670 likes | 831 Views
Særlige arbejder. Landinspektørloven - oversigt. indeholder bestemmelser om udøvelse af landinspektørvirksom-hed og omfatter bl.a.:. beskikkelsen (a) eneretten (b) og erhvervsudøvelsen (c). (a) beskikkelsen. betingelserne for tildeling (§ 1) og muligheden for bortfald (frakendelse) § 3.
E N D
Særlige arbejder Landinspektørloven - oversigt indeholder bestemmelser om udøvelse af landinspektørvirksom-hed og omfatter bl.a.: • beskikkelsen (a) • eneretten (b) og • erhvervsudøvelsen (c) (a) beskikkelsen • betingelserne for tildeling (§ 1) og • muligheden for bortfald (frakendelse) § 3 Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Landinspektørloven - oversigt (b) eneretten (§ 4) • matrikulære arbejder (fastlæggelse af skel og udarbejdelse af matrikulære sager jf. UL § 13, stk.1) • må kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse (ej i Kbvn. og Frb.) • ikke til hinder for at andre udfører matrikulært arbejde, men da under tilsyn Eneretten er • baggrunden for § 6, som giver ministeren mulighed for at pålægge landinspektører at udføre matrikulære arbejder og • for §§ 7-13, der vedrører landinspektøransvaret Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Landinspektørloven - oversigt (c) erhvervsudøvelsen § 5 En praktiserende landinspektør eller en landinspektørassistent med beskikkelse må ikke udføre matrikulært arbejde vedrørende en ejendom, når landinspektøren har en væsentlig interesse i ejendommen eller er interesseret i sagen på en måde, der i øvrigt kan vække tvivl om landinspektørens upartiskhed. Det samme gælder, når nogen af følgende har en væsentlig interesse i ejendommen:1)landinspektørens ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående personer eller2)en person, et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, hvortil landinspektøren er knyttet ved tjenesteforhold. • virksomheden kan ud-øves i de firmaformer, der er anført i § 4 a og b (enkeltmandsfírma eller firmafællesskaber, aktie- eller anpartssel-skaber) • § 5 indeholder (vigtige) bestemmelser om habi-litet Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Landinspektørloven - oversigt § 4 c det er en betín-gelse for udførelsen af matrikulære arbejder, at den praktiserende landinspektør har teg-net ansvarsforsikring. Forsikringen skal ud-over tab som følge af udførelse af matriku-lære arbejder dække tab som følge af anden landinspektørvirksom-hed. ... • § 4 c indeholder krav om krav om er-hvervsansvarsforsikring, ligesom • praktiserende landinspektører, der er medlemmer af Den danske Landinspek-tørforening er bundet af foreningens ”Vedtægt for landinspektørvirksomhed”, som indeholder bl.a. • kollegiale bestemmelser • etiske regler • bestemmelser om erhvervsansvarsforsikring og • normalydelser for forskellige arbejder (se http://www.ddl.org/ddl/love/ddl/virksomhed.htm) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretninger (UL §§ 35 - 41) Er et særligt konfliktløsningsinstitut, som • forestås af landinspektører • indebærer en bindende fastlæggelse af ejendomsgrænsen (medmindre afgørelsen indbringes for domstolene) • hvor(for) der også kan tages stilling til hævd (§ 38) Ved skelforretningen skal den retligt gældende ejendoms-grænse fastlægges • enten den matrikulære grænse • eller en forandret, hævdvunden grænse Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretninger indført for at aflaste domstolene • der først kan behandle sager om ”skels beliggenhed”, efter at der er afholdt en skelforretning UL § 38 Der kan ikke anlægges rets-sag om skels beliggenhed, herunder som følge af hævdser-hvervel-se, før der er afholdt en skelforretning efter reglerne i §§ 35 og 36. Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretninger indført for at aflaste domstolene U 2005.3129 VLK: I en sag, hvor der var enighed om, at der var vundet hævd, men uenighed om grænsen, vurderede landsretten, - at tvisten angår beliggenheden af skellet, og - at udstykningsloven er til hinder for, at en sådan sag anlægges, før der er afholdt en skelforretning, og afviste sagen fra domstolene. • der er dog forskellige opfat-telser af, hvornår der forelig-ger en skelsag (jf. VSF afsn. 1., skelforretning ikke nødv. hvis striden alene vedr. hævd, ikke grænsernes be-liggenhed) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning er en udenretlig afgørelse • der kan ikke føres vidner • forhandlingsprincippet gælder ikke, hvorfor • landinspektøren selv må oplyse sagen Væsentligt, at formalia nøje overholdes • tilsidesættelse vil let kunne bevirke forretningens ugyldighed NB Skelforretning kan ikke afholdes i Københavns og Frede- riksberg kommuner Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretningens forløb • rekvisition • habilitet • indkaldelse • åstedsmøde • erklæring • indbringelse for byretten • notering • omkostninger Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - rekvisition Kun grund til at afholde skelforretning, hvis der er tvist • Men véd rekvirenten egentlig, hvad han beder om? • Problemet kan være at afklare, om skelforr. er nødvendig • bare tvivl? • hvad er sagens genstand? • Hvis rekvirenten er en ikke-ejer: retlig interesse? • Er skelforretning mulig? • hvilken type skel (fællesjord, off. vej., labil grænse, særskilt ejen-dom/areal) • andre retlige spørgsmål (f.eks. servitutfortolkning, adkomstspørgs-mål) - herom kan landinspektøren kun rådgive • Hvilke ejendomme involveres? Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - habilitet Forholdet til rekvirenten • habilitetskravet har særlig vægt • vigtigt, at neutraliteten opretholdes (landinspektøren er ikke ”rekvirentens mand”) Landinspektøren kan • orientere om regler og generelle forhold (sagsgangen, om-kostninger og -fordelingen m.v.) • kan spørge med henblik på at afklare • kan lytte, men ikke gå ind i sagens substans (ikke kommen-tere eller vurdere) • rådgivning medfører inhabilitet (vedr. gennemførelsen), men ikke som bisidder Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - habilitet • det centrale er, at der ikke må herske ”tvivl om landinspek-tørens upartiskhed” (jf. LL § 5) • tidligere matrikulære arbejder • vedr. ejendommen • det pågældende skel (registret i en matrikulær sag) • den pågældende rekvirent medfører ikke ubetinget inhabilitet • anticiperende indkaldelse ikke mulig (skelafsætning med-fører stillingtagen) • tvivl om habilitet • parternes skriftlige accept • evt. forelægges KMS Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning mulig? nej ja • adkomst uvis: • skel mod ejendom ejet af rekvirentens nærtstående familie: • brugsretsgrænse, hvor lejeaftale er udløbet, men fortsat bru-ges: • skel/skelerklæring yngre end 20 år: • uregistreret skel: • labilgrænse: • skellets beliggenhed afhænger af fortolkning af andet rets-grundlag: • ejer udebliver: nej (må forelægges domstolene) ja (for at afbryde råden) ja nej (hævd udelukket, den aktuelle grænse er skel), men i vandløb: ja (for at afklare skellets beliggenhed) nej (må forelægges domstolene) ja Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - forberedelse • landinspektøren • har en selvstændig undersøgelsespligt og • er derfor ikke bundet af parternes påstande • relevant materiale • almindelige matrikulære informationer • historiske oplysninger • tingbogsoplysninger og aktkopier • tekniske kort og luftfotos • andre dokumenter • markundersøgelser • nødvendige • uden partsmedvirken • orientere • fuldt og • lige Sagen bør være forberedt i et sådant omfang, at afbrydelse/udsættelse undgås (ikke spilde folks tid) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Orienteringsskrivelse kræves ikke i det matrikulære regelsæt, men er hensigtsmæssig for • at naboen kan få besked om rekvisitionen • og om hvad, der skal ske (det efterfølgende forløb) • at opfordre parterne til at indsende relevant materiale • oplyse, hvem der kan deltage (f.eks. familie og bisidder) • at oplyse om forberedende målinger og undersøgelser • og ikke mindst om refusions- og retshjælpsmulighed (kan være ansvarspådragende at undlade) • samt at gøre parterne opmærksom på, at sagen kan give anledning til betydelige omkostninger Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
R B N Skelforretningen vil her også nødvendiggøre, at dette skel fastlægges R N B R Gade Særlige arbejder Skelforretning - indkaldelse Skelforretning forudsætter som udgangspunkt tinglyst/utvivl-som adkomst • hvis et areal er inddra-get under trediemands tilgrænsende ejendom Men kan også gennemføres f.eks. • en hel (eller en særskilt del af en) samlet fast ejendom er inddraget under naboejendommen • en del af fællesjord er inddraget under til-grænsende ejendom Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - indkaldelse • skal omfatte rekvirenten og berørte ejere (erhververe) • med min. 14 dages varsel • skal ske skriftligt • ved anbefalet brev • evt. ved stævningsmand • med oplysning om • tid og sted • hvem, der er indkaldt • at parterne kan foreslå andre indkaldt • mulighed for at afgive fuldmagt • mulighed for at medtage bisidder • mulighed for at begære deltagelse af hegnsynsmænd Tidspunktet bør fastsæt-tes, så det ”passer” par-terne og deres bisiddere Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - åstedsmødet Ikke ualmindeligt at mange deltager: foruden landinspektøren og dennes medhjælpere, parterne med familie og bisidder (advokat/ landinspektør) Hovedpunkterne: • forretningens lovlighed • sagens genstand • fremmødte • regelgrundlaget • hvem der skal betale • muligheden for refusion • besigtigelse • lsp.´s egne undersøgelser • oplysninger og påstande • vurdering af problemet • forligsprøve • foreløbigt skel • evt. udgiftfordeling Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Hævdserhvervelse Begrebet DL 5-5-1 • forudsætter råden • i en periode på min. 20 år • i god tro? • kontinuerligt • retsvirkning • tinglysning Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Ejendomshævd - krav vedr. rådighedsudøvelsen • intensitet • naturlig ejerråden eller begrænset råden? • permanens • periodisk, afbrudt (og da hvorfor?) • berettiget • dualismeelementet, ret til råden, overdragelse • synlighed • snighævd, forsætlig uvidenhed • substituerende • brugers råden, råden mod bruger • stedfæstet • entydig grænse (?) • lovgivningen • udelukker ikke ubetinget (passivitet) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Hævd Afbrydelse • fysisk modråden (problematisk hvis hævd er vundet) • hævdsvirkning fortsætter, hvis rådigheden fortsætter • retligt • indsigelse (udenretlig påtale) ikke nok • skelforretning/søgsmål (stævning) • retsvirkning af rekvisition indtræder • tidligst når naboen får at kendskab til rekvisitionen • har rekvisition suspensiv virkning? Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Hævdsfrigørelse regelgrundlaget: TL § 26 § 26. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde overfor en senere erhverver i medfør af § 1, skal denne dog gøre sin ret gældende inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham.stk. 2 … • erhverver skal inden 2 år efter købet ”gøre sin ret gældende” • udenretlig indsigelse tilstrækkeligt (dog bevisproblemer) • undtagelse fra TL § 1 Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Hævdsfrigørelse men bestemmelsen (TL § 26) har begrænset gennemslagskraft • thi køber skal være i godt tro • og skal være erhverver • domstolspraksis bedømmer aftalen • hvad har køber erhvervet? • byejendomme: vanskeligt (jf. U 1942.32 HD og 1991.27 HD) • land- og skovbrugsejendommen: muligvis (jf. LSP 1996.232 og 431, 1998.39 og 40) • Man køber som beset og kan derfor ikke forvente at erhverve jorder uden for den fysiske grænse • er altså ikke erhverver • hvilket er forudsætningen for ekstinktion Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Hvad overdrages? Hegnet mellem 7 o og 7 p ikke anbragt i den matrikulære græn-se (hækken kan f.eks. være anbragt som eget hegn) 7 o har for nylig fået ny ejer K. Ejendommen besigtiget ved køb 7 o 7 p • Sælger afhænder det, han ejer • ikke hævd: den matrikulære ejendom • hævd: ejendommen, som den er afgrænset i marken • køber erhverver det, sælger ejer (og derfor kan sælge) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning eller dom? Spørgsmål vedr.: • ejendomsgrænsers beliggenhed • hævdserhvervelse (grænsehævd) skal afgøres ved skelforretning KMS tilkendegiver i VSF afsn. 1., at lsp . under en skelforret-ning også kan afgøre, om hævd er bortfaldet efter TL § 26, stk.1 Spørgsmål vedr.: • overdragelse eller andre retlige forhold, herunder fortolkning • ekstinktion af hævd, samt • tilfælde, hvor det er nødvendigt at få tinglyst adkomst som følge af hævd skal afklares ved dom Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Åstedsmødet - forligsprøve • parterne udtaler sig ikke under vidneansvar - men det vil være tilfældet, såfremt sagen går til domstolene • lsp. skal sikre sig, at alle får mulighed for at fremlægge deres synspunkter • bør afholdes sig fra at kommentere udsagn og opførsel • i praksis vigtigt for et forlig, at ingen taber ansigt (man skal derfor ikke tilbagevise påstande) • og til sidst tilkendegive og begrunde sin afgørelse • og søge parternes tilslutning hertil NB! Når lsp. har truffet sin beslutning, kan sagen ikke hæves uden, at alle samtykker (jf. BSF § 3, stk. 2) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
ingen stilling-tagen til skellet Særlige arbejder Skelforretning - åstedsmødet Mulige resultater • Ikke-forlig: foreløbigt skel (afmærkes med skelmærker) • Forlig • om matriklens skel/hævdsgrænse: • om anden grænse: - kan angå mere end skellet, men må ikke være betinget skellet er endeligt skelforretningen hæves, registrering på grundlag af en alm. matrikulær sag • Hæves f.eks. for at gå til dom-stolene (f.eks. fordi sagen angår fortolkning af en aftale) • Udsættes f.eks. for at foretage yderligere undersøgelser.Ny mødetid kan aftales Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - redegørelsen Formålet er at redegøre for sagen faktuelt • at redegøre for sagens faktum • rekvirenten, de indkaldte , de fremmødte • baggrunden • åstedsmødet • forholdene på stedet • de nedlagte påstande og afgivne forklaringer • lsp.´s egne undersøgelser • at præsentere afgørelsen Redegørel-sen er kun nødvendig i sager, hvor der ikke indgås forlig også af hensyn til hegnsynets anvendelse af fordelingskriterier Fremsendes snarest efter skelforretningen jf. BSF § 5, stk. 2, sammen med omkostningsopgørelsen (stk. 3) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - redegørelsen Formålet er også at give et grundlag for parternes vurdering af, om afgørelsen skal indbringes for domstolene • begrunde afgørelsen • omhyggeligt, pædagogisk, præcist og relevant • ikke uddybe og forklare efterfølgende Sagsomkostninger • opgøres med angivelse af fristen for henvendelse til hegns-synet • i forligssager skal der udfærdiges en udtalelse om skelfor-retningen, hvis forliget ikke omfatter omkostningerne (jf. BSF § 4, stk. 2) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - sagens omkostninger omfatter • landinspektørens honorar og udlæg • incl. den matrikulære registrering, men ikke evt. renter • rimelige udgifter for en part til fremskaffelse af oplysninger (ikke advokatbistand) • evt. omkostninger til stævningsmand • evt. omkostninger til hegnsynsmænd (ved skelforretningen) • ikke efter takst, skal derfor aftales • ikke vederlag til hegnsynet vedr. fordeling af omkostninger Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - udgiftsfordeling • Udgangspunktet: rekvirenten betaler • Hvis enighed: evt. fordeling på åstedsmødet • Hvis uenighed/manglende stillingtagen: rekvirenten kan begære fordeling ved hegnsynet - frist 8 uger • Intet til hinder for at indkalde landinspektøren • Såfremt skelspørgsmålet indbringes for domstolene, skal der også fordeles skelforretningsomkostninger (evt. hegnsyns-sag må hæves) • Videre prøvelse: domstolene (også selv om skellets belig-genhed ikke anfægtes) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - udgiftsfordeling • rekvirenten/andre parter kan pålægges hele/dele af udgiften • fordeling skal ske under hensyntagen til: • parternes interesse (ikke synligt/uskarpt skel?) • baggrunden for sagen (behov for, værn) • resultatet af sagen (hvem fik ret?) Fordeling kan derfor ikke alene fordeles efter, hvem der vandt/ tabte (ej heller, hvis fordelingen foretages af domstolene) Omkostningerne vedr. sagens førelse ved domstolene fordeles derimod på grundlag af de almindelige principper i RPL Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - udgiftsfordeling • af hegnsynet: fastsætter fordelingsforholdet, jf. BSF § 10, stk. 3 • af domstolene: fastsætter fordelingsforholdet eller et beløb, taberen skal udrede, jf. BSF § 10, stk. 4 NB domstolene fordeler omkostningerne • hvis hegnsynets afgørelse ønskes prøvet • hvis skelspørgsmålet ønskes prøvet Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - refusion af udgifter (”fri proces” - VSF afsn. 8.3.) Skal søges • før - NB! pas på habiliteten ved ansøgning til statsamt • efter skelforretningen: senest 8 uger efter hegnsynets afgørelse Hvad refunderes? • kun >50% hvis hegnsynet/domstolene har fordelt • udbetales kun til landinspektør efter fuldmagt fra parten • refusion kun hvis sag er berettiget og hvis afsavn (BSF § 11, stk. 1) • refunderes af KMS • ”fri proces” ved hegnsyn/domstole udredes også af KMS Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - omkostningsfordeling Vejledende reduktionsskemaforomkostningsfordeling ved skelforretninger Rekvirent 100 % Reduktionmed 25-50 % hvis usikkerhed om skellets beliggenhed 25-50 % hvis medhold 25-75 % nødvendiggjort af nabo (chikane m.v.) kursivmarkerer udgangspunktet Alle omkostninger kan evt. pålægges én part Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretninger - oversigt (henvisninger til BSF) Skelforretningen rekvireres hos landinspektøren (§ 1) Forberedelse og evt. orienteringsskrivelse Indkaldelse til åstedsmøde - § 2, stk. 1 Åstedsmøde (§ 2, stk. 2) Forlig, skellet er endeligt (§§ 3 og 4) Ikke forlig (§ 5) Det afsatte skel er foreløbigt Stævning udtages (§ 5, stk. 2) Parterne er passive - § 5, stk. 2 Dom, skellet er endeligt (§ 6) Skellet registreres i matriklen (§ 9, stk. 1) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - registrering (BSF § 9) Skellet skal altid registreres • forligserklæring eller • landinspektørens erklæring om forretningen med kortbilag, samt • attest fra byretten om, at stævning ikke er udtaget • rådighedsdokumentation (hvis mulig) • forandret skel: øvrig sagsdokumentation som ved ejendoms-berigtigelse • uforandret skel: evt. dokumentation for teknisk ændring Dokumentation, hvis retssag ikke har været anlagt: Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - registrering (BSF § 9) Dokumention, hvis skellet er fastlagt ved dom: • dommen eller udskrift af retsbog (hvis indenretligt forlig) • landinspektørens erklæring om forretningen med kortbilag (med påtegning, hvis skellet er ændret jf. BSF § 6, stk. 3) • forandret skel: • øvrig sagsdokumentation som ved ejendomsberigtigelse eller • arealoverførsel (hvis forlig om grænse, der hverken svarer til matrik-lens grænse eller til grænsen i marken) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning - registrering Forlig om anden grænse • må skelforretningen afbrydes og • sagen færdiggøres som en arealoverførsel Hvis der indgås forlig om en anden grænse end den retligt gældende ejendomsgrænse (dvs. en anden grænse end enten den hævdvundne eller matriklens skel) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning ? Ejeren af matr.nr. 1 bk anmoder en landinspektør om at afholde skelforretning vedr. skellet mellem matr.nr. 1 bk og 1 qs. På åstedsmødet oplyser ejeren af matr.nr. 1 bk, at hun havde købt ejendommen - en landbrugsejendom - for ca. 1 år siden, og at den tidligere ejer ikke havde oplyst noget om skelproblemer. Ejeren af matr.nr. 1 qs oplyser, at han købte ejendommen for 15 år siden og da fik påvist ejendommens vest- og østgrænse som henholdsvis en skelgrøft og et plankeværk, og at han siden har disponeret over dette areal, bl.a. ved opsætning af trådhegn, opførelse af et beboelseshus og en værkstedsbygning. Landinspektøren har gennem sine undersøgelser fundet frem til, at matr.nr. 1 qs er udstykket fra 1 bk for 18 år siden, men først blev afhændet nogle år senere. Den tidligere ejer af i l bk, er nu død. Hvor ligger ejendomsgrænsen? Skal/kan der under skelforretningen tages stil-ling til de forhold, der afgør skellets beliggenhed? Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Skelforretning ? Situationsplan Matrikelkortet privat fællesvej 6.00 m br. pr. fl.vej matriklens skel 1 qs 1 qr værksted 1 aæ 1 qs 1 bk 1 aæ 1 qr skelgrøft plankeværk trådhegn 1 bk Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Ejerlejligheder en hybrid Begrebet • er ikke nogen samlet fast ejendom, men i tinglysningsmæs-sig henseende en ”bestemt fast ejendom” (jf. U 1990.480 VLK) • i særskilt eje, hvortil hører • en uadskillelig andel i fællesejendommen i et samejefor-hold (EJL § 2, stk. 2) • som dog ikke er til hinder for afståelse af (dele af) fælles-ejendommen • hvoraf grunden fortsat består som en samlet fast ejendom (jf. U 1987.971 ØLK) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Opdeling eller udstykning? Ejerlejlighedsopdeling er sekun-dær i f.t. udstykning (jf. EJL § 3) § 3. Ejerlejligheder kan kun oprettes i ejendomme, som i deres helhed opdeles i ejerlej-ligheder og kun, når en land-inspektør attesterer, at udstyk-ning ikke er mulig. Ved ejen-domme forstås bestemte faste ejendomme i tinglysningslo-vens forstand. 1. pkt. er ikke til hinder for, at flere selvstændi-ge lejligheder udlægges som én ejerlejlighed. • omfatte hele ejendommen (alle bygninger), såfremt • udstykning ikke er mulig, hvilket kan skyldes fysiske eller retlige forhold • men kan også omfatte flere selvstændige ejendomme (jf. U 1979.27 HD) • ved opdeling skal en lsp. atte-stere, at udstykning ikke er mulig Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder BL § 10 a forlanger, at bebyggelse med flere énfamilieboliger efter april 1992 opføres således, at udstykning er mulig Stk. 1. Når der opføres mere end ét enfami-liehus til helårsbeboelse på en ejendom, skal bebyggelsen opføres og anbringes således, at hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes til en selvstændig ejendom med lovlig vejadgang. Mulighed for udstykning som nævnt i 1. pkt. skal også foreligge, når der ved til- eller ombygning eller andre forandringer af et bestående enfamiliehus sker en opdeling af huset i flere enfamiliehuse.Stk. 2. … • hvorfor udstykning da er mulig • f.s.v.a. boligbebyggelse før 1992, kan opdeling ske, hvis udstykning ikke er mulig Hvis en nyere bebyggelse ikke kan udstykkes fysisk (kræver vandrette skel), kan bebyggelsen opdeles Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Ejerlejlighedsopdeling Opdeling af den samlede ejendom kan foretages, hvis den en-kelte bygning kan opdeles Eller: opdeling kan foretages efter forskellige bestemmelser (U 2001.2269 ØLK) • landbrugsejendomme • ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger (kan afhændes efter opløsning gennem salg til 3.die-mand) Opdeling er ikke mulig (§ 10, stk. 7) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Ejerlejlighedsopdeling Hvilke enheder kan opdeles? • kun bygninger • særskilt afgrænsede, lukkede husrum • også erhvervslokaler (butikker, kontorer, produktionslokaler, lagerrum m.v.) • lokaler under én ejerlejlighed kan ligge spredt • birum kan udgøre (en del af ) fællesareal • brugsrettigheder vedrørende fællesejendom kan stiftes • ved servitut eller • i vedtægten Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Ejerlejligheder - opdelingsbetingelserne (EJL § 10, stk. 1) Ejerlejligheder etableres ved opdeling af bygninger • Fri opdeling • bygninger opført efter 1. juli 1966 • fredede bygninger (kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen) • bygninger, der udelukkende anvendes til andet end beboelse (erhvervsbygninger og ferieboliger) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Ejerlejligheder - opdelingsbetingelserne (EJL § 10, stk. 1) Ejerlejligheder etableres ved opdeling af bygninger • Betinget opdeling • bygninger med højst *) 2 beboelses-lejligheder opført senest 1. juli 1966 • bygninger, som delvis skal indrettes til ældreboliger, hvis ældreboligerne og resten af bygningen hver for sig udgør en samlet ejerlejlighed • kondemnerede bygninger, hvor mindst halvdelen af bruttoetagearealet indret-tes til ungdomsboliger som én ejerlej-lighed, hvis den resterende del indrettes til andet end beboelse *) U 2005.2079 HD - på trods af, at bestem-melsen i EJL § 10, stk. 1 gælder for bygnin-ger, der ikke indehol-der andre lejligheder eller rum end 2 be-boelseslejligheder, er helt klar (den fordrer altså at der 2 og kun 2 lejligheder) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Ejerlejlighedsopdeling - kvalitetskravene (§ 10, stk. 1, pkt. 2) Dokumenteres af landinspektøren • lejlighedsstørrelse (boliger min 26 m2 netto) • køkken (min 7 m2 netto) • bad (min. 2.5 m2 netto) • installationer (varmt og koldt vand, afløb og el) • opvarmning (alle beboelsesrum) Dokumenteres af kommunen • isolering • tilpasning af varmeanlæg • brandsikring • beboelsesrum funktionelle Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Særlige arbejder Ejerlejligheder • Tagetager (§ 10, stk.1, nr. 1 og stk. 2, 3, 4 ,6, 7, nr. 2 og 9) • nye lejligheder kan opdeles hver for sig eller samlet • som private udlejningsboliger, almene boliger eller andelsboliger • eksisterende boliger skal opdeles under ét • videreopdeling af almen boliggruppe kun mulig, hvis særskilt salg af almene boliger • Blandende bebyggelser (§ 10 a) • min. 80% erhvervsareal (iflg. BBR 31.12.2003) • ledigt erhvervsareal så der kan etableres min. samme antal boliger, som der allerede findes • nye boliger min. 85 m2 brutto og min. 75 m2 netto (tinglyst areal) • deklaration om helårsbebyggelse på alle beboelseslejligheder • eksisterende lejligheder skal før salg opfylde kvalitetskrav • Særskilt salg af almene boliger (§ 10, stk. 5) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj