210 likes | 533 Views
Ikke-strukturerede datakilder – Etnografisk inspireret forskning, herunder især observationer. Metode, Evaluering og Videnskabsteori i relation til området lærings- og uddannelsesforskning Oktober 2009 Annette Rasmussen. 1. Struktureret observation. Ofte ikke-deltagende studier
E N D
Ikke-strukturerede datakilder – Etnografisk inspireret forskning, herunder især observationer Metode, Evaluering og Videnskabsteori i relation til området lærings- og uddannelsesforskning Oktober 2009 Annette Rasmussen
1. Struktureret observation • Ofte ikke-deltagende studier • Udgangspunkt i detaljeret observationsguide • Ofte kvantitative • Frekvensstudier • Sociometriske studier
Kritik af struktureret observation • Begrænsning af synsfeltet til de kategorier, som forskeren har forhåndsdefineret • Forskerens forhåndsstrukturering frem for deltagernes egenforståelse • Ikke muligt at sammenligne studier gennemført i ikke-identiske omgivelser
2. ’Ustruktureret’ observation • Forskeren er deltager i feltet (total eller partiel) • At forstå aktørerne på deres egne præmisser • Observation og fortolkning er simultane processer • Bearbejdning og forståelse af observationer kan ikke strømlines
Eksempel på observationsguide • Hvad foregår der? • Hvor lang tid er forløbet? • Hvor finder det sted? • Hvem er tilstede? • Hvad laver de tilstedeværende?
Fire typiske observations-/feltroller • Den totale deltager • Deltageren som observatør • Observatøren som deltager • Total observatør (jf. Wellington 2000; Hammersley & Atkinson 1983)
1. Den totale deltager • Skjult observation – etiske dilemmaer • Hvad har deltagelsen bevirket i den givne sociale kontekst? • Risikerer at overidentificere sig med feltet og får vanskeligt ved at betragte det udefra
2. Deltageren som observatør • Relationen mellem forsker og informanter er en feltrelation • Anvendelse af nøgleinformanter (risiko for partiskhed) • Vekslen mellem nærhed og distance
3. Observatøren som deltager • Formel og kortvarig kontakt med informanterne • Stor risiko for misforståelser • for ikke at ”trænge ind” i den sociale struktur - overfladiskhed
4. Den totale observatør • Udelukkende observation • Forskeren forbliver uden for den observerede interaktion • Aktørerne er ikke klar over, at de bliver observeret • Risiko for etnocentrisme
Observation som metode Fordele • Ikke-italesat og umiddelbar information • Iagttagelse af adfærd og ’tavs viden’ • Kan understøtte interview og andre metoder Ulemper • Ressource- og tidskrævende • Selektiv perception
Eksempler på klasserumsobservationer • Diskuter ud fra observationseksemplerne: • Hvad kan disse observationer fortælle om deltagelse i undervisningen? • Hvad kan observationerne fortælle om forskellige børns deltagelse og marginalisering? • Hvad kan observationerne ikke fortælle noget om i relation til deltagelse og eksklusion? • Hvilke nye spørgsmål rejser observationerne?
Etnografien Etnografi er teorier og metoder til beskrivelse af, hvordan mennesker lever, skaber mening og betydning i deres sociale og kulturelle kontekst. (formuleret af Ambrosius Madsen 2003 ud fra Brewer 2000, Anderson 1998, Hammersley & Atkinson 1983)
Etnografisk forskning • Forskning som foregår i naturlige omgivelser – ”feltforskning” • Data indsamles vha. varierende metoder, som især omfatter deltagende observation og relativt uformelle interview • Dataindsamlingen foregår relativt ustruktureret • Fokus er sædvanligvis på en case eller et begrænset antal cases (in-depth study) • Analysearbejdet omfatter fortolkning og begrebsudvikling (Hammersley & Atkinson, 2007 (1983))
Etnografisk fantasi • Etnografiske data kan repræsentere en social verden, som ikke kan beskrives fuldt ud, men dette kan medreflekteres (forudsætter refleksion over materialets tilblivelse) • Små begivenheder i hverdagen har fælles træk med en bredere social og kulturel virkelighed og kan være illustrative udtryk for denne (forudsætter præsentation af det teoretiske grundlag) • Meningstilkendegivelser må analyseres, om end de ikke blot kan forstås som ”sande autentiske udtryk” (forudsætter forståelse af kontekst) (inspireret af Brewer 2000)
Niveauer i det etnografiske arbejde • Beskrivelse – tilblivelse af data (dokumentation af hvad og hvordan) • Analyse – skabelse af begrundet orden i data (kategorisering inden for det empiriske felt) • Fortolkning – etablering af forbindelse mellem den lokale viden, ”lille etnografi”, og den generelle, ”store etnografi”, teoridannelse (Jf. Ambrosius Madsen 2003, inspireret af Wolcott 1994)
Niveauer i fortolkningsprocessen • Afgrænsning af relevante teoretiske tilgange, der giver resonans på data; samtidig læsning af teoretisk materiale • Identifikation af nøgletemaer, der skaber forbindelse mellem fænomener i feltet og de teoretiske positioner • Det egentlige oversættelsesarbejde af, hvad ”det her” betyder.
Kritik af etnografien • Positivismen: krav om validitet, reliabilitet og objektivitet indfries ikke • Postmodernismen: etnografi er ”ikke noget”, repræsenterer ikke andet end den enkelte forskers egne konstruktioner
En tofaset metodologi – kombinationen af en strukturalistisk og konstruktivistisk tilgang • 1. fase: Afdækning af de objektive strukturer – fordelingen af de socialt set eftertragtede goder. Positionerne konstrueres. =Objektiverende brud. • 2. fase: Inddragelse af individernes umiddelbare erfaringsverden. =Subjektiverende forståelse.
Kritiske (eftertanker) -refleksioner • Feltets selvforståelse • Aktørernes selvforståelse • Observatørens egen position • Motivationer • Metodologi
Relevante referencer: • Hammersley, Martyn & Atkinson, Paul: Ethnography. Principles in practice. Routlegde. Taylor & Francis. London. New York. Third edition: 2007. • Hviid Jacobsen, Michael & Kristiansen, Søren: Farligt feltarbejde – etik og etnografi i sociologien. Aalborg Universitetsforlag: 2001. • Hviid Jacobsen, Michael; Kristiansen, Søren & Prieur, Annick (red.): Liv, fortælling, tekst: Strejftog i kvalitativ sociologi. Aalborg Universitetsforlag, 2002. • Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K.: Deltagende observation : introduktion til en samfundsvidenskabelig metode. Kbh. : Hans Reitzel, 2008. • Rasmussen, A.: Dialektiske vinkler på socialisering. I Laursen, E. m.fl. (red.): Tanker til tiden – om studier af læring. Aalborg Universitetsforlag 2006. • Walford, G. (ed.): How to do Educational Ethnography. The Tufnell Press. London, 2008.