Akkreditering af uddannelser – og tværfaglighed Aalborg Universitet 12. august 2010

1. Akkreditering af uddannelser – og tværfaglighedAalborg Universitet12. august 2010 Hanne Leth Andersen CBS Learning Lab

2. Akkreditering • (fr. accrediter af lat. ad- 'til' og credere 'tro') • Statslig anerkendelse af visse virksomheders kompetence og uvildighed med det formål at fremme tilliden til deres ydelser • Fx sikre tilliden til et produkt som afprøves i ét land og derefter eksporteres ved akkreditering af det laboratorium der afprøver produktet

3. Internationale akkrediteringer Business Schools • EQUIS (European Quality Improvement System) - fokus på forskning, internationalisering og partnerskab med erhvervslivet • AACSB (The Association to Advance Collegiate School of Business) – fokus på ledelse, medarbejderkvalifikationer, uddannelse og læring Målrettet MBA-uddannelserne • EMBA (Executive MBA Council, amr.) • AMBA (Association of MBA’s, eng.)

4. Tyskland: Akkreditierungsrat 1998Formål • Qualität von Lehre und Studium sichern, um zur Fakultätsentwicklung beizutragen • Mobilität der Studierenden erhöhen • Internationale Vergleichbarkeit von Studienabschlüssen verbessern • Transparenz der Studiengänge erhöhen

5. Tyskland: flere agenturer • Agenturen berechtigt, das Qualitätssiegel des deutschen Akkreditierungsrates mit den Abschlüssen Bakkalaureus und Magister zu vergeben • Agentur für Qualitätssicherung durch Akkreditierung von Studiengängen - (AQAS) • Akkreditierungsagentur für Studiengänge der Ingenieurwissenschaften, der Informatik, der Naturwissenschaften und der Mathematik e.V. (ASIIN) • Akkreditierungsagentur für Studiengänge im Bereich Heilpädagogik, Pflege, Gesundheit und Soziale Arbeit e.V. (AHPGS) • Akkreditierungs-, Certifizierungs- und Qualitätssicherungs-Institut (ACQUIN) • Foundation for International Business Administration Accreditation (FIBAA) • Zentrale Evaluations- und Akkreditierungsagentur Hannover (ZEvA)

6. Holland: Mindre kvalitet for flere penge? (jf. Rektorkollegiet 2007)

7. Procedureforslag fra Holland • Mindre omfattende krav til dokumentation • Gruppering af uddannelser • Nedsat kadence fra 6 til 8 år (Danmark 5 år) • Mulig overgang til institutionsakkreditering

8. USA • Akkreditering skal adskilles fra autorisation til at uddanne og udstede eksamensbeviser som gives af den enkelte stat • Akkreditering sker uafhængigt af ministeriet ved en peer review proces der koordineres af akademiske akkrediteringskommissioner • Ministeriet publicerer en liste af nationalt anerkendte akkrediteringsinstitutioner

9. Begrundelser for dansk akkrediteringsarbejde • OECD og UNESCO: tværnationale uddannelser  • Kvalitetssikring og akkreditering af egne uddannelser udbudt i udlandet og udenlandsk udbudt uddannelse i eget land • Anerkendelse af udenlandsk uddannelse efter transparente kriterier • samarbejde nationalt og tværnationalt med alle relevante aktører • Bologna: kompetenceprofil, merit, internationalisering • Mulighed for sortering blandt udbydere • Troværdighed - nationalt og internationalt • Styring af kvalitet via kriterier • Dokumentation af kvalitetssikringssystem • Dokumentation af fagligt niveau • Sikring af akademisk bedømmelse via peer review • Varedeklaration

10. ENQA standarderne 1. Politikker og procedurer for kvalitetssikring 2. Udarbejdelse af forslag til studieordninger samt kontrol og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader 3. Bedømmelse af de studerende 4. Kvalitetssikring af undervisere 5. Læringsressourcer og støtte til de studerende 6. Informationssystemer 7. Offentlig information

11. Udfordringer • Lande med uddannelsesakkreditering oplever konflikt mellem akkrediteringen og institutionernes kvalitetsudviklings-strategier • Uddannelsesakkreditering gør det vanskeligere at få godkendt tværfaglige og eksperimenterende uddannelser • Præakkreditering af nye uddannelser giver flaskehalse Trends V rapporten 2007

12. Akkreditering ifølge dansk bekendtgørelse • Formalisering af krav til universitetsuddannelse i Danmark • Tæt på ENQA med vægt på kvalitetssikringsmekanismer • Krav til indholdet af uddannelserne • Mulighed for at akkreditere danske uddannelser udbudt i udlandet: varedeklaration

13. Tidligere procedure VTU 2003 • Legalitetskontrol • Samfundets behov • ”at sikre, at samfundets behov for uddannelsen er sandsynliggjort” • ”at uddannelsen giver den studerende nye kompetencer […], som er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og som ikke er fuldt dækket af eksisterende uddannelser” • ”at inddrage relevante organisationer” • ”koordinering af uddannelser i samme fag eller faglige områder” • Taxameterindplacering

14. Lov om Akkrediteringsinstitutionen • ”Akkrediteringsinstitutionens formål er at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelser ved at foretage en faglig vurdering (akkreditering) ud fra centralt fastsatte kriterier” (§1, stk. 2) • Uddannelser ”skal godkendes af Akkrediteringsrådet med den virkning, at uddannelsen opnår tilskud herefter, jf. dog stk. 3” (ministeren kan træffe afgørelse om, at en uddannelse ikke kan godkendes) §1

15. Udarbejdelse af grundlag for akkreditering • Universiteterne: ACE Denmark • Rådet kan beslutte at anvende andre aktører • Universiteterne kan søge om tilladelse til at anvende andre aktører • Undervisningsministeriets institutioner: EVA • Kulturministeriets institutioner?

16. Resultater af akkreditering Positiv akkreditering • Uddannelsen fortsætter som hidtil. Den vil indgå i turnusakkrediteringerne og blive akkrediteret igen efter seks år. Betinget positiv akkreditering • Uddannelsen skal rette op på de punkter, akkrediteringsafgørelsen udpeger, for at kunne opnå en positiv akkreditering efter udløbet af den betingede periode. Afslag på akkreditering • Uddannelsen kan ikke længere modtage tilskud.

17. Faser frem til rådsbehandling • Universitetet uploader dokumentationen på www.acedenmark.dk • ACE Denmark sikrer at uddannelsen lever op til bl.a. uddannelsesreglerne • Akkrediteringspanelets besøg: vurdering af kvalitet og relevans • Foreløbig akkrediteringsrapport i høring • Akkrediteringspanelet: faglig vurdering af høringssvaret • Endelig akkrediteringsrapport • Akkrediteringsrådet: afgørelse om akkreditering af uddannelsen

18. Efter afgørelsen i Rådet Indstilling af UBST-forhold • Titel • Takst • Normeret studietid • Adgangskrav (kun for bacheloruddannelser) • Maksimumramme for tilgangen til uddannelsen UBST træffer afgørelse Herefter udarbejdes afgørelsesbrevet og sendes til universiteterne

19. Tidligere søjler – 10 kriterierBehov for sanering • Kriteriesøjle I Relevans • Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet • Dimittendernes situation • Kriteriesøjle II Forskningshøjde • Forskningsbasering og forskningskvalitet • Kriteriesøjle III Uddannelsesdybde • Organisering, tilrettelæggelse og infrastruktur • Studie- og erhvervsvejledning • Kvalitetssikring • Kriteriesøjle IV Effekt • Læringsudbytte • Faglig profil • Sammenhæng • (Forventet) læringsudbytte

20. 5 nye kriterier (ny vejledning pr. 1. marts 2010) Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet • Kriterium 1. Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse • Kriterium 2. Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring • Kriterium 3. Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte • Kriterium 4. Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse • Kriterium 5. Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen

21. Centrale begreber Kompetenceprofil Viden, færdigheder og kompetencer beskrives efter kvalifikationsrammen Kvalifikationsrammen Kvalifikationsrammen indeholder typebeskrivelser, der fastlægger det faglige niveau for de forskellige uddannelsestyper i forhold til viden, færdigheder og kompetencer.

22. Baggrund for kvalifikationsrammenThe Berlin communiqué september 2003 • Ministers encourage the member States to elaborate a framework of comparable and compatible qualifications for their higher education systems, which should seek to describe qualifications in terms of workload, level, learning outcomes, competences and profile. They also undertake to elaborate an overarching framework of qualifications for the European Higher Education Area.

23. Danske definitioner • Viden: Vidensfeltet (metode, teori, praksis) samt forståelses- og refleksionsniveau i forhold til vidensområdets begreber, teorier, metoder, praksis eller videnskabelige problemstillinger. • Færdighed: Beherskelse af forskellige typer af færdigheder og karakteren af disse, fx faglige eller videnskabelige metoder. Vurdering og beslutning, udvælgelse af metoder og teorier. Formidling eller diskussion af konkrete problemstillinger og løsninger til forskellige modtagergrupper. • Kompetence: Personlig og selvstændig anvendelse af viden og færdigheder. Handlingsrummet, samarbejde, selvstændighed og ansvar, læring.

24. Bachelor-niveau Viden • Viden om teori, metoder og praksis inden for fagområdet • Kan forstå og reflektere teori, metoder og praksis inden for fagområdet Færdighed • Anvende metoder og redskaber samt generelle færdigheder • Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller • Formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister Kompetence • Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og erhvervssammenhænge • Selvstændigtindgåi fagligt og tværfagligt samarbejde med professionel tilgang • Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring

25. Kandidat-niveau Viden • Viden som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning • Forstå og forholde sig kritisk til fagområdets viden Færdighed • Mestre metoder og redskaber samt generelle færdigheder • Vurdere og vælge blandt videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller • Kan diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-specialister Kompetence • Styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse • Selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar • Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling

26. Ph.d.-niveau Viden • Omfattende viden på højeste internationale niveau • Ydet væsentligt bidrag til udvikling af ny viden på baggrund af videnskabelige undersøgelser Færdighed • Mestrer videnskabelige metoder samt færdigheder der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver • Kan analysere, evaluere og udvikle nye idéer og teknikker • Deltage i internationale diskussioner og formidle til et bredt publikum Kompetencer • Tilrettelægge og styre forsknings- og udviklingsopgaver • Igangsætte nationalt og internationalt samarbejde og forsknings- og udviklingsprojekter og frembringe ny viden

27. Kvalifikationsrammensprogressionsbegreber og niveau • Taxonomisk model med tilvækst i viden/færdigheder/kompetencer • Baseret på disciplin/fagområde

28. Status for implementering? • Kompetenceredegørelser på uddannelsesniveau og modulniveau • Sammenhæng med eksamensformer? • Fokus hos underviserne i den daglige undervisning? • Kompetencebevidsthed hos de studerende? • Anvendelse på arbejdsmarked?

29. Typer af tværfaglighed i uddannelsessystemet • Grundskole (tværfaglige ”fag”: orientering, natur og teknik) • Gymnasium (AT, AS, studieretninger, SRP etc.) • Professionsuddannelser • Diplomuddannelser • Bacheloruddannelser • Kandidatuddannelser • EVU-systemet • Tværfaglige forskningsprojekter

30. Hvorfor tværfaglige uddannelser? • Funktionelle professionsorienterede uddannelser • Tværgående tænkning, åbenhed og kreativitet: et nyt verdensbillede er nødvendigvis tværvidenskabeligt • Ny forskning -> nye uddannelser

31. Transdisciplinaritet i forskning og uddannelse = kompleksitetshåndtering • Within many fields, such as medicine, biosciences, and cognitive science, there is a growing awareness of the need for transdisciplinary approaches • Likewise, engineering education and research needs to be supplemented by a fundamentally new way of addressing the multidimensional, complex problems that society faces today The Academy of Transdisciplinary Learning & Advance Studies (TheATLAS) founded 2000 www.theatlas.org

32. Tværfaglige tilgange

33. Progression A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

34. Parallelt samspil A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

35. Sammentænkt samspil A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

36. Sammenhænge ml. forskning og uddannelse:Flerfaglighed eller mellemfaglighed? Dialogforum 2009 Jan Molin, Uddannelsesdekan Forskning: institutter & centre Uddannelse: studier & valgfag CBS’ matrix: ’forhandlingsøkonomi’

37. Kvalitet i tværfaglighed • Forskningsmiljøernes samarbejde • Grad af integration i forhold til målet med samarbejdet • Anvendelsesperspektiver og employability • Relevante arbejdsformer • Relevante adgangskrav • Indtænkning af reel kollaborativ læring • Ansvarsfordeling og gensidig læring

38. Kvalitet i undervisning og uddannelse • Gruppe, team og projektarbejde • Ingen tekstbøger: flexibelt curriculum, ny viden, metodevalg og metodebevidsthed • Integration af egne erfaringer • Entrepreneuriel læring • Supervision, vejledning, seminarer, dialog og samarbejde med forskere • Anerkendende læring: feedback i steder for rettelse • Autentiske cases og internationale relationer og adgang til firmaer, kultur og samfund

39. Diskussionspunkter • Kriterier • Fokus på kvalitetsudvikling • Kriterier der opfyldes på fakultetsniveau • Standarddokumentation • Kvalifikationsrammen • Aftagerkontakt og behov for uddannelsen • Samlet akkreditering af beslægtede uddannelser • Involvering af undervisere og studerende • Tværfaglighed og niveau • Tværfaglighed og anvendelsesorientering

40. Referencer (1) • Andersen, H.L & J. Tofteskov 2008. Eksamen og eksamensformer: Betydning og bedømmelse, Samfundslitteratur. • Andersen, H.L. 2008. Bevidsthed om læring i uddannelse: progression, portfolio og entrepreneurship, Arbejdspapirer fra CFU, AU. • Andersen, H.L. & A. Carlsen 2006. Rapport om universiteternes arbejde med kompetence- og kvalifikationsbeskrivelser, VTU • Dolin, Jens 2006. ”Dannelse, kompetence og faglighed”, Damberg, E. et al. (red.), Gymnasiepædagogik – en grundbog Hans Reitzels forlag. • European Association for Quality Assurance in Higher Education 2005. ENQA report on Standards and Guidelines for Quality Assurance, Helsinki http://www.enqa.net/bologna.lasso • EVA 2007. Akkreditering af universitetsuddannelser – om kriterier og procedurer

41. Referencer (2) • Jantsch, E. 1970. “Inter- and Transdisciplinary University: A System Approach to Education and Innovation”, Policy Sciences, 1:4, 403-428. • Kristensen, J. 2007. Tværfagligt samarbejde – hvor svært kan det være. MONA – 2. • Nicolescu, B. 1999 “The transdisciplinary evolution of learning” Centre International de Recherches et d’Etudes Transdisciplinaires (CIRET). • Piaget, J. 1972. “The epistemology of Interdisciplinary Relationships”, Interdisciplinarity, OECD. • Simon, H. & A. Newell 1971."Human problem solving: the state of the theory in 1970", American Psychologist, Vol. 26, 145-59. • Rektorkollegiet 2007. Akkreditering af universitetsuddannelser - om principper og procedurer • Trends V, Universities shaping the European Higher Education Area, EUA, Brussels 2007.