Download
1 / 16
160 likes | 279 Views
Landbrugets økonomi og rammevilkår. ved Henrik Zobbe, institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet. Den danske fødevareklynge (I). Den danske fødevareklynge er meget kompleks med mange aktører og med mange sammenhænge.
E N D
Landbrugets økonomi og rammevilkår ved Henrik Zobbe, institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Den danske fødevareklynge (I) Den danske fødevareklynge er meget kompleks med mange aktører og med mange sammenhænge. Klyngen er dynamisk og tilpasset i takt med den generelle teknologiske, økonomiske og politiske udvikling. Af drivkræfter kan nævnes globalisering, ændrede forbrugerpræferencer og politiske strømninger mod sundhed og velfærd for dyr og mennesker samt miljø, naturpleje og klima. Klyngens historiske succes er et produkt af innovativt samarbejde mellem en lang række forskellige offentlige institutioner og private brancher og virksomheder, der har udnyttet og udbygget de kompetencer og udfordringer, der har været til stede på et givet tidspunkt. Dette har over tid givet mange spinouts inden for f.eks. bioteknologi og farmakologi
Den danske fødevareklynge (II) En af grundstenene har altid været den stærke vertikale integration, gennem f.eks. andelsorganiseringen og det stærke samarbejde med forskningen. Den danske fødevareklynge har en stærk erhvervsplacering både i forhold til andre erhvervsklynger i Danmark og Europa. Danmarks fødevareklynge ligger helt i top på parametre som f.eks. beskæftigelse, størrelse, eksport og innovation. Især på eksport og innovation går det godt. Her er klyngen den tredjestørste fødevareklynge i Europa og målt på beskæftigelsesvirkningen blandt de ti største fødevareklynger i den vestlige verden og den næststørste i Europa.
Landbrugets (særlige) forhold og vilkår Selveje og andelsorganisering. Efterspørgslen efter fødevarer er pris- og indkomstuelastisk pga. Engels Lov. Udbuddet er på kort sigt uelastisk pga. lags i produktionen og en høj grad af faste produktionsfaktorer. Udbuddet er relativt ustabilt pga. klima og biologi. Produktionstilpasninger til de generelle teknologiske og økonomiske ændringer øger udbuddet mere, end efterspørgslen øges over tid, og øger derfor afhængigheden af den internationale konkurrenceevne. Landbrugets strukturtilpasninger sker relativt langsomt og afhænger i høj grad af den generelle teknologiske og økonomiske udvikling. Stor indkomstvariation over årene og stor spredning mellem landmænd. Omfattende national og international markedsregulering.
Landbrugets gældssituation Der har været stort fokus på landbrugets gældskrise, som udgør en kreditrisiko for en del, især mindre, lokale pengeinstitutter. Bankernes problemer skyldes dog ikke udelukkende landbruget. Flere banker har også været involveret i tvivlsomme ejendomsinvesteringer og kuldsejlede erhvervseventyr. Landmændenes gæld skyldes bl.a. køb af jord til alt for høje priser, lån i fremmed valuta, der har vist sig at være en dårlig forretning, og flere har foretaget dårlige investeringer uden for landbruget i f.eks. energivirksomheder. På kortsigt skal gælden håndteres, og det må markedet tage sig af. På lidt længere sigt er det vigtigt, at vi sikrer os, at den næste generation af landmænd overtager bedrifterne til en konkurrencedygtig pris.
Gældsprocent ultimo 2010 i landbrugsbedrifter opdelt efter størrelse og efter brugerens alder
Landbrugets økonomi og udvikling er afhængig af tre forhold:
Landbrugets indtjeningsevne i udvalgte lande, gns. procentuel årlig ændring i 2000 - 2009
International benchmarking af dansk landbrugs økonomiske efficiens og rammevilkår • Danske malkekvægs-, svine- og plantebedrifter er sammenlignet med tilsvarende bedrifter i andre lande gennem sammenlignelige data. • Overordnet er danske bedrifter relativt belastet af høje løn- og kapitalomkostninger.Korrigeres der i modellen for lønomkostninger og kapitalomkostninger, ser det noget bedre ud for de danske bedrifter, men det forklarer ikke det hele. • Når helt konkrete bedrifter sammenlignes med tilsvarende konkrete udenlandske bedrifter, bekræftes de overordnede resultater, samtidig med at det kan konstateres, at de danske bedrifters økonomiske bundlinje kan forbedres, hvis de danske bedrifter bliver udsat for de konkrete rammevilkår, som de bedrifter, de sammenlignes med, bliver udsat for. • Det kan ikke afvises, at omkostningerne til f.eks. kvælstofreguleringen i Danmark er højere end i andre lande.
Grøn omstilling kræver omtanke Grøn omstilling eller grøn vækst er ikke noget enestående dansk. Denne dagsorden diskuteres livligt på den europæiske og internationale politiske scene. Grundtesen er, at status quo er uholdbar. Der er et stigende pres på jordens knappe naturressourcer, mens stigende befolkning og klimaforandringer forværrer situationen. Grøn omstilling betyder ikke enten/eller men både/og. Det handler om at balancere mellem at sikre erhvervet og industrien mulighederne for nu og fremover at levere produktion, beskæftigelse og eksport, samtidig med at natur, miljø og klima sikres for de efterfølgende generationer.
Fokus på produktivitet, innovation og velfærd OECD har forsøgt sig med en dagsorden for grøn vækst inden for landbrug og fødevarer, der blev offentliggjort sidste år. De foreslår tre strategiske indsatsområder: Fokus på bæredygtig produktivitet, hvor ressourcerne udnyttes bedre gennem hele udbudskæden skabt gennem øget forskning, innovation og uddannelse. Sikre velfungerende markeder, der leverer de rigtige prissignaler, der tager højde for samfundets betalingsvillighed for offentlige goder og positive og negative eksterne effekter. sikre og håndhæve ejendomsretten, der er en nødvendig og kompliceret forudsætning for markedsøkonomiens funktionalitet.
