Hvilke oplysningstyper kan terminologiske ressourcer for oversættere omfatte? Nordterm-kurset 2007 Terminology for trans

1. Handelshøjskolen i København Hvilke oplysningstyper kan terminologiske ressourcer for oversættere omfatte?Nordterm-kurset 2007Terminology for translators Bodil Nistrup Madsen Sprog- og vidensteknologigruppen & DANTERMcentret

2. Oversigt • Oplysningstyper • Metoder og systemer til udarbejdelse af terminologiske data • Terminologisk versus leksikografisk tilgang – et eksempel • Eksempler på terminologiske data udarbejdet til oversættere

3. Oversigt • Oplysningstyper • Metoder og systemer til udarbejdelse af terminologiske data • Terminologisk versus leksikografisk tilgang – et eksempel • Eksempler på terminologiske data udarbejdet til oversættere

4. STANLEX Leksikalske datasamlinger Indholds- og strukturbeskrivelse Anna Braasch, Dorthe Duncker, Hanne Jensen, Claus Bo Jørgensen, Bodil Nistrup Madsen, Margrethe Hansen Møller, Hanne Ruus Dansk Standard: DS 2394-1

5. Systemer til maskinstøttet oversættelse: • forudsætter, at der i systemerne at virksomhedens specielle terminologi indlæses i oversættelsessystemernes ordbogskomponent • Begrebsafklaring og vidensdeling: • termbase, som indeholder virksomhedens specielle terminologi på dansk og fremmedsprog • Produktion af almensproglige trykte eller elektroniske ordbøger: • brug for at kunne trække på og kombinere oplysninger fra forskellige ordbaser eller andre leksikalske datasamlinger, samt for at kunne udtrække delmængder til specielle formål

6. Udarbejdelsen af leksikalske oplysninger er meget ressourcekrævende, og det vil for mange mindre virksomheder være en næsten uoverkommelig opgave selv at skulle oprette databaser med såvel generel som virksomhedsspecifik terminologi. Der er derfor behov for at kunne genbruge og udveksle oplysninger. Det er en forudsætning for at kunne kombinere og udnytte leksikalske datasamlinger på forskellige måder, at den enkelte leksikalske datasamlings oplysningstyper og struktur er beskrevet entydigt. Til dette formål er der derfor behov for en fælles standard for indholds- og struktur-beskrivelse af leksikalske data.

7. En sådan standard vil bl.a. muliggøre udveksling af oplysninger imellem termbaser og automatisk overførsel af oplysninger fra fx en virksomhedsspecifik termbase til ordbogen i et maskinoversættelsessystem. Standarden vil også være et nyttigt redskab ved fastlæggelsen af indhold og struktur i en ny termbase eller ordbog, eller ved beskrivelsen af en eksisterende ordbog med henblik på produktion af nye udgaver fx ved hjælp af et elektronisk ordbogsredigeringssystem.

8. administrative oplysninger STANLEX-taksonomiens hovedkategorier etymologiske oplysninger fonetiske oplysninger grafiske oplysninger grammatiske oplysninger semantiske oplysninger sprog sprogbrugsoplysninger strukturoplysninger

9. Oversigt over hovedkategorier, kategorier og underkategorier med markering (rød) af de oplysningstyper, der er særligt relevante for oversættere.

10. Hovedkategorier Kategorier Subkategorier1) • administrative • oplysninger  intern henvisning •  ekstern henvisning litteraturhenvisning •  kildehenvisning •  oplysning om indsamling • og bearbejdning af data •  tekniske oplysninger • etymologiske • oplysninger  oprindelse •  parallel • fonetiske • oplysninger  prosodiske træk •  segmentale træk • grafiske • oplysninger  ortografiske oplysninger •  stavning •  orddeling •  grafisk symbol

11. Hovedkategorier Kategorier Subkategorier1) • grammatiske • oplysninger ordklasse • køn •  bøjningsoplysninger  stamme • bøjningsparadigme •  bøjningsform •  orddannelsesoplysninger •  syntaktiske oplysninger syntaktisk ramme • specifikation af • syntaktisk ramme • specifikation af • hjælpeverbum • syntaktisk funktion

12. Hovedkategorier Kategorier Subkategorier1) • semantiske • oplysninger emneklassificerende • oplysningerklassifikations- system • standardiseret • emneklassifikation • ikke- • standardiseret • emneklassifikation • fortsættes • næste side

13. Hovedkategorier Kategorier Subkategorier1) • semantiske • oplysningeroplysninger om • fortsat semantiske • relationerbegrebssystem • position i begrebssystem • generisk over- • /underordningsrelation • partitiv relation • successiv relation • kausal relation • associativ relation • antonymi • metonymi • ækvivalensrelation • inden for ét sprog • ækvivalensrelation • mellem to eller flere sprog • ækvivalensbegrænsning

14. HovedkategorierKategorier Subkategorier1) • semantiske • oplysninger indholds- • fortsat specificerende • oplysningerleksikalsk parafrase • analytisk definition • denotativ definition • ostensiv definition • udvidelse af definition • faglig forklaring • indholdsspecificerende • træk • overført betydning • sprog

15. Hovedkategorier Kategorier Subkategorier1) • sprogbrugs- • oplysninger  brugseksempler tekstudsnit •  ordforbindelse •  brugsoplysninger tidslig dimension •  rumlig dimension •  kommunikativ • dimension •  frekvens •  evaluerings- • oplysninger • struktur- • oplysninger •  artikelekstern • strukturoplysning •  artikelintern • strukturoplysning

16. Semantiske oplysninger • Kategori: Emneklassificerende oplysninger • Hovedkategori: Semantiske oplysninger • Definition: Oplysning om emneområde. • Subkategorier: Klassifikationssystem • Standardiseret emneklassifikation • Ikke-standardiseret emneklassifikation

17. Semantiske oplysninger • Kategori: Oplysninger om semantiske relationer • Hovedkategori: Semantiske oplysninger • Definition: Oplysninger om betydningsrelationer mellem begreber. • Subkategorier: Begrebssystem • Position i begrebssystem • Oplysning om generisk over-/underordningsrelation • Oplysning om partitiv relation • Oplysning om successiv relation • Oplysning om kausal relation • Oplysning om associativ relation • Oplysning om antonymi • Oplysning om metonymi • Oplysning om ækvivalensrelation inden for ét sprog • Oplysning om ækvivalensrelation mellem to eller flere sprog • Oplysning om ækvivalensbegrænsning

18. Semantiske oplysninger • Kategori: Indholdsspecificerende oplysninger • Hovedkategori: Semantiske oplysninger • Definition: Semantiske oplysninger. • Subkategorier: Leksikalsk parafrase • Analytisk definition • Denotativ definition • Ostensiv definition • Udvidelse af definition • Faglig forklaring • Indholdsspecificerende træk • Overført betydning

19. Subkategori: Leksikalsk parafrase • Kategori: Indholdsspecificerende oplysninger • Hovedkategori: Semantiske oplysninger • Definition: Forklaring af betydning. • (Bemærkning: Erstatter ofte en definition). Eksempler: DDO makron sb.  gå til makronerne ofø gå energisk i gang med noget og arbejde ihærdigt med det DANTERM DA_TERMS livsbetinget kapitalforsikring DA_DEF Den livsbetingede kapitalforsikring udbetales ved forsikringstidens udløb, hvis den forsikrede er i live på dette tidspunkt.

20. Subkategori: Analytisk definition • Kategori: Indholdsspecificerende oplysninger • Hovedkategori: Semantiske oplysninger • Definition: Beskrivelse af et begreb ved anførelse af et overordnet begreb (genus proximum) og karakteristiske træk, der adskiller det fra sideordnede begreber (differentia specifica). Eksempler: DDO kravlegård sb.  1 indretning med hævet bund og sider af tremmer, stof e.l., der afgrænser et sikkert opholdssted for et lille barn DANTERM DA_TERMS fjernføler, kapillarrørsføler, løs føler, separat føler DA_DEF føler som er hermetisk og uadskilleligt forbundet med det termostatiske element ved hjælp af et kapillarrør

21. Sprogbrugsoplysninger • Kategori: Brugseksempler • Hovedkategori: Sprogbrugsoplysninger • Definition: Oplysninger om konkret sprogligt materiale, som den leksikalske enhed forekommer i eller kan forekomme i. • Subkategorier: Tekstudsnit • Ordforbindelser

22. Subkategori: Tekstudsnit • Kategori: Brugseksempler • Hovedkategori: Sprogbrugsoplysninger • Definition: Brugseksempel i form af en eller flere sætninger, fx en tekst som kan henføres til en kilde, et selvformuleret teksteksempel uden kilde eller et teksteksempel af fast karakter. • Eksempler: • V&B kat  [Udtryk] [gå uden om det som katten om den varme grød] fight shy of it;  • DANTERM DA_TERM 1 veksel • DA_TEXT 1 En veksel kan trækkes på et firma, et aktieselskab, en forening o.lign. (HelV s.29.)

23. Subkategori: Ordforbindelse • Kategori: Brugseksempler • Hovedkategori: Sprogbrugsoplysninger • Definition: Brugseksempel i leksikaliseret form, fx kollokationer eller idiomatiske udtryk, som eventuelt, men ikke nødvendigvis, kan henføres til en kilde. • Eksempler: • V&B navle en -r  [stirre på sin egen navle] (fig.) be self- centred,  • DANTERM DA_TERM 1 stævning • DA_COLL 1 - affatte stævning • - beramme en stævning til forberedelse • - forkynde en stævning for én

24. Oversigt • Oplysningstyper • Metoder og systemer til udarbejdelse af terminologiske data • Terminologisk versus leksikografisk tilgang – et eksempel • Eksempler på terminologiske data udarbejdet til oversættere

25. Begrebssystemer og karakteristiske træk som grundlag for udarbejdelse af terminologiske oplysninger: • principper baseret på ISO TC/37 Terminology and other language and content resources, SC 1 Principles and Methods (ISO 704) • term- og vidensbasesystemet i-Term med begrebsmodelleringsmodulet i-Model udviklet af DANTERMcentret

26. Arbejdsgruppe 07: Forebyggelse, Sundheds-fremme og Folkesundhed NBS, Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Begrebsdatabase som grundlag for udvikling af EPJ-systemer: http://begrebsbasen.sst.dk/forebyggelse Særlig rapport Håndbog i begrebslære 1 og 2 - kan hentes på websiden: http://begrebsbasen.sst.dk Andre grupper: Administrative begreber, Klinisk proces, Medicinering, Utilsigtede hændelser, Kvalitetssikring, Informationssikkerhed, Kliniske undersøgelser, Forløbsbegreber.

27. Inddelingskriterium Karakteristisk træk Udsnit af diagram: Forebyggelse Oprettet i i-Model med karakteristiske træk og inddelingskriterier Nedarvning

28. Udsnit af et begrebssystem for Forebyggelse i i-Model Udsnit af et begrebssystem for Forebyggelse i i-Model Polyhierarki Kombination af træk fra de to overbegreber

29. ugyldigt polyhierarki: de to overbegreber skal høre til to forskellige grupper (dimensioner) – tilføjelse af to værdier til den samme attribut er ikke tilladt

30. associativ relation temporal relation del-helheds- relation typerelation

31. source-target relation ship – quay source relation dynamic location relation activity-source relation disembarkation – ship location relation target relation activity-target relation landing – airport static location relation activity – static location relation swim – water entity – static location relation oasis – dessert activity-agent relation activity relation heal – doctor activity-patient relation semantic relation teach – student activity-instrument relation paint – brush coffee making – coffee activity-result relation agent relation agent-patient relation drawer – drawee agent-instrument relation surgeon – scalpel patient relation role relation agent-result relation drawer – draft instrument relation patient-instrument relation Madsen, Pedersen & Thomsen, 2001 Figure 7: The relations location, activity and role wood - plane patient-result relation student – graduate result relation instrument-result relation coffee machine – coffee

32. Eksempel på oprettelse af begrebssystem

38. Karakteristisk træk og definition

39. universel forebyggelse udkast til definition og karakteristiske træk Formålet: At fremme sundheden og begrænse risikofaktorerne i en befolkning Arena: fx i grundskolen, på arbejdspladsen og rettet mod hele befolkningen gennem massemediekampagner Aktør: typisk offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner) Målgruppen: hele befolkningen eller dele af den uanset risikostatus Eksempler: massemediekampagner, som fokuserer på motion (fx ”30 minutter om dagen”), ernæring (fx ”6 om dagen”) og skolebaserede forebyggelsesprogrammer rettet mod alle elever i grundskolen Udkast til definition: forebyggelse målrettet hele befolkningen, eller dele af den,uanset risikostatus Målgruppen: hele befolkningen eller dele af den uanset risikostatus (= MÅLGRUPPE: befolkning)

40. selektiv forebyggelse udkast til definition og karakteristiske træk Formålet: at fremme sundheden og begrænse risikoadfærd i en befolkning med øget risiko for misbrugsproblemer (eller andre problemer) Arena: fx i grundskolen, det kommercielle festmiljø og belastede boligområder Aktør: offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner), sundhedsprofessionelle og socialsektorfolk Målgruppen: grupper, som har en øget risiko for misbrugsproblemer (og andre) Eksempler: børn i misbrugsfamilier, elever der fx pjækker meget, flere!! Udkast til definition: forebyggelsemålrettet grupper, som har en øget risiko for misbrugsproblemer eller anden risikoadfærd Målgruppen: grupper, som har en øget risiko for misbrugsproblemer (og andre) (= MÅLGRUPPE: risikogrupper)

41. Adskillende og supplerende træk Inddelende dimension (inddelingskriterium) Adskillende træk Supplerende træk

42. Termprioritering universel forebyggelse(= MÅLGRUPPE: befolkning) Synonymer: generel forebyggelse, massestrategi selektiv forebyggelse(= MÅLGRUPPE: risikogrupper) Synonymer: indsats over for risikogrupper, højrisikostrategi for grupper, højrisikointervention indikeret forebyggelse(= MÅLGRUPPE: risikoindivider) forebyggelsesindsats over for højrisikoindivider, højrisikointervention, højrisikostrategi, tidlig intervention • Kommentarertil synonymerne: • ’massestrategi’ er ikke selvforklarende og systemrigtig. • ’højrisikointervention’ er brugt om både ’selektiv forebyggelse’ og ’indikeret forebyggelse’, dvs. er ikke præcis. • synonymet ’højrisikostrategi’ til ’indikeret forebyggelse’ burde være ’højrisikostrategi for individer’, dvs. termen er for bred. • synonymet ’tidlig intervention’ frarådes, da det kan give associationer mht. ’primær forebyggelse’.

43. Udsnit af diagram: Forebyggelse Billedfil, som kan sættes ind i Word-fil

44. Systematisk liste for Forebyggelse

47. Word-fil til udskrift af en artikel med alle oplysninger

49. Word-fil til udskrift af flere artikler med termer og definitioner

50. Word-fil til udskrift af flere artikler med termer og definitioner