Haderslev Kommunes deltagelse i udviklingsprojektet: ”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS

1. Haderslev Kommunes deltagelse i udviklingsprojektet: ”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS i KOMMUNERNE Mere viden og bedre redskaber”

2. Haderslev – organisering - Haderslevreformen

3. ”Opkvalificering af den tidlige indsats”- Opsporingsmodellen: VÆRDIGRUNDLAG: Barnets adfærd skal ses og forstås i den sociale kontekst, hvori barnet indgår Handleguide med beskrivelse af handleveje og -muligheder i det tværfaglige samarbejde Etablering af Rådgivende team Forældrene skal ikke blot inddrages og høres, de skal være aktive samarbejds- parter En fælles forståelsesramme: ICS-tænkningen Det tværfaglige Professionelle sam- arbejde og de faglige ressourcer i dette skal vægtes højt. Vækstmodellen som dialogmodel & tovholder ift. Barnet og familien Type • Navn • 30.11.2014

4. ”Opkvalificering af den tidlige indsats”- Opsporingsmodellen: Alle børn skal ses, det gælder især de helt små børn Anvendelse af *Trivselsskema*i sundhedsplejen, dagtilbud, skole og SFO Øge individuel og mono-faglig refleksion og dialog. Oprettelse af *Rådgivende Team* og *Fagligt sparringsforum* Styrke den faglige sikkerhed og oplevelse af handlemuligheder Formidling af viden ved overgange i barnets liv Anvendelse af samme overgangsskema v. alle overgange & fokus på forventningsafstemning mellem ’modtager’ og ’afgiver’ Type • Navn • 30.11.2014

5. ”Opkvalificering af den tidlige indsats”- Opsporingsmodellen: Effektive møder Dialogmodel + systematisk anvendelse af dagsorden og referat med tydelige aftaler. Vækstmodellen anvendes som dialogmodel. Opsporingstrekanten kan anvendes i forældresamtalen Udnævnelse af tovholder i tværfaglige forløb Forældredeltagelse og - inddragelse Hurtig og relevante reaktioner ved underretninger Fokus på hurtige og synlige handleveje, herunder på underretningspligten, tilbagemelding til underretter mv. Type • Navn • 30.11.2014

6. Faggrupper & opgaver Dagplejen Daginst. PPR Skoler Sund.plejen UU Spec. Afd. Fam.rådgiv. Jobcenter Psykiatri Fam.huset Læger Krisecenter Spec. korps RCT Projekter Type • Navn • 30.11.2014

7. Metoder • Netværksmøder med dagtilbud og skole (med forældredeltagelse) • Faglig sparring med dagtilbud og skole (uden forældredeltagelse) • Vejledningsforløb i hjemmet – mulighed for indstilling til §50 undersøgelse • Observations- og supervisionsforløb i dagtilbud og skole • Pædagogisk psykologiske undersøgelser • Åben Rådgivning Type • Navn • 30.11.2014

8. ”Styrke de tværfaglige sparringsmuligheder” Der arbejdes med to typer af ekstern sparring: Sparring, der sker for at opnå en øget forståelse for det konkrete barns situation, og med forældreinddragelse som naturligt udgangspunkt: …v. tværfagligt netværksmøde, hvor relevante fagfolk indkaldes og deltager - OG - Faglig, kompetenceudviklende sparring ift. egen praksis, som kan ske uden forældreinddragelse: …i Fagligt Sparringsforum, hvor socialrådgiver og psykolog kommer ud i enhederne

9. Underretning v. strafbare forhold, vold og andre overgreb Handlinger og muligheder ift. det konkrete barn - i 'eget hus' og tværfagligt: Møde mhp. overlevering til Familierådgivningen (inkl. underretningsmøde) Det tværfaglige netværksmøde (inkl. møde iht. SEL §49a) Samtale/møde med forældre i ’eget hus’ Den fag-professionelle dialog i ’eget hus’ Fagligt sparringsforum Den enkelte fagpersons opmærksomhed og refleksion Type • Navn • 30.11.2014

10. Type • Navn • 30.11.2014

11. ”ALLE BØRN SKAL SES”- Trivselsskemaet Brugen af Trivselsskemaet skal være en hjælp til at den enkelte fagperson systematisk fastholder og italesætter det anede… – synsninger – fornemmelser – - ’professionel tvivl’ - I den efterfølgende fag-professionelle dialog sættes så flere og flere ord på, efterhånden som der gennemføres en systematisk undren over hvad det er, der evt. er på spil for barnet i den kontekst, som det befinder sig i. Skemaet hjælper derfor til en systematik i forhold til fokus på alle børn og hvorvidt barnet trives, om der er ting, der undrer, eller om barnet er i en udsat position

12. Trivselsskema • Trivselsskema. Udfyldt af: Dato: Type • Navn • 30.11.2014

13. Type • Navn • 30.11.2014

14. ”Effektive møder”- før – under og efter mødet • Domæner i møderne mellem professionelle og forældre: Refleksion Sparring Vejledning Beslutning om indsats Analyse Type • Navn • 30.11.2014

15. Tovholder-funktionen Tovholder-funktionen er bestemt ud fra forældrenes behov for at én tager ansvaret for at koordinere forløbet, som sættes i gang, når tværfaglige parter involveres ift. et barn. Det skal være tydeligt for forældrene – og øvrige involverede – hvem der tager ansvar for at følge op på at aftaler og handlinger sker som aftalt…Hvem kan de altid henvende sig til ift. forløbet?

16. Redskaber i dialogen med forældrene: ”Opsporings-trekanten” ’Opsporingstrekanten’ er en dialog og refleksionsmodel udviklet med henblik på at styrke : • Den enkelte fagpersons individuelle refleksion, fx ved udfyldelse af Trivselsskema. • Den fag-professionelle dialog i ’eget hus’, herunder ifm. dialogen omkring børn med gul og rød trivsel. • Et udgangspunkt for dialogen med forældrene. Kan med fordel anvendes direkte i mødet, eller i forberedelsen før mødet. Type • Navn • 30.11.2014

17. Bygger på principper om: Barnet i centrum Helhedsorientering Ressourceorientering Inddragelse (= dansk lovgivning) ICS-tænkningen Type • Navn • 30.11.2014

18. - fagpersoners relationer og tilgang til barnet og til forældrene - de professionelle omgivelser / institutionens rammer - barnet i børnegruppen/ klassen - barnets færdigheder - barnets adfærdsmæssige fremtræden - barnets følelsesmæssige tilstand - social fremtræden - identitet og selvopfattelse Læring og relationer i "eget hus" Udvikling og adfærd BARNETS VELFÆRD Familieforhold, netværk, øvrige forhold - relationer i familien og forældrekompetencer - øvrige forhold i familien - barnets sundhedsforhold - barnets fritidsforhold - familiens netværk Inddragelse af forældrene- ’Opsporingstrekanten’ afprøves som refleksions- og dialogmodel: Modellen er baseret på ICS-tænkningens basismodel med de overordnede fokus- områder: Barnets udviklings- mæssige behov Forældrekompetencer Forhold i omgivelserne. Men her tilpasset den konkrete kontekst, barnet ses og opleves i. Type • Navn • 30.11.2014

19. Hvordan har du det i klassen ? Hvordan har du det med dine lærere ? Hvad synes du om klasselokalet ? Hvad er du dygtig til ? Er der noget du synes er svært ? Hvad kan du godt lide i skolen ? Hvordan er dit humør oftest ? Hvordan reagerer du, når du bliver sur ? Hvordan regerer du, når noget er svært ? Hvad gør du, når du ikke får din vilje ? Hvordan er du som klassekammerat ? Hvordan er du til at lære ? (koncentration, lytte, række hånden op ....) DIN VÆREMÅDE NÅR DU ER I SKOLEN DIG NÅR DU IKKE ER I SKOLEN Hvad laver du i fritiden ? Hvem leger du med ? Har du en bedste ven ? Er du mest ude eller mest inde ? Hvad vil du allerhelst lave i fritiden ?  ”Elevtrekanten”udarbejdet af lærere på Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal: Type • Navn • 30.11.2014

20. Det går godt Udfordringer Muligheder Aftaler Det bedste i dag Inddragelse af forældrene- Vækstmodellen anvendes som dialogmodel: Type • Navn • 30.11.2014

21. Type • Navn • 30.11.2014

22. Overgange i barnets liv FOKUS: Barnet kommer et sted fra - andre fagpersoner har arbejdet med barnet ud fra andre forudsætninger og mål, end ’vi’ nu skal – og barnet er også på vej videre til andre… Afleverer man eller modtager man et barn? Der er ofte et slip i overgangene – det gælder fx overgangen fra dagpleje til daginstitution og fra daginstitution til skole. Nogle gange er det et bevidst valg: ’Barnet skal have frisk start’ Det ér en balance: SIKRE NØDVENDIG STØTTE – UNDGÅ STEMPLING

23. Overgange i barnets liv Der skal ske overlevering til den modtagende enhed! Baseret på trivselsskema skal der overleveres til dagplejen, børnehave og indskoling. Efter 3-4 mdr. skal der evalueres på overleveringen: ”hvordan ser det nu ud hos Jer”??  Der sker løbende læring og udvikling af kendskab til hinandens kulturer - så vi løbende bliver bedre og bedre.. Type • Navn • 30.11.2014

24. ’Brobygning ved overgange i barnets liv’ex.: Type • Navn • 30.11.2014

25. TIDLIG INDSATS I DEN FREMSKUDTE INDSATS i distrikterne…? Til ex.: ICS-tænkningen som fælles sprog i det tværfaglige samarbejde • Anvendelse af trivselsskema som del af kommunens generelle tilsynsforpligtelse, jf. SEL § 146 stk. 2 • Ensartet brug af overgangsskemaer i alle enheder • ….. Type • Navn • 30.11.2014

26. RESULTATER • UNDERRETNINGER SKER TIDLIGERE (1½ ÅR) • UNDERRETNINGER ER MERE KVALIFICEREDE • BØRN I GUL ZONE SES NU OFTERE • VI HANDLER HURTIGERE OG KAN GØRE DET INDEN FOR DE ”NORMALE RAMMER” Type • Navn • 30.11.2014

27. Succes’ er • Det er nemme enkle redskaber • Redskaber og tankegange, der kan passes ind i allerede eksisterende redskaber Type • Navn • 30.11.2014