Scenografi , iscenesættelse og selviscenesættelse

1. Scenografi, iscenesættelse og selviscenesættelse

2. Gruppeopgaver til start på scenografi – og iscenesættelses-forløb • Redegørelse for de scenografiske virkemidler: • Klinisk sterilt rum, vertikale linjer • Fugleperspektiv: kvinden kommer til at virke lille i det store kolde rum. • Rød maling som fungerer som blod, for at dramatisere situationen • sort tøj – hvid rum (kvinden er blikfang) • Visuel kommunikation.

3. Gruppeopgaver til start på scenografi – og iscenesættelses-forløb • Frihedssøgende kvinde griber ud efter friheden.

4. Scenografi og iscenesættelse-øvelser

5. Uhyggeligt rum • I skal skabe et uhyggeligt rum med forgrund, mellemgrund og baggrund. • I skal realisere (herunder finde et rum: gå på opdagelse på seminariet, der er kældre og skumle trapper) et rum, hvor I også og især arbejder med lys/ mørke og evt. med skygger. Find nogle lamper(fx OH-projektorer, arkitektlamper, evt. nogle fra scenen i festsalen), lån og brug dem og aflevér dem tilbage. • Det uhyggelige skal handle om, at et lille uskyldigt menneske bliver truet af et stort uhyggeligt monsterlignende menneske. • Først og fremmest skal I have fokus på rummet, rummet skal udtrykke uhygge i sig selv. • I skal derefter også forholde jer til sceneriet – rum og sceneri skal gå op i en højere enhed. • I skal så iscenesætte jer som de to figurer og fotografere billeder fra samme (publikums) synsvinkel, som det var en form for teater. Billederne skal være udtryk for et tidsmæssigt (måske bare inden for et halvt minut) fremadskridende forløb i handlingen. • I skal vælge 3 billeder ud af jeres fotografier og gøre dem klar til fremlæggelse for holdet. Karakterisér og begrund præcist jeres valg af rum (forgrund, mellemgrund og baggrund), brug af lys og rekvisitter. Kommentér også jeres iscenesættelse af figurerne og deres handlinger. • Målgruppen for jeres lille iscenesættelse er indskolingen. • I må gerne have i tankerne, at børnepublikummet ikke kan lade være med at være aktiv, hvis børnene er engagerede i forestillingen. Fx hvis iscenesættelsen lægger op til, at de ser den onde før, det uskyldige barn gør, så at advare barnet ved at råbe ”Pas på!” • (Rens jeres fotos for billedmæssigt støjende ting, linjer mm. Fx kan en kaffekop ødelægge den uhyggelige stemning – en mobiltelefon kan give håb og …. Alt kommunikerer)

6. Arbejde med uhyggelige rum • Her har vi arbejdet med skygger, lys og mørke. • Monstret er sort og upersonligt. • Trapperne virker lange og uendelige. • Parykken og brillerne skal give pigen et skolepige udtryk.

10. Fortsat arbejde med uhyggelige rum • En garderobe i en kælder som rum. • Et monster med et hvidt hoved som er sådan lidt scream-maske inspireret. Monstret er meget større end pigen, hvilket skal understrege dets styrke. Monstret skal virke flyvende, og derfor har vi ikke fotograferet dets ben. • Trappen er stejl og lang, og den virker meget som en meget skrøbelig flugtvej.

14. Rum under vand • Skab og fotografér et rum/ en scene, som tydeligt foregår under vand. I må bruge projektor med transparent og vandfarver, og I må finde billeder fra nettet eller andre steder (de kan kopieres over på transparent) som viser et undersøisk miljø. • Master Suko (den onde) kommer ind på scenen, hvor der er fisk og søstjerner, nogle er bange for ham og andre er modige og driller ham. • I skal ikke agere fisk og master Suko i jeres scene, men diskutere og tænke jer frem til en god scene og et godt sceneri, hvor en fin handling kan finde sted. • Hvordan tænker I jer, fisk og søstjerner skal se ud, og hvordan kan man lave dem … masker, sminke, kostumer….? Og hvordan bliver rummet rigtig havbundsagtig?

15. Et rum under vand Vi ville skabe et rum ved hjælp at forskellige havagtigte effekter såsom: Planter af forskellig art, sand, vand og sten i forskellige størrelser. Vi forsøgte os både med tranperent og projektor.

16. Proces Sand Planter

17. På transperent

18. På projektor

19. På projektor med vand foran noget af linsen

20. Yderligere ideer til ”rekvisitter” • Gammel sko på havets bund • ”Crap” papir i rulle til at hænge ned • Strandskaller • Vigtigt med lydeffekter • Fehår til at skabe genskærseffekt fra solen • Dyr kan evt formes i flamingo eller skumgummi.

21. Manga • Sidste opgave er, at I i grupper skal undersøge Manga – hvordan ser Manga-tegneserie-figurer ud? Hvad karakteriserer dem? – hvad karakteriserer rummene/ scenerne i tegneserierne? I kan gå på nettet se fx her: http://www.randersbib.dk/default.asp?page_id=414 • og finde en masse om Manga og I kan gå på biblioteket. • I skal lave en lille ppt på 8 slides, hvor I samler op på/ kommunikerer væsentlige oplysninger om Manga. • Musicalens væsentlige figurer skal være Manga-agtige. Denne undersøgelse, I nu laver, kan og skal kvalificere musicalens figurer.

22. Manga

23. Manga • Manga betyder på dansk ”Fri skitse”, ”hurtig skitse”, eller ”klodset skitse” ’ • Manga er en tegneserier som kommer fra Japan Blev kendt i den vestlige verden i midten af 1800tallet

24. Manga Manga er ikke noget nyt. I 800 år gamle japanske templer er der tegneserieagtige vægmalerier som kaldes manga. Hokusai, som døde i 1849 og var en af Japans berømteste kunstnere, kaldte nogle af sine billeder for manga. Så de moderne mangaserier har rødder i klassisk japansk kunst. Moderne japansk manga startede med Osamu Tezukas serie om Astro Boy i 50’erne. Tezuka betragtes i dag som mangaens gud, og Astro Boy er lige så kendt i Japan, som Mickey Mouse er i USA.

25. Manga Det er først efter at Dragon Ball kom i 1999 at danskerne for alvor er begyndt at læse manga. Der er også begyndt at komme manga som er tegnet af danske tegnere. Alfa, Sepp og Stick er en dansk serie. Der er også kommet bøger til dem der gerne vil lære at tegne manga – og til dem der har tegnet et stykke tid og gerne vil lære mere

26. Manga Mangas særtræk er; Figurernes ansigter ses ofte tegnet med store øjne, sort hår, små næser og spidse hager. Historierne er lange, ofte flere tusind sider. De læses "bagfra", fra højre mod venstre. Manga-tegnere brug af et hav af visuelle tegn og symboler, som er unikke for manga. 

27. Manga Manga er en tegnestil, men også et fortælle-medie. Det vil sige, at man fortæller en historie i billeder. Det er vigtigt at kunne tegne ansigter og personer fra mere end en vinkel - og også i spændende situationer, ikke bare stillestående. Bruger fartstriber, perspektiver og lydord for at skabe spænding og dramatik i tegneserierne.

28. Manga Personerne i serierne er sammensatte fx en hovedperson med overnaturlige kræfter kan samtidig være en almindelig dreng med hverdagsproblemer. De to mest udbredte stilarter er Shonen- og Shojo manga. Shonen manga er action, superhelte og robotter, som f.eks. i Dragon Ball. Shojo manga er den nuttede stil, hvor figurerne har meget store øjne og frisurer, som f.eks. i Tokyo Mew Mew. Mange af serierne har lidt af hvert og bliver læst af både drenge og piger.

29. Masker • Maske til jordelement • Hønsetråd, papmache, gibsgage • Maling: Mars Black, Sap Green, RawUmber, YellowOchre og BurntUmber • Masken skal virke sammenpresset, som noget tungt jord. • ”Håret” er meget grønligt og skal give en fornemmelse af græs og mos.

30. Progression i udarbejdelse af jordelement-maske

31. Refleksioner over Jordelement-maske • Her har jeg arbejdet med elementet jord. • Den ujævne overflade er fremkommet via hønsenettet og papmache, denne overflade relatere til naturlig jord. Farvebruget er mange, observeret fra jordlag fra naturen. • Helheden skal udtrykke en lidt bøvet og skæve rolle, som jord havde i musicalen.

32. Vand element-maske • Ler • Papmache • Maling: process Cyan, Titanium White, PhthaloTurquoise.

34. Refleksioner over vandelementmaske • Formen på masken skal relatere til en spejlet vanddråbe. Jeg har forsøgt at skabe et ”vandet” og lidt blævret udtryk på masken, for at associasere til vand. • Farverne er benyttet efter observation af havet.

35. Landskabsbilleder Made by: Kirsten Hyldal Mads Weigelt Troels Rauf Larsen Marianne Christensen

36. Uhyggeligt rum

37. Begrundelse for valg af uhyggeligt rum • Lys/skygge og rum: forgrunden er lys og baggrunden mørk. Det giver en fornemmelse af uhygge, da man ikke ved hvad der er inde i mørket. • Komposition: elementerne i billedet har en vertikal nedadgående bevægelse • Farver: jordfarverne brun, grøn og sort er i den mørke ende af farve skalaen, hvilket skaber en uhyggelig stemning.

38. Magisk rum

39. Begrundelse for valg af magisk rum • Lys/Skygge: lyset skinner i form af solens stråler gennem trætoppene og skaber et lysslør, der giver en magisk fornemmelse hos beskueren. I og med at himlen ikke er synlig, men kun består af lys og skov, giver en stemning af en elverskov. • Skoven som motiv signalere i sig selv noget magisk og mystisk.

40. ”Organisk linjer møder konkrete hårde linjer”

41. Begrundelse for valg af organiske linjer møder konkrete hårde linjer • Skiltet giver en skarp kontrast i forhold til det organiske bløde linjer.

42. Vand som betydningsfuldt/dominerende, fortællende element.

43. Tyste landskaber

44. Depressive landskaber

45. Begrundelse for valg • Sommeren er over og vi går en mørk tid i møde. • Ageren står alene på marken og venter på at samlet op. • Der er skygge bagved den jorddynge som ageren står på.

46. Arbejd med fordoblinger fx spejlinger eller flere af samme slags.