Tidlig Tværfaglig Indsats – kommunernes tværfaglige samarbejde Informationsmøde 10. februar 2011

1. Tidlig Tværfaglig Indsats – kommunernes tværfaglige samarbejdeInformationsmøde 10. februar 2011

2. Dagen i dag • Velkommen • Kort intro til det samlede initiativ - baggrund, indhold og formål • Udviklingsprojektet: Indhold, formål og målgruppe • Modelafprøvningen – indhold og krav til deltagelse • Projekt- og processtøtte • Vidensopsamling • Evaluering af lovændringerne • PAUSE – kl. ca. 14.00 • Spørgsmål • Kaffe og kage

3. Det samlede initiativ Baggrunden for det samlede initiativ er: • Udfordringer i det tværfaglige samarbejde Det har bl.a. ført til lovændringer i serviceloven: • Nye muligheder for at udveksle oplysninger om private forhold ( §49a) • Tydeliggørelse af underretningspligten (§ 153) Det samlede initiativ består af: • Informationsmateriale (pjecer og konferencer) • Udviklingsprojekt: Kortlægning, modelafprøvning, vidensopsamling og -formidling • Evaluering af lovændringer Formålet med initiativet er: • Bidrage til generel styrkelse af det tidlige, tværfaglige samarbejde og understøtte implementeringen af lovændringerne

4. BaggrundUdfordringer i det tværfaglige samarbejde Benspænd i forhold til at yde tidlig indsats Udveksling af oplysninger: • Fagpersoner er tilbageholdende med at indgå i faglige diskussioner om et konkret barn eller en ung. Frygter bl.a. at bryde lovgivning om tavshedspligt. • Særligt aktuel problemstilling i samarbejdet mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud. Underretningspligt • Tvivl om hvornår den indtræder. Herunder hvor langt man skal gå ”i eget regi” • Fagpersoner oplever, at de underretter, men at der ikke handles

5. BaggrundLovændringerne Udveksling af oplysninger om private forhold (§ 49 a) • Nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende arbejde • Udveksling kan ske én gang • Opfølgende møde i særlige tilfælde • En ret, men ikke en pligt • SSD-samarbejdet (Socialforvaltning, Skole, Sundhedspleje og Dagtilbud)

6. BaggrundLovændringerne Fagpersoners underretningspligt (§ 153) • Underretningspligten tydeliggjort • Underretning ved vold eller andre overgreb • Tilbagemelding til underretter

7. BaggrundLovændringerne Vedr. tværfagligt samarbejde • Krav om tværfaglige grupper ophæves (§ 49) • Pligt til at arbejde tværfagligt består: - § 19 (Generel bestemmelse) - § 46 (Ny formålsbestemmelse) • Tilrettelæggelse op til kommunerne

8. Udviklingsprojektet- Kortlægning, modelafprøvning og vidensformidling

9. Udviklingsprojektet - Kortlægning Kortlægning af perspektivrige tværfaglige samarbejdsmodeller Formålet med kortlægningen har været: • at identificere tværfaglige samarbejdsmodeller, der på centrale punkter repræsenterer særligt perspektivrige tilgange i forhold til implementering, forankring og organisering af tværfagligt samarbejde i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte. • at beskrive metodiske elementer i en tværfaglig samarbejdsmodel • at skabe grundlag for anbefalinger og inspiration for kommunernes arbejde med at udvikle og optimere den tidlige, helhedsorienterede og tværfaglige indsats.

10. TEKSTB0KSE MED BAGGRUNDSBILLEDE • Indsæt alternativt billede ved at højreklikke Formater Autofigur Farver og stegerVælg Effekter under drop down menu FarveBillede Vælg billede. • Anvend evt. andre farver fra ministeriets farvepa-lette til tekstbokse. UdviklingsprojektetFormål • Formål med udviklingsprojektet: • Styrke en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats i forhold til • børn og unge. • - Hensigten er, at alle børn og unge kan opnå de • samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed • som deres jævnaldrende. • Understøtte og styrke fagpersoner fagligt og organisatorisk i det • tværfaglige samarbejde. • - Hensigten er at sikre, at børn og unge får • tilstrækkelig støtte rettidigt, dvs. tidligt i forhold til et problems • opståen.

11. UdviklingsprojektetDelmål Opnå viden om: • hvordan man bedst muligt udvikler praksis i forhold til de nye muligheder, der er opstået i forbindelse med lovændringerne i servicelovens § 49a (udveksling af oplysninger om rent private forhold) og § 153 (underretning) • hvordan en ordning med socialrådgivere på skolerne bedst muligt kvalificerer arbejdet med tidlig indsats over børn og unge med behov for særlig støtte. • hvordan man bedst muligt inddrager forældrene, børn og unge i respektfuld dialog i samarbejde omkring barnet. Herunder i de situationer, hvor man inden for SSD-samarbejdet har anvendt muligheden for tværfaglig dialog uden samtykke.

12. Udviklingsprojektet- Forventede resultater Ved projekternes afslutning: • At fagpersoner arbejder fagligt velfunderet og yder en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. • At en model for tværfagligt samarbejde med de elementer, der er nævnt i afsnit 7, er afprøvet og justeret, så den understøtter den tidlige, helhedsorienterede og tværfaglige indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte • At de enkelte kommuners udviklingsprojekt er veldokumenteret og, at kommunens justerede model er velbeskrevet med henblik på formidling til andre kommuner. Med afsæt i formål og delmål skal projektkommunerne opstille SMART-sikrede mål for det konkrete projekt.

13. UdviklingsprojektetMålgruppe • Børn og unge med behov for særlig støtte • Fagpersoner, der til dagligt arbejder med børn og unge, og som skal yde en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats; herunder de fagpersoner, som indgår i det tværfaglige SSD-samarbejde (socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud). Kommunen formulerer overordnet og direkte målgruppe for det konkrete projekt med afsæt i lokale forhold ved ansøgningstidspunktet.

14. Udviklingsprojektet- Modelafprøvningen

15. ModelafprøvningenGenerelle krav • Kommunen skal beskrive en model for tværfagligt samarbejde. Indholdet sammensættes og præciseres inden for rammer, krav og anbefalinger, der angives i vejledningen • Ikke krav om en bestemt model, men modellen skal omfatte følgende syv delelementer: • Organisatoriske rammer for modellen • Forståelsesrammer og begreber, som modellen bygger på • Forældresamarbejde • Inddragelse af børn og unge • Underretninger • Udveksling af oplysninger om rent private forhold • Socialrådgivere på skoler. • Kommunens model skal løbende gennem projektperioden afprøves og justeres. • At der er tale om en modelafprøvning betyder, at kommunen forpligter sig til at sikre, at alle implicerede parter anvender modellen. • Modelafprøvningen kan finde sted i hele eller dele (fx distrikt) af kommunen • Der skal være dokumenteret ledelsesopbakning fra både social- og skoleområdet

16. ModelafprøvningenDelelement 1: Organisering • Ledelsesopbakning, -engagement og –prioritering • Velfungerende samarbejdsfora mellem de involverede ledelsesniveauer • At de forskellige faggrupper, der indgår i det tværfaglige samarbejde, er repræsenteret på lederniveau • At der er adgang til forskellige ledere med beslutningskompetence i processen • En veludviklet praksis for efteruddannelse af medarbejdere, der har kontakt med børn og unge med særlig behov for støtte • Styringsredskaber (Klar struktur og kommandoveje i fx handlevejledninger) • Eksterne samarbejdslinjer - tværsektorielt samarbejde

17. ModelafprøvningenDelelement 2: Forståelsesrammer • Modellen skal være baseret på en teoretisk forståelsesramme, herunder klart definerede begreber. • En fælles teoretisk forståelsesramme har til formål at målrette, understøtte og inspirere det tværfaglige og tværsektorielle arbejde samt danne grundlag for fælles begreber, metoder og redskaber. En fælles teoretisk forståelsesramme er endvidere afgørende for en fælles ressource- og problemforståelse samt valg af indsatser • Eksempler: ICS eller Nygrens omsorgsmodel • Der stilles ikke krav om en bestemt forståelsesramme og begrebsdefinition.

18. ModelafprøvningenDelelement 3: Forældresamarbejde Tiltag som er væsentlige i forbindelse med vellykket forældresamarbejde og –inddragelse: • Grundlæggende værdier og orienteringer i forhold til forældreinddragelse indskrevet i kommunens sammenhængende Børne- og Ungepolitik og understøttet af et formuleret værdisæt samt en specifik teoretisk tilgang • Klare retningslinjer og fastlagte procedurer • Understøttende redskaber, fx handleanvisninger med skemaer og skabeloner • Let adgang til faglig sparring og støtte i hverdagen, herunder fra særlige ressourcepersoner • Opkvalificering/videreuddannelse af fagpersoner, fx i den svære samtale, forståelsesrammer i forhold til forældre mv.

19. ModelafprøvningDelelement 4: Inddragelse af børn og unge Tiltag som er væsentlige i forbindelse med inddragelse af børn og unge i det tværfaglige samarbejde: • Grundlæggende værdier og orienteringer i forhold til inddragelse af børn og unge er indskrevet i kommunens sammenhængende Børne- og Ungepolitik og understøttet af et formuleret værdisæt samt en specifik teoretisk tilgang • Klare retningslinjer og fastlagte procedurer • Understøttende metoder (fx børnesamtalen) og redskaber i form af fx handleanvisninger, skemaer og skabeloner • Let adgang til faglig sparring og støtte i hverdagen, herunder fra særlige ressourcepersoner • Opkvalificering/videreuddannelse af fagpersoner, fx i børnesamtalen.

20. ModelafprøvningDelelement 5: Underretninger Tiltag som er væsentlige ifm. underretninger: • Beskrivelse af formålet med at foretage og behandle underretninger set i forhold til lovgivning og kommunens praksis, herunder retningslinjer i forhold til hvornår involvering af socialforvaltningen skal betragtes som en underretning. • Klare procedurer og retningslinjer. • Præcise, grundige og lettilgængelige handlevejledninger og skabeloner vedrørende underretning. Handlevejledningerne er bl.a. med til at sikre ensartede procedurer på alle niveauer i organisationen. • Faglig sparring og støtte til den fagperson, der underretter.

21. ModelafprøvningDelelement 6: Udveksling af oplysninger Tiltag som er væsentlige ifm. udveksling af oplysninger: • Præcise, grundige og lettilgængelige lokale handlevejledninger Bl.a. i forhold til: • Notatpligt • Opbevaring af oplysninger • Inddragelse af børn, unge og forældre • Vejledning i forhold til tilfælde, hvor samtykke ikke opnås

22. ModelafprøvningDelelement 7: Socialrådgivere på skoler • Sikring af ledelsesmæssig opbakning og fokus; både fra skoleleder og familiechef i socialforvaltningen. • Præcisering af skolesocialrådgivernes funktion, rolle og aktiviteter både ift. skolen og forvaltningen. Herunder systematiseret sparring og samarbejde med andre socialrådgivere. • Strategi for udbredelse af kendskabet til skolesocialrådgiverne, herunder en målrettet indsats i forhold til at udbrede kendskabet til muligheder i ordningen.

23. Projekt- og processtøtte

24. Projekt- og processtøtte • Til kvalificering af projektbeskrivelsen • Til implementering af ny lovgivning (SSD samarbejdet og underretningsreglerne) • Til afdækning af efteruddannelsesbehov • Til afprøvning af socialrådgivere på skoler i det tværfaglige kommunale samarbejde Møder og seminarer • Møder med hver kommune • Fælles erfaringsseminarer Refusion af merudgifter ved projektdeltagelse • Modeludvikling og afprøvning (socialrådgiver på skoler) • Herunder til skræddersyet behovsafstemt efteruddannelse af relevant personale • Vidensopsamling

25. Udviklingsprojektet- Vidensopsamling

26. Vidensopsamling Løbende vidensopsamling, der udmøntes i implementeringsguide til alle landets kommuner • Servicestyrelsen forestår en løbende vidensopsamling, som kommunen skal afsætte ressourcer til at bidrage til. • Der forventes skriftlig såvel som mundtlig indrapportering.

27. Evaluering af lovændringerne

28. Evaluering af lovændringerne Evalueringen skal føre til: • Beskrivelse af væsentlige problemstillinger vedrørende underretning og udveksling af oplysninger om private forhold • Redegørelse for i hvilken grad og hvordan lovændringerne bidraget til at styrke det tværfaglige samarbejde og en tidlig indsats • Redegørelse for udviklingsprojekternes erfaringer med positive og negative konsekvenser af lovændringerne.