte / stoppe dit forbrug? Hvis du besluttede dig for at nedsætte/stoppe dit forbrug af rusmidler, hvor stor tiltro har du til at det ville lykkes? (Ex. på en skala fra 0-10?) Rusmiddeladfærd Hvad har du som pædagog observeret i fht. mulig rusmiddeladfærd? Humør: - humørsvingninger? - aggressiv/voldelig? - ligegyldighed? - enten/eller tænkning? Social adfærd: - ændring i døgnrytmen? (bl.a. at den unge har svært ved at komme op om morgenen eller svært ved at sove) - passivitet? - isolation/tilbagetrækning fra andre? - ændring i hygiejne/personlig pleje? - benægtelse/omgåelse af sandheden? -forsvarspræget adfærd? (i fht. at snakke brug af rusmidler) Koncentration/hukommelse: - manglende koncentration? - svært ved at huske? Andet: - kriminalitet? - salg af seksuelle ydelser? Rusmiddelprofil af den unge (2) Unge-teamet. Århus Amt.

47. Skadeligt forbrug (ICD-10) 1. Fysisk eller psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd) 2. Skaden er klart påviselig 3. Varighed af mindst 1. mdr. eller gentagne gange inden for 1 år. Afhængighed (ICD-10) 1. Stoftrang 2. Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen. 3. Abstinenssymptomer 4. Toleranceudvikling 5. Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug 6. Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning. NB: Min.3 af kriterierne skal have været til stede samtidig indenfor 3.mdr. eller gentagende gange indenfor 1 år. Rusmiddelprofil af den unge (3) Unge-teamet. Århus Amt.

48. Unge-Teamet Unge-Teamet Øvelse Gå sammen i grupper på 4-5 personer. En af Jer er pædagog. En anden af Jer spiller en fiktiv eller konkret ung. Resten af gruppen er observatører. Pædagogen skal prøve at komme omkring samtlige spørgsmål i profilen. Pædagogen noterer relevante stikord ned på papiret. Pædagogen slutter af med på sidste side at undersøge, om der er tale om ”Skadeligt forbrug” eller, om der er udviklet ”Afhængighed”. Den unge svarer beredvilligt på de spørgsmål pædagogen stiller. Der er afsat 45 min. til selve øvelsen med rusmiddelprofilen. Der efter er der afsat 15 min., hvor observatørernekommer med deres tilbagemeldinger og diskuterer øvelsen med den ungeog pædagogen. Rusmiddelprofil af den unge

49. Unge-Teamet Den professionelle dialog med en ung med fokus på relationen og samtalen Øh…… Prøv lige at høre efter engang!

50. Unge-Teamet Forskellige positioner i relationen til den anden Den professionelleklienten/den unge _____________________________________________________________________________________ Symmetrisk relation Den kontakt de to mødes i er i udgangspunktet en symmetrisk relation, fordi de begge er ligeværdige - dvs. lige meget værd som mennesker. Dvs. en relation til et andet mennesker vil altid være symmetrisk på det mellem-menneskelige plan. _____________________________________________________________________________________ Asymmetrisk relation På nogle punkter er relationen dog asymmetrisk - den professionelle er hjælperen og den unge er den hjælpsøgende. Dvs. det sætter dem i forsk. positioner i forhold til hinanden. Den professionelle ligger inde med noget viden omkring det område, som den unge/klienten søger hjælp til. _____________________________________________________________________________________ Asymmetrisk relation På den anden side ligger der også en asymmetri i relationen, hvor det er den unge, som ligger inde med noget viden på et bestemt område, som den professionelle ikke har adgang til - dette er en viden om sig selv. Den unge er ”eksperten” på sig selv. Her har den professionelle brug for hjælp fra den unge/klienten til at lære ham/hende at kende. ___________________________________________________________