DSO og Automatisering

1. DSO og Automatisering Louise Jakobsen Dansk Energi/DEFU

2. Hvad er DSO? DSO – Styring og overvågning af distributionsnettet Forskellige kategorier af DSO • lokal overvågning (ikke fjernaflæste kortslutningsindikatorer) • central overvågning (fjernaflæste kortslutningsindikatorer) • styring og central overvågning (fjernaflæste kortslutningsindikatorer, fjernmanøvrebare lastadskillere, evt. målinger)

3. Indhold DSO hos de danske netselskaber DSO – rapport DSO og Automatisering Smartgrid

4. Spørgeskema om DSO i 2007 77 % af selskaberne har svaret på undersøgelsen: • 38 % har indført styring eller overvågning i større eller mindre omfang. • 94 % af dem der har DSO, forventer at udbygge nettet yderligere. • 28 % af selskaberne uden styring eller overvågning, forventer at etablere DSO. • 54 % uden DSO, forventer at etableringen starter inden for 2 år. • 34 % har ikke planer om indføring af DSO.

5. DSO Rapport: Tekniske løsninger og praktiske erfaringerFire danske netselskaber fortalte om deres DSO, erfaringer og valg af teknik

6. Baggrund for etablering af DSO Årsagerne til at etablere DSO er forskellige hos de enkelte selskaber: • Øget fokus på afbrudstider og – hyppighed. • Hurtigere og lettere fejlfinding samt besparelser på mandetimer. • Stort luftledningsnet, hvor radialudfald berører mange kunder – kabellægning og DSO. • Ønske om at skabe et højere serviceniveau hos udvalgte kunder (kulturelle institutioner, stadions, stormagasiner). Reducere afbrudstiden ved udfald hos disse kunder. • Forbedre personsikkerheden ved underjordiske kabelstationer. • Ønske om større kendskab til distributionsnettets infrastruktur. (Hvis overvågningen omfatter strøm- og spændingsmålinger, og disse kobles sammen med andre informationer fra bl.a. produktion, salg, hovedtransformerstationer osv., opnås et større kendskab til driften af distributionsnettets infrastruktur. Dette vil medføre en bedre udnyttelse af nettet, hvilket giver økonomiske gevinster i form af ændrede belastningsgrænser og udskudte investeringer).

7. Strategi og planlægning Før indførelsen af DSO er det vigtigt, at alle i selskabet har den samme holdning til formålet med DSO og er enige om de økonomiske aspekter. Der skal fra starten vælges en strategi for indførelsen af DSO. Følgende aspekter har stor indflydelse på effektiviteten og økonomien ved DSO: • Valget af komponenter • Brugen af eksisterende udstyr eller investeringer i nyt • Kommunikationen mellem station og driftscentral • Stationernes placering i nettet

8. Gruppering Styring og overvågning indføres ikke i alle stationer og ikke i lige stor grad. Gruppering af stationerne er derfor et godt hjælpeværktøj f.eks.: • Ingen DSO • Overvågning (fjernaflæste kortslutningsindikatorer) • Styring og overvågning (fjernaflæste kortslutningsindikatorer, fjernmanøvrerbare lastadskillere) • Styring, overvågning samt målinger (fjernaflæste kortslutningsindikatorer, fjernmanøvrerbare lastadskillere, strøm, spænding, effekt) Gruppering giver et godt overblik over udstyret i de enkelte stationer - specielt hvis de forskellige grupperinger overføres til skærmene i driftscentralen. Grupperingen vil samtidig være en hjælp ved udvidelser eller ændringer.

9. Kommunikation Selskaberne har valgt forskellige former for kommunikation. Omkostningerne til kommunikation er en betragtelig del af de samlede DSO-omkostninger. Kravene har været, at den skal være billig, nem at montere og stabil. Alle selskaber har valgt en kommunikationsform, hvor der i sjældne tilfælde kan forekomme ustabilitet. De er enige om, at et forsinket signal eller et signal der ikke kommer frem er acceptabelt, idet man ved svigt ikke er ringere stillet end før indførelsen af DSO’en. Driftscentralen Visningen af DSO i driftscentralen fungerede fint hos alle selskaber. Den bedste løsning er at integrere DSO med systemet i driftscentralen.

10. Komponenter Komponenterne til DSO er meget forskellige. Valget af komponenter afhænger meget af formålet med indførelsen af DSO. Før etablering bør man opstille en række krav til komponenterne og derefter finde leverandøren. Der kan være krav til: • Placering • Monteringslethed • Pladsforhold i stationerne • Eftersyn • Indgriben i eksisterende materiel De kritiske komponenter er batterier og ladere til lastadskillere og overvågning. Pilotprojekter kan være en god ide. Udstyret afprøves i praksis og evt. problemer som montering og tilslutning, kalibrering, pålidelighed osv. opdages.

11. DSO og automatisering DSO implementeret i hele distributionsnettet har en lang tidshorisont og mange tvivler på, at det nogensinde sker… men i så fald er tanker om en fuldstændig styring ikke langt væk: • Integrering af beregningssystemer. • Betjeningen i driftscentralen bliver understøttet af beregninger og konsekvensstyringer, f.eks. styring af spændingen i de forskellige transformere. • Et program fortæller operatørerne, hvad der skal ske, når en fejl opstår eller eventuelt selv udfører koblingerne - automatisering på højt plan!

12. DSO kan give ny viden om distributionsnettet. Sammenkoblet med yderligere information fra nettet og med automatisering kan den blive en vigtig brik til: • nedsættelse af afbrudsvarigheden • ændring af belastningsgrænser • bedre udnyttelse af nettet

13. I Europa taler man om smartgrid og diskuterer om gamle net skal udskiftes med gammel eller ny teknologi. Skal udskiftninger i dag være forberedt til at møde fremtidens udfordringer? Er det levetiden eller teknologien der i fremtiden bestemmer udskiftningsintervallet?

14. Nettet er mange steder 40 år eller ældre og bygget til den drift vi kender i dag, men fremtiden ser måske anderledes ud: • Meget mere lokal produktion med lav CO2-udledning f.eks micro-anlæg og solceller • Nye kundekrav og ønsker om større leveringssikkerhed • Elbiler der skal oplades, men også aflades når der er efterspørgsel på strømmen • Variable elpriser • Kan det net vi har i dag klare disse udfordringer?

15. Spørgsmål…